Råd og vejledning

For plejefamilier

Retningslinjer for plejefamilier

Følgende er vores retningslinjer for plejefamilier. Disse skal underskrives ved afhentning af killinger/plejekatte.

 

  • Al rådgivning omkring killinger/plejekatte skal gå igennem Inges Kattehjem – det er ikke tilladt at søge råd og vejledning fra andre instanser, i Facebookgrupper eller lignende.
  • Killinger/plejekatte må ikke sættes til salg. Alle killingerne/plejekatte skal leveres tilbage til Inges Kattehjem, hvorfra de bliver videreformidlet.
  • Morkatten vil ikke blive neutraliseret før udlevering, men bliver det først ved returnering. Dette er for at undgår at killingerne slikker stingene op på hende. Kommer morkatten i løbetid inden den aftalte dato for returnering, kontakter I os, så vi kan aftale en dag for sterilisation. Dog skal killingerne være mindst 6 uger gamle og kunne spise selv, da de skal adskilles fra deres mor i et døgn.
  • Kontakt til kattehjemmet kan ske i kontorets åbningstid. Uden for vores åbningstid kan man i akutte tilfælde ringe på vores vagttelefonen. Vær opmærksom på at vores vagttelefon ikke er bemandet af en dyrlæge. Se iøvrigt afsnittet kontakt for yderligere information.
  • Formålet med vores Facebookgruppe for plejefamilier er, at formidle pleje til katte og killinger. Del gerne billeder, videoer og søde historier, men undlad at benytte siden til at søge hjælp og stille spørgsmål. Alle spørgsmål skal forblive en dialog mellem plejefamilien og kattehjemmet. Søg gerne efter information på hjemmesiden inden kontakt til kattehjemmet.
  • Ved afhentning af plejekatte udleveres nødvendigt udstyr. Alt udstyr skal leveres tilbage til kattehjemmet i samme stand som ved udlevering. Hvis noget går i stykker, så det ikke længere kan anvendes (dette gælder ikke slid), bedes man selv bortskaffe det.
  • I Glostrup afdelingen udleveres der også en sygekasse med hjælpemidler til at undersøge og behandle kattene i tilfælde af sygdom. Det vil stå på genstandene, om de må tages i brug uden forudgående kontakt til kattehjemmet.