Råd og vejledning

For plejefamilier

Fodring med flaske

Skub forsigtigt sutten fra flasken ind i killingens mund, og vend flasken nedad for at starte strømmen af mælken. Killingen skal rulle sin tunge til en U-form og begynde at synke. Du vil også se at ørene begynder at rokke, som et tegn på at killingen sutter, som den skal.

Følg fodringsskemaet, som du kan se under afsnittet ”vægt”, som retningslinje for mængde og hyppighed. Hvis killingen drikker mere end hvad der står i skemaet, så lad den bare fortsætte – den stopper, når den er mæt.

Vær meget forsigtig med ikke at presse store mængder modermælkserstatning ind i killingens mund. Dette kan forårsage aspiration og give killingen lungebetændelse, og i værste tilfælde forårsage dens død. Aspiration opstår når killingen får mælkeerstatningen eller væsken galt i halsen og derfor får mælken ned i lungerne i stedet for maven.

 

Disse tips kan hjælpe hvis killingen ikke vil drikke;

  • Vær sikker på at du holder hovedet og kroppen stabilt for at guide den. Killinger forstår ikke nødvendigvis, hvad du prøver at gøre, så det er op til dig, at holde den stille og vise den det.
  • Tag et kig på flaske og sut og sørg for, at der ikke er nogen problemer; såsom en sut hvor hullet er for stort eller for lille, eller hvis der er klumper i mælken, der blokerer hullet.
  • Pak killingen ind i et lille tæppe eller viskestykke, hvis det er nødvendigt, for at hjælpe den med at føle sig fokuseret og svøbt; husk at sørge for, at den stadig er i en ordentlig mave-ned-stilling.
  • Gnid ansigtet med en klud eller tandbørste. Det kan simulere en mors tunge og hjælpe dem med at føle sig parate til at spise.

[FLASKETEKNIKKER VIDEO] Når vi har fået lavet en video med teknikker til flaskefodring af killinger, kan du se den her.

 

Når du er færdig med at give flaske

Når du er færdig med at give killingen flaske, skal du huske at tørre munden af og fjerne overskydende mælk der har dryppet på pelsen. Efterladt modermælkserstatning kan give killingen et skorpet ansigt eller fugtig dermatitis, der får pelsen til at falde af, så det er vigtigt at holde killingen ren.

Når killingen er ren, skal den stimuleres til at urinere og komme af med afføring, og først derefter skal den tilbage i sin varme seng.