Råd og vejledning
For plejefamilierPleje af voksne katte
Det er ikke udelukkende killinger og morkat med killinger, vi sender ud i pleje. Nogle gange står vi med en voksen kat, som fx er drægtig, eller har adfærdsmæssige eller helbredsmæssige udfordringer, som også kræver pleje.
Det kan være katte, der skal udredes for pludselig ændret adfærd, muskeltab, forværret spisning eller andet, og i nogle tilfælde, er et plejeophold det sidste håb for katten. Du skal derfor være indstillet på, at kattehjemmet kan vurdere, at det i sidste ende, vil være mest skånsomt med aflivning.
Vi bestræber os altid på at hjælpe alle katte bedst muligt og bruge de ressourcer vi har, til at give dem et sundt og langt liv. Men det er ikke altid det lykkes, og i sidste ende har vi også et ansvar overfor at katten ikke skal lide unødigt.
Da der kan være mange forskellige årsager til at en voksen kat bliver sendt i pleje, er det også forskellige former for pleje, der kræves. Du vil blive sat grundigt ind i de aktuelle behov, når du henter katten.