HAR DU TAGET STILLING TIL DIN ARV?

Du kan vælge at støtte Inges Kattehjem ved at betænke kattehjemmet som arving i dit testamente. Det kan være, at du ikke har nogen arvinger eller bare gerne vil tilgodese arbejdet for hjemløse katte. Har du ingen arvinger og har du ikke skrevet testamente, vil hele din arv gå til staten.
Ved at tilgodese os, er du med til at sikre at Inges Kattehjem fortsat kan videreformidle hjemløse katte til gode hjem og for, at vi fortsat kan være en stemme for kattene. Testamenter, der betænker Inges Kattehjem, har meget stor betydning for vores arbejde for katte i nød.

Hvis du i din arv, ønsker at tilgodese for eksempel en ven, kan testamentet sammenfattes, så det bliver Inges Kattehjem, der betaler størstedelen af boafgiften. Via denne model, får din arving en større glæde af deres arveandel og kattene bliver stadig tilgodeset.

Inges Kattehjem betaler ikke arveafgift til staten for testamentariske gaver. Hele det beløb du tilgodeser til Inges Kattehjem i dit testamente, går direkte til vores arbejde for herreløse katte.

 

Vores advokat opretter gratis testamente, hvor Inges Kattehjem tilgodeses:

Advokat Christian Falk-Rønne
Dr. Tværgade 30, 3.sal
1017 København K.

Telefon: 33 23 10 10
Mail: cfr@lawfirm.dk

 

 

Med Legal Desk kan du nemt, hurtigt og billigt selv lave et juridisk gyldigt testamente og på den måde sikre, at arven efter dig bliver fordelt efter dine ønsker.
Du skal blot udfylde en formular online, der bl.a. vil forholde sig til din situation og dine behov. Efter du har udfyldt formularen og betalt for testamentet, vil du straks modtage det – klar til at blive underskrevet foran en notar. Her skal du være opmærksom på, at notaren vil opkræve en retsafgift.