Glostrup klinik
Book tid

Alle katte er velkomne

Inges Katteklinikker er nogle af de få dyreklinikker i landet, som udelukkende behandler katte, hvilket betyder at vi har stor erfaring i at håndtere og behandle lige netop katte. Klinikkerne er ikke kun for katte, der er adopteret fra os – alle er meget velkomne til at bestille en tid hos os!

Kattens ve og vel vores hjertesag, og du og din kat vil altid blive mødt af personale, der brænder for at hjælpe jer, og vil gøre deres ypperste, for at give jer den bedst mulige oplevelse.

Behandlinger

Her ser du et udpluk af de behandlinger vi tilbyder:

  • Neutralisering
  • Sundhedstjek
  • Vaccinationer
  • Øre- og chipmærkning
  • FIV/FeLV-undersøgelse
  • Orme- og loppekur
  • Andre mindre operationer
  • Løveklip
  • Tandbehandling

    Ved behov for specialistbehandling henviser vi til relevante specialister indenfor det pågældende sygdomsområde.

    Ved behov for behandling udenfor klinikkernes åbningstider, henvises til nærmeste dyreklinik med vagtordning.

    Vores adresse er: Ejbydalsvej 260, 2600 Glostrup

    Åbningstider for konsultation

    Mandag
    8.30 - 10.30 og 14.00 - 15.45
    Tirsdag* - onsdag
    Lukket
    Torsdag
    13.00 - 17.45
    Fredag
    8.30 - 10.30 og 14.00 - 15.45
    * Operation kan bookes om tirsdagen

    Book en tid online eller ring til os på tlf.: 44853555

    Priser i klinikken

    Konsultation:
    750 kr
    Kontrol:
    Kontrol af samme kat, indenfor én måned.
    450 kr
    Chipmærkning:
    I forbindelse med konsultation
    175 kr
    Gebyr for registrering af chip i Dansk Katteregister:
    145 kr
    Årlig sundhedsundersøgelse:
    750 kr
    Årlig sundhedsundersøgelse af 2. kat:
    Ved samme ejer under samme konsultation.
    450 kr
    Sundhedsundersøgelse inden revaccination:
    Indenfor 1 måned efter første vaccination.
    450 kr
    Tillæg til sundhedsundersøgelse:
    Vaccineprisen kan variere afhængigt af hvilken type vaccine der vælges.
    Forudgående sundhedsundersøgelse kan ikke fravælges jfv. lovgivning.
    80 – 190 kr
    Sundhedsundersøgelse og vaccination ifm. neutralisering:
    Inkl. basisvaccination
    250 kr
    Udstedelse af EU-kæledyrspas:
    Inkl. sundhedsundersøgelse + pas (ikke inkl. vacciner)
    1200 kr

     

    Den årlige sundhedsundersøgelse er en vigtig del af din kats forebyggende sundhedspleje.
    Ved sundhedsundersøgelsen gennemgår vi katten med fokus på bl.a. mundhule, tænder, øjne, ører, pels, hud, hjerte, lunger, fordøjelse samt muskler og led. Vi får også vejet din kat og snakket omkring adfærd, trivsel, fodring, behov for parasitbehandling eller andre tilskud.

    Ved den årlige undersøgelse vurderer vi den enkelte kats behov for vaccination ud fra kattens levevilkår. Lever din kat et udeliv er den mere udsat for smitte fra andre katte, end hvis den er ren indekat. Desuden skal katte der kommer i pension, som regel også vaccineres, uanset levevilkår.

    Kattens basisvaccination, også kaldet kernevaccination, er en sammensat vaccine som dækker følgende tre vira RCP:

    Katteinfluenza
    Rhinotracheitis (herpesvirus) & Calicivirus
    Kattesyge
    Panleukopeni

    Ud over basisvaccinen er det muligt at tilvælge vaccination mod katteleukæmi (FelV) og Rabies (rejsevaccine).

    Seniorundersøgelse:
    Udvidet konsultation inkl. måling af blodtryk, urinperler og urinundersøgelse.
    1670 kr

     

    Nu tilbyder vi også seniorkonsultationer
    Disse konsultationer er især til katte fra 8-årsalderen og op, hvor vi har ekstra tid til undersøgelse for de sygdomme, som kan komme med alderen.
    Konsultationen varer 40 minutter, og din kat vil også få målt blodtryk og få undersøgt en medbragt urinprøve.
    Kontakt os gerne og hør nærmere, om din kat vil have gavn af en seniorkonsultation.

    Hvad er en seniorkonsultation?
    Som navnet antyder, så er en seniorkonsultation især beregnet til katte, som er blevet ældre, hvor vi gennemgår kattens helbred samt eventuelle problemer. Undersøgelsen er målrettet katte fra 8 år og opefter.
    Vi starter altid med en god og grundig gennemgang af kattens helbred. Her har vi fokus på tidlig diagnostik af sygdomme såsom nyresvigt, forhøjet stofskifte, sukkersyge, ledproblemer og forhøjet blodtryk. I starten kan disse sygdomme og symptomer være skjulte, så tidlig diagnostik er essentielt. Jo tidligere vi opdager forandringerne, desto bedre kan vi rådgive, behandle eller bremse udviklingen og hermed sikre din kats livskvalitet.

    Til undersøgelsen er der sat ekstra god tid af og vi gennemgår følgende:

    • Grundig klinisk undersøgelse inkl. undersøgelse af bevægeapparat
    • Urinanalyse (medbragt opsamlet urin)
    • Blodtryksmåling (hvis muligt)
    • Rådgivning om fodring, pleje, adfærdsændringer og eventuelle sygdomme i seniortilværelsen

    Man siger at ”Et langt og godt katteliv starter med forebyggelse”!

    Hvorfor skal ældre katte have målt blodtryk?

    Ligesom hos mennesker kan katte få forhøjet blodtryk, og det kommer ofte med alderen. Et forhøjet blodtryk er til at starte med en usynlig sygdom, som dog kan have alvorlige konsekvenser. Derfor kaldes den også nogle gange for ”Den tavse dræber”.
    Ud over at kunne forårsage skader i kroppen, så er et forhøjet blodtryk også ofte forbundet med hovedpine.
    Det er smertefrit for katten at få målt blodtryk, og hos langt de fleste katte kan det gøres i vågen tilstand. Vi anbefaler, at katte, som er fyldt 8 år får målt deres blodtryk, når de kommer til sundhedseftersyn. Til vores seniorkonsultationer er der sat ekstra tid af til blodtryksmåling, og en grundig information omkring målingerne.

    Hvorfor skal min kat have lavet en urinanalyse?
    En urinprøve er et brugbart værktøj til at få informationer omkring bl.a. nyrer, urinveje, urinvejsinfektioner, sukkersyge mv.
    Vi anbefaler at du opsamler og medbringer en frisk urinprøve. Afhentning af Katkor urinperler skal ske inden konsultationen, og kan afhentes i vores åbningstid på kattehjemmet.

    Hunkat sterilisation:
    Inkl. øremærke og smertedækning til 4 dage.
    1500 kr
    Gebyr for registrering i Dansk Katteregister: 145 kr
    Tillæg:
    Der tillægges en merpris på sterilisation ved drægtighed, livmoderbetændelse eller andre forandringer, som forlænger operationstiden.
    Desuden er der et muligt tillæg ved løbetid.
    250 – 1000 kr
    Chipmærkning:
    I forbindelse med sterilisation.
    175 kr
    Bodystocking:
    150 kr
    Krave: 40 kr

     

    Hunkat neutralisering kaldes også sterilisation. Ved sterilisation går vi ind og fjerner hunkattens æggestokke, gennem et lille indsnit bag navlen. Katten lukkes som udgangspunkt med suturer under huden, men vi anbefaler tilkøb af enten bodystocking eller krave for at beskytte det nyopererede sår bedst muligt. I dagene efter operation skal du kigge til såret dagligt, for at se om det ser rent og tørt ud. Såret må ikke skifte farve til rødt eller blåt, og må ikke vise tegn på betændelse. Såret kan godt hæve lidt op, hvilket er normalt. Hvis du er i tvivl så tilser vi gerne såret.

    Alle vores neutralisationskatte får et gratis øremærke, men der pålægges et gebyr for registrering på 145 kr.

    Hankat kastration:
    Inkl. øremærke og smertedækning i 4 dage.

    1050 kr

    Gebyr for registrering i Dansk Katteregister: 145 kr
    Tillæg:
    Der tillægges en merpris for kastration ved tilbageholdte tekstikler (retentio testis, kryptokisme). Prisen afhænger af testiklernes placering.
    500 – 900 kr
    Chipmærkning:
    I forbindelse med kastration.

    175 kr

     

    Hankat neutralisering kaldes også kastration. Ved kastration går vi ind gennem hankattens pung og fjerner begge testikler. Han vil efterfølgende have et lille åbent sår på pungen, der hurtigt lukker sig igen i dagene efter. Som udgangspunkt anbefaler vi ikke krave til hankatten efter kastration, medmindre de slikker overdrevent i det nyopererede sår. I dagene efter operation skal du kigge til såret dagligt, for at se om det ser rent og tørt ud. Såret må ikke skifte farve til rødt eller blåt, og må ikke vise tegn på betændelse. Såret kan godt hæve lidt op, hvilket er normalt. Hvis du er i tvivl så tilser vi gerne såret.

    Alle vores neutralisationskatte får et gratis øremærke, men der pålægges et gebyr for registrering på 145 kr.

    Tandundersøgelse forud for tandbehandling:
    Uden narkose hvis muligt.
    Prisen modregnes opfølgende tandbehandling, hvis denne bookes ved undersøgelsen.
    450 kr
    Tandbehandling:
    Komplet tandundersøgelse, digital tandrøntgen af alle tænder, tandrensning, efterpolering og røntgenbilleder med hjem i printet form.
    2800 kr

     

    En sund og smertefri mund
    Hos Inges Kattehjem tilbyder vi en moderne tandklinik med erfarent personale, så du trygt kan efterlade din kat i vores kyndige hænder. Vi ser dagligt hvordan tandproblemer kan påvirke både kattens livskvalitet og helbred, og derfor anbefaler vi regelmæssige tandeftersyn, som en naturlig del af kattens forbyggende sundhedspleje.

    Hvad er en tandbehandling?
    Hos os inkluderer en tandbehandling følgende: Komplet tand- og mundhuleundersøgelse, digital tandrøntgen af alle tænder, tandrensning, efterpolering og røntgenbilleder med hjem i printet form.
    Når du kommer og henter katten efter endt tandbehandling får du en gennemgang af eventuelle problemer eller tandsygdomme i kattens mund. Vi snakker om forebyggelse og fremtidig behandling.

    Hvad hvis der er sygdom i tænderne og de skal fjernes?
    Hvis din kat skal have fjernet sygdomsramte eller knækkede tænder laver vores dyrlæge en individuel plan for netop din kat. Prisen afhænger af behandlings omfang og aftales altid inden behandlingen påbegyndes. Husk derfor at være tilgængelig på telefonen, når vi har din kat til tandbehandling.
    Efter kirurgisk fjernelse af tænder skal katten fodres med vådfoder og gives smertestillende de efterfølgende dage. Katten kan godt undvære tænderne og vil efter opheling sagtens kunne spise tørfoder igen.

    Hos ældre katte eller hos katte med kronisk sygdom, så anbefaler vi at der tages en blodprøve inden narkosen, en såkaldt præanæstetiske blodprøve profil. I denne blodprøve ser vi på kattens organværdier og laver en vurdering af hvilken narkose, der er mest optimal for den enkelte kat.
    Som udgangspunkt anbefaler vi også intravenøs væskebehandling til alle ældre katte, hvilket sikrer god hydrering og velvære hos katten både under og efter operationen.

    Løveklip:
    Prisen dækker 45 minutter behandling og er inkl. narkose, fuldt løveklip, kloklip og gennembørstning af pelsen.
    1350 kr
    Tillæg:
    Ved behov for længere narkosetid pålægges der tillæg for hvert påbegyndt kvarter.
    250 kr

     

    Langhårede katte har brug for regelmæssig pelspleje for at undgå knuder og filtret pels – især udekatte, som ofte får mere skidt og snavs i pelsen. Der findes forskellige kamme og børster til formålet, og den rette type afhænger af kattens pelstype.

    Desværre kan pelsen nogle gange filtre så meget, at det ikke længere er muligt at rede knuderne ud. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at klippe pelsen helt ned, og det kalder man et fuldt “løveklip”. Der efterlades pels på hoved, ben og hale hvis dette er muligt.

    Da kraftigt filtret pels kan være både ubehagelig og smertefuld for katten, kræver klipningen som regel, at katten bliver bedøvet for at sikre både tryghed og sikkerhed.

    Har din kat brug for et løveklip i bedøvelse, kan du nemt booke tid via vores hjemmeside. Er du i tvivl om, hvad din kat har brug for, eller ønsker du råd og vejledning om pelspleje, er du altid velkommen til at kontakte os i vores åbningstid – eller book en konsultation, så vi kan vurdere din kats pels og anbefale den bedste løsning.

    Behov for at aflyse eller ændre din tid?

    Hvis du har brug for at aflyse eller ændre din aftale med klinikken, så gå til booking og log ind med de samme informationer, som du brugte da du oprettede bookingen. Når du er logget ind, kan du administrere dine aftaler og opdatere dine oplysnigner.

    Har du ikke selv booket tiden, så klik på ”glemt kode?” og indtast den e-mailadresse, hvortil din bookingbekræftelse er blevet sendt. Så får du tilsendt en midlertidig adgangskode, du skal bruge til at logge ind, hvorefter du kan oprette en ny adgangskode.

    Billeder fra klinikken