Råd og vejledning
For plejefamilierFodring med sprøjte
Flaskefodring er den mest almindelige måde at fodre killinger på, som ikke har mulighed for at die hos deres mor. Hvis killingen er mellem 0-2 uger gammel, kan en sprøjte være et godt alternativ. Du kan nemmere måle små mængder af og det er mere overskueligt at se, hvor meget killingen spiser ved hver fodring.

Man skal huske at være påpasselig med at presse på sprøjten, da det er nemmere at forårsage aspiration med en sprøjte end en flaske. Aspiration opstår når killingen får mælkeerstatningen eller væsken galt i halsen, og derfor får mælken i lungerne fremfor i maven. Hvis killingen ikke selv sutter mælken ud af sprøjten, skal du derfor kun dryppe én dråbe ad gangen.
Det er vigtigt at holde øje med hvornår sprøjten skal skiftes, da den med tiden vil stoppe med at glide nemt. Når killingen begynder at spise større mængder ved hver fodring, kan du skifte til en flaske, men du kan også sagtens fortsætte med en sprøjte, hvis det fungerer godt for dig og killingen.
[FLASKETEKNIKKER VIDEO] Når vi har fået lavet en video der viser teknikker til flaske- og sprøjtefodring, kan du se den her.