Afdelingen i Glostrup

Inges Kattehjem – Glostrup

Adresse: Ejbydalsvej 260, 2600 Glostrup
Tlf: 44 85 35 55
Fax: 44 92 22 55
E-mail: ik@inges-kattehjem.dk
Bank: 4440-000 658 6600

Åbningstider – internat

Tirsdag:    Kl. 14.00 – 16.00
Torsdag:   Kl. 14.00 – 18.00
Fredag:     Kl. 14.00 – 18.00
Søndag:    Kl. 11.00 – 14.00
Lukket mandag, onsdag, lørdag og helligdage.

Telefontider

Mandag – Tirsdag: Kl. 10.00 – 16.00
Torsdag – Fredag: Kl. 10.00 – 16.00

Lukket onsdag, lørdag, søndag og helligdage.


Alle afdelinger har egne klinikker, som primært benyttes til at tage vare på de katte, vi formidler til nye hjem. Klinikkerne beskæftiger sig hovedsageligt med neutralisering, øre- og chipmærkning, vaccination, sundhedstjek, FIV/FeLV-undersøgelse, behandling mod orm og lopper og andre opgaver, som er nødvendige, når man driver et kattehjem. Vores dyrlæger har mere end 30 års erfaring i kattens røgt og pleje, og de tilser og behandler tusindvis af katte hvert år.

Du kan efter forudgående aftale få din egen kat både neutraliseret, øremærket, chipmærket, vaccineret og sundhedstjekket på vores klinikker – også selv om du ikke har adopteret den fra vores internater. Priserne er endda mere end rimelige i forhold til de gængse, da vi er en dyreværnsforening og derfor arbejder for, at så mange katte som muligt neutraliseres for at undgå “overskudskillinger”.

Priser:

Sterilisation inkl. ID-mærke, registrering i Dansk katteregister & krave:1099 kr.
Kastration inkl. ID-mærke og registrering i Dansk katteregister :899 kr.
Vaccination (i forbindelse med sterilisation / kastration):195 kr.
Anden ID-mærkning (i forbindelse med sterilisation / kastration):150 kr.
Konsultation:550 kr.
Anden konsultation (ved mere end én kat eller ved revaccination):300 kr.
Vaccination (i forbindelse med konsultation):95 kr.
Chipmærkning (i forbindelse med konsultation):150 kr.

I forbindelse med en operation bliver katten smertedækket i det første døgn efter operation. Ønsker man at tilkøbe yderligere smertedækning, kan dette gøres for 60 kr.

Vores klinik i Glostrup har derudover også åbent for konsultation: Tirsdag og fredag kl. 9.00 – 10.00 samt torsdag kl. 17.00 – 18.00.

Ring til os på tlf.: 44853555 for at bestille tid.


I vores pension kommer der hvert år mange katte; især i sommerferietiden. Kattene i vores pension opholder sig i en særlig afdeling, hvor de får deres eget bur de første par dage. Når katten er tryg, kan den komme i løbegård med de andre katte, hvis det drejer sig om en aktiv og rolig kat. Mere nervøse katte kan gå frit i en mindre afdeling. Kattene bliver passet hver dag – også på lørdage og i helligdagene.

Kontakt os hvis du ønsker at få din kat passet.

I skolernes sommerferie vil der, udover den store afdeling med løbegård også være mulighed for at få sin kat i en mindre afdeling, uden løbegård. Dette kan være godt for lejlighedskatte eller katte der har tendens til at være nervøse.

Når du indleverer din kat, skal den være rask og fri for utøj (lopper). Den skal også være vaccineret inden for det sidste år. Desuden er det et krav, at kønsmodne katte er steriliseret eller kastreret.

NB! Husk at bestille i god tid – især når det gælder skolebørnenes sommerferie fra slutningen af juni til midten af august.

(Læs mere her) om hvad du kan gøre med katten, når du skal på ferie.

Vores kattepension koster 95 kr./dag. Hvis du skal have mere end en kat i pension hos os, koster det for hver kat 90 kr./ dag.

I tilfælde af sygdom

Bliver katten syg under opholdet, behandles den af Kattehjemmets dyrlæge for ejers regning. Er der tale om alvorlig sygdom, forsøges ejer kontaktet på det telefonnummer, der er angivet på pensionsbestillingen, før behandlingen indledes.


Inges Kattehjems hovedafdeling i Glostrup modtager dagligt op mod 100 opkald fra hele landet. To konsulenter sidder klar ved telefonen alle hverdage mellem 10.00 og 16.00, på nær onsdag, for at besvare en bred vifte af spørgsmål om katte.

Mange opkald drejer sig naturligvis om kasserede katte, som nogen har fundet og gerne vil hjælpe videre. Disse katte aftaler vi at tage ind på vores internater.

Vi yder også professionel rådgivning, hvor vi hjælper ejeren med at hjælpe katten; f.eks. hvis katten pludselig er blevet urenlig eller har svært ved at vænne sig til, at der er kommet et spædbarn til. Denne rådgivning virker forebyggende, da viden om katten og dens behov sætter ejeren i stand til at løse problemet, så katten ikke skal omplaceres. Vi gør opmærksom på at vores personale IKKE er uddannet dyrlæger og derfor i nogle tilfælde ikke vil kunne hjælpe dig.

Desuden vejleder vi i forhold til dyreværnssager, hvor nogen er blevet opmærksom på, at en eller flere katte ikke trives i deres hjem.

Vores rådgivningstjeneste er gratis at benytte sig af, men du er altid velkommen til at støtte Inges Kattehjem med et beløb og dermed være med til at hjælpe de titusindvis af katte, vi tager hånd om hvert år. Du kan læse mere om hvordan du støtter vores arbejde (her).

FAKTA:

Rådgivningstjenestens tlf.: 44 85 35 55

TELEFONTIDER:

Mandag-tirsdag:10.00 – 16.00
Onsdag:LUKKET
Torsdag – Fredag:10.00 – 16.00

OBS:

Mandag morgen fra 10-12 er vores travleste tid på telefonen, har du derfor et rådgivningsspørgsmål du ved tager tid og som godt kan vente, anbefaler vi at du ringer på andre tidspunkter i løbet af ugen.


Du kan finde Inges butikker på lokalafdelingerne i Glostrup, Næstved og Odense. Her kan du købe alt det tilbehør som en katteejer har brug for, såsom foder, kattegrus, bakker, transportkasser, aktivitetslegetøj, m.m.

Vi har mere end 40 års erfaring med katte, og når du handler i vores butik, køber du ikke blot en vare – du får også professionel vejledning. Vi forhandler selvfølgelig kun produkter af den allerbedste kvalitet. Du kan også købe i vores (Webshop).

Nu vil vi gerne tilbyde vores trofaste kunder mulighed for at spare penge på kattebudgettet. Derfor giver vi dig mulighed for at få et kort, som giver dig rabat på alle køb du foretager i vores butikker – dog ikke katte og allerede nedsatte varer.

Som medlem får du følgende fordele:

  • 20% rabat på foder fra Hill’s
  • 10% rabat på konsultationer i vores klinikker.
  • 5-10% på varer i butikken – herunder grus, bakker, transportkasser, legetøj mm.
  • Professionel rådgivning.
  • 100% af dine penge går til arbejdet for Danmarks hjemløse katte.

Det er gratis at blive medlem. Kom ned i en af vores butikker for at blive medlem.