BEGYNDELSEN….

Det hele begyndte med en lille, skræmt kat… En kold efterårsmåned i 1967 klamrede en lille, forhutlet og bange kat sig jamrende til en gren i et æbletræ et sted på Vesterbro i København. En kvinde fandt katten, følte medlidenhed med det lille dyr og tog den til sig. Kvindens navn var Inge Sørensen, og mødet mellem hende og den lille kat lagde kimen til Inges Kattehjem. Den 18. april 1970 åbnede Inges Kattehjem officielt i Glostrup – dermed var en ny epoke i dansk dyrevelfærd skabt.

Hvem skulle have troet det? I hvert fald ikke Inge, som blot glædede sig over, at den lille kat hurtigt faldt til hos hende. Men i modsætning til de fleste andre kunne Inge ikke længere lukke øjnene for det kummerlige liv, de mange hjemløse katte, som klagede deres nød uden for hendes vinduer, var dømt til. Derfor tog hun nogle stykker ind, gjorde dem tillidsfulde over for mennesker, fik dem i god foderstand og sørgede for, at de blev tilset af en dyrlæge. Herefter fandt hun nye hjem til dem.

PRIVATE MIDLER OG FRIVILLIG HJÆLP

Inges Kattehjem viste sig hurtigt at dække et stort behov for at hjælpe de mange katte videre til nye hjem. Da det gik hårdt ud over Inges privatøkonomi, besluttede kattevenner uopfordret at tegne sig for faste kontante bidrag. I 1981 blev organisationen omdannet til en kgl. konfirmeret fond og året efter blev fonden ”Den Selvejende Institution Inges Kattehjem” etableret. Dette for at kunne indsamle midler og sikre kattehjemmet i fremtiden. Ejendommen på Ejbydalsvej, som Inge Sørensen ejede personligt, blev overdraget vederlagsfrit til fonden. Inges Kattehjem drives i dag udelukkende af arv og donationer med 30.000 årlige bidragsydere og får ingen offentlig støtte. Kattehjemmet har over 60 frivillige, ulønnede personer, der hjælper til med at passe kattene i det daglige samt over 100 plejefamilier, der tager sig af killingerne indtil de er 12 uger gamle, hvor de kan bortadopteres til nye familier. Alle gør et kæmpe stykke arbejde for organisationen.

ÅBNING AF INGES KATTEHJEM I GLOSTRUP

Efter Inge Sørensen i en årrække havde hjulpet hjemløse katte på Vesterbro, flyttede hun til Glostrup i et nedlagt gartneri sammen med sin mand Orla. Her var der bedre plads til at hjælpe de mange katte, der snart kom til huset. De byggede om, lavede bure og løbegård og den 18. april 1970 åbnede Inges kattehjem officielt. Orla gik desværre bort allerede i 1973.

NEUTRALISERING IGANGSÆTTES

Inge igangsætter neutralisering, men uviljen mod neutralisering var stor, da folk mente det var imod naturens orden. I særdeleshed var uviljen stor blandt folk der ejede hankatte, da hankatte jo skulle have lov at have sine drifter. Ikke desto mindre neutraliserede Inge videre og fortalte alle hun kunne, omkring vigtigheden af dette.

INGES KATTEHJEM MEDVIRKER I ”SOMMERLØRDAG”

Tv programmet ”sommerlørdag ” med Sten Bramsen, fik i 1975 for alvor Inges Kattehjem på alles læber. Programmet kørte på DR1 og strakte sig over 6 udsendelser. Her optrådte Inge med katten Camilla, en smuk grevindekat og hendes 6 nyfødte killinger Olfert, Anders, Pondus, Dennis, Bingo og Felix. Camilla blev indleveret af en politimand, som reddede hende fra druknedøden. Mens betjenten var på kattehjemmet, fødte Camilla og dermed kan man sige at killingerne blev født under politi-bevogtning. Politimanden hed Anders, deraf blev den ene killing opkaldt efter ham og Anders endte med at bo hos ja … Anders. Disse katte væltede Danmark. 1004 Familier ønskede at adoptere Camilla og hendes killinger og kattene fik hjem på åben skærm. Man kaldte det århundredets katteombytning. Dog bortset fra en. Den ene lille killing, Pondus måtte 10 dage gammel aflives, grundet lam bagkrop og åndedrætsbesvær. Pondus’ aflivning skabte landesorg og overskrifter i Danmark.

INGES KATTEHJEM INDFØRER ØREMÆRKE OG KARTOTEK

Den oprindelige tanke bag øremærkningen, var at alle katte med noget synligt i ørerne ikke kunne opsamles på gaden til dyreforsøg, idet der var nogen der ejede dem. Kattefangerens indsamlinger til dyreforsøg, udgjorde en stor risiko for de mange fritløbende katte i Danmark – både gadekattene, men også ejerkattene var udsatte. I 1976 fik Inge nys om, at der eksisterede en øremærke tang i Frankrig, hvor de allerede øremærkede. Afsted var Inge og man kan næsten forestille sig en dansker og en franskmand på gebrokkent engelsk, forsøge at udveksle ideer og erfaringer med tangen. Inge fik den med sig hjem, og så begyndte det ellers at tage fat. Det viste sig snart, at øremærkningen ikke kun havde effekt mht. til forsøg, men også at katteejere kunne få deres kat hjem igen, hvis den var blevet væk på anden vis. Inge oprettede et kartotek over de øremærkede katte, så folk kunne ringe ind hvis de fandt en kat, der var øremærket. Dengang blev katten øremærket med områdenumre, og der var ikke decideret system i det. Folk grinede egentlig lidt af det, og man regnede da heller ikke med, at øremærkningen blev så populær, som den heldigvis er i dag.

INGES KATTEHJEM INDSAMLER 9000 UNDERSKRIFTER

I 1970’erne var det som sagt slet ikke unormalt, at der blev opsamlet katte til forsøg. Ja, katte blev ligefrem stjålet, da man kunne sælge en kat til forsøg og få 35 kr. pr. kat skattefrit. Mange ulykkelige familier har mistet deres katte på denne bekostning og selvom Inge siden 1976 havde gjort en indsats for at få folk til at mærke deres katte, var det endnu ikke en tendens der havde slået sig fast i de danske katteejeres bevidsthed. Heldigvis blev det i 1981 gjort forbudt ved lov at anvende katte, der ikke var opdrættet til formålet, til forsøg. Denne lov blev gennemført bla. fordi Inge fik 9000 mennesker til underskrive et protestbrev til Justistministeren.

KATTEHJEMMET I ODENSE ÅBNER I 1991

Inges Kattehjem åbnede i en pavillion på Sønder Boulevard, ved Zoologisk have i Odense. En gruppe frivillige med Sidsel Nymark i spidsen styrer og leder kattehjemmet op igennem 90’erne og 00’erne. Men nytårsaften 2008 ramte en forfærdelig ulykke. En raket satte ild til taget, men ved hjælp fra lokalsamfundet, blev alle katte reddet ud i sikkerhed – en kat døde dog efterfølgende af røgforgiftning. Pavillionen kunne ikke længere bruges til kattehjem og en ny og bedre pavillion blev sat op. Kattehjemmet holdt til på Sønder Boulevard indtil 2019 hvor kommunens tilladelse til opstilling af pavillionen blev trukket tilbage. En stor arv gjorde det heldigvis muligt at købe og istandsætte et nyt hus på Landbrugsvej i Odense, hvor afdelingen holder til idag.

KATTEHJEMMET I NÆSTVED ÅBNER I 1995

Næstved afdelingen startede i 1995 hos Inge og Palle Posborg Brun i Toksværd uden for Næstved. Efter nogle år døde Palle og Kattehjemmet flyttede midlertidigt til kælderen hos Falke Dyreklinik. Efter nogle måneder, i september 1999, kunne et nyt kattehjem etableres på Kalbyrisvej. Næstved Kommune havde stillet en ubrugt længe på den gamle gård til rådighed for Kattehjemmet. I 2012 ønskede Kommunen at sælge ejendommen og Kattehjemmet blev tilbudt nye lokaler på kasernen udenfor Næstved. Kattehjemmet flyttede til Kasernevej 1, den 2. januar 2013 og er stadig åben den dag idag.

SAMARBEJDE

Op igennem 90erne har Inges kattehjem haft flere afdelinger i Jylland, men da det var meget omkostningsfuldt, startede vi istedet samarbejde op med blandt andet Sønderjyllands Dyreværnsforening af 1995, der nu er etableret i den gamle købmandsbutik i Hammelev. Inges Kattehjem har idag et fint samarbejde med blandt andre Hundested havnekatte, Farum Midtpunkt Katteprojekt og Sydhavsøernes KatteSOS, hvor vi yder hjælp, blandt andet ved videreformidling og dyrelægehjælp. Det har altid været vigtigt for os, at der er et velfungerende samarbejde, dyreværnsorganisationerne imellem. På denne måde, kan vi sammen redde flest dyr.

INGES KATTEHJEM BLIVER MEDLEM AF DOSO ( FØR DOSU)

I 2001 blev 8 dyreværnsforeninger enige om at danne sammenslutningen DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsUdvalg (DOSU), som var starten på et velfungerende og frugtbart samarbejde. DOSU skiftede i 2008 navn til DOSO (Dyreværnsorganisationernes samarbejdsorganisation). Inges kattehjem blev en del af organisationen i 2009. DOSO arbejder for at udbrede kendskabet til den gældende lovgivning på dyreværnsområdet. Endvidere arbejder DOSO for at sikre, at gældende lovgivning overholdes, ligesom de arbejder fremadrettet for at forbedre lovgivning på dyrevelfærdsområdet. DOSO ønsker mere fokus på at stoppe bevidst avl, der påvirker dyrenes sundhed. Her tænkes f.eks. på landbrugsdyr, der avles med henblik på at øge produktionen, eller hunde og katte, der bevidst avles med så flade næser, at de får vejrtrækningsproblemer, eller med kroppe så deforme at de ikke er i stand til at føde naturligt. DOSO’s politik omfatter alle dyr. Idag har DOSO 21 aktive medlemsorganisationer, der spænder bredt i interessereområder, men alle har det tilfælles at dyrevelfærd for alle dyr, er deres hovedformål.

LOV MOD IMPORT AF KATTESKIND

I 2002 startede Inges kattehjem sammen med DOSU (DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsUdvalg), Anima, Dansk kennelklub og den danske dyrlægeforening, en landsdækkende kampagne og underskiftsindsamling for at få stoppet import af hunde- og katteskind i Danmark. Anima opdagede at Skindhuset i København solgte disse produkter og utvivlsomt var hovedforhandler i Danmark. Produkterne blev også anvendt i pelshuer og dyrefigurer. Op mod 2. mio. hunde og katte blev årligt slagtet, oftest ved at blive flået levende i Asien og en stor del sendt til Europa, ofte camoufleret for ikke at skræmme kunderne væk. Efter et års kampagne, 40 protester foran skindhuset og uddeling af tusindvis af flyers, meddelte Skindhuset at de ville stoppe salget, hvilket var en kæmpe sejr. Endnu større var sejren, da Inges kattehjem med de øvrige samarbejdspartnere kunne aflevere 200.000 underskrifter på daværende Justitsminister Lene Espersens kontor. 1 oktober 2003 blev det således ulovligt at importere og sælge hunde- og kattepels i Danmark og fra og med d. 31. december 2008 indførte EU et totalforbud mod import og handel med dyreskind. Du kan læse den fulde historie i vores blad fra november 2019.

DYREVÆRNSKORPSET

I 2008 indkaldte Inges Kattehjem de øvrige dyreværnsorganisationer til et møde for at debattere fænomenet ”dyrepoliti”. Det var en tid hvor flere og flere danskere, ønskede at gøre en større indsats for Danmarks udsatte dyr, og ideen om et dyrepoliti tog gradvist form i befolkningen. Politiet var dog ikke begejstret for et dyrepoliti, og slet ikke i stil med det amerikanske dyrepoliti. På mødet kom ideen til et dyreværnskorps, og en arbejdsgruppe blev nedsat i 2008. Formålet med dyreværnskorpset skulle være at lave forebyggende og opsøgende arbejde, blive bedre rustet til at varetage dyreværnssager samt så vidt muligt at løse problematikker uden hjælp fra politiet. Næste skridt var at få uddannet folk inden for dyreværnsorganisationerne, som ville få et gennemgående kendskab til dyrevelfærd og lovgivningen. Et specielt tilrettelagt AMU kursus blev udbudt af Hansenberg i Kolding. 16 personer har taget kurset, heriblandt to fra Inges Kattehjem. Trods mange gode ideer, løb tiden fra dyreværnskorpset og politiet fik selv en dyreværnsenhed. Derfor lukkede dyreværnskorpset ned i januar 2020. Kursusdelen udbydes stadig til DOSO-medlemmer og dem der har taget det, kan berette om et bedre samarbejde med politiet.

BEKENDTGØRELSE OM OVERDRAGELSE AF KILLINGER INDFØRES

I 2008 gik Inges Kattehjem sammen med andre dyreværnsforeninger politisk ind for at sikre kattekillinger. Der var lovgivningsmæssigt intet beskrevet om, hvornår en killing måtte tages fra sin mor. Derfor blev mange killinger taget fra alt for tidligt, med store adfærdsvanskeligheder til følge. Dyreværnsforeninger krævede en lov om at killinger skulle være minimum 12 uger, før de blev taget fra deres mor. Dette blev en realitet den 12. juni 2009. Efterfølgende producerede Inges Kattehjem plakaterne ”jeg skal blive hos min mor, til jeg er 12 uger gammel”, for at udbrede kendskabet til den nye lovgivning. Få lovgivninger er lavet i Danmark for at sikre katte, så dette var en meget stor sejr. Læs mere om bekendtgørelsen her.

AFDELINGEN I HILLERØD

Vi overtager driften af kattehjemmet i Hillerød i 2018, men måtte desværre lukke i slutningen af 2019 efter at have kørt med et større underskud i længere tid.

PROJEKT VILDKAT

I september 2018 indgås samarbejdsaftale mellem Københavns Universitet, QATO Fonden, Dyrenes Beskyttelse, Inges Kattehjem og Kattens Værn, om gennemførelse af Projekt ”Vildkat”. Projektet skal belyse hvor udbredt fænomenet vildtlevende katte i Danmark er, og hvordan deres levevilkår og velfærdsstatus er. Professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet leder projektet som forventes at vare omkring 4 år. De ovennævnte organisationer og KU har bidraget til finansieringen med mere end 2. mill. kr. Projekt ”Vildkat” skulle gerne give os en indikation på, hvor mange vildtlevende katte der er derude, samt hvilken stand de forefindes i.

Projektet blev afsluttet i 2022 og blandt hovedresultaterne er for det første, at der i Danmark lever langt færre herreløse, ikke-socialiserede katte end hidtil antaget og for det andet, at hovedparten af disse synes at være i en god stand, mens ca. 1/6 har problemer, som udfordrer deres velfærd.

Læs mere her: https://dyreetik.ku.dk/forskningsprojekter/afsluttede-projekter/projekt-vildkat/

GENUDSÆTNING

Hvert år hjælper vi ca. 500 katte til genudsætning. Mange mennesker oplever at få en vildtlevende eller semi-tam kat tilløbende til deres have. Da disse katte ingen udsigt har til et nyt hjem som familiekat og de mennesker der har dem tilløbende ikke har noget imod de er der, men samtidig heller ikke ønsker at de skal formere sig selv, står vi til rådighed. Det er muligt at låne en fælde til indfangning af katten. Derefter kan katten afleveres til en af vores afdelinger, hvor vi vil foretage en neutralisering, en øremærkning og et sundhedstjek. Herefter kan katten sættes ud i sit vante miljø, og den tilknyttede fodervært sørger for læ og mad.

OPLYSNING – OPLYSNING – OPLYSNING

Din kat – dit ansvar

I alle de år Inges Kattehjem har eksisteret, har vi oplyst om ansvarligt ejerskab. Og især om vores helt store mærkesager: neutralisering og mærkning. Det er en sag der måske aldrig slutter, selvom vi er kommet langt. De seneste forskningstal fra 2016 fra Københavns Universitet viser nemlig at 87 % af kattene ude i de danske hjem er neutraliseret. Det kniber mere med at få dem mærket – 25 % får ikke deres kat mærket. Inges Kattehjem har en telefonisk rådgivningstjeneste, hvor vi hjælper ejere til bedre kattehold. Vi hjælper med at rådgive om blandt andet aktivering, problemadfærd og sundhed. Vi sørger for løbende at sende medarbejderne på kurser, så den bedste rådgivning kan ydes.

KATTELOV

I over 20 år havde Inges Kattehjem arbejdet hårdt for at få en særskilt kattelovgivning, der skulle stille kattene bedre i samfundet, samt øge deres status som kæledyr. Der er ingen tvivl om at det massive oplysningsarbejde der er gjort for kattene de seneste 50 år, har rykket meget på folks opfattelse af katten, men vi var langt fra i mål og vi havde brug for politisk hjælp til at opnå det. I 2017 år var Inges Kattehjem på Christiansborg og snakkede med dyrevelfærdsordførerne om obligatorisk mærkning og registrering af katte. Så kom der valg og arbejdet gik i stå. Efter valget genoptog vi arbejdet, denne gang gennem DOSO. Dvs. at 21 organisationer i Danmark ønskede en kattelov. Sammen med Kattens Værn og Anima gik vi i front og udarbejde en rapport, der argumenterede for behovet for en obligatorisk mærkning af katte i Danmark. Denne rapport kan læses på vores hjemmeside her En folkesag der kræver handling-8.pdf (inges-kattehjem.dk) og er sendt til samtlige dyrevelfærdsordførere. Vi fik den store fornøjelse at kunne overrække den personligt til Pia Kjærsgaard da hun kom forbi til en snak. Ydermere var vi til møder i Miljø- og Fødevareministeriet og fremlagde dem vores syn på en kattelov og endelig gav det pote.

Den 4. marts 2021 var der første behandling af et lovforslag om en ændring i mark- og vejfredsloven. Til stede ved behandlingen var Ordførerne Anders Kronborg (S), Pia Kjærsgaard (DF), Erling Bonnesen (V), Carl Valentin (SF), Zenia Stampe (RV), Søren Egge Rasmussen (EL), Per Larsen (KF) og Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn. Tidligere havde loven påkrævet at en kat skulle fremlyses i 72 timer, inden den kunne optages eller videreformidles. I det nye lovforslag, træder dette ud af kraft. Dvs. at en umærket kat kan optages eller videreformidles uden fremlysning. Dette skal give katteejere et større incitament til at få deres kat mærket og forhåbentligt på sigt nedbringe antallet af hjemløse katte.

Under behandlingen af lovforslaget kom dyrevelfærdsordførerne med deres synspunkter og input til forslaget og overordnet var der en positiv stemning og opbakning til at forslaget gennemføres. Vi var meget glade for at ministeren valgte at bakke op og bygge deres lovforslag ud fra udtalelser og undersøgelser som vi havde været med til at lave og præsentere for ministeren. Det var et kæmpe skridt på vejen for at forbedre lovgivningen omkring katte. En vej som Inges Kattehjem havde kæmpet for de sidste 20 år.

Lovforslaget blev gennemført og d. 1. juli 2021 trådte den nye ændring af Vej og markfredningsloven i kraft og kattene havde nu fået et trin op af stigen for en bedre status i Danmark.

Ministeren har nu hjemmel til at indføre mærkning og registrering af dyr af dyrevelfærdsmæssige hensyn. Dette betyder at vi nu har bedre mulighed for at arbejde os frem til en lovgivning med obligatorisk mærkning. Det er spændende hvad fremtiden bringer.

HJÆLP OS MED AT BLIVE 100 ÅR

Det er ikke uden hjælp at Inges kattehjem er blevet 50 år. Vi er hver dag afhængige af gavmilde kattevenner, der har lyst til at hjælpe vores arbejde. Der er mange måder hvorpå det er muligt at støtte vores arbejde – ikke blot økonomisk, men også som frivillig eller blot ved at dele vores budskab med din omgangskreds. Vi har fortsat brug for din hjælp og støtte, hvis vi også skal overleve de næste 50 år. Læs mere om hvad du kan gøre her.

Et lille nostalgisk tilbagekig til Inges Kattehjem i 1995

Mis, Mis, miauuu blev lavet som en lille oplysningsfilm til børn om internatkatte og det vigtige i at få mærket sin kat.