Katte har ligesom mennesker brug for næringsstoffer lige fra proteiner til vitaminer. Her er en oversigt:

PROTEIN
Protein er den vigtigste byggesten i det meste væv, såsom muskulatur, hud, sener, hår, mm. Det styrker immunforsvaret og styrker transporten af molekyler i blodet. I dag ser man ikke alene på proteinkilden, men også på den enkelte aminosyre sammensætning og hvorledes de to stemmer overens med kattens behov. Der er 22 aminosyrer, der er essentielle for dannelsen af protein. Katten har behov for at få de 11 af dem igennem foderet, da dens krop ikke selv kan danne dem.

FEDTSYRER
Katten har behov for fedtsyrer til energi. Mættede fedtsyrer findes i animalske produkter. Umættede fedtsyrer findes i olivenolie, nødder og avocado, solsikkeolie, majsolie og fed fisk Heruodover har katten brug for Omega 3 og 6 samt linolensyre og arachidonsyre, der er vigtige for hud, pels og reproduktionen.

KULHYDRATER
Kulhydrater findes f.eks. i ris, majs, hvide og byg. Det er opbygget af sukkerstoffer. De giver energi til hjernen og øger tarmcirkulationen.

FIBRE
Fibre er kulhydrater, der har et meget stærkt opbygget netværk af sukkerstoffer, som ikke altid kan nedbrydes af dyret selv. De findes bla. i korn, celloluse, roetrævler og chikorierod. Fibre har bl.a. betydning for fjernelse af hårboller, tarmbevægeligheden og med til at give katten en mæthedsfornemmelse.

VITAMINER
Vitaminer er essensielle for, at din kat kan fungere optimalt. A-vitaminer styrker din kats syn, hud, reproduktion og immunforsvar. D-vitaminer styrker knoglerne, E-vitaminer fungerer som en kraftig antioxidant, og K-vitaminer er vigtige for blodkoagulationen. B- og C-vitaminer bruges bl.a. til at omdanne glukose til energi (B1) udvikle muskler og pels (B2), hjælper kroppens enzymer til at fungere korrekt (B3) og styrke kattens immunforsvar(C).

MINERALER
Calcium og Fosfor vigtig for din kats knogledannelse, mens jern og kobber er vigtige for blodcirkulationen. Natrium og klorid hjælper på væskebalancen.

Kilde: Royal Canin, Monica Buske.