Kære katteven
2023 går snart på hæld, og det er på tide at gøre status: Har vi opnået det, vi ønskede, og hvor vil vi hen i 2024? Det sidste år har budt på stor travlhed på Inges Kattehjem, hvor vi har afviklet en del aktiviteter for at sætte fokus på vores arbejde for kattene. Bl.a. har 2 af vores afdelinger holdt julearrangement for Jer i december, vi har været med på Naturmødet i Hirtshals for første gang, og vi har i det hele taget brugt meget tid på at komme ud og fortælle folk om de løsninger, der skal til for at højne kattens status i Danmark.
Dertil kommer, at vi som altid har haft nok at se til med at varetage pasningen af og omsorgen for de tusindvis af herreløse og nødstedte katte, vi hver eneste dag året rundt tager imod på vores afdelinger. Dette arbejde kræver mange ressourcer både i form af økonomiske midler og frivillige hænder, og vi er derfor afhængige af din hjælp. Alt dette kan du læse meget mere om i vores nye blad “Året der gik”, som du finder ved at scrolle lidt længere ned.
TEASER: I det nye år kommer der til at ske noget rigtig spændende. Vi kommer nemlig snart til Jylland og det kan du også læse meget mere om i bladet……….
Vi ønsker mennesker og dyr et lykkebringende nytår. Vi håber, du også vil følge os og støtte vores arbejde for de herreløse katte i 2024.
Sammen hjælper vi kattene.
God læselyst
Kærlig hilsen
Inges Kattehjem
Året der gik – 2023
Spar på skatten – hjælp os med katten!
Vi hjælper flere tusinde katte ud i nye, kærlige hjem og det kunne vi godt tænke os at blive ved med.
Vidste du at du kan få fradrag?
Du kan få fradrag i Skat for de penge du donerer til os. Send os din donation på mobilepay 221540 og husk at skrive dit cpr-nummer i kommentarfeltet – så sørger vi for at indberette det til Skat!
Du kan også give din donation via vores hjemmeside her.