Storbritannien tager nu et markant skridt over for de store dyrlægekoncerner

Vi har tidligere skrevet om, hvordan dyrlægebranchen i både Danmark og resten af Europa er under forandring, og hvordan stadig flere selvstændige dyreklinikker bliver en del af større veterinærkoncerner.

Det er en udvikling, vi følger med stor interesse, fordi den har betydning for både dyreejere, dyrevelfærd og ikke mindst de stigende udgifter til veterinær behandling.

Nu sker der noget meget interessant i Storbritannien.

Efter en omfattende undersøgelse af det britiske dyrlægemarked har den britiske konkurrencemyndighed, Competition and Markets Authority (CMA), konkluderet, at der er behov for markante ændringer. Myndighederne har derfor vedtaget en række bindende regler, som skal gøre det lettere for dyreejere at gennemskue priser, sammenligne klinikker og se, hvem der egentlig ejer den klinik, de benytter.

Det er et interessant skridt, fordi Storbritannien har oplevet en meget kraftig konsolidering af dyrlægebranchen.

For bare godt ti år siden var omkring 10 procent af de britiske dyrlægepraksisser en del af større virksomheder. I dag er tallet omkring 60 procent.

Ifølge CMA er omkring 1.500 af landets cirka 5.000 dyrlægepraksisser siden 2013 blevet opkøbt af seks store veterinærgrupper og samtidig er priserne steget markant.

CMA har beregnet, at de gennemsnitlige priser på veterinære ydelser steg med 63 procent fra 2016 til 2023, mens priserne på øvrige serviceydelser steg omkring 32 procent. De gennemsnitlige udgifter til behandlinger steg i samme periode med 53 procent.

Det er vigtigt at understrege, at CMA ikke peger fingre ad den enkelte dyrlæge. Problemet handler i højere grad om den måde, markedet har udviklet sig på, og om den stigende koncentration af ejerskab.

Mange dyreejere ved ikke, hvem der ejer klinikken

En af de ting, CMA har hæftet sig ved, er, at en dyreklinik kan blive opkøbt af en stor koncern uden nødvendigvis at skifte navn eller udseende. Det betyder, at en dyreejer kan tro, at der er tale om en selvstændig lokal klinik, selv om klinikken reelt er en del af en større virksomhed.

CMA fandt blandt andet, at mindre end halvdelen af de dyreejere, der benyttede en klinik tilhørende en større koncern, var klar over, at klinikken var en del af en kæde. Det bliver der nu ændret på.

De nye regler kræver blandt andet, at det skal være tydeligt for kunderne, om en klinik er selvstændig eller ejet af en større veterinærgruppe. Oplysningerne skal blandt andet fremgå af klinikkens skiltning, lokaler og hjemmeside.

Dyreejerne skal kunne sammenligne priser

En anden central del af reformen omhandler priserne. Britiske dyrlægepraksisser skal fremover offentliggøre priser på en række almindelige ydelser, så det bliver lettere for dyreejere at sammenligne forskellige klinikker.

CMA fandt tidligere, at mere end 80 procent af de undersøgte klinikker ikke havde priser på deres hjemmeside, heller ikke på helt almindelige ydelser og ved større behandlinger kommer der også krav om skriftlige prisoverslag.

Hvis en behandling forventes at koste 500 britiske pund eller mere inklusive moms, skal dyreejeren som udgangspunkt have et skriftligt prisoverslag. Hvis den forventede pris efterfølgende stiger med mindst 20 procent eller 500 pund, skal overslaget opdateres skriftligt og efter behandlingen skal kunden have en specificeret regning.

Akutte situationer er undtaget fra kravet om et forudgående skriftligt overslag.

Medicin og recepter bliver også reguleret

Et andet område, CMA har haft fokus på, er medicin. Over 70 procent af de britiske dyreejere køber langtidsmedicin direkte hos deres dyrlæge, selv om nogle kan spare betydelige beløb ved at købe medicinen andre steder.

Fremover skal dyreejere derfor gøres opmærksomme på, at de kan bede om en skriftlig recept, som de kan bruge til at købe medicinen et andet sted. Dyrlægen skal også gøre opmærksom på, at medicinen kan være billigere andre steder.

Samtidig bliver der sat et loft over, hvor meget der må opkræves for en skriftlig recept. Loftet bliver på 21 pund for den første medicin, der ordineres under en konsultation, og 12,50 pund for hver yderligere medicin i samme konsultation.

Også sundhedsordninger skal være mere gennemskuelige

I Storbritannien findes der i højere grad end i Danmark forskellige sundheds- og serviceaftaler hos dyrlæger, hvor dyreejeren betaler et fast beløb og får bestemte ydelser inkluderet. De nye britiske regler stiller også krav til disse ordninger. Dyreejeren skal tydeligt kunne se, hvad ordningen koster, hvilke ydelser der er inkluderet, og hvad de samme ydelser ville koste, hvis man ikke havde ordningen.

Det er ikke et område, der fylder på samme måde i Danmark, men det er endnu et eksempel på det overordnede princip bag de nye britiske regler: Dyreejeren skal have så meget information som muligt for at kunne gennemskue prisen og træffe et informeret valg.

Hvorfor indfører Storbritannien disse regler?

CMA konkluderede efter sin omfattende undersøgelse, at markedet for veterinære ydelser ikke fungerede så godt, som det burde for dyreejerne.

Myndigheden pegede blandt andet på:

• • stigende priser
  • manglende prisinformation
  • begrænset mulighed for at sammenligne klinikker
  • stigende koncentration af ejerskab
  • manglende gennemsigtighed om, hvem der ejer klinikkerne
  • høje priser på visse recepter og medicin
  • risikoen for svag konkurrence i områder, hvor mange klinikker ejes af samme koncern

CMA vurderede samtidig, at problemerne ikke blot kunne løses ved at indføre et generelt loft over dyrlægepriser. I stedet har man valgt at fokusere på gennemsigtighed, konkurrence og bedre information til forbrugerne.

Reglerne er allerede vedtaget

Det er vigtigt at understrege, at der ikke længere kun er tale om forslag. Den 22. september 2026 offentliggjorde CMA den endelige Veterinary Services Market Investigation Order 2026.

De første krav for de større veterinærvirksomheder træder i kraft 23. december 2026, mens flere af de øvrige krav indføres trinvist frem mod september 2027.

De store virksomheder skal blandt andet indføre krav om tydeligere oplysninger om ejerskab og kliniske beslutninger.

Kravene om skriftlige prisoverslag og specificerede regninger kommer i juni 2027 for de store virksomheder og i september 2027 for de mindre.

Hvad betyder det for Danmark?

Det er endnu for tidligt at sige, om Danmark vil følge Storbritanniens eksempel. Men udviklingen er interessant, fordi konsolideringen af dyrlægebranchen ikke kun foregår i Storbritannien. Også i andre europæiske lande er der sket en udvikling, hvor selvstændige klinikker bliver opkøbt af større veterinærvirksomheder.

For dyreejerne rejser det nogle helt grundlæggende spørgsmål:

• • Hvem ejer egentlig den dyrlægeklinik, man bruger?
  • Hvor meget koster behandlingen sammenlignet med andre klinikker?
  • Er det tydeligt, hvad en behandling kommer til at koste?
  • Og har dyreejeren mulighed for at træffe et informeret valg?

Storbritannien har nu valgt at gribe ind med bindende regler.

Måske bliver udviklingen også værd at følge herhjemme. For når dyrlægeregningerne bliver en stadig større økonomisk udfordring for mange familier, er gennemsigtighed og mulighed for at træffe et informeret valg ikke kun et spørgsmål om konkurrence.

Det handler i sidste ende også om, hvorvidt man som dyreejer har råd til at give sit dyr den behandling, det har brug for.