Katten, der tændte Nikola Teslas første elektriske gnist

De fleste kender Nikola Tesla som en af videnskabens store opfindere. Han blev en af de vigtigste personer inden for udviklingen af vekselstrøm og transport af strøm over lange afstande med minimalt energitab.

Måske begyndte hans fascination af elektricitet allerede som barn og i en helt anden sammenhæng – nemlig med en kat.

Katten hed Mačak, og Tesla har selv fortalt om den oplevelse, der gjorde stort indtryk på ham. Historien om Tesla og Mačak viser, hvordan en ganske almindelig stund med et kæledyr kan vække en nysgerrighed, der varer ved hele livet.

En kat og en lille elektrisk oplevelse

Det var en kold og tør vinteraften og lille Nikola på kun 3 år sad og strøg katten Mačak over ryggen, da han pludselig lagde mærke til noget mærkeligt. Når han førte hånden hen over kattens pels, kunne han se små elektriske gnister.

Tesla spurgte sin far, hvad det var, og fik at vide, at det var elektricitet. Oplevelsen gjorde så stort indtryk på ham, at han mange år senere stadig huskede den tydeligt.

I sin egen beretning fortæller Tesla, at han efter oplevelsen dag efter dag stillede sig selv spørgsmålet: Hvad er elektricitet? Det var et spørgsmål, han ifølge sine egne ord stadig søgte svar på mange årtier senere.

Det er tankevækkende, at noget så enkelt som at kæle med en kat, kunne vække så stor nysgerrighed hos et barn, der senere skulle blive en af verdens mest kendte opfindere.

Det var statisk elektricitet

Det, Tesla oplevede, kan selvfølgelig forklares med statisk elektricitet. Når to forskellige materialer gnides mod hinanden, kan elektriske ladninger flytte sig mellem dem. Pels er særligt god til at skabe statisk elektricitet, og tør luft gør det lettere for ladningen at ophobe sig. Derfor oplever mange mennesker også selv statisk elektricitet på tørre vinterdage.

For os er det i dag et velkendt fysisk fænomen. For den lille Tesla må det have virket langt mere mystisk. Og det var måske netop det mystiske, der gjorde ham nysgerrig.

Fra kattehår til verdensberømt opfinder

Tesla bevarede livet igennem sin interesse for naturens fænomener og han kom til at spille en vigtig rolle i udviklingen af moderne elektroteknologi. Hans arbejde med vekselstrøm gjorde det muligt at transportere elektricitet over store afstande, og han arbejdede også med elektriske motorer, magnetfelter og trådløs transmission af energi.

Det er interessant at tænke på, at en af de oplevelser med elektricitet, han selv huskede fra sin barndom, involverede en kat.

Katte har skarpere sanser end mennesker

Historien om Tesla er også en anledning til at se nærmere på kattens sanser. Katte oplever verden på andre måder end mennesker. Deres hørelse er langt mere følsom end vores, og de kan registrere lyde ved frekvenser, vi ikke kan høre. Det hjælper dem blandt andet med at opdage små byttedyr. Deres syn er også tilpasset svagt lys. Katte kan ikke se i totalt mørke, men de er gode til at orientere sig, når der kun er lidt lys.

Kattens knurhår er også vigtige sanseorganer. De sidder ikke kun omkring næsen, men også over øjnene og på kinderne. De registrerer berøring og bevægelser tæt på katten og hjælper den med at orientere sig, eksempelvis når den bevæger sig i mørke eller skal vurdere, om den kan komme gennem en smal åbning.

Der findes historier om, at knurhår skulle kunne registrere elektromagnetiske felter, men der er ikke videnskabeligt belæg for at beskrive dem som små elektromagnetiske antenner. Kattens sanser er imponerende nok i sig selv, uden at vi behøver at gøre dem mere mystiske, end de er.

Kan katte mærke jordskælv?

Katte og andre dyr bliver ofte omtalt i forbindelse med jordskælv. Der findes mange beretninger om dyr, der har opført sig anderledes kort tid før rystelserne begyndte, for eksempel ved at blive urolige eller gemme sig.

Men der er forskel på at registrere tegn på et jordskælv, der allerede er undervejs, og på at kunne forudsige det. Der er ikke videnskabeligt belæg for, at katte pålideligt kan forudsige jordskælv flere timer eller dage i forvejen. Dyr kan muligvis registrere svage vibrationer eller andre forandringer, som mennesker ikke bemærker, men det betyder ikke nødvendigvis, at de kan vide, at et jordskælv er på vej.

Også her er virkeligheden interessant nok uden en overnaturlig forklaring.

Kattens spinden er stadig lidt af et mysterium

De fleste forbinder kattens spinden med en glad og tilfreds kat. Ofte er det også tilfældet, når katten ligger trygt på skødet og bliver kælet. Men katte kan også spinde, når de er utrygge, stressede eller har smerter. Derfor er spinden ikke altid et tegn på, at katten har det godt.

Forskere har længe interesseret sig for kattens spinden, blandt andet fordi vibrationerne ligger i et relativt lavt frekvensområde. Nogle af frekvenserne minder om dem, der undersøges i forbindelse med mekanisk stimulering af knogler og væv. Det har ført til teorier om, hvorvidt spinden kan have en biologisk funktion, eksempelvis i forbindelse med afslapning eller kroppens restitution.

Det er dog vigtigt at skelne mellem teorier og dokumenteret viden. Der er ikke tilstrækkeligt belæg for at konkludere, at kattens spinden kan hele brækkede knogler eller behandle sygdomme. Vi ved stadig ikke alt om, hvorfor katte spinder, og hvilken funktion det har i forskellige situationer.

Katte vækker vores nysgerrighed

Noget af det interessante ved historien om Tesla og Mačak er, hvordan en oplevelse med en kat kunne føre til spørgsmål, som Tesla huskede mange år senere.

Katte får os også til at lægge mærke til ting, vi ellers kunne overse. De kan sidde helt stille og følge en lille flue på væggen, reagere på den mindste lyd eller pludselig løbe gennem huset uden nogen synlig grund. Andre gange ligger de i timevis og spinder, mens vi spekulerer på, hvad der foregår inde i deres lille kattehoved.

Katte kan være både forudsigelige og uforudsigelige. Og selv om vi i dag ved langt mere om deres sanser og adfærd, end man gjorde på Teslas tid, er der stadig meget, vi ikke ved.

En lille kat med en stor historie

Vi ved ikke, om Mačak nogensinde forstod, hvilket indtryk han havde gjort på den lille dreng, der sad og strøg ham over ryggen. For Mačak var det formentlig bare en helt almindelig stund sammen med sit menneske, men for Tesla blev det en oplevelse, han huskede mange år senere.

Små elektriske gnister i en blød kattepels blev til et spørgsmål om elektricitetens natur – og måske begyndelsen på en livslang fascination af en kraft, der senere skulle få stor betydning for den moderne verden.

Historien minder os om, at store opdagelser ikke altid begynder i laboratorier med avanceret udstyr. Nogle gange begynder de hjemme på en kold vinteraften, hvor en lille dreng sidder med sin kat og pludselig ser noget, han ikke forstår.

En lille gnist kan være nok til at vække nysgerrigheden og få os til at spørge: Hvad er det?