JERUSALEM I EN KATTEPINE
I Jerusalem er de kommet i lidt af en kattepine, fordi de ikke har sørget for at gøre noget ved deres problem med vildtlevende katte i ordentlig tid. Der lever over 240.000 vildtlevende katte i Jerusalem – det er cirka 2000 katte pr. kvadratkilometer og de har nu endelig indset at der må gøres noget ved problemet. Alle offentlige dyreklinikker er sat på opgaven og er i fuld gang med at indfange og neutralisere byens katte, så de kan få stoppet den hurtigt stigende bestand. Koncentrationen af katte i byen er blandt de tætteste i verden og for at komme problemet til livs skal de 25 klinikker der er med i projektet neutralisere 500 katte om dagen, hvis de skal nå at ordne de 80 procent der ønskes neutraliseret inden for de næste 6 måneder.
Et af de største problemer de har med de vilde katte er at der er mange rabies-smittebærere, hvilket både kan smitte til mennesker og tamme katte. Ved at neutralisere så mange katte som muligt, håber de at de kan komme det store problem til livs, så mennesker, tamkatte og vildtlevende katte kan leve i bedre harmoni.
Kilde: afp.com