Kære jer!
Det er nu 3 uger siden jeg var på besøg hos jer, i Odense. Jeg faldt pladask for den lille sky tot, der bare sad og rystede inde under burene. Alt i mig følte bare trang til, at bløde hende op, med omsorg.
Første eftermiddag og aften, var hun bange, og lå under kommoden i min stue. Jeg fiskede hende nænsomt ud, og holdt hende og nussede et par minutter, og lod hende løbe igen. Om morgenen kunne jeg se, at hun havde besøgt både madskål og kattebakke. Dag 2, startede hun med at gemme sig igen. Da jeg kom hjem fra arbejde efter 3 timer, og fiskede hende frem, satte hun sig ved siden af mig i sofaen, og stirrede bare på mig, i utrolig lang tid. Hun har ikke gemt sig siden. Derfra livede hun mere og mere op, leger og kæler.
Nu har jeg en flabet lille yderst selvsikker frøken i hælende hele tiden, med høj haleføring og en evig knævren, hun spinder og møver rundt på mig. En ung frøken i en rivende udvikling, hun vokser overraskende hurtigt, er lærenem (er helt sikker i de mest basale “kommandoer” som “nej”, “sit”, “ned”og sit navn, “trille rundt” er begyndt at give mening for hende.
Tusind tak for Jane <3
Mange hilsner fra Pia
