En lille hilsen fra Frede der nu er fynbo
Hej til jer
Frede, fimse, fjumse, terminator, lækkermås, ja kær kat har mange navne, min madmor og far elsker mig.
Jeg flyttede ind den 31. marts, først puttede de mig ind i en lille hyggelig hule og ud et larmende skrummel der kunne bevæge sig, det gik fint, jeg sov næsten hele vejen.
Da vi landede hjemme, fandt jeg ud af jeg har fået en storesøster der kun er et ½ år ældre end mig, hun hedder Frida, og en storebror, han er lidt gammel, 9 år og hedder Albert, de snuste til mig i min hule, og sagde pænt hej til mig, jeg fik mit eget rum, hvor jeg, gennem glasdøren, kunne følge med i hvad der skete, og mine søskende kunne komme og hilse, og det gjorde de. Jeg fortalte madmor jeg ikke gad være der, og hun prøvede at lukke mig ud.
Og så blev der fest, min storesøster, som min madmor siger bare plejer at sove bag lænestolen, kom frem og så gik den vilde tagfatleg, det var så sjovt, ham den gamle fik nok og gik ud.
Nu passer storesøster på mig og hun er altid der hvor jeg er, også når jeg er udenfor i min snor. Og ham den gamle, siger min madmor, er gået i noget der hedder barndom? for han er begyndt at lege tagfat med mig og Frida, han plejer at sove i gæsteværelset, når han ikke lige er ude på tur. Så nu keder mine madforældre sig aldrig, de siger at før jeg flyttede ind var der noget der hedder meget stille.. de ord kender jeg ikke.
Min madmor siger jeg er en køn en, det er jeg da også, men hun siger det mest når jeg går på bordene, hænger I gardinerne eller sørger for deres sofa bliver langhåret, jeg er ikke sikker på jeg hel forstår det med køn en.
Nå det var min historie, jeg elsker at være her og allesammen elsker mig, de siger jeg skal takke jer fordi de fik lov til at adoptere mig, jeg ved ikke hvad det betyder, men de burde da takke mig fordi jeg flyttede ind her.
Venlig hilsen Frede og alle de navne der..