HISTORIEN BAG KATTENE

Disneyland er hjemsted for en gruppe vildtlevende katte, der kan give Mickey Mouse kamp til stregen. De har fri adgang rundt i parken – og du kan adoptere en, men kun hvis du arbejder der. En Disneykat skal nemlig altid blive i Disneyfamilien.

Der har været observationer så langt tilbage som i 1955, kort efter at Disneyland åbnede. Da Walt Disney besluttede, at der skulle være en attraktion inde i Tornerose Slottet – tog han et hold ingeniører med ind i slottet for at starte planlægningen. Men til sin overraskelse blev han mødt af en vildkattekoloni, der havde gjort slottet til deres hjem. Walt Disney vidste, at han ikke bare kunne slippe af med kattene uden at udløse et offentligt oprør, så han besluttede at adoptere kattene og gøre dem alle til medarbejdere. På grund af forlystelsesparkens rustikke design havde Disneyland ironisk nok fået bragt uvelkomne gæster ind i parken – gnavere.

Til Walts held var det ikke alle de vildtlevende katte der havde slået sig ned på slottet, men også andre steder i parken. Disse katte havde nemlig fundet en god kilde til mad, nemlig mus og rotter. Derudover var parken i sig selv et godt sted uden de store farer, som vildkatte ellers kan have og om natten havde de fred og ro til at jage og det blev startskuddet til det hele.

Disney Company fik derfor en genial idé; tillad kattene at bo i parken. Af natur er vildkatte bange for mennesker, derfor ville de ikke genere parkens gæster, og tilsyneladende gjorde de et bedre stykke arbejde med skadedyrsbekæmpelse end de menneskelige skadedyrsbekæmpere. Og det er historien om, hvordan Disneyland erhvervede deres i mange år skjulte attraktion – Disneyland Cats.

Alle kattene som tæller omkring 200, bliver heldigvis neutraliseret for at forhindre at de ikke formerer sig og dermed holder bestanden nede. Gæster må ikke fodre kattene, det sørger personalet selv for og kattene holder sig som udgangspunkt for sig selv. Der er dog nogle stykker der skiller sig ud.

Disse katte har udover deres egen hjemmeside også en Instagramprofil med mere end 85.000 følgere og en Twitterprofil med mere end 16.000 følgere. De følges blandt andet af Hollywood skuespilleren Ryan Gosling, der i et interview i TV i 2011 kaldte dem for “Commando Cats” som nu er et kælenavn, der har holdt ved siden og det var det interview der gjorde dem så berømte på de sociale medier, som de er idag.

På Instagram er der hver fredag #FranciscoFriday. Francisco der er en langhåret 3-Farvet hunkat, er sandsynligvis parkens mest berømte og letteste at få øje på kat! På hjemmesiden har de mest berømte katte som Ned, Lucian og Buford også deres egen profil og blog du kan følge med i. Så skal du en dag besøge Disneyland i Californien, så hold øje med “The commando cats”.

kilde: disneylandcats.com