Søde Nini glæder sig til at komme ud i et nyt hjem, hvor hun kan få lov til at følge med i dagens gøremål og være nær hendes familie, som hun er stærkt knyttet til. Selvom hun er stærkt knyttet til sin familie, er hun dog ikke nødvendigvis typen, som ønsker at ligge på skødet – hun nyder mere tosomheden, meeeen hun har også sine momenter, hvor hun nyder nærhed. ISÆR elsker hun at komme ind under dynen og ligge under dine ben! Og hun er ikke uøvet i at hoveddunke, det gør hun ofte med dem, som hun et knyttet til. I hjemmet er hun typisk stille og rolig, men hun vil RIGTIG gerne lege og der er også en lille, nysgerrig og eventyrlysten pige gemt i hende – hun har i tidligere familie prøvet at komme en smuuule udenfor og har nydt det og gået på opdagelse – men det er hurtigt blevet lidt farligt og hun er kommmet ind igen. Så selvom det ikke er et krav, så er en tur i sele helt sikkert noget hun vil synes er fantastisk (i hvert fald i små mængder). Hun nyder også en god udsigt og bruger masser af tid på at vindueskigge og tage alle indtrykkene ind.
Da hun er lidt en selvstændig pige og typen, der selv kommer når hun vil, bliver hun nemt presset, hvis det ikke respekteres – derfor skal hun ikke ud til mindre børn.
Nini

Kom og se katten i kattehjemmets åbningstid.
Du skal ikke booke tid i forvejen.
Vi opdaterer siden dagligt, så når katten har fået nyt hjem, bliver den fjernet fra siden.
Kom senest 30 minutter før lukketid, så vi har god tid, til at finde den rigtige kat til Jer.
Åbningstider Glostrup
Mandag og fredag
14.00 - 16.00
Tirsdag og torsdag
14.00 - 18.00
Søndag
11.00 - 14.00
Onsdag og lørdag
Lukket