Anyuti (Mommy)

20. august - 2026

Kat nr.: 620485
Køn: Hunkat
Race: Huskat
Type: Kat til hus og have
Alder: 1 år
Farve: Sort
Kan omgåes børn: Ved ikke
Kan omgåes hunde: Ved ikke
Kan omgåes katte: Ved ikke

Nu skal I altså møde mig, Anyuti
Der er selvfølgelig hyggeligt her på kattehjemmet, men jeg vil altså hellere finde mit helt eget nye hjem.
Jeg har taget mig kærligt af mine killinger, og de er sendt godt ud i nye hjem, så nu er det altså min tur.
Indrømmet, jeg har set lidt sølle ud, men nu er jeg efterhånden ved at blive en lækker lille dame
Jeg forstår ikke, hvorfor ingen har valgt mig til deres bedste ven endnu, men jeg har en lille mistanke. Jeg skal nemlig lige se nye mennesker lidt an, inden jeg lukker dem ind i varmen. Når du, forhåbentlig snart, kommer og besøger mig på kattehjemmet, skal du ikke tage dig af, at jeg ikke springer i armene på dig, men hvis jeg synes, du virker rar, så kommer jeg hen til dig, hvis du sætter dig på jorden og kalder på mig. Jeg har aftalt med personalet, at du gerne må låne et tæppe at sidde på. Så vil jeg meget gerne kæle, som du kan se på videoen. For sådan er jeg, en kælen, dejlig, lille pige, der bare har brug for, at du tager tingene i mit tempo. Gør du det, så lover jeg, at jeg har en masse kærlighed at give til dig
Kærlig hilsen Anyuti, der venter i længsel

Kom og se katten i kattehjemmets åbningstid.

Du skal ikke booke tid i forvejen.

Vi opdaterer siden dagligt, så når katten har fået nyt hjem, bliver den fjernet fra siden.

Kom senest 30 minutter før lukketid, så vi har god tid, til at finde den rigtige kat til Jer.

Åbningstider Glostrup

Mandag og fredag
14.00 - 16.00
Tirsdag og torsdag
14.00 - 18.00
Søndag
11.00 - 14.00
Onsdag og lørdag
Lukket

Lukket alle helligdage, samt 24/12 og 31/12.