Urenlighed

Når katten er urenlig?

Der er flere aspekter som kan være medvirkende til at katten er urenlig og for at finde årsagen til, hvorfor må man lave en helheds evaluering af kattens adfærd.
I langt de fleste situationer er tilstanden udløst af stress og nervøsitet og det er derfor væsentligt at se nærmere på de faktorer, som kan påvirke katten og dens hverdag. Ved ethvert spørgsmål, skal vi huske at se på sagen fra kattens side. Vi som mennesker har en anden indsigt og et andet udgangspunkt end kattene, hvorfor og hvad der måske virker ubetydeligt for os, kan være et kardinalpunkt for katten.

Varighed

Hvor længe er det stået på? Er det et problem der netop er opstået eller har det stået på her og der over en længere periode. Det er et af de spørgsmål, som en dyrlæge vil stille for at kunne komme nærmere årsagen til problemet. Er problemet opstået samtidig med eller kort efter ændringer i hjemmet?

Katte der netop har skiftet til et nyt hjem, vil helt naturligt være stressede over den nye situation. Derfor kan dette alene være udslagsgivende for denne uønskede adfærd og det er ikke sikkert at katten har haft et problem med urenlighed tidligere.

Hvad foregår der og hvordan?

Hvor meget kommer i kattebakken overhovedet? Er problemet konsekvent, således at katten slet ikke, eller kun sjældent benytter kattebakken, men vælger alle andre steder i stedet for? I så fald er det væsentligt at kigge på, hvor katten går hen i stedet? Er det tilfældige steder eller er det de samme steder. Ligger disse steder langt fra kattebakken eller bare tæt på der for katten opholder sig eller hovedsageligt sover? Er det uafhængigt af tid og aktivitet i hjemmet? Er der et mønster i hvornår der sker uheld? Det kan være nødvendigt at lege detektiv når man vil opklare, hvorfor en kat gør som den gør. Hvis man kan afkode et mønster i adfærden, så vil det også blive muligt at finde frem til, hvad det er som udløser denne uønskede adfærd. Først derefter bliver det nemmere at gøre noget for at ændre det med et varigt resultat

Placering af kattebakken

Hvor mange er der pr. kat i husstanden? Som tommelfingerregel anbefales det at man har én kattebakke mere end man har katte. Dvs. 1 kat = 2 bakker, 2 katte = 3 bakker osv. Det bliver naturligvis rigtig mange bakker, hvis man har mange katte og det er da heller ikke altid nødvendigt. Men opstår der et problem med urenlighed, så må man vende tilbage til basis og se om der er nok.

Hvor kattebakkerne er placeret er heller ikke ligegyldigt. Nogle katte er ligeglade, mens andre er meget følsomme overfor forstyrrelser eller føler sig nemt utryg. Når katten skal gøre sine sager, kommer den samtidig i en lidt mere sårbar situation, hvor den ikke bare lige kan løbe sin vej og komme i sikkerhed. Dette er især gældende når den skal lave afføring.

En kattebakke placeret i en entré, der også fungerer som husets knudepunkt, kan derfor være et stressfuldt sted, hvor katten måske ikke føler sig tryg nok til at gøre sine sager. Et bryggers ved siden af en larmende vaskemaskine kan også være et utrygt sted. Hvis der er andre dyr i familien, skal man også se på at bakken ikke er placeret i et hjørne, hvor katten kan føle sig klemt op i en krog, hvis andre dyr skulle komme forbi. Da kattebakker som regel ikke er indretningsarkitektens favorit møbel, så bliver den ofte et nødvendigt onde, som stuves af vejen et sted, hvor den ikke skæmmer for meget. Men et godt råd er at tage et kig på bakkens placering fra en kats perspektiv. Kan den sidde rimelig uforstyrret? Kan den komme til og fra? Er der støjende eller skræmmende elementer i nærheden?

Har man et stort hus, eller en stor lejlighed, så anbefales det at sørge for at der ikke er alt for lang til nærmeste bakke. Er der flere etager, bør der min. være en bakke på hver etage. Især killinger går ikke så lang for at komme på toilettet, men finder sig et sted i nærheden af hvor de er.

Udformning

Et smart design kan hjælpe med at gøre kattebakken mere acceptabel indendørs. Lukkede kattebakker kan også hjælpe med at begrænse lugtgenerne. Men ikke alle katte kan li at gå ind i en lukket kattebakke. Dette kan skyldes at den kan føre sig fanget, da der kun er én udgang. Avancerede bakker med automatisk tømning indeholder en mekanisme som kan lave lyde som gør katten utryg. Størrelsen kan også være af betydning. Nogle katte stikker bagdelen ud over kanten, selvom alle poterne er placeret inde i bakken.

Grus/materiale

Der findes et væld af kattegrusvarianter, men som udgangspunkt kan de inddeles i klumpende og ikke-klumpende. Herunder kommer igen forskellige typer som varierer i størrelse og blødhed. Hertil kommer der at noget er parfumeret og noget er ikke.

Klumpende kattegrus fungerer ved at gruset samler urin, så det bliver til en hård klup, der kan fjernes med en kattebakkeskovl på samme måde som afføring fjernes. Der fyldes jævnligt op med frisk kattegrus oveni, således at der altid er en god mængde grus i bakken. Ved at fjerne klumper og afføring dagligt, holdes gruset forholdsvis rent.

Ikke-klumpende fungerer ved at man fjerner afføring med skovlen og så vender man det våde kattegrus med det tørre. På et tidspunkt når der er for meget vådt grus, tømmes hele bakken og vaskes ren inden den fyldes med helt rent kattegrus.

Hvilken type der er den bedste, er meget omdiskuteret og må betragtes som en personlig vurdering. Dog er dette også en faktor vi er nødsaget til at se nærmere på, hvis der opstået urenlighed. Fordelen ved klumpende kattegrus er at urin kan fjernes dagligt og det kun er en lille mængde der stadig bliver tilbage i bakken, hvorimod der med den ikke-klumpende grus ophober sig en større og større mængde urin i bakken, indtil den skiftes. Men skiftes den ofte kan det være uden betydning, da gruset er lavet til at opsuge store mængder væske og indkapsle lugten. Da katte har en meget veludviklet lugtesans, er det muligt at nogle katte alligevel reagerer på den tiltagende større mænge af urin. Hvorfor det kan blive nødvendigt at skifte gruset oftere end producenten anviser.

Lugtesansen spiller også ind når kattegruset er parfumeret. Nogle katte føler sig generet af stærke og/eller kunstige lugte.

Materialet gruset er fremstillet af kan som nævnt variere. Silica er et meget populært materiale som fås både som groft og fint grus. Silica er meget populært fordi det suger rigtig godt. Det ligner hvide krystaller, men fås i flere farver og med forskellige dufte. Især den grove og parfumerede version er ikke alle kattes favorit, da krystallerne kan føles skarpe for poterne og parfumen skarp i næsen. Bioprodukter baseret på papir eller spåner er som udgangspunkt bløde, men har ikke nødvendigvis den samme følelse af grus når der graves i det.

Antallet af andre katte eller andre kæledyr.

Observer interaktionerne mellem katten der er urenlig og husets andre kæledyr. Hvordan deler de pladsen mellem sig. Er der én, der er efter de andre? Er der nogen steder, hvor den urenlige kat ikke må komme for de andre dyr, eller ikke tør?

Det er ikke nødvendigvis den urenlige kat der figurerer som offeret, men kan også være den der jagter de andre og derfor fremstå som den dominerende – bøllen.

Forholdet til menneskene i familien

Er katten lige tryg ved alle familiens medlemmer? Her handler det ikke om at katten har nogen rationel grund til at være utryg over en eller flere medlemmer af familien. Det handler om kattens opfattelse, der kan bero på små faktorer som vi ikke helt kan sætte en finger på, som f.eks. en lugt vi ikke kan opfatte, men som katten kan og muligvis forbinder med noget utrygt.

Lejlighed eller hus med have

Katte der bor i lejlighed, er kendt for at være mere sensitive overfor deres omgivelser. Dette kan skyldes at de i deres hverdag ikke møder så stor variation af forandringer, især når det kommer til dufte. Lejligheden bliver som en beskyttet boble, hvor indekatten har sit eget miljø uden udefrakommende forstyrrelser. Når vi mennesker så alligevel tillader os at bryde grænserne ved at gå ud og ind, så slæber vi fremmede og ukendte duftstoffer med ind udefra. Helt uforvarende kan vi have passeret igennem andre kattes territorier på vores vej, og fået nogle af deres duftstoffer med os ind i lejligheden.

Muligheder for berigelse/aktivering

Ængstelige og nervøse dyr kan blive afledt af aktivering. Imens katten bliver aktiveret, slapper dens nervesystem af. Aktivering i form af leg eller foderaktiviteter modvirker angst og giver afløb for opbygget overenergi. Når stresshormoner frigives i kroppen, gør det kroppen klar til flygt eller kæmp-responset, men hvis dyret bare sidder stille, vil dette overskud ikke blive brugt. Aktivering i form af leg er den mest effektive modpol til angst og nervøsitet.

Flugtmuligheder og gemmesteder

Muligheden for at komme væk og gemme sig, hvis der kommer noget der (for katten) er skræmmende er et grundlæggende. Katten er godt nok et rovdyr, men den er stadig en lille spiller på banen og den er ikke øverst i hierarkiet. Katte har derfor behov for at kunne flygte og gemme sig fra alt hvad de opfatter som farligt eller truende.

Blandt favoritterne er højt placerede huler og udkigsposter, hvilket også forklarer hvorfor man ser katte kravle rundt op i træerne.

Urinvejsinfektion

Urinvejsinfektion er en lidelse, hvor katten som følge af en infektion bliver urenlig.

Hvis katten har en urinvejsinfektion, sker det at katten bliver urenlig. Ofte er katten det meget i en kort periode og ikke lidt over en lang periode, eks. flere gange dagligt mod et par gange på en måned. Dette skyldes at katten pludselig har en kraftig tissetrang, og derfor ikke kan nå hen til kattebakken. Men ofte er tissetåren ikke ret stor, og nogle gange sætter katten sig for at tisse men uden der kommer noget ud. Dette kan ske ved at katten tisser ofte, og får tissetrang selvom der ikke er mere i blæren. Derfor vil det se ud som om at katten ikke kan komme af med sin urin, og katteejerne fortæller dyrlægen at katten ikke kan tisse selvom den sætter sig og prøver hele tiden.

Urin-stop eller blokering af urinvejene er også et sygdomsbillede vi ser hos katten. Her kan katten ikke tisse fordi der er noget, som har sat sig helt eller delvis som en prop. Det kan eks. være krystaller eller sten mm. Symptomerne er som ved urinvejsinfektioner: urenlighed, hyppig urinering, ubehag eller smerte ved urinering, forsøg på at urinere uden resultat, og/eller samt blod i urinen. Urinvejsinfektioner og urin-stop skal behandles hos dyrlægen

Idiopatisk cystitis har samme symptombillede, som urinvejsinfektioner og urin-stop, men der er her ikke tale om en bakteriel induceret infektion eller noget andet som blokerer urinvejene. Her er der i stedet tale om en stress-induceret lidelse. Det er derfor heller ikke unormalt at man ser katte med idiopatisk cystitis have tilbagefald efter behandling. Dyrlægen giver et NSAID (Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs) som virker ved at dæmpe inflammationen i blæren. Der gives ikke antibiotika, da der som nævnt ikke er nogen bakterier. For at modvirke tilbagefald, skal vi vende tilbage til adfærdsanalysen, hvor vi skal se hvordan vi kan hjælpe katten med at blive mindre stresset.

Når vi har gjort hvad vi kan i forhold til indretning, kattebakker osv. Så findes der flere præparater på markedet som fremstilles med henblik på at nedsætte stress og angst hos katte. Feliway er kunstigt fremstillet feromoner, som er duftstoffer, man fordamper ud i hjemmet med tilhørende diffuser. Duftstofferne påvirker det center i hjernen som er med til at styre følelserne. Læs mere på https://www.feliway.com/dk. Kalm er et kosttilskud som bla. indeholder L-tryptophan der er et naturligt forekommende stof i kroppen, og som kroppen selv omdanner til serotonin. Serotonin er et at de stoffer der spiller en rolle i følelsen af veltilpashed og lykke.

Af andre produkter der kan købes i håndkøb kan nævnes Aptus Relax, Zylkene, Anxitane, forskellige calming- produkter fra Beaphar (halsbånd, tabletter,spot-on mm.), der blandt andet indeholder urteekstrakter, NHV Matricalm, Bach Rescue Remedy Pet, og CDB-dråber og mange mange flere. Fuldfoder som Royal Canin Calm til kat og Hill’s c/d-urinary stress er specielt fremstillet med henblik på at modvirke stress hos kat og urinvejslidelser opstået som følge af stress.