Katten er et rovdyr og hele dens krop og sanser er udviklet til at kunne fange små byttedyr. Særlig vigtigt for at kunne jage er kattens syn, hørelse, lugtesans og følesans, mens smagssansen er af mindre betydning. Man kan derudover mene, at mange dyr også har en sjette sans, hvor de fornemmer f.eks. naturkatastrofer længe inden, vi mennesker er klar over faren.
Kattens synssans
Katten jager gerne i tusmørke og om natten, og hele opbygningen af dens øjne er indrettet til det formål. I dagslys er kattens pupil en smal spalte. Det har den fordel, at katten kan udvide pupillen helt, og der kan komme maksimalt med lys ind i øjet – langt bedre end menneskers runde pupil. Nethinden består af to slags nerveceller, stave og tappe, der opfanger lys. Tapcellerne er følsomme over for store mængder lys og stavcellerne over for små lysmængder. Kattens nethinde består af flest stave, så den ser fint ved lys, der er otte gange svagere, end hvad vi mennesker har brug for. Bag ved nethinden er der et lysreflekterende lag, taptum lucidum, som kaster lyset tilbage til synscellerne og hjælper derved katten til at se endnu bedre i mørke. Tapetum lucidum er det, vi kan se, når kattens øjne skinner i mørke. Tapcellerne er udover at opfange lys om dagen også afgørende for, om man kan se farver. Da katte har forholdsvis få tapceller, kan de ikke opfatte alle farver. De kan ikke se rød, orange og brune farver men til gengæld lilla, blå, grøn og gul. Katten jager gerne i tusmørke og om natten, og hele opbygningen af dens øjne er indrettet til det formål. I dagslys er kattens pupil Katte ser bedst ting i bevægelse, og en mus, som sidder helt stille, kan måske redde livet på den måde. Katte har svært ved at fokusere på tæt hold, men bruger begge øjne til at bedømme afstand til byttedyret.
Kattens høresans
Katten er et af de pattedyr, som hører bedst. Den kan høre både lave toner og meget høje toner helt op til 65 – 70 kHz. Hunde kan kun høre op til 35 kHz, mennesker kan, når de bliver født, høre op til 20 kHz, og det falder gennem livet. Evnen til at høre de meget høje toner udnytter katten, når den skal jage mus og andre smådyr. De små byttedyr kommunikerer med nogle meget højfrekvente lyde, og katten kan nemt bestemme, hvor de befinder sig. De fleste katteejere ved godt, at katte hører rigtig godt. Katten ved, hvilken bil man kører i, og hvem der kommer op ad trappen og sætter nøglen i døren. Mærkeligt nok bliver de fleste katte ikke generet af høje lyde ligesom hunde, der ofte bliver bange. Katten kan sidde og kigge nysgerrigt på nytårsfyrværkeri. Man skal være opmærksom på, at hvide og især langhårede, hvide katte kan være helt eller delvist døve. Katten har over 20 forskellige muskler, som kan styre ørerne efter lyden. Den er ligeledes i stand til at dreje ørerne 180 grader, så den ikke behøver at dreje hovedet hele tiden efter lyden. Det hjælper den til præcist at finde de små byttedyr.
Kattens lugtesans
Hos katten er lugtesansen den vigtigste sans til kommunikation med andre katte. I kattens næse er der ca. 20 cm2 slimhinde, som opfanger lugte sammenlignet med mennesket, som kun har to cm2. Katten har op til 65 millioner celler, som opfanger dufte, og mennesker har mellem fem og 20 millioner. Lugtesansen har ikke den store betydning for kattens jagt. Lugtesansen er meget tidligt udviklet, og de nyfødte killinger lugter sig frem til den mælkekirtel, de plejer at bruge. Katten har både talg- og svedkirtler, som er tilpasset til at fremstille den sammensatte lugt, de bruger til at kommunikere med. Katten afsætter dufte fra dens kinder, læber, forben, halen, poter og siderne af kroppen. For at sprede dufte og markere territoriet strinter både hun- og hankatte urin. Lugtens sammensætning kan have mange betydninger, men bruges oftest til at markere besiddelser. Fordelen er, at lugten forbliver på det afsatte sted meget længe og dermed signaleres til nyankomne, hvem der bor her, hvilket køn de er, hvor gamle de er, deres status og ikke mindst, hvornår de sidst var forbi markeringsstedet. I forbindelse med forplantning er lugt særdeles vigtig for katten, og de fleste af os kan nok huske, hvordan en rigtig hankat lugter. Man kan populært sagt sige, at katten får alle de detaljer, vi ser med vore øjne gennem deres næse. De har et helt unikt organ i ganen (Det Jacobsonske), som gør, at de nærmest ”smager” på duften. Det kaldes også for flehmen og er en enestående måde at skaffe sig langt flere informationer på, end lugtesansen alene kan præstere.
Kattens følesans
Kattens måske vigtigste følesans sidder i dens knurhår(vibrissae), hvoraf den har ca. 12 på hver side af næsen. Over øjnene og på indersiden af forbenene har den nogle kortere følehår og flere spredt ud over kroppen. Knurhårerne er mere end dobbelt så tykke som normale hår, sidder meget dybt i hårsækken og har direkte forbindelse til kattens centralnervesystem. Knurhårene/følehår er meget følsomme og registrerer vibrationer i luften. Katten kan derved bestemme størrelse og form på forhindringer foran den, og det hjælper den til at navigere i mørke. Når katten skal på jagt, og byttet er for tæt på, kan den vende knurhårene fremad som en kurv for at opspore byttet. Den kan også bruge knurhårene, når den skal vurdere, om den kan komme igennem et lille hul. Kattens poter er ligeledes meget følsomme for vibrationer og berøring men ikke for kulde og varme.
Kattens smagssans
Mennesker og dyr har fire grund- smage: Surt, sødt, salt og bittert. Kattens smagssans er ikke særligt veludviklet. Den har ca. 500 smagsløg på tungen sammenlignet med mennesket, som har ca. 9000 smagsløg. Når den spiser, er lugten af maden sikkert mere afgørende end smagen. Katten mangler et gen som gør, at den ikke kan smage søde sager. Når den spiser søde sager, kan det være pga. fedt i f.eks. fløde.