Sydens sol, siesta – og steriliserede katte: Spanien viser vejen for Europas gadekatte
Af Heidi Brygger
Der findes to slags kattemennesker: dem der ikke kan gå forbi en gadekat uden at knibe øjnene sammen og mumle “nej, jeg kan ikke tage den med hjem…” – og dem der allerede leder efter en papkasse og den nærmeste dyrlæge. Og for alle os, der til daglig arbejder med at redde, pleje og finde hjem til katte, kan en ferie i Sydeuropa hurtigt blive en følelsesmæssig rutsjebanetur. For hvordan nyder man sin sangria og solnedgang, når der ligger en lille, forpjusket killing og sover på ens strandhåndklæde?
Men nu er der godt nyt fra sydens breddegrader. Faktisk så godt, at man næsten kunne fristes til at kalde det et kattemirakel.
Et lille klip i øret – en stor forskel for katte i Torremolinos
I den solrige ferieby Torremolinos på Spaniens sydkyst har man taget skeen i den anden pote. Kommunen har nemlig besluttet at sætte penge og struktur bag arbejdet med områdets gadekatte. Frivillige kattevenner – både lokale og tilflyttere – hjælper nu med at fodre, tage katte til dyrlæge og få dem neutraliseret. Og kattene bliver ikke bare overladt til sig selv bagefter – de bliver genudsat i deres eget område og bliver en del af en officielt anerkendt kattekoloni.
Hvordan kan man kende dem? Det kan man, fordi kattene får klippet et lille hjørne af det ene øre. Det betyder ikke, at de har været i slagsmål, men at de er neutraliserede og indgår i en overvåget koloni. Den lille, men tydelige mærkning gør det let for både frivillige og dyrevenlige turister at se, hvilke katte der allerede er en del af projektet – og dermed ikke behøver “reddes” igen og igen.
Et feriested med pels og struktur
Et af de mere charmerende eksempler på de nye kattekolonier finder man på La Carihuela-stranden i Torremolinos, hvor kattene har indtaget en naturlig klippeformation som bolig. Her bor de i sikkerhed – fodret, passet og overvåget. Det er ikke bare hyggeligt, det er også funktionelt. Kolonierne er blevet så populære, at selv turister stopper op og spørger ind til dem. Det er gadekatte med fast adresse – og deres egen lille fanbase.
Men det stopper ikke ved bygrænsen.
En bølge af katteprojekter langs solkysten
Langs hele Costa del Sol – fra Mijas til Fuengirola – er man nu i gang med lignende tiltag. Kommuner og organisationer samarbejder, og flere steder sætter man private firmaer til at varetage opgaven professionelt. Det handler ikke længere om enkeltpersoners gode vilje alene – det handler om systematisk, forebyggende dyrevelfærd.
Det, der før var et kaotisk problem med overfyldte gader og syge katte, er nu ved at blive til en organiseret og velfungerende løsning. Og det er ikke bare dyrene, der nyder godt af det – det gør også lokalbefolkningen og turisterne, som ikke længere skal opleve katte i nød som en del af feriebilledet.
Portugal har også fattet det – og vi håber, Grækenland lytter med
Og Spanien er ikke alene. I Albufeira i Portugal kan man også finde kattekolonier med informationsskilte og lokal forankring. Her informeres besøgende om, at kattene bliver passet, fodret og holdt sunde. Men – og det er et vigtigt “men” – det er ikke altid, turisterne lytter. Sidste år forsvandt den berømte “Mr. No Ears” fra de portugisiske strande. Mange troede, han var forladt og syg – i virkeligheden var han en kendt og elsket del af en koloni og blev savnet dybt, da han pludselig var væk.
Budskabet er klart: hjælp med omtanke. Det er skønt, når mennesker vil gøre en forskel – men det skal ske i samspil med de lokale løsninger. Man redder ikke en kat, der allerede er reddet. Man risikerer faktisk at gøre det modsatte.
Hvad med Danmark – og hvad med rotterne?
Kan vi lære noget i Danmark? Ja, det kan vi. Ikke nødvendigvis ved at importere katte fra sydens lande – men ved at kigge på metoden.
For det første: Mange danske byområder oplever stigende problemer med rotter og skadedyr. Her kunne en ordentligt organiseret, neutraliseret kattekoloni være en del af løsningen. Katte er fremragende jægere og holder naturligt antallet af små gnavere nede – især hvis de er sunde, faste beboere og ikke konstant må bruge energien på at finde mad og parre sig.
For det andet: Der er noget smukt og bæredygtigt i at give katte et liv, i stedet for bare at se dem som et problem, der skal fjernes. At tage ansvar i stedet for at vende ryggen til.
Spanien som katte-pioner? Ja, og det virker!
Det er næsten ironisk, at det netop er Spanien – et land, der længe har haft et lidt anstrengt ry, når det kommer til dyrevelfærd – der nu går forrest med organiserede kattekolonier, struktureret frivillighed og lokal opbakning. Det er et eksempel på, hvordan tingene kan ændre sig, når viljen er der – og når både lokale myndigheder og engagerede borgere arbejder sammen.
Så næste gang du står på stranden med en iskaffe i hånden og ser en lille kat luske gennem sandet med et klippet øre og et roligt blik – så smil. Du ser et stykke velfærd i arbejde. En lille kat, der ikke er på flugt – men hjemme.
