Af Kaja Wagner
I Helberskov nær Mariager fjord ligger der et hyggeligt lille rødmalet sommerhus, hvor ikke blot områdets vildkatte, men også pindsvin, altid kan finde et måltid mad, en tår frisk vand og en lun soveplads hos Henny. Selvom ingen af kattene har fundet vejen helt ind i de lune stuer, så har alle kattene i Helberskov fundet vejen til Hennys hjerte.
Henny er 81 år og har stor erfaring udi livet. Hun har oplevet mere end de fleste, for hun har på godt jysk det, man kalder ild i rumpen. Der skal gerne ske noget, hvor hun er. Og sker der ingenting, så skal Henny nok selv finde på noget. Hun er født og opvokset i Als ved Mariager Fjord, men forlod sin fødeegn allerede i ungdommen til fordel for hovedstadens pulserende byliv. Her boede hun i størstedelen af 30 år med enkelte afstikkere, blandt andet et par år i Italien, inden hun og hendes mand, da de gik på pension, rykkede teltpælene i København op og rykkede til hans fødeby i Chile, hvor de boede i de næste 20 år. Da Hennys mand for to år siden gik bort, valgte hun at vende tilbage til Danmark og sin fødeegn. Her har hun indtaget sommerhuset i Helberskov, som hendes forældre lod bygge i 1960’erne og som den kæmpe dyreven hun er, bemærkede hun straks, at der var vilde katte i området, som nok kunne bruge en tryg base at hænge ud på.
Dyremishandlere er det værste
Det med at redde katte i nød og fodre vilde katte er ikke noget nyt for Henny. Hun gjorde det samme i både København og i Chile. Hendes mand var på ingen måde tilhænger af idéen, da hun i sin tid kom hjem med den første kat. Der skulle dog ikke gå længe, inden den havde kastet sin kattemagi på ham, og selvom han måske nok aldrig kom til at være lige så engageret i kattene som Henny, så lærte han dog at sætte stor pris på dem og deres finurligheder.
Det værste Henny ved i hele den vide verden er dyremishandlere. Hun hader, af et rent hjerte, folk, som er onde ved dyr. Og så meget endda, at hun en gang har måttet en tur i fængsel i Grækenland, efter hun i affektion smadrede en flaske i hovedet på en mand, fordi hun blev så vred over at se, at han sparkede til en kat. Episoden med flasken var et engangstilfælde. Henny har bestemt ikke for vane at gå rundt og slå på folk. Men hun har alligevel ingen fortrydelser omkring hændelsen i Grækenland. Folk skal opføre sig ordentligt overfor ikke bare hinanden, men over for alle levende væsner. Og selvom Henny kun har grebet til vold overfor en dyremishandler denne ene gang, så er hun bestemt ikke bange for at tiltale folk med store bogstaver, hvis hun overværer at nogen ikke behandler dyr med den respekt, de fortjener.
Gik to km med transportkasse
For Henny er det med at holde af dyr noget, der sidder i rygmarven. Hun kan ikke leve uden at have dyr omkring sig. Da hun kom til Danmark var det første hun gjorde derfor at anskaffe sig to smukke killinger fra en gård i nærheden. Hun døbte killingerne Frodo og Frida. Hun ændrede dog snart Fridas navn til Frido, da det, på første besøg hos dyrlægen, blev konstateret, at han ikke var en hunkat, som først antaget.
Henny kan simpelthen ikke ignorere et dyr i nød. Så da hun i sommer faldt over en fremlysning på en ældre hankat i sommerhusområdet, tog hun uden tøven en transportkasse under armen og vandrede to kilometer for at hente ham. Hun havde også gerne gået med katten i transportkassen hele vejen hjem igen, men en venlig dame kørte dem hjem. Henny kunne ikke bære tanken om, hvis den gamle kat skulle ud og bo mellem vildkattene igen, da det var tydeligt, at han havde været i menneskehænder og boet i et rigtigt hjem før. Han var nærmere at betegne som værende en nødstedt hjemløs kat end en vildkat. Eftersom han er af ældre dato, kalder Henny ham Der Alte. Ingen ejer meldte sig efterfølgende, så han er blevet boende hos Henny. Og han må siges at være faldet godt til. Frodo og Frido har begge accepteret hans tilstedeværelse og alle tre katte lever i fred og fordragelighed og nyder livet sammen med Henny i det lille rødmalede sommerhus i Helberskov.
Tyve vildkatte og et par pindsvin
Udover de tre fast residerende katte, som bor inde i huset hos Henny, er der for øjeblikket cirka tyve vildkatte, som hænger ud i området omkring Hennys sommerhus. Plus nogle killinger, som katte mødrene ikke har præsenteret Henny for endnu. Omsorgen for vildkattene deler hun med sin nabo, som også fast stiller foder ud til dem ovre i sin have. Alle kattene nyder godt af den store gæstfrihed i både Hennys og naboens have, selvom det bestemt ikke er alle, der bryder sig om menneskelig kontakt. En del af kattene er meget sky og forsvinder så snart Henny prøver på at nærme sig dem, mens andre så småt er ved at finde ud af, at hun kun vil dem det godt. Men vildkatte er de.
Ud af de cirka tyve vildkatte, som kommer hos Henny, har hun i et samarbejde med en dyreorganisation fået indfanget, neutraliseret, chippet og genudsat fem af kattene, som hun nu har ansvaret for på lige fod med sine tre egne katte. Derudover har hun sørget for at få to vildkatte aflivet, som begge var syge. Alt dette for egen regning. Henny er meget bekymret for kattene og den manglende katteaftale i kommunen. Der er brug for at bestanden bliver reguleret. For med kun fem neutraliserede ud af tyve katte, så ved vi alle, hvilken vej det går. Antallet af de vilde katte vokser støt år for år, hvilket er et stort problem ikke bare i sommerhusområdet i Helberskov, men mange andre steder i kommunen. Og Mariagerfjord kommune er en af de få kommuner i landet, som endnu ikke har en katteaftale.
Selvom langt størstedelen af vildkattene ikke er ”håndterbare”, ligger det Henny meget på sinde, at alle katte, som har deres faste gang på hendes matrikel, har det godt. Hun har lavet sovesteder til dem i sin carport, så de altid har et tørt og lunt sted at søge hen i koldt og vådt vejr og hun fodrer dem udenfor huset hver eneste dag. Og når hun flyver og farter, så sørger hun altid for at der er vikar på til at tage tjansen som fodermester. Både til de tamme og til de vilde katte. Det med maden er noget, som et par af pindsvinene i området har bemærket, så i sommerhalvåret benytter de sig også af kattenes forsyningsåre på daglig basis. Men der er ingen sure miner i Hennys have. Pindsvinene er akkurat lige så velkomne her som kattene er. Og rådyrene, harerne, fasanerne. Og hvad der ellers måtte indfinde sig af elskelige eksistenser fra dyreriget.