På canadisk katteinternat

Af Kaja Wagner, marts 2025

Knapt 150 kilometer nord for Toronto, Canada, i byen Collingwood ligger non-profit organisationen Georgian Triangle Humane Society (GTHS), der arbejder for dyrevelfærd i Georgian Triangle-regionen, som omfatter Collingwood, Wasaga Beach og de omkringliggende områder. Organisationen er en vigtig ressource for dyrevelfærd, redning og fortalervirksomhed i lokalsamfundet. Jeg besøger deres internat for katte på en råkold februardag sammen med min canadiske veninde, som har været en såkaldt food fairy på stedet i en årerække. Food fairies er det søde navn man på stedet har givet de frivillige, som fodrer kattene.

GTHS blev grundlagt i 1993 og har en lang historie med at beskytte og fremme velfærden for dyr i regionen. Organisationen blev oprindeligt etableret som et lille husly for strejfdyr og forladte dyr, men har siden udviklet sig til et full-service dyrevelfærdscenter med et bredt udvalg af programmer og tjenester, som er designet til at forhindre dyremishandling og fremme ansvarligt dyrehold.

Organisationen er drevet af en håndfuld fastansatte passionerede medarbejdere og tæller i dag ikke mindre end cirka 200 frivillige, som utrætteligt arbejder for at forbedre dyrenes liv og sikre, at de får den pleje, opmærksomhed og kærlighed, de fortjener. GTHS tilbyder husly og pleje for dyr i nød, samtidig med at de tilbyder uddannelsesmuligheder til offentligheden om ansvarligt dyrehold.Udover at hjælpe dyr i eget hjem finder de årligt nye hjem til knapt 1500 katte og hunde.

Ligheder og forskelle

Ved første øjekast minder stedets fysiske opbygning mig om vores egen indretning af katteinternaterne hjemme i lille Danmark. Der er selvfølgelig den åbenlyse forskel at det canadiske internat huser både katte og hunde. Det er dog delt op i to afdelinger for at kattene og hundene ikke skal stresse hinanden. Hundenes internat ligger et stykke bagved kattenes i en helt anden bygning, så vi hverken ser- eller hører noget som helst til hundene på stedet, mens vi opholder os i katteafdelingen og i butikken. Udover at vi hilser på en af de frivillige hundeluftere med en hund på p-pladsen lige da vi ankommer, er det eneste, der vidner om, at der også er hunde på adressen, udvalget i stedets butik, som er til både hund og kat.

Da vi går ind ad hovedindgangen, træder vi direkte indenfor i internatets store butik. Nu siger jeg stor, men alt er jo relativt. I sammenligning med vores butik i Inges Kattehjem, er den i hvert fald stor, måske ti gange så stor. Butikken indeholder et bredt udvalg af katte- og hundefoder, kurve, legetøj og tilbehør. Der er ligeledes både hylder og stativer med tøj til både mennesker og dyr med tryk af både seriøs og humoristisk karaketer, som man kan købe for at støtte foretagendet.

Dertil er en donationsboks til kontanter stratetisk placeret midt på disken, som i øvrigt bliver betjent af en smilende og imødekommende helt ægte canadisk kattedame. I hele den ene side af butikken er der en række store vinduer, hvor man kan se ind i katterummet, hvor de katte, der er til adoption, opholder sig.

Man skal spritte hænder både inden man går ind i katterummet og igen når man kommer ud, ganske ligesom vi gør det herhjemme. Og kattene går løst omkring i rummet, pånær nogle stykker, som sidder i bur, fordi de er nyankomne fra karantænen og lige skal have lov til at hilse på de andre katte igennem nettet, inden de lukkes ud.

Indretning af internatet

Katteummet er stort og har i den ene side en klatrevæg med huler og i den modsatte side, hvor vinduerne til butikken er, samt ved endevæggen, står der i alt 15 rullesektioner med 4 bure i hver sektion. Jeg tæller sammen i hovedet, at der er mulighed for at kunne huse op til 60 katte i burene alene. Det er mange. Ved nærmere eftersyn ser jeg dog, at alle rulleburene er regulerbare, således at det i hver sektion er muligt at åbne op og lægge de fire rum sammen, hvilket man har gjort som standard på alle burene. Det vil sige, at de katte, der sidder i burene, hver har alle fire rum i en sektion at opholde sig i i stedet for kun ét, hvilket varmer mit kattedamehjerte at se.

I øvrigt fortæller den frivillige på arbejde, at man så vidt muligt altid har kattene gående frit i rummet og kun lige bruger burene til de nyankomne samt til de få katte, som af og til kommer ind og af forskellige årsager ikke trives med at færdes blandt de andre katte.

I den ene ende af katterummet er der et toiletområde til kattene samt en dør ind til karantænen, som også har sin egen indgang til nyankomne omme bagved bygningen. Her er det kun er de ansatte og de frivillige, som har adgang, så den del af internatet ser jeg ikke. I den anden ende af katterummet, er der en dør med et vindue i. Bag denne dør, får jeg at vide, er der endnu et katterum – killingerummet, som dog er tomt den dag, jeg er på besøg. Eller det vil sige, der går et par frivillige derinde og rumsterer rundt. Eftersom der ingen killinger er på internatet lige nu, benytter man lejligheden til at få opfrisket rummet til forårets forventede sædvanlige killingeboom.

Regel nummer 1

Rundt omkring i katterummet er der, udover et bredt udvalg af klatretårne, huler og kradsetræer, nogle bænke, hvor man kan sætte sig og håbe på at blive udvalgt af en kat. Og her kommer den helt store forskel på vores danske internat og det canadiske. Der er nemlig nogle regler, som skal overholdes, når man er på besøg i katterummet i Collingwood. Regel nummer et er, at du må kun røre ved en kat, hvis den selv kommer hen til dig. Du må gerne gå rundt og kigge, men du må ikke antaste en kat, når du går rundt. Hvis du vil snakke med en bestemt kat, så må du gå hen og sætte dig på en af bænkene nærmest den pågældende kat, kalde på den og håbe på, at den kommer hen til dig.

Her på stedet er det nemlig katten, der skal vælge dig. Ikke omvendt. Og det vil faktisk sige, at kommer der slet ingen katte hen til dig, når du er på besøg, så er der ikke noget match og så er det bare ærgerligt for dig. For så får du ikke lov til at adoptere.

Er du derimod en heldig udvalgt og der kommer en kat hen til dig, så må du i første omgang kun kæle for den, du må ikke løfte den op. Hopper den selv op til dig, må du gerne sidde med den, men du må ikke holde den fast. Du må kun løfte en kat op, hvis du får tilladelse til det af den tilstedeværende ansatte eller frivillige.

Reglerne er lavet for at beskytte kattene, så de kan føle sig så trygge og rolige som absolut muligt, mens de opholder sig på internatet. Der er selvfølgelig ingen regler uden undtagelser. For også i det canadiske kommer der jo af og til katte ind, som af forskellige årsager gør, at reglerne må gradbøjes lidt. Men alt i alt er det jo nogle tankevækkende regler, som vi bestemt ikke tager skade af at fundere lidt over herhjemme i lille Danmark.

Frivillighed og lokalsamfund

GTHS eksisterer takket være den generøse støtte fra frivillige, donorer og lokale samfundspartnere. Organisationen er stærkt afhængig af de frivillige, som hjælper med dyrepleje, fodring, rengøring, hundeluftning, fundraising, eventplanlægning og administrativ støtte. Frivilligprogrammet er en vigtig del af GTHS’s succes, da det giver medlemmer af samfundet mulighed for at bidrage direkte til dyrevelfærdens fremme.

Udover det frivillige arbejde er organisationen også afhængig af donationer, både finansielle og i form af ting, der kan bruges i internatet. Disse midler gør det muligt for GTHS at fortsætte med at tilbyde sine mange tjenester, herunder støtte til dyreejere med lav indkomst, samt at opretholde internatets faciliteter og pleje dyrene.

Events og Programmer

Fundraising er en stor faktor for GTHS’s eksistens, og organisationen afholder hvert år en række events for at rejse penge og skabe opmærksomhed omkring dyrenes sag. De mest populære begivenheder omfatter velgørenhedsgallaer, auktioner, dyreadoptionsdage og motionsløb. Disse events rejser ikke kun penge, men fremmer også fællesskabsfølelsen omkring det glødende ønske de ansatte og frivillige deler om at forbedre dyrevelfærden i regionen.

Derudover tilbyder GTHS en række programmer for folk, der på forskellige måder ønsker at støtte organisationens arbejde, herunder donationsdrevne initiativer, sponsorater og fundraisingmuligheder for både enkeltpersoner, familier og lokale virksomheder. Der bliver kontinuerligt brainstormet på, og iværksat nye tiltag.

For øjeblikket tilbyder GTHS følgende tjenester til både dyr og lokalsamfundet:

• • Dyrehus og Adoption: En af de mest markante tjenester, som GTHS tilbyder, er dyrehus og adoption. De tager imod dyr fra forskellige baggrunde, herunder strejfdyr, forladte kæledyr og dyr, der er i nød. Organisationen arbejder hårdt på at matche adoptivdyr med passende familier for at sikre, at de finder permanente hjem.

• • Sterilisations- og kastrationsprogrammer: For at reducere antallet af uønskede dyr og forbedre dyrevelfærden tilbyder GTHS lavpris sterilisations- og kastrationsprogrammer. Disse programmer er designet til at være tilgængelige for dyreejere med lav indkomst og hjælper med at forhindre uønskede kuld i samfundet.

• • Fosterplejeprogram: GTHS tilbyder et fosterplejeprogram, hvor frivillige tager sig af dyr, der ikke er klar til adoption. Dette kan være på grund af alder, medicinske behov eller adfærdsproblemer. Fosterfamilierne giver dyrene et kærligt og trygt miljø, som hjælper dem med at vokse og hele, før de placeres i deres nye hjem.

• • Uddannelse og Oplysning: Som en del af deres fortalervirksomhed er GTHS dedikeret til at uddanne samfundet om ansvarligt dyrehold, dyreadfærd og vigtigheden af adoption frem for at købe fra opdrættere. Gennem oplysningsprogrammer, skolebesøg og offentlige events arbejder GTHS på at fremme en mere medfølende behandling af dyr.

• • Vildtredning og Rehabilitering: Organisationen spiller en vigtig rolle i redning af skadede eller forældreløse vilde dyr. GTHS samarbejder med godkendte vilde dyr rehabilitatorer for at sikre, at disse dyr får den pleje, de har brug for, før de kan vende tilbage til naturen. Dog huser GTHS ikke selv vilde dyr.

• • Akut Dyrlægehjælp: Da nødsituationer kan opstå uventet, tilbyder GTHS også støtte til dyreejere i krise ved at give adgang til akut dyrlægehjælp. Dette sikrer, at dyr, der har brug for øjeblikkelig medicinsk behandling, hurtigt får den nødvendige pleje.

Lad os lære af hinanden

Selvom vi ikke er enige om alting – der er unægteligt forskel på, hvordan vi i de forskellige lande griber tingene an i kattenes og dyreveldfærdens hellige navn – så er der ingen tvivl om, at de danske og de canadiske værdier ligger meget tæt op ad hinanden. Og selvom det måske umiddelbart kan se ud til at vi gør tingene ens, så er det nogle gange de helt små differencer, der kan gøre forskellen mellem godt og genialt.

Efterhånden som behovet for dyrevelfærdstjenester fortsætter med at vokse, udvikler GTHS sig for at imødekomme disse udfordringer. Organisationen har planer om at udvide sine programmer, forbedre sine faciliteter og fortsætte med at arbejde for etisk behandling af dyr i lokalsamfundet. Takket være det hårde arbejde fra medarbejdere, frivillige og lokalsamfundet, forbliver Georgian Triangle Humane Society et fyrtårn af medfølelse og håb i regionen, hvor de med en glødende passion hjælper katte og hunde med at finde kærlige hjem og opbygge et mere medfølende samfund.

Det er altid spændende at se, hvordan andre lande gør. Og det er opløftende at opleve, når man synes at nogen gør noget godt. Jeg synes bestemt at canadierne har fat i noget på nogle områder. Jeg siger ikke, at jeg synes vi skal gøre alting nøjagtigt ligesom dem, men jeg synes, at vi med fordel kan skele lidt til, hvordan de løser visse opgaver med at drive katteinternat.

Hvis du er interesseret kan du læse meget mere om GTHS på:
Georgian Triangle Humane Society | Compassion for Pets & People