Ny forskning ændrer fortællingen om huskatten
I dag findes der katte i millioner af hjem verden over. De ligger i vindueskarme, i sofaer og midt på tastaturet, når vi forsøger at arbejde. Katten er blevet en fast del af mange menneskers hverdag – og med op mod en milliard huskatte globalt er den et af verdens mest udbredte kæledyr.
Men hvornår begyndte katten egentlig at leve sammen med os?
I mange år har forskere ment, at historien om huskatten begyndte for mellem 7.500 og 10.000 år siden, da mennesker i Mellemøsten begyndte at dyrke jorden. Her skulle vilde katte have opsøgt landsbyerne for at jage mus i kornlagrene – og langsomt være blevet en del af menneskets verden.
Ny forskning tyder dog på, at historien måske er mere kompliceret – og måske også yngre, end vi troede.
Katteknogler giver nye svar
Et internationalt forskerhold ledet af University of Rome Tor Vergata har undersøgt kattens historie ved hjælp af dna fra gamle knogler.
Forskerne analyserede knogler fra 225 katte fundet på 97 arkæologiske lokaliteter. Fundene spænder over næsten hele kattens kendte historie i Europa – fra omkring 10.000 år gamle skeletter til katte fra 1800-tallet.
Ud af materialet lykkedes det forskerne at udtrække 70 genetiske profiler fra gamle katte, som derefter blev sammenlignet med dna fra moderne vilde katte.
Resultatet gav et mere detaljeret billede af, hvordan katten faktisk kom til Europa.
En overraskende opdagelse
En af de mest opsigtsvækkende konklusioner er, at den genetisk moderne huskat måske først optræder i Europa langt senere end hidtil antaget.
Det ældste kendte fund af en kat med det genetiske mønster, vi forbinder med nutidens huskat, stammer fra en romersk militærlejr ved Donau.
Det tyder på, at romerne kan have spillet en vigtig rolle i at bringe katte med sig rundt i Europa – måske som hjælp til at holde rotter og mus væk fra kornlagre og skibe.
Hvis det holder stik, kan det betyde, at huskatten først for alvor blev udbredt i Europa for omkring 2.000 år siden.
Katte kom i flere bølger
Forskerne fandt også tegn på, at katte ikke kom til Europa én gang – men i flere bølger.
Analyserne peger især på forbindelser til Nordafrika, hvor den afrikanske vildkat (Felis lybica) lever. Netop denne art anses for at være stamfader til nutidens huskat.
Katte fra Nordafrika kan derfor have været bragt til Europa gentagne gange gennem handel, migration og militære ekspeditioner.
Med tiden har disse katte blandet sig med lokale vildkattepopulationer og gradvist udviklet sig til den huskat, vi kender i dag.
Et dyr der aldrig blev helt tamt
Selv om katten i dag lever tæt sammen med mennesker, er den stadig anderledes end mange andre husdyr.
Hvor hunde gennem tusinder af år er blevet avlet til bestemte opgaver, har katten i langt højere grad bevaret sin selvstændighed. Den jager stadig på egen hånd, og mange af dens instinkter ligner dem, man finder hos vilde katte.
Det er måske også en del af forklaringen på, hvorfor katten har været så succesfuld.
Den kan leve i både byer og på landet. Den kan klare sig alene – men vælger ofte at leve tæt på mennesker.
En historie der stadig bliver skrevet
Forskningen viser, at kattens historie stadig ikke er fuldt fortalt.
Nye dna-analyser giver forskerne mulighed for at undersøge fortiden med en præcision, man ikke havde tidligere. Og hver gang nye fund analyseres, kan historien om vores ældste dyrefæller ændre sig en smule.
Én ting er dog sikkert; Katten har fulgt mennesket gennem en stor del af vores historie – først som jæger i kornlagre, senere som skibskat og i dag som en fast del af mange hjem.
Og selv om forskerne stadig diskuterer præcis hvornår katten blev vores kæledyr, er der næppe nogen tvivl om én ting:
Den har for længst fundet sin plads hos os.
Kildehenvisning: