Når katten vasker sin bedste ven – er det så egentlig et kærligt kys?

Har du nogensinde set to katte ligge tæt sammen, mens den ene vasker den anden i hovedet eller på halsen? Det ser umiddelbart ud som et tegn på et tæt venskab, og ofte er det også netop det. Men katte bruger pelspleje til mere end bare at holde hinanden rene, og ny forskning viser, at den samme adfærd kan have forskellige betydninger alt efter situationen.

En ny undersøgelse har set nærmere på det, der kaldes allogrooming, altså når katte plejer og vasker hinandens pels. Forskerne analyserede videoer af 53 kattepar – i alt 106 katte – for at undersøge, hvordan pelsplejen indgår i kattenes sociale samspil.

Resultaterne viser, at pelspleje både kan være en måde at styrke sociale relationer på og i nogle situationer kan være forbundet med social spænding mellem kattene.

Når pelspleje er en del af et godt venskab

Når katte søger hinandens selskab, ligger tæt sammen og begge har et afslappet kropssprog, kan pelsplejen være en del af deres sociale relation. Katte, der er tæt knyttede, kan bruge hinanden som selskab, sove sammen, gnide sig op ad hinanden og hjælpe hinanden med at holde pelsen ren.

Det er også i sådanne situationer, at pelsplejen kan blive efterfulgt af leg. Forskerne observerede blandt andet, at nogle katte begyndte at lege og tumle med hinanden efter pelsplejen. Det er måske ikke så svært at genkende for katteejere, der har oplevet, hvordan en rolig stund med vask og hygge pludselig udvikler sig til en omgang kattebrydning på stuegulvet.

Men selvom pelspleje altså ofte hænger sammen med positive sociale relationer, er det ikke altid et tegn på, at begge katte nyder situationen.

Når pelsplejen også kan handle om rang og spænding

Noget af det interessante ved undersøgelsen er, at forskerne også observerede pelspleje i situationer, hvor kattenes kropssprog tydede på, at der var en vis social spænding.

Den kat, der blev vasket, kunne eksempelvis have ørerne lagt tilbage, slikke sig om munden, ryste hovedet eller forsøge at bevæge sig væk. Den anden kat kunne samtidig læne sig ind over den.

I enkelte tilfælde udviklede situationen sig efterfølgende til slag eller bid.

Det betyder ikke, at pelspleje i sig selv er aggressiv adfærd. Men det viser, hvorfor det er vigtigt ikke kun at se på selve handlingen. Hvis man vil forstå, hvad der foregår mellem to katte, er man nødt til at se på deres samlede kropssprog og på den situation, de befinder sig i.

Katte kan også bruge pelspleje til at vise rang

Hos katte kan social grooming indgå i forholdet mellem katte, der har forskellige positioner i en gruppe. Det kaldes nogle gange dominansgrooming, hvor en kat med højere social status plejer en anden kat.

Det er dog værd at huske, at kattens sociale relationer ikke nødvendigvis kan koges ned til et simpelt hierarki, hvor én kat altid bestemmer over de andre. Relationerne mellem katte kan være mere nuancerede, og den samme kat kan have forskellige roller afhængigt af situationen.

🐾 FAKTA: Hvad er dominansgrooming?

Dominansgrooming er betegnelsen for pelspleje, hvor en kat med højere social status plejer en anden kat. Det ses ofte omkring hoved og hals, som er områder, katte også naturligt plejer hos hinanden.

Pelsplejen kan være en måde at håndtere sociale relationer på uden, at det behøver at ende i en konflikt. Derfor er det heller ikke nødvendigvis negativt, hvis den ene kat oftere vasker den anden. Det afgørende er igen kattens øvrige kropssprog og den måde, den anden kat reagerer på.

Det er hele kattens kropssprog, vi skal kigge på

Det interessante ved den nye forskning er derfor ikke kun, hvad katten gør, men også hvordan resten af kroppen ser ud, mens det foregår.

Hvis to katte ligger afslappet tæt sammen, selv søger kontakten og begge virker rolige, er der god grund til at opfatte pelsplejen som en del af et positivt socialt samspil.

Hvis den ene derimod forsøger at komme væk, lægger ørerne tilbage, virker anspændt eller viser andre tegn på ubehag, er situationen en anden. Her kan det være relevant at give katten mulighed for at trække sig.

Katte er nemlig meget subtile i deres kommunikation, og nogle af deres signaler kan være nemme for os mennesker at overse. Derfor kan det være en god idé at se på hele situationen frem for kun den adfærd, vi umiddelbart synes ser sød ud.

Så næste gang du ser to katte vaske hinanden …

… så prøv at lægge mærke til lidt mere end selve pelsplejen.

Er begge katte afslappede? Søger de hinandens selskab? Ligger de tæt sammen bagefter, eller begynder de måske at lege? Eller forsøger den ene kat at komme væk, mens den anden fortsætter?

Det samlede kropssprog kan fortælle os meget om, hvordan kattene har det med hinanden, og det er ofte langt mere nuanceret, end vi umiddelbart kan se.

Så ja – nogle gange er et slik ganske enkelt et tegn på et tæt kattevenskab. Men andre gange fortæller det os noget mere om forholdet mellem de to katte.

For når det kommer til katte, er et slik ikke altid bare et slik.

🐰 FUN FACT

Katte og kaniner: Hvem er egentlig chefen?

Katte er ikke de eneste dyr, der bruger pelspleje i deres sociale relationer. Kaniner groomer også hinanden, og hos kaniner spiller det en vigtig rolle i deres sociale struktur.

Her opstår der en lidt sjov forskel mellem de to arter: Hos kaniner kan det at blive groomet være forbundet med en højere social status, mens grooming hos katte også kan indgå som en måde at vise social status på.

Det har givet anledning til den ret sjove idé, at når en kat og en kanin vasker hinanden, kan begge dyr gå fra situationen med følelsen af, at de selv har vundet. Kaninen tænker måske: “Du vasker mig, så jeg bestemmer.” Katten kan på sin side tænke: “Jeg vasker dig, så det er mig, der bestemmer.”

Det er en sjov måde at beskrive forskellen på arternes sociale signaler på, men i virkeligheden er relationen mellem dyr naturligvis mere kompleks end som så.

Når katte og kaniner bliver gode venner, kan de altså have lidt forskellige opfattelser af, hvem der bestemmer.

Kaniner bruger grooming som en del af deres sociale kommunikation, mens katte også kan bruge grooming i sociale rangforhold. Det kan give nogle ret underholdende venskaber mellem de to arter.