Kattedistributionssystemet
Der findes katte, der glider ind i vores liv med ynde og planlægning, og så findes der katte som Bobkat. Katte der møder os i støvet fra en hesteboks, lægger sig på vores skød uden invitation og på sin egen stille, insisterende måde minder os om, at relationer ikke altid opstår på en pæn og forventelig måde.
Dette er historien om Bobkat, den lidt reserverede men inderligt kærlige staldkat som valgte Rikke som sit menneske, længe før hun selv opdagede det. Rikke der arbejder freelance som webmanager for Inges Kattehjem, vidste ikke at hun en dag ville få sin helt egen velcrokat gennem det, som mange kalder kattedistributionssystemet.
Første møde: En stald, en hest og en kat med attitude
Da Rikke flyttede sin hest til en ny stald, forventede hun almindelige dage med halm, hø og heste. Men så dukkede Bobkat op. Staldens egen lille skygge, en kat med reserveret værdighed og nysgerrighed i samme pakke.
Førstehåndsindtrykket var en blanding af let gnaven, ret reserveret og overraskende snakkesalig når det passede ham. Han var også en eminent skødekat, der mente at menneskers skød fungerede som centralvarme og enhver der satte sig ned, var en fri invitation til at hoppe op.
Weekendmorgenerne blev hurtigt noget særligt for Rikke. En stille stund med hendes kaffekop, et rundstykke, heste der gumlede hø og Bobkat der placerede sig strategisk på hendes skød, som om han havde gjort det hele livet. Der opstod en stille rutine som ingen af dem endnu vidste, ville forme deres fremtid.
Staldlivets hersker: Bobkat holder orden
Bobkat var kommet til stalden på eget initiativ. Ingen vidste hvor han kom fra, eller hvor længe han havde strejfet rundt. Men alle vidste at han havde sine egne regler.
Den vigtigste regel var at kattene skulle fodres før hestene om morgenen. Hvis man glemte det, sørgede han for en meget potefast påmindelse med sine kløer i ens ben. Det lærte Rikke én gang, og én gang var nok.
Ellers passede han sig selv. Han yndede at ligge i en solplet i græsset, på hestenes dækkener eller i høposer, som han betragtede som personlige suiter. Rikke lærte hurtigt at tjekke sin hests høpose, for der kunne meget vel ligge en sovende Bobkat i den.
Da Bobkats verden faldt sammen
En periode hvor Rikke var sygemeldt og ikke kunne komme i stalden, ændrede alt. En af de andre pensionærer bemærkede at Bobkat virkede anderledes. Han var stille, lå bare på bænken og var hævet op i hovedet. Til sidst var det ene øje helt lukket. Det så alvorligt ud og flere frygtede, at han måske ikke ville klare den.
Pensionæren kørte ham til en dyrlægevagt og ringede til Rikke og spurgte, om Bobkat kunne komme hjem til hende efter behandlingen, for at restituere. Rikke sagde ja uden tøven og gik derefter i praktisk panik. Hvad ville en staldkat sige til at blive lukket inde i en lejlighed? Hvilke potteplanter var giftige? Kunne han overhovedet bruge en kattebakke? Og hvad med møbler, tæpper og katteklør?
Hos dyrlægen blev det afsløret, at der var tale om en stor byld. Smertefuldt, men det kunne behandles. Og den aften kom Bobkat hjem til Rikke som ventede med både spænding og bekymring.
Hjemme hos Rikke: Fra nødstedt staldkat til taknemmelig patient
De første dage var stille og præget af meget søvn. Bobkat fandt hurtigt et lammeskind og faldt i dyb søvn, som om han omsider var et sted hvor han kunne slappe helt af. Han tog imod sin medicin og fik renset sår uden problemer. Hvis Rikke satte sig på gulvet, kom han selv og kravlede op på skødet for at blive behandlet. Den tillid rørte hende dybt.
Og alle bekymringer blev gjort til skamme. 2-3 gange løftede Rikke ham op i kattebakken, og så havde han regnet ud, hvad den skulle bruges til. Han ignorerede fuldstændig potteplanterne og han kradsede ikke i møblerne. Han væltede ikke ting, hoppede ikke på bordene og han havde ingen uheld. I det hele taget, var han fuldstændig eksemplarisk.
Planen var at han skulle tilbage til stalden når han blev rask, men vinterkulden var hård og stille og roligt blev der truffet en ny beslutning. Ikke kun af Rikke men også af Bobkat selv.
Fra udekat til indekat
I stalden var der bred enighed. Bobkat havde haft et langt og til tider hårdt liv som staldkat. Han havde fortjent at gå på pension. Rikke holdt ham inde lidt længere på grund af frostvejret og i den periode blev det mere og mere tydeligt at han hørte hjemme hos hende. Han havde valgt hende, lige så meget som hun havde valgt ham.
Da han endelig var rask, stod det klart for alle at Bobkat ikke skulle tilbage til stalden. Han skulle blive hos Rikke. Men så dukkede en ny bekymring op – skulle han have en kattelem og lov til at komme og gå, som det passede ham, eller skulle han holdes inde til trods for sin fortid med al sin frihed?
Bobkat valgte selv. Han vil ikke ud i gården. Høje lyde gør ham utryg og Nørrebros gårdmiljø er ikke det rette sted for en forsigtig sjæl med en fortid på egne poter. Inde hos Rikke er verden rolig og tryg og Rikke kan sagtens lade hoveddøren stå åben på varme sommerdage, uden at Bobkat smutter på udflugt. Til gengæld holder han meget af, at komme ud på svalegangen for at få frisk luft og holde øje med hvad der sker – og han kommer pænt ind igen, når Rikke kalder.
Indelivets magelighed: En sofakonges ritualer
I dag er Bobkat en kat der lever med dyb taknemmelighed for komfort. Hans liv følger en rytme, som han selv har udformet til perfektion.
Klokken 06.00 står han klar til morgenmad – præcis som han gjorde i stalden.
Formiddagen byder på en god lang morfar og lidt fuglekiggeri ud ad vinduet.
Klokken 15.00 vil han have sin eftermiddagssnack og han skal nok højlydt fortælle det.
Om aftenen kræver han at blive lukket ud på svalegangen eller, hvis det er koldt, at Rikke sætter sig i sofaen, så han kan ligge på skødet og putte.
Hans personlighed har foldet sig ud og han er blevet en meget snakkende kat. Han giver pote og forsøger at gøre det både med højre og venstre, selvom han endnu ikke helt skelner mellem dem. Han elsker opmærksomhed og madpræferencerne er blevet markant finere. Han vil kun spise gode kødtrevler, og gerne fisk, mens kylling er helt udelukket. Og han elsker en smule rå laks, tatar og lidt laktosefri koldskål.
Han benytter stadig enhver lejlighed til at ligge på skødet, selvom han er blevet mere selektiv med hvem. Men reglen om at man ikke må flytte sig, når en kat har lagt sig på skødet gælder dog ikke helt – for Bobkat bliver liggende i timevis.
Bobkats rolle i dag
For Rikke betyder Bobkat alt. Han er ro og han er hygge og kærlighed. Han er et firbenet forkælet enebarn og en daglig påmindelse om, hvor meget et enkelt dyr kan fylde i et menneskes liv. Hun ved at hans liv kunne have været meget anderledes, hvis ingen havde grebet ind. Måske ville han ikke have overlevet sygdommen, eller måske ville han have fortsat sit liv i stalden som musefanger. Men nogen gjorde noget, og det ændrede alt.
Hvad kan vi lære af Bobkats historie?
At staldkatte ikke bare er staldkatte. De er levende væsner, der knytter sig til mennesker. At udekatte ikke bare er udekatte – de længes også efter tryghed og relationer. Og at en udekat sagtens kan blive en fantastisk indekat, hvis den får trygge rammer og et menneske den kan stole på. Og at vi har et ansvar for at handle, når vi ser en kat i nød.
Hvis Bobkat selv kunne fortælle sin historie
Ville han måske fortælle, at han valgte at flytte ind i en hestestald, fordi den var fyldt med hestedamer og han regnede med, at en af dem nok ville tage ham med hjem en dag. Og det gjorde én. Hun hed Rikke. Og han har ikke fortrudt et eneste øjeblik.
