Katten som lille

Killinger og loven

Killinger skal være 12 uger gamle, før man må tage dem fra deres mor. Det følger af killingebekendtgørelsen fra oktober 2009.

Den der køber eller sælger en killing under 12 uger kan straffes med bøde.

Killinger under 12 uger må kun formidles videre, såfremt der er tale om en samlet overdragelse; dvs. at mor og søskende følger med.

Inges Kattehjem er yderst tilfredse med denne bekendtgørelse, da killinger får alvorlige adfærdsproblemer, hvis de tages fra tidligere. Derfor skal du reagere, hvis du er vidende om, at for små killinger bliver solgt eller givet væk.

Det kan være svært at vurdere, om den killing, man bliver tilbudt privat, er gammel nok, men som tommelfingerregel skal en 12 uger gammel normalvægtig hunkilling veje minimum 1200 gram og en 12 uger gammel normalvægtig hankilling minimum 1400 gram. Kontakt eventuelt Inges Kattehjem for råd og vejledning.

Læs bekendtgørelsen: (Bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger)

Killingestadier

Killinger udvikler sig på 12 uger fra hjælpeløse unger, der er afhængige af deres mor, til selvstændige ungkatte. Her er en beskrivelse af de forskellige killingestadier.

0-3 uger:

I denne periode forlader moren kun sine killinger, når det er absolut nødvendigt. De kan ikke selv spise eller komme af med urin og afføring, og de sover og dier næsten hele tiden. Moren holder killingerne varme og slikker dem bagi for at stimulere dem til at komme af med afføring.

Moren skal holdes inde, så vidt muligt, i hele killingeperioden. Hvis moren forsvinder, skal du selv give killingerne modermælkserstatning med sutteflaske hver 3. time. Killingernes øjne åbnes, når de er mellem 5 og 16 dage; normalt mellem 7-10 dage. I starten er synet begrænset, og de trækker sig omkring ved hjælp af forbenene. Omkring 2 ugers alderen begynder tænderne at bryde frem. Sidst i perioden kan killingerne så småt kravle rundt og lege med hinanden.

4-5 uger:

Fravænningsperioden starter, og killingerne begynder at kunne spise selv; vådfoder og tørfoder blandet med vand eller modermælkserstatning. De kan også selv komme af med urin og afføring i denne alder.

Moren begynder at bevæge sig lidt væk fra killinger og kan blive steriliseret, når killingerne er begyndt at spise selv. Hvis moren ikke bliver steriliseret risikerer du at få et nyt kuld inden for et par måneder.Killingerne leger voldsommere, og de har brug for hinanden – især hvis de er moderløse. Orienteringsevnen forbedres, og det er vigtigt, at deres miljø er så stimulerende som muligt.

For at killingerne skal blive tillidsfulde, skal de så meget i menneskehænder som muligt. Introducer dem til familie, venner og eventuelt andre dyr.

6-7 uger:

Killingerne kan nu spise ikke-opblødt tørkost. De slås med hinanden i leg og undersøger alt. Moren lægger sig længere væk fra killingerne. Prægningen fra mennesker er i fuld gang, så sørg for at stimulere killingerne så meget som muligt.

8 uger:

Moren er højest væk fra killingerne en time ad gangen, og de dier, når hun kommer hjem. Hun går ind imellem væk for at få fred men skrider ind, når killingernes leg bliver for voldsom.

9-10 uger:

Killingerne dier stadig 4-5 gange om dagen. De bruger meget tid på at lege med moren, som dog begynder at afvise dem af og til.

10-12 uger:

Killingerne får lov til at die ca. 2 gange dagligt hos moren, hvis de insisterer. Moren begynder dog at afvise dem helt.

Efter gældende bekendtgørelse fra Justitsministeriet skal killinger blive hos deres mor, til de er 12 uger. Det er strafbart at tage dem fra tidligere. Dette skyldes, at killinger har brug for deres mor og hinanden for at udvikle sig normalt. Læs mere i (Bekendtgørelsen om overdragelse af kattekillinger).

Ungkatten:

Når killingen er ca. 4 måneder gammel, begynder den at tabe sine mælketænder for at give plads til de blivende tænder. I denne periode kan killingen være noget af en plage, der kradser, river og bider i alting. For at afhjælpe det værste kan du benytte lidt baldrian på en bamse eller andre steder, hvor den må bide.

Når killingen er 6 måneder, er tandskiftet overstået, og man kalder den en ungkat. Killinger kan blive kønsmodne allerede fra 4 måneders alderen. Sørg derfor for at neutralisere og øremærke, når killingen er 4-5 måneder.

En ungkat er meget energisk og har brug for at blive stimuleret gennem leg. Desuden skal den have noget at beskæftige sig med, når du ikke er hjemme. Et klatremiljø og noget legetøj er et godt udgangspunkt, og en jævnaldrende kat kan tilføre den aktivitet, ejeren kan have svært ved at give.

Socialisering

Når en lille killing vokser op blandt sin mor og søskende, gennemgår den to primære socialiseringsfaser.

Mellem 2-7 ugers alderen lærer killingen nogle basale sociale færdigheder i forhold til at interagere med sine omgivelser, såsom hvad den korrekte respons er, når en anden kat hvæser, lægger ørerne ned eller slår med halen, og det er også i denne periode, killinger er mest åbne for at blive trygge ved mennesker og andre dyr. Desuden lærer killingen at spise selv, soignere sig selv, gå på bakken og markere sig ved hjælp af duft og kradsemærker, og når den er 8 uger gammel, er den grundlæggende socialisering overstået.

I 8 – 12 ugers alderen udbygges disse sociale færdigheder betragteligt. Killingen lærer i højere grad at begå sig socialt, og at dens handlinger har konsekvenser. Hvis den bider en anden killing, bliver den selv bidt, og gennem leg med sine søskende og under vejledning af moren lærer den efterhånden at tale ”rigtigt kattesprog”. Derfor fungerer katte, der er taget fra mor og søskende før 12 ugers alderen, ofte dårligt socialt – også i relation til mennesker. I stedet for at gå, når katten er træt af selskab, bider eller river den. Den har nemlig aldrig lært at hæmme sit bid eller trække sig og har svært ved at læse sociale signaler og navigere i forhold til dem. I mange tilfælde ender det desværre med en aflivning, fordi katten er ”utilregnelig”.

Heldigvis har vi i dag en lovgivning (bekendtgørelse om overdragelse af kattekillinger), der forbyder privat formidling af killinger under 12 uger. Bekendtgørelsen blev til efter langvarig dialog mellem dyreværnsforeninger og lovgivere for at beskytte killinger mod at udvikle svære adfærdsmæssige forstyrrelser, og vi håber, at I er opmærksomme og kontakter myndighederne, hvis I bliver bekendte med, at private formidler killinger på under 12 uger.

Socialiseringen fortsætter hos dig
En killing er altså klar til at forlade sin familie, når den er 12 uger gammel. Men hvis en 12 ugers killing, som har haft en normal opvækst, efter hjemkomsten hos sin nye familie aldrig ser andet end hjemmets fire vægge og måske kun er vant til at forholde sig til en enkelt person, kan det blive uhyre vanskeligt at tage den til dyrlægen, få den passet – eller finde den et nyt hjem.

Sådanne katte bliver generelt hurtigt stressede og angste, kan være noget nær umulige at håndtere fordi de går i panik, og de har for vane at lukke sig fuldkommen ind i sig selv, når det første chok har lagt sig. Dette skyldes, at katten aldrig har lært at forholde sig til, at omgivelserne skifter, så den mindste ændring kan virke rædselsvækkende. For at forhindre at ens killing får store vanskeligheder ved at kapere forandringer senere i livet, kan vi kun opfordre til, at man er opmærksom på, at den skal eksponeres for nogle forskellige hverdagssituationer, når den har vænnet sig til at bo hos en.

Her er nogle eksempler på, hvad man kan lave med sin killing, så den lærer at navigere i “den store verden”:

I hjemmet:

  • Gør rent og lad killingen være med. Kæl og tal beroligende mens du støvsuger, og hold støvsugeren stille mens den er tændt, så killingen kan snuse og finde ud af, at den ikke er farlig.
  • Inviter både voksne og børn så killingen finder ud af, at mennesker i alle størrelser er gode nok.
  • Kender du nogen med en hund, som er vant til katte, er det en god idé at lade hunden og killingen lære hinanden at kende. Det samme gælder katte, som er glade for andre katte.

Udenfor hjemmet:

  • Sæt killingen i transportkasse og kør en lille tur med bil, bus eller tog, så den vænner sig til at blive transporteret.
  • Tag killingen med på besøg hos venner og familie.
  • Lær killingen at gå i sele så den lærer verden uden for at kende.
  • Væn killingen til at blive håndteret af dyrlægen til vaccination og sundhedstjek.

Det er selvfølgelig ikke altid muligt at sørge for så omfattende socialisering af en killing som beskrevet ovenfor. Alle punkterne behøver heller ikke at blive opfyldt for at få en velsocialiseret kat. Men kan man ikke tilbyde en killing variation i hverdagen, anbefaler vi, at man anskaffer sig en voksen kat, som er færdigsocialiseret.

Tæm en killing

En ”vild” killing er en killing født af en tamkat, som ikke har været i hænder. Den er derfor ikke præget på mennesker og opfører sig som et vildt dyr. Jo ældre killingen er, jo længere tid vil det tage at gøre den tam.

Begrænset plads

En ”vild” killing skal holdes på begrænset plads, så den hurtigere bliver tryg. Desuden kan du lettere komme til den. Badeværelset indrettet med vand, mad, bakke og et sovested er en udmærket løsning.

Håndtering

Tag killingen i nakkeskindet og rul den ind i et håndklæde, så den bliver pacificeret. Hold den tæt ind til brystet og nus den forsigtigt mellem ørerne. Efterhånden vænner killingen sig til dine berøringer, og den bliver mere afslappet.

Adfærd

Killingen vil i begyndelsen hvæse og muligvis spytte ad dig, fordi den er bange. Håndter den som ovenfor nævnt, og brug ellers tid på at lege med den. En snor eller en fjer kan ingen killing modstå. Begynd at børste killingen for at indtage rollen som reservemor.