I 1796 ”opfandt” den engelske læge Edward Jenner vaccinationen. Han havde i sin lægepraksis lagt mærke til, at folk som blev smittet med kokopper blev immune over for den dødelige menneskekop sygdom. Han forsøgte derfor at pode raske mennesker med indholdet fra kokopper og det lykkedes ham på den måde, at beskytte folk mod smitte med menneskekopper. Jenners opdagelse er siden blevet udviklet ganske kolossalt og vaccination er i dag årsagen til, at vi kan kontrollere en række meget ubehagelige sygdomme, hos både mennesker og dyr.

HVORFOR SKAL KATTEN VACCINERES?

Når en lille killing fødes, skal den kunne klare lidt af hvert. Fra en tryg, steril tilværelse i livmoderen, hvor den har fået det hele serveret, havner den i en verden fuld af bakterier og virus, hvor den til og med skal sørge for at spise selv. Grunden til, at de nyfødte killinger som regel klarer mødet med verden så fint er, at de med den første modermælk, også kaldet råmælken, får antistoffer fra deres mor. Disse antistoffer trænger gennem tarmvæggen ud i killingens blodbane, hvor de beskytter mod forskellige sygdomme. Jo flere antistoffer hunkatten har i blodbanen, des flere overføres til killingen med råmælken. De antistoffer killingen får gennem råmælken, forsvinder langsomt og ved 8-12 uger alderen, giver de ikke beskyttelse længere. For at undgå sygdom må killingens eget immunsystem producere antistoffer og det er netop denne antistof produktion, som sættes i gang ved vaccination.

HVAD SKAL DER VACCINERES IMOD?

De to vigtigste sygdomme kattene bør vaccineres imod er kattesyge og katteinfluenza. Før i tiden, da kattene ikke blev vaccineret mod kattesyge, var det en af de hyppigste dødsårsager blandt killinger og ungkatte. Katteinfluenza er ikke så farlig som kattesyge, men det er en meget ubehagelig sygdom. Både kattesyge og katteinfluenza skyldes virus og de er begge meget smitsomme.

HVORNÅR SKAL DER VACCINERES?

For at opnå bedst mulig beskyttelse er det meget vigtigt at killingen basisvaccineres, det vil sige to vaccinationer med ca. 4 ugers mellemrum. Første vaccination gives i 10 til 12 ugers alderen. Mange eksperter mener, at netop basisvaccinationen er den mest betydningsfulde for kattens modstandskraft fremover. Det er derfor meget vigtigt ikke at springe nummer to killingevaccination over. For at sikre et højt indhold af antistoffer i blodet hos den voksne kat, er det nødvendigt at re-vaccinere en gang årlig.

HVILKE BIVIRKNINGER ER DER?

Der er sjældent bivirkninger i forbindelse med vaccination. I enkelte tilfælde, kan katten dog blive lidt mere stille end den plejer og måske ikke have den samme lyst til sin mad. Det går dog som regel over i løbet af et døgns tid. Er det ikke tilfældet skal man kontakte sin dyrlægen. Vaccination er altså en rigtig god investering. Det er en let og smertefri måde, at beskytte sin kat mod nogle meget ubehagelige sygdomme. Desuden får man, i forbindelse med vaccinationen, kigget katten igennem og man får lejlighed til at tale med sin dyrlæge om eventuelle problemer.

Der er ca. 650.000 ejerkatte i Danmark, dermed sagt at 16% af Danmarks befolkning holder kat. Desværre er 1 ud af 5 af disse katte aldrig blevet vaccineret. Det svarer til 19% eller 123.500 katte. 1 ud af 4 katte er ikke blevet vaccineret, siden de var killing. Det svarer til 26% eller 169.000 katte. Oplysningerne er baseret på en undersøgelse udført af Ipsos Healthcare, juni 2017.

At kattene ikke er vaccineret gør dem sårbare over for smitsomme sygdomme. Nogle af disse sygdomme er meget svære at behandle og der er en risiko for at katten kan dø af dem. 47% af katteejere siger de ikke er bevidste om dette og vigtigheden i at få sin kat regelmæssigt vaccineret. De sygdomme katte almindeligvis bliver vaccineret imod er:
kattesyge, katteinfluenza, calicivirus, chlamydia, leukæmi og rabies.

BASISVACCINEN BESKYTTER IMOD:

KATTESYGE (PANLEUKOPENI)
Spredes ved direkte kontakt katte imellem, men kan også spredes via indirekte kontakt, altså via tøj og sko, derfor er indekatte ikke skånet for smitte. Symptomerne er blodig, lugtende diarre og kraftig dehydrering. Katten kan dø meget hurtigt af dette, endda inden den visser tegn på sygdom.

KATTEINFLUENZA (INFEKTION I KATTENS ØVRE LUFTVEJE)
Virussen udskilles fra næse, øjne og mund og smitte opstår ved direkte kontakt. Når de raske smittebærere er stressede eller syge, kan virussen bluse op og smitte andre katte. Symptomerne er bl.a. feber, lungebetændelse og nysen.

CALICIVIRUS
Calicivirus smitter mest gennem direkte kontakt, men kan også smitte gennem indirekte kontakt bla. via sko og tøj, derfor er indekatte ikke forskånet for denne virus. Symptomer er bla. Sår i munden og på tungen, nysen, feber og i sjældne tilfælde døden, hvis det er en langt mere alvorlig form for calici.

TILVALGSVACCINER BESKYTTER IMOD:

CHALMYDIA FELIS (KLAMYDIA)
Smitten foregår gennem direkte kontakt, hvor bakterier afgives fra flåd i øjnene. Symptomerne er bla. Øjenbetændelse og klart vandigt udflåd fra øjnene samt forbigående feber, dårlig appetit og vægttab kan forekomme.

KATTELEUKÆMI, FELIN LEUKÆMIVIRUS (FELV)
Det smitter gennem soignering, deling af katteskåle og kattebakker og gennem bid. Felv kan forårsage blodkræft, tarmkræft og andre kræftformer. De hårdest ramte katte dør som regel inden for 3 år.

RABIES
Rabies smittes som regel gennem bid fra et smittet dyr. Symptomerne er uforklarlig aggressiv adfærd eller anden pludselig ændring i adfærden.  Rabies inficerede dør inden for 10 dage efter symptomerne er startet.