Stadig mange killinger i Hillerød

Vi har haft rigtig mange killinger i Hillerød i september og er nu mere end fuldt op. Desværre har der ikke været samme efterspørgsel efter dem, men der har dog været flere henvendelser om killinger på det sidste.  Vi skal nok få dem videre, det betyder bare, at det kan tage lidt længere tid.
Ellers har vi haft nok at gøre med Kattens Uge, som også var en positiv oplevelse. Der har været en del henvelser fra folk, som i forvejen gjorde noget for kattene, men som brugte tingene på mange andre ting end de herreløse katte.
Der var så mange, at vi allerede måtte stoppe fredag med at tage katte ind, fordi vores dyrlæge ikke havde kapacitet til mere. Nu går vi i gang med at tage kontakt til de 7-8 stykker, som skal er faldet ind under tilbuddet om gratis neutralisering. De vil efterfølgende blive genudsat.
Skrevet af Ane Birthe og Peter

Sådan gik Kattens Uge – Sønderjyllands Dyreværnsforening

Det var første gang vi deltog i kattens uge i år – som den eneste dyreværnsforening i Syd-og Sønderjylland – og vi tilbød med succes gratis neutralisering af ”vilde” herreløse/tilløber katte.  I alt blev 50 katte neutraliseret gratis og 15 med tilskud fra foreningen.

Fire uge før ”kattens uge” informerede vi om vores aktiviteter  på vores Facebook profil. Opslaget blev ”livligt” delt, liket og kommenteret. I løbet af kort tid havde vi den første henvendelse om vores tilbud fra Ringkjøbing, der ligger 120 km fra os!

I ugen op til kattens uge  Kattens Uge var der artikler i både de elektroniske og fysiske udgaver af Haderslev Ugeavis, LokalAvisen og Jydske Vestkysten om os, vores tilbud om gratis neutralisering og formålet med Kattens Uge. Det udløste ”seerstorm” hos vores udlejere som bor på samme adresse som vores internat, ligesom der var en katteejer der resolut puttede en missemor med 6 killinger i sin transportkasse og kørte til dyrlæge lige efter hun havde læst om tilbuddet i ugeavisen. I weekenden op til kattens uge deltog vi et loppemarked i Vojens under temaet Kattens Uge”, og et af vores mangeårige trofaste medlemmer holdt loppemarked til fordel for os og vores aktiviteter i Kattens uge.

Kattens uge – så gik det løs…

Allerede en time før ”vi åbnede” var der lang kø foran internatet. Vi uddelte numre for at være sikre på at alt gik retfærdigt til.

Vi fik en rigtig god snak med alle de fremmødte. Nogle faldt uden for tilbuddet om gratis neutralisering, men tog i stedet for imod vores tilbud om at få sin kat(te) neutraliseret mod 700 kr.  i egenbetaling pr. kat. I løbet af to timer havde vi brugt 85% af de midler vi havde afsat til aktiviteten. Der kom katteejere fra både Esbjerg og Varde til Hammelev (over 100 km’s kørsel). Det viser hvilket kæmpe stort behov der er for et tilbud om neutralisering og hvor stort et område vores forening skal dække!!

En af de fremmødte var Pia Sørensen og hendes mand John Kristensen. De bor på en landejendom ved Vejen og har selvfølgelig vilde tilløber katte på ejendommen. Blandt andet en missemor som havde lagt sine killinger i et skur på ejendommen. Desværre havde missemoderen lagt killingerne så de faldt ned og alle døde på nær en. Pia fik med held indfanget den vilde missemor og hendes sidste killing og fik dem installeret i et rum på ejendommen.

Vi havde en rigtig god Kattens Uge og vi har  været med til at gøre en forskel! Vi håber at mange flere dyreværnsforeninger i Syd- og Sønderjylland vil støtte op om ”Kattens uge” næste år

Stof til eftertanke: En katteejer fra Esbjerg som havde overtaget en gård med en masse vildkatte fortalte,  at det kostede 2.400 kr. at få neutraliseret en hunkat hos flere  dyrlæger i Esbjerg. Det er måske også en af grundene til at folk ”sparer” neutralisering af deres katte.

Skrevet af Lone Hansen, Sønderjyllands Dyreværnsforening.

 

Kattens Uge skabte opmærksomhed om kattens forhold

Mandag morgen stod der allerede flere personer foran Inges Kattehjem i Glostrup. De ville høre om gratis neutralisering til deres vildkat – et tilbud, som kattehjemmet havde annonceret i forbindelse med Kattens Uge 39.
“Der var især rigtig mange de første par dage. Derefter aftog det,” fortæller Christina Christensen Agerskov, der er dyrepasser på Inges Kattehjem i Glostrup.
Glostrup afdelingen fik personlige henvendelser om 40 katte fra seks forskellige personer. Der var bl.a. en, som sagde, at hun havde 16 katte, en anden havde 10, mens der også var nogle, som havde en eller to katte. Det endte med, at tre katte faldt ind under definitionen ‘vildtlevende’.
Hvad er en vildkat?
img_4381Telefonerne begyndte allerede at kime i Glostrup, Næstved og Odense ugen før, da Inges Kattehjem i uge 38 havde indrykket annoncer i lokalaviser over hele landet om gratis neutralisering af vildtlevende katten.
En af af de største udfordringer viste sig at være at forklare folk, hvad vi mener med en vildkat. Flere af dem, der ringede ind, ringede om katte, som de havde haft i flere år og som også var inde i huset. Andre ringede om katte, der var meget tamme, men løb udenfor.
I Næstved afdelingen var der 4-5 stykker, der havde vildtlevende katte, som skulle neutraliseres og genudsættes, mens en fik et tilbud på en kat til neutralisering og videreformidling. Men mange henvendte sig også med tilløberkatte, der var håndtamme, og hvor tre katte hurtigt var blevet til 20.
Travlt i Odense
I Odense var der også mange, som ved personligt fremmøde troede, at de kunne få deres private kat neutraliseret.

“Flere folk mødte op med katten under armen, siddende i bilen eller stod med den i transportkasse og troede at vi kunne ordne neutraliseringen med det samme på alt fra killinger til velvoksne katte,” fortæller Sidsel Nymark fra Odense afdelingen.
Men der var da også nogle katte, der faldt ind under definitionen ‘vildtlevende’, og i sidste ende havde afdelingen lavet aftaler om gratis neutralisering af 30 katte.
Frivillige i Maxi Zoo og PetWorld
Inges Kattehjem havde i uge 39 sat standere med foder til vildtlevende katte i Maxi Zoo i Høje Taastrup, Næstved og Greve samt Petworld i Herlev og Rosengårdscentret i Odense.  Frivillige hjalp til naestved_maxizoo3på udvalgte dage. Det var en succes med frivillige fredag og lørdag i Maxi Zoo Næstved.
“Vi havde nogle gode snakke med folk, der ellers ikke kunne drømme om at henvende sig på et kattehjem,” sagde Kirsten Andersen. fra Næstved afdelingen.
Derimod havde vores frivillige på trods af en ihærdig indsats ikke så meget held onsdag og torsdag i Maxi Zoo Høje Taastrup og Petworld i Herlev og Rosengårdscentret.
Positiv oplevelse i Hillerød
På Hillerød Kattehjem havde de haft en god oplevelse af Kattens Uge.
“Vi havde en del henvendelser. Dem, der henvendte sig, var især folk, som i forvejen hjalp kattene, men ikke havde råd
til at få dem neutraliseret,” sagde Peter Gamborg fra Kattehjemmet i Hillerød.
Peter forklarerde at netop pengene er det, som fik mange til at afstå fra at få neutraliseret kattene. Pengene blev brugt på en i forvejen trang økonomi og andre formål og så blev de herreløse katte nedprioriteret.  Kattehjemmet i Hillerød fik i alt 7-8 katte, som skal gratis neutraliseres og genudsættes, mens 4-5 tog imod et tilbud på neutralisering i uge 39.
Kattens succes i Sønderjylland
kattensuge_soenderjylland1For Sønderjyllands Dyreværnsforening var det første gang, at man var med til Kattens Uge. Her havde foreningen frit spil da de var den eneste dyreværnsforening i Syd- og Sønderjylland, der deltog i kampagnen.
Foreningen sørgede for en livlig aktivitet både før og efter Kattens Uge.  Foreningen annoncerede nyheden på Facebook, var i lokalaviserne og var med til loppemarkeder op til uge 39. Det medførte en voldsom interesse – i Kattens Uge kom der 50 katte, der skal gratis neutraliseres, og 15, som skal neutraliseres med tilskud.
Stadig lang vej igen
Rom blev ikke bygget på en dag – men der blev lagt nogle mursten. Det må nok blive konklusionen på Kattens Uge. Nej, vi fik ikke ordnet problemet med herreløse katte i Danmark. Vi fik ikke engang alle dem i tale, som vi gerne ville have i tale.
Men vi fik talt med en del flere og med nogle mennesker, som vi ellers ikke ville få i tale – og der var mere opmærksomhed om problemet. Det skete især i Hillerød , Odense og Sønderjylland, hvor der også er et større opland for vildtlevende katte på gårde end i Glostrup og Odense.
Baggrund for Kattens Uge 39
Inges Kattehjem og syv andre dyreværnsorganisationer har siden 2014 været med til at holde Kattens Uge 39 for at have en årlig begivenhed, hvor der bliver sat fokus på kattens velfærd.
Inges Kattehjem var ikke den eneste, der afholdt arrangementer og havde specielle tilbud.  Rundt omkring på dyreklinikker og dyrehospitaler hang plakater med kattens uge 39. De havde også taget det idekatalog, som arbejdsgruppen sendte ud til dem, til sig, og der var både tilbud på neutralisering og foder over hele landet.
På hjemmesider og Facebook var videoen “Føj for katten” nu med undertekster også meget populær.
Pressen var også interesseret i de nye initiativer, der kom frem i forbindelse med Kattens Uge, bl.a. har det væert bragt hos MetroExpress, TV2 Bornholm, Fyens.dk.  og Haderslev lokalavis.

Mange katte i Odense

af Sidsel Nymark

September måned har været en meget travl måned på internatet i Odense. Vi har alene i denne måned modtaget 81 katte af alle typer – fra helt små moderløse killinger, halvstore killinger, store hankatte og hele misse familier.

Vi modtog bl.a. en højdrægtig hunkat, der dagen efter hun blev indleveret på internatet fødte seks killinger. Det var heldigt at hunkatten nåede at komme ind inden fødslen, for det er ikke til at sige om killingerne ellers ville have klaret det på denne årstid.

Alle killingerne var små ved fødslen, sikkert både fordi morkatten, der ikke var mere end en stor killing selv, har klaret sig på egen pote et stykke tid. Morkatten blev fremlyst uden held. Så den lille familie flyttede hjem til en af vores frivillige hjælpere og de har det godt; killingerne vokser planmæssigt og morkatten har taget på.

Vi modtog også et kuld killinger fra et sommerhusområde på syd Langeland, hvor der går en hel del katte – de fleste halvvilde, da der ikke er nogen mennesker, der passer kattene. Kattene bliver sporadisk fodret og må ellers klare sig selv. De formerer sig og det kuld vi modtog sidst i september havde holdt til på terrassen ved et beboet sommerhus.

En af vores meget dedikerede plejefamilier havde fået et tip fra en bekendt om killingerne havde brug for hjælp. Plejefamilien kørte hele vejen til syd Langeland og brugte flere timer på at lokalisere killingerne. Da hun endelig fandt dem, blev hun mødt af et sørgeligt syn. Alle fem killinger var syge med influenza og morkatten var ikke at finde. Beboerne af sommerhuset kunne fortælle at morkatten ikke var tam og de havde ikke set den længe.

Alle fem killinger er sat i behandling og fire har det meget bedre, mens en desværre ikke kunne klare det. De har alle taget på og er blevet livlige og legesyge. Efterfølgende er vi gået i dialog med beboerne i sommerhus området for at sætte foranstaltninger i stand for at hjælpe flere af kattene i området.

Hunkat med seks killinger fandt ly i Odense afdelingen.

odense_september_mariannes-familie-2

Mis Valborg styrer hjemmet

Den lille sorte hunkat var absolut ikke tilfreds. Det var tid for Mis Valborgs årlige sundhedscheck og hun havde allerede protesteret højlydt, da hun skulle ned i transportkassen. Hele vejen til dyrlægen jamrede hun sig.

”Hun kan ikke fordrage at blive transporteret. Men det er kun, når hun skal af sted. Derude er hun nysgerrig, sød og rar,” fortæller hendes ’tjener’ Nis.

Dyrlægen var meget imponeret over den lille 4-årige hunkat, der ikke fejlede noget, og som ellers opførte sig eksemplarisk. Da hun skulle hjem igen til lejligheden i Søborg, var det imidlertid med samme ballade og Nis måtte give hende to skiver skinke som straf.

mis-valborg_facebook

Mis Valborg er chefen i huset

Nis så Mis Valborg på Inges Kattehjems hjemmeside i 2013. Hun lignede hans nabos kat, som han havde taget sig lidt af, så han måtte ud at kigge på hende.

”Da jeg kom derud var hun meget kælen og sur på buret, som hun gerne ville ud af. Jeg kunne ikke stå for hende,” siger Nis.

Mis Valborg overtog med det samme huset og begynde at undersøge alting. Hun hoppede op på dørkarme, lagde sig i skuffer og undersøgte, hvor vandet blev af i toilettet, når hun ikke fortalte Nis, hvad han skulle lave for hende.

”Hun er chefen i huset og jeg er tjeneren,” siger Nis, som har haft katte siden 1988.

Hvad er et hjem uden en kat?

Hans første kat Musse fik han i 1988. Hun var også fra Inges Kattehjem og blev 14 år. Der gik 1-2 måneder, så måtte han ud på Inges Kattehjem igen. Her fandt han Mischa, som han havde indtil 2010. Derefter fik han en skildpaddefarvet kat, Luke, fra Kattens Værn, der desværre døde tre år efter af knoglekræft.

”Det eneste, der er bedre end en kat er to katte,” siger Nis.

Mis Valborg ser ud som om hun er enig som hun velbehageligt slænger sig i skuffen. Det er hendes hjem. Hende er der ikke nogen, der skal få uden for døren.

”Hun vil ikke ud. Hvis der er nogen, der skal ud, så er det nok mig,” siger Nis og tilføjer:

”Den største glæde er, at hun er her. Hun er glad og frisk. Det smitter.”

 

Artikel er skrevet af Annette Birch. Billeder taget af Nis Weihrauch.misvalborg2

Travlt i Næstved

Der har været travlt på kattehjemmet i Næstved i sommerperioden. Vi har tydeligt mærket, at det har været højsæson for uønskede kattekillinger, højsæson for uønskede katte, der efterlades; højsæson for drægtige hunkatte, som ingen ønsker at tage ansvaret for.

Desværre har det været lavssæson for adoptioner. I begyndelsen af juli var antallet af katte, der kommer ind omvendt propertionalt med antallet af adoptanter.

Heldigvis vendte det i midten og slutningen af juli, hvor der begyndte at komme en langsom fremgang i adoptioner. Vi så flere, som havde besluttet at benytte ferien til at anskaffe sig et ekstra familiemedlem. Og så var der dem, som vendte tilbage fra ferie med nye kræfter til at introducere et nyt medlem til familien.

Vi har også fået ryddet op i kattehjemmets genbrugsbutik og sat i system, så det er mere overskueligt og indbydende. Her kan man gøre en god handel, for vi har både bøger, dvd’er, bluser og mange andre ting.

Til sidst en god historie om forsigtige Balou. Hans madfar var kommet på plejehjem og han havde svært ved at indfinde sig og adoptere ud, da han havde både alder, farve og sind imod sig. Han fandt sidst i juli sit forevigt-hjem hos Ulla og er blevet en helt ny kat at se på. Ulla skriver, at han både snakker og leger og nyder sit nye hjem.

update_naestved_balou

Herreløse katte i Guldborgsund får politisk opmærksomhed

I Guldborgsund Kommune får 1200 underskrifter udvalgsformanden til at love at se på problemet med herreløse katte.

“Jeg vil gerne sætte en undersøgelse af problemets omfang i værk. Og så må vi se på det efterfølgende,” siger formanden for Guldborgsund Kommunes teknik- og miljøudvalg, Flemming Jantzen (V), til Folketidende d. 18. august 2016.

Underskriftindsamlingen efterspørger, at Guldborgsund indgår en aftale med Kattens Værn om herreløse katte i kommunen. En aftale ville betyde, at hvis en borger finder en herreløs kat, kan de kontakte kommunen eller Kattens Værn for at få indfanget katten og videreformidlet den. I dag vil borgeren også kunne kontakte Kattens Værn, men skal selv betale for det. Underskrifterne er indsamlet via Facebook-siden Vildkatte i Guldborgsund, som bliver drevet af Jeanette Vellier.

Du kan se udsendelsen i TV Øst d. 5. september 2016 om vildkattene i Guldborgsund Kommune:

Du kan også linke til udsendelsen her.

Politikerne undersøger men lover intet

Men han vil dog ikke love noget.

“Det er sympatisk, at dyrevenner gerne vil hjælpe, og at de vil have kommunen til at hjælpe. Men 1.200 underskrifter siger ikke noget om problemets omfang. Det skal vi have afklaret, inden vi går ind i det som kommune,” siger Flemming Jantzen til Folketidende d. 18. august 2016.

Du kan læse artiklen i Folketidende her:

14060065_10154340244631132_1763354048_o (1)

 

 

Flyverkatten Sally

Da Dorthe, Søren og deres 5-årig søn Mads adopterede den 3-måneder gamle killing Sally vidste de ikke, at de havde adopteret en rejselysten dame. Dengang boede de i et hus i Odense, men kort efter flyttede de til Tronhjem i Norge på grund af en udstationering med Sørens arbejde – og de ønskede, at Sally skulle med.

”Vi ønskede, at Sally skulle flytte med og gik straks igang med at undersøge, om det var tilladt at have den med på flyet. Vi var heldige, da både SAS og Norwegian tillader katte,” fortæller Dorthe. Hun valgte SAS, hvor Sally kunne komme med i kabinen i en meget lille taske, mens hun skulle have været i lastrummet med Norwegian.

Dorthe var meget spændt på, hvordan Sally ville tage hele rejsen. De sørgede for at spraye Sallys taske med det beroligende “Feliway” samt undlade at give den mad nogle timer inden afrejse. Men alt gik godt. Både bilturen fra Odense til København, det at være i en lille taske så længe, at komme igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen med dyrepas, checkning af chip og kattetaske, og ikke mindst op- og nedstigningen med flyet. Sally mjavede måske fem gange og forholdt sig ellers rolig under hele rejsen, havde ingen uheld og besørgede heller ikke under flyrejsen.

Kærlighed ved første blik

Dorthe og hendes familie adopterede Sally som 3 måneder gammel i august 2015. Dorthe ville gerne have en ny kat, fordi hun elsker katte, og fordi deres tidligere kat desværre lige var blevet kørt over. På Inges Kattehjem i Odense var det kærlighed ved første blik.

”Hun gik lige ind i hjertet på os alle tre. Da den frivillige åbnede buret, hvor hun lå sammen med et par andre kattekillinger, kom hun stormende os i mødet. Det var som om hun fornemmede, at det var nu det gjaldt om at slå charmen til, hvis man skulle formidles videre,” fortæller Dorthe.

Sally gjorde sin entre i hjemmet med pomp og pragt. Da hendes nye familie åbnede katteburet, spankulerede hun uden tøven direkte ud af det og begyndte at afsøge det første rum. Hun fik hurtigt smag for mere, og indenfor et par dage var hele huset underlagt hende.

Den altædende kat

Den største udfordring for Dorthe og hendes familie var at få Sally til at lade være med at spise alt spiseligt, den kunne komme i nærheden af. Sally benyttede enhver chance til at hoppe op på bordene og spise mad.

”Kattehjemmet sagde godt, da vi valgte Sally (Joha), at den var ekstremt glad for mad, og at vi måske ville komme til at skulle holde lidt igen på dens mad. Det viste sig at holde stik.  Vi kunne ikke vende ryggen til i selv få sekunder, så var den oppe at slikke i havregrøden, leverpostejen, hapse en vaffel eller stikke sin lille krop ind i en pose chips,” siger Dorthe.

I dag er Sally 1 år og 3 måneder gammel og stortrives i Norge. Dorthe og hendes familie bor i byen, men i et roligt kvarter med langsom kørsel på vejene, så Sally tager det hele med ophøjet ro og slænger sig tit på gaden. De har også en høj stueetage med altan, hvor hun nyder at sidde på altankanten med overblik over al aktivitet på gaden.

”Den største glæde ved Sally er at følge dens gøren og laden, nusse med den og få min søn til at opleve glæden ved at have en kat,” fortæller Dorthe.

Lille Pippi fra Hillerød

På Hillerød Kattehjem har sommeren også stået i killingernes tegn. Vi vil gerne have lov at dele en særlig historie fra Louise, der var plejefamilie den lille killing Pippi:

”Pippi eller Lille Panda som vi også kalder hende kom, helt og aldeles uplanlagt, til vores hjem i Hillerød d. 3. juli.

4 uger tidligere var vores egen kat Rita blevet mor til 4 skønne hårboller. Min datter og jeg lagde derfor turen forbi Hillerød Kattehjem, for at købe den første foder til de små.

På kattehjemmet havde de kort forinden fået indleveret en lille killing. Parret der kom med den havde fundet den på en motor-trafikvej ved Helsinge.

Anne Birte og Peter sagde vi ”kom som kaldt fra himlen”, hvilket vi heller ikke var et sekund i tvivl om, og inden vi fik set os om gik vi derfra, ikke blot med foder men også med en kasse indeholdende en lille betuttet sag.

Det er uden tvivl det bedste vi hidtil har gjort, ikke bare for Pippi, men i sandhed også for os som familie. Det har været helt igennem fantastisk at se de kvantespring Pippi har taget. Da hun ankom lignede hun en, der mildest talt ikke vidste hun var en kat. Hun sad på stuegulvet og betragtede de andre killinger som var de fra månen. Os mennesker var hun heller ikke synderlig begejstret for og vores franske bulldog Albert fik hende til at flygte op i skuffen under vasken i badeværelset.

Men at se hende blive til en rigtig familiekat, der nu ligger i sofaen i ske med de andre killinger, dier lystigt hos missemor Rita, jager natsværmere på terrassen, bruger hunden som trampolin så hun kan nå vindueskarmen og spinder højt når hun bliver nusset under hagen, det er så skønt.”

Sikke en sommer og HURRA for lille Pippi, der har været med til at gøre den endnu bedre.

Forladte killinger i Odense

Foråret på Inges Kattethjem gik forholdsvis stille for sig, uden den store indfluks af killinger (savnet af kunderne), da de først var klar til adoption var der så mange om budet, at man var nødt til at udele nr. ved døren. Næste gange der da var 3 kuld klar, blev der formidlet 7 voksne og to killinger.

Sommeren har ikke været præget af de store sygdoms udbrød, på den front har vi været heldige. Hovedkontoret kom med et forespørgsel om vi havde modtaget mange fra korsløkke området, svaret var: næsten ingen. Få dage senere modtog vi 2 kulde halvvilde killinger derfra, ni killinger i alt. Efter behandling kom de i pleje med intensive kæleture og socialisering, som er en vigtig del af vores plejefamilies stor opgave.  Ved skrivende stund ved jeg at flere af killingerne, er blevet virkelig nogle skønne killinger, og er kommet i nyt hjem. Stort tak til alle vores plejefamilier som gør det muligt at rede så mange som vi gør. 

Sommeren på kattehjemmet i Odense har også været det store “sammenførings år”. Det startede egentligt med nogle mennesker der havde fundet en killing, kun en uge gammel. De vil gerne opflaske den og beholde den, men ville gerne have et godt råd, da den skreg hele tiden.  Jeg undersøgte den, og konstateret at den var sulten og dehydreret. Det forstod de ikke, den havde lige fået sutteflaske. Efter en samtale deromkring tog jeg dem ind, og viste dem hvordan tilfredse killinger så ude. Imens jeg talte, nussede og roste jeg missemor, imens jeg malkede lidt mælk ude, da den lille killing ikke kunne finde ude af det. Da jeg endelig fik den til det, sad den fast som en sugemalle. Der var glædestårer hos damerne, og de tog derfra med en del billeder til børnene.

To killinger reddet via Facebook 

Derfra rullede lavinen med forladte killinger. Heldigvis er der en del, der reagerer prompte. En god kvinde så to killinger på Facebook, der havde ligget i flere dage, og var døden nær af sult. Hun sprang i bilen, kørte til Nyborg, købte killingemælk på vejen. Hun ankom en time senere smurt ind i mælk med killingerne i hænderne. Dyrlægen tog den ene, og løb over i klinikken med den. Så fandt vi mælken frem og var klar til fodring. De blev nogle virkelige søde killinger, der først var i plejefamilie og derefter blev adopteret til nye hjem.

Superkarla og Tyson 

To killinger blev fundet, liggende i skovbunden, efterladt uden mor. Det var hunkillingen Superkarla, der først lå apatisk og lod til at have opgivet. Og hankillingen Tyson, der bed, boksede og flåede i alt, hvad han troede var mad. Det var en hård kamp at få mad i dem, men det lykkedes. Så blev de pakket ind og madet hvert 10. minut. Nu er de begge blevet adopteret til gode hjem.

Gøgeungen og hendes plejefamilie 

Bruiser og Leo, fundet 3-4 dage efter deres mor var fundet død, umættelige, men svage. Da de havde kommet sig blev de sat sammen med den kærligste mor og Fedora [Gøgeungen], som på det tidspunkt kunne ikke gå for hendes mavedelle, hende fik de sat gang i.

Læs mere her: Gøgeungens historie

Ellie og Anemone 

Ellie fra Korsløkke området var en killing, der blev fundet liggende på trappen af viceværten, som kontaktede en af de ihærdige fodreværter i området. Hun blev sat sammen med en morkat og et kuld killinger, der var lidt yngre end hende. Hun har det godt, men er 8 uger gammel stadig på Inges Kattehjem, da det har været svært at finde en plejefamilie, der vil tage en morkat og killinger.

Anemone blev fundet med en masse mælk men ingen killinger af en af Svendborgs Kattevenner. Alle forsøg på at finde killinger var forgæves, men hun fik efterhånden 3 plejekillinger fra 3 vidt forskellige steder.

 En sørgelig historie

Til sidst vil jeg nævne en sørgelig historie. En kat blev desværre lukket ud for tidligt og løb væk. Ejerne gjorde ikke noget for at få fat i hende. En dame i området fandt hende efter fem uger, afkræftet, og indleverede hende til Inges Kattehjem. Dyrlægen så hende næste dag og en frivillig tog sig af hende. Hun spandt også og var meget kælen, men hun havde mistet halvdelen af sin kropsvægt. Trods intensiv pleje og liflen med alskens lækkerier stod hun ikke til at redde og måtte aflives da hendes indre organer begyndte at stå af. Man kan ikke redde alle siger man. Men man kan gør et forsøg. Som en Falk mand sagde “Den største skade er at gør intet.”

 

Artiklen er skrevet af Sharon O’Connor.

 

Gøgeungen finder sit nye hjem

Gøgeungen er en lille, sort killing med hvide aftegninger, der kom til Inges Kattehjem i Odense i maj, da hun kun var tre uger gammel. Hun peb højlydt. I Odense blev hun først sat ned til en mor, der i forvejen havde  killinger. Hun var så ivrig, at hun puffede begge killingerne til side og til sidst fik mor katten til at fortrække.

Men Gøgeungen fandt sin nye mor. Personalet på Odense-afdelingen præsenterede den lille pibende killing for en anden hunkat, som havde mistet sine killinger, men stadig havde mælk til overs.

”Haps, sagde hun, og nærmest flåede ungen ud af vores hænder. Og så blev killingen slikket i alle ender og kanter og fik nok at spise,” fortalte Sidsel Nymark , som havde overværet mødet mellem de to.

Gøgeungen (eller Feodora som hun blev kaldt) fik senere to nye plejesøskende – en rød stribet og en mørkstribet killing, der er lidt yngre end Fedora. De to blev fundet d. 7. juni ved Bilka i Odense, da personalet to dage tidligere havde observeret en hunkat, der lå dræbt på en af de store veje ved Bilka. De formoder, at det var killingernes mor.

Odense- afdelingen fandt en plejefamilie til Aria, Fedora og dens to plejesøskende, hvor de var indtil killingerne er 12 uger gamle. De har nu alle fået nye hjem. 

                                                              

Artiklen er skrevet af Annette Birch. Billede af Sidsel Nymark.

I killingernes tegn Sønderjylland

Ligesom hos alle øvrige dyreværnsforeninger har det i Sønderjylland i de sidste måneder stået i killingernes tegn, og det er desværre ikke slut endnu. Vi har modtaget rigtig mange dumpede missemødre med killinger og killinger der er fundet enkeltvis. Vores internat er fyldt til bristepunktet og vi har p.t. venteliste til en plads i internatet. Vi må desværre hele tiden vurdere hvilken kat/katte der er i størst akut nød.

Hjertegribende  historier

Her er et par historier om nogle af vores missemødre og killinger.

Ronja havde i en periode holdt til på Hammelev Skole, hvor børnene havde fodret hende med deres madpakker.  En dag fødte hun pludselig  3 killinger i et lille skur på legepladsen. Ronja og hendes killinger Emma, Alberte og Sofie  kom selvfølgelig omgående ind i internatet og fik  trygge og gode forhold.

Tiger blev fundet dumpet i en container på Skærbæk genbrugsplads. Et af vores medlemmer arbejder på genbrugspladsen og fik transporteret Tiger til genbrugspladsen i Toftlund. Vores sekretær hentede Tiger og efter en nat hjemme hos hende og et grundigt dyrlægetjek den efterfølgende morgen kom Tiger ud til en missemor og mange ”nye” søskende i internatet. Tiger viste sig efterfølgende at være en Tigerinde…

Fighter blev fundet i Agerskov på en ejendom, som ligger ude på landet, hvor der er rigtig langt til de nærmeste naboer. Hvordan han er havnet der, kan vi kun gisne om. Fighter havde brandsår og brandmærker på poterne da han blev fundet. Fighter er måske ved et uheld blevet slæbt efter en bil ? Eller det der er endnu værre…

Tarzan og hans 3 søskende blev fundet i et udhæng på en ejendom – skrigende af sult ca 8 dage gamle. Trods ihærdig eftersøgning, var det ikke muligt at finde missemor. Tarzan, Peanut, Puma og Samson kom ind i internatet, hvor vores fantastiske missemor Pjevs  tager sig rigtig godt af Tarzan og hans søskende. Det har været nødvendigt at give de 4 killinger sutteflaske 3 gange om dagen for at være sikre på, at de fik nok at spise. Vores næstformand har nærmest boet i internatet i den periode og har gjort et fantastisk stykke arbejde. Vi  håber og tror på, at de på trods af en dårlig start på livet, vil få et fantastisk katteliv, når de bliver store nok til at forlade internatet.

Kø ved internatet

Vi troede ikke vores egne øjne – men det er rigtigt!  Der har været kø udenfor internatet!  Vi er utroligt glade for at der har været- og stadigvæk er  stor efterspørgsel efter vores dejlige killinger.  Ca 85% af alle killinger er reserveret og deres nye familier venter kun på at deres nye familiemedlem /familiemedlemmer  bliver store nok til at blive neutraliseret m.v. og kan komme med  hjem. De kommende katteejere har været utroligt flittige til at besøge netop deres lille nye familiemedlem /familiemedlemmer. Det har været en fornøjelse! Og det er en endnu større fornøjelse at se og læse alle de positive tilkendegivelser vi får efterfølgende:  mails – SMS – billeder og videoer på Facebook – ja nogle af vores katte har endda fået egen Facebook side det  er da fornemt!

Flere af vores ungkatte har også fået nyt hjem hen over sommeren. Vi er utroligt glade for den store opbakning vi får og vi er meget glade for,  at så mange vælger at give en herreløs kat en ny chance.

Tusind tak til alle vores fantastiske frivillige. Det er et meget stort arbejde når vi har så mange killinger i internatet og I gør en forskel hver eneste dag.

 

 

Killinger, efterladte katte og pension i Glostrup

Højsæson med killinger, efterladte katte og pension er for alvor skudt i gang på vores afdeling i Glostrup. Den kører fra midt juni frem til start september og er den periode, hvor vi har allermest travlt.

For det første er det ferietid og på afdelingen i Glostrup har vi en tilhørende kattepension hvor vi passer folks katte. I denne periode har vi op til 110 katte af gangen. Det er dog indtægten herfra, der driver en stor del af vores arbejde for herreløse katte.

Ferietid byder også på katte, hvis ejere ikke ønsker at betale omkostningerne ved at sende deres kat i pension og i stedet lukker katten ud. Nogle gange er det desværre lejlighedskatte, som aldrig har været ude før og derfor forvilder sig væk. Dem har vi desværre fået rigtig mange af i år. De fleste bliver aldrig hentet igen, hvilket efterlader det op til os dyrepassere at finde nye hjem til dem.

Killingesæsonen rammer ind i samme periode. Det er ikke unormalt at vi når op på 300 killinger på en sæson i alle aldre og størrelser, nogen med deres mor, andre desværre uden. Er killingerne under 12 uger, hvilket de som oftest er, bliver de sendt ud til en af vores frivillige plejefamilier, der lægger hus og omsorg til de små, indtil de er store nok til at returnere til kattehjemmet og få nye hjem.

Heldigvis er omfanget af særligt slemme sager, væsentlig mindre i forhold til den første periode af året. Vi har dog desværre haft et par stykker:

LUSKE:

En formiddag i august bemærkede en medarbejder en sølvfarvet Volvo der kørte ned mod kattehjemmet, men vendte rundt igen. Det er dog ikke unormalt at folk kører ned og vender, eller finder ud af de kommer uden for åbningstid og kører igen. Ca. 10 min senere går medarbejderen ud igen for at slå græs og opdager der står en transportkasse der bevægede sig. Disse afsatte katte på vores område kalder vi morgengaver. Vi ved aldrig hvad vi kan forvente at finde i dem. Denne gang var det en smuk vildtfarvet ca. 4 måneders gammel hankilling vi døbte Luske.  Vi skrev historien på vores facebookside. Opmærksomheden var enorm og Luske fik nyt hjem dagen efter.

CONTAINERKILLINGERNE:

En middag i juni får vi besøg af to politibetjente, der bragte 4 killinger ind til os, dumpet i en affaldscontainer.

Killingerne var ca. 2 uger gamle og fyldt med utøj og øjenbetændelse. Til trods for en ihærdig indsats og fundet af en katteplejemor der tog dem til sig, lå de desværre alle døde i buret morgenen efter. Ingen ved hvor lang tid de havde opholdt sig i containeren uden vådt og tørt, men det er ultimativt det, der har forårsaget deres bortgang. Det var en frygtelig sag og visheden om at der er en kattemor derude et sted der mangler sine små killinger, er ikke til at bære.

PJUSKE

Pjuske blev indleveret til os fra et kollektiv, der ikke kunne have hende mere, da hun blev stresset af de mange mennesker omkring hende.

Hun er en smuk, 4 årig, semilanghåret sort/hvid hunkat, som vi var sikre på hurtigt ville finde en ny familie.

Månederne gik dog og pjuske var skiftesvis i vores løbegård og få frisk luft og vores kontor med masser af menneskekontakt. Det var en gåde for os, hvorfor ingen valgte hende.

Hun endte med at være hos os i 4 måneder, hvilket er det længste for en kat i kattehjemmets historie. Men dagen oprandt en søndag i August, hvor en meget sød familie hilste på hende. Der var øjeblikkelig kemi og de tog hende med hjem. Man kan roligt sige at medarbejdere og frivillige havde en lille tåre i øjnene, da vi sagde farvel.

 

 Artiklen er skrevet af Christina Christensen Agerskov, dyrepasser på Inges Kattehjem.

 

 

 

Herreløse katte i Guldborgsund står for tur

Kattemødre ligger rundt omkring på havnen, mens deres killinger løber rundt og leger. Der er katte ved supermarkederne og de bliver fodret ved husene af velmenende mennesker. Fælles for mange af kattene i Guldborgsund er, at der ikke er nogen, der tager ansvar for dem. De er herreløse.

Herreløse katte på Bøtø.
Herreløse katte på Bøtø.

Guldborgsund Kommune har ligesom Lolland mange herreløse katte og ingen aftaler om, hvem der skal tage sig af dem. Nu har en gruppe borgere besluttet, at det skal være nok og at kommunen må indgå en aftale med Kattens værn om indfangning af herreløse katte. Indtil videre har de indsamlet 1.171 underskrifter.

”Det er voldsomt hernede med vildtlevende katte. Jeg knokler, men interessen falder og det er svært at få folk engageret,” fortæller Jeanette Vellier, der for et år siden tog initiativ til underskriftindsamlingen og Facebook gruppen ’Vildkatte i Guldborgsund’.

På Facebook siden annoncerer Jeanette Vellier efter plejefamilier til kattemødre med killinger og killinger uden mødre, som hun har fundet. Hun har også fået samlet lidt penge ind til neutralisering af herreløse katte. For tiden søger hun plejefamilier til fire killinger og to missemødre. Hun prøver også at finde hjem til 3-4 kattemødre og deres killinger, som ligger ved havnen uden, at der er nogen, som vil vedkende sig dem. Forleden fandt hun en død killing i en skraldespand.

Inges Kattehjem får mange henvendelser om herreløse katte i Guldborgsund. I perioden 2006-2016 har der kun været 30 katte fra Guldborgsund til adoption i Glostrup eller Næstved, da kattehjemmet enten ikke har haft plads eller folk synes, at der er for langt at køre.

 

Behov for hjælp til indsats for herreløse katte

guldbordsund_havn2
Herreløse kat ved havn.

Jeanette Vellier har altid hjulpet katte og har også tidligere adopteret en kat fra Inges Kattehjem, som hun havde i 14 år. Men hun ville gerne gøre mere. Derfor startede hun Facebook gruppen. Hun har også gjort opmærksomme på de herreløse katte i avis og radio.

”Jeg følte ikke, at jeg kunne gøre nok. Jeg blev nødt til at få noget hjælp,” siger Jeanette Vellier.

Hun tog kontakt til Kattens Værn og fandt ud af, at der ikke var nogen samarbejdsaftale mellem kommunen og Kattens Værn om indfangning af herreløse katte. Det betød, at borgerne selv skulle betale for en evt. indfangning, neutralisering og overlevering af en herreløs kat – og det er der ikke mange, der er villige til.

 

Her kan du se nogle af de katte og killinger, som Jeanette har hjulpet: Herreløse katte i Guldborgsund.

 

Ansvar for egne katte kræver holdningsændring

En aftale ville hjælpe på situationen for herreløse katte, men ikke nødvendigvis for neutralisering af folks egne katte i Guldborgsund.

”Det ville gøre det lettere for folk at ringe om herreløse katte, hvis de ikke skulle betale for det. Det er værre med deres egne katte. De forstår ikke det med neutralisering og vil ikke betale for det. Det er jo bare en kat,” siger Jeanette Vellier.

Hun har nu allieret sig med et kattehjem i Kalundborg, der kan tage flere af de halvvilde killinger og deres mødre, socialisere dem, og få adopteret dem ud til gode hjem.

 

Artikel skrevet af Annette Birch. Billeder af Jeanette Vellier.

Det bedste er at have nogen at komme hjem til

Balou og Freja trives godt i Rafals lille to-værelses lejlighed på Amager.

freja 2 (2)
Freja.

”Jeg vil gerne have lov at fortælle, hvor glad og taknemmelig jeg er for at have fået de to skønne guldklumper. De er sjove, Balou er ret fascineret af vand og han elsker at lege med det. Noget af det bedste Freja ved er at lege med en papirkugle,” fortæller Rafal Kukula Raneri Tokarski-Uldahl, der adopterede Balou og Freja d. 6. november 2015.

”Jeg synes, at det er hyggeligt at have nogen at komme hjem til og de er der altid – også hvis man har haft en dårlig dag.”

Hans familie har haft katte så længe hun har været til og han kunne derfor ikke forestille sig ikke at have katte omkring sig. Så da han flyttede hjemmefra, ventede han seks måneder – for at have tiden til dem – og begyndte så at kigge nærmere på adoptionskatte. Da mange af hans families katte var kommet fra Inges Kattehjem, var det det naturlige sted at begynde.

Det skulle være to voksne katte

balou 2 (2)
Balou.

Da Rafal første gang så Balou og Freja på Inges Kattehjems hjemmeside, vidste han, at det skulle være de to. De var vant til at gå sammen og voksne, hvilket er en stor fordel, da han arbejder og de derfor skulle kunne være alene hjemme. Et indtryk, som han kun fik forstærket, da han var ude at se dem.

”De var søde og rolige. Balou var mere imødekommende end Freja som er lidt tilbageholdende. Sådan er det til dels stadig, ,” fortæller Rafal.

Hjemturen gik fint. De miavede lidt, men de stod med front imod hinanden i deres transportkasser. Det gik fint. Rafal viste dem med det samme kattebakkerne, så de vidste hvor de stod. Ellers fik de lov til at benytte hele lejligheden.

To små charmerende banditter

Freja gemte sig meget i den første tid, mens Balou var meget nysgerrig og kælen. Rafal var hjemme hos dem de første par dage, så de kunne lære hinanden at kende – og freja og balou 3der gik da heller ikke lang tid, før også Freja tøede op.

”Freja er meget mere tryg og livlig nu end dengang. Hun har dog stadig det lidt forsigtige over sig, når der er fremmede eller ved høje lyde,” fortæller Rafal.

En af de største udfordringer er, at være på forkant med deres narrestreger, for eksempel kan man ikke lade en pakke brød ligge på køkkenbordet, så ligger den i småstykker på gulvet et par minutter efter. Han skal altid huske at lukke vinduerne og hans familie mener, at han køber for meget legetøj og kradsetræer til dem. Til gengæld prøver han at få sin familie til at forstå, at de ikke må købe og give dem godbidder hele tiden.

Rafal har absolut ikke fortrydt at have fået Balou og Freja.

”Det bedste er at have nogen at komme hjem til. De er altid glade og frække og vi deler både stort og småt,” siger Rafal.

 

Skrevet af Annette Birch. Billeder af Rafal Kukula Raneri Tokarski-Uldahl.

 

 

Et liv med katte fra Inges Kattehjem

Laban vil gerne være med overalt – om det er i køkkenet, øverst på brændestablen, eller i haven. Han har sammen med Heidis to andre katte været en fast del af Heidis liv siden hun hentede dem fra Inges Kattehjem.

”Vi ville ikke være vores tre katte foruden,” fortæller Heidi Bethina Rytoft.

Heidis liv har i over 25 år været fyldt med katte, som hun har adopteret fra Inges Kattehjem. Hun ville derfor også gerne fortælle om dem, da hun deltog i Facebook konkurrencen i juni.

Han så tynd og sørgmodig ud

Laban
Laban.

Laban kom til Heidi i efteråret 2002. Hendes forrige kat, Lewis var lige død, og det var egentlig ikke meningen, at de skulle have en ny kat lige med det samme. Men alligevel gik turen til Inges Kattehjem den førstkommende weekend. Her sad en 1-årig sort/hvid handkat, som var grøn der hvor han burde være hvid pga. øretatoveringsfarven.

”Det var en tynd og sørgmodig dreng. Ham fik vi med hjem og han kom til at hedde Laban,” fortæller Heidi.

Laban fandt hurtigt sin plads sammen med deres kat Lulu, der også kom fra Inges Kattehjem. Det var hende, der bestemte, men så længe han fik lov at putte med hende, når han havde brug for en lur, var han godt tilfreds.

 

Først Lewis, derefter Lulu

Lewis og Lulu.
Lewis og Lulu.

Heidi fik sin første kat fra Inges Kattehjem, Lewis, i 1989. På Glostrup-afdelingen så hun en lille 12-ugers grå killing, som bestemt skulle med hende med hende hjem.

”Lewis faldt hurtigt til og var mors kat. Da min datter kommer til verdenen i 1990 blev han en rigtig vagtkat, der passede godt på hende, når hun sov på sofaen, i barnevognen eller på sengen,” siger Heidi.

Men som årene gik, virkede det som om Lewis havde brug for selskab, og i 2001 besluttede Heidi at få en kat til, der kunne holde ham med selskabet. Så turen gik igen til Inges Kattehjem i Glostrup. Her faldt Heidi med det samme for den 1½ år gamle Lulu.

”Her sidder der en grå dame og kigger bedende på mig. Da jeg tager hende ud, spinder hun højt og dejligt, og jeg tvivlede aldrig på, at hun skulle med mig hjem,” siger Heidi.

Lulu faldt til med det samme og hun og Lewis lærte at tåle hinanden, indtil Lewis døde i 2002.

Laban kommer til

Lulu og Laban havde det godt sammen. Om sommeren lå de på spisebordet på altanen og nød udsigten. Skaderne fandt hurtigt ud af, at misserne ikke kunne nå ud til dem.  De satte sig på altankasserne og ordnede fjerdragten, alt imens Lulu og Laban lå på den anden side og var svært utilfredse.

Laban også kaldet bjergeden (2)
Laban – også kaldet bjerggeden

I sommeren 2008 flyttede Heidi og hendes familie med de to katte i hus. De to katte fandt sig hurtigt til rette – på hver sin måde.

”Lulu var aldrig ret langt væk fra hun, hun var en tryghedskat og ville helst være der, hvor jeg var. Laban var mere modig og fandt hurtigt ud af, hvordan man fangede dyr som mus, fugle og frøer. Han kom altid hjem og viste den store fangst frem, inden den blev spist,” fortæller Heidi.

Vinteren er Labans bedste højtid. Det var hvådt og koldt, men sjovt at lege i, og juletræet kunne han bruge til kradsebræt og klatretræ. Gavernes fine bånd skulle tygges i og hvis pakken også kom med var det ekstra sjovt, ligesom han fik meget tid til at gå med at slå til julepyntet og lege med det nye legetøj på gulvet.

 

Laban bliver alene

det seneste billede af Laban
Det seneste billede af Laban.

Så i januar 2015 måtte Heidi en tur forbi dyrlægen og sige farvel til Lulu, da Lulus gigt i bagbenene var blevet for smertefuld for hende. Heidi mindes stadig de 14 år hun havde sammen med hende, når hun sætter sig på katteværelset, hvor hendes urne står. Laban mistede også en trofast ven, som han havde gået sammen med i 13 år.

”Det har været meget hårdt for ham. Han har sørget længe,” fortæller Heidi.

I dag fylder Laban snart 15 år, og alderen er ved at sætte sine spor. Laban har lige været forbi dyrlægen, fordi han har tabt sig meget og han spiser kun sin mad i små mængder. Så han har fået lagt fem portioner vand under huden og appetitstimulerende piller med hjem.

”Vi håber, at det hjælper, for vi ønsker ikke at sige farvel til den mest lækre og kærlige dreng endnu,” siger Heidi.

 

Af Annette Birch og Heidi Bethina Rytoft. Billeder af Heidi Bethina Rytoft.

 

 

 

Sofus blev adopteret lillejuleaften

Sofus er en 5-årig rødstribet hankat med en flot pels og store gule øjne, der nyder sit hjem i lejligheden i Næstved sammen med Else Marie og den yngre kat Zeus.

”Der er altid en, der bliver glad, når man kommer hjem. Han er så glad og spinder nemt. Han kommer altid over og skal se, hvad man laver,” siger Else Marie Munther.

Hun hentede Sofus på Inges Kattehjem lillejuleaften i 2012, da hendes daværende kat havde brug for selskab.

”Inges Kattehjem i Næstved hjalp med at vælge den helt rigtige til mig. Sofus er halvt perser og har et meget roligt sind, der passede fint til min anden kat,” sagde Else Marie.

Hun husker, at den dengang 8-måneder gamle Sofus virkede lidt betuttet, som han lå og så op på hende i sit bur på Inges Kattehjem. Men allerede samme aften lå han på skødet af hende og der gik heller ikke længe, før de to katte legede fint sammen.

Zeus kommer til

Desværre måtte hendes første kat senere aflives, fordi han angreb hende. Han havde også tidligere været aggressiv og det var desværre ikke blevet bedre med Sofus, selv om de to katte altid havde det godt sammen.sofus

Et stykke tid efter fik Else Marie Zeus, en 12 uger gammel killing. Sofus kiggede lidt på ham og prøvede at følge efter ham. Det var ikke helt let, da Zeus spurtede gennem stuen og skulle undersøge alt. Men snart legede de fint sammen.

I dag kan Else Marie ikke se, hvordan hverken hun eller Zeus kunne undvære Sofus.

”Jeg nyder ham 110 % og det samme gør hans bror,” siger Else Marie.

 

Skrevet af Annette Birch. Billeder af Else Marie Munther.

 

 

 

Daniela: Da alle sagde nej, sagde Inges Kattehjem ja

Daniela er fra Argentina og har været frivillig på Inges Kattehjem i 1½ år år. Hun blev frivillig, da hun elsker dyr, særligt katte. Da hun søgte Inges Kattehjem, blev hun taget imod med åbne arme.

”Folk her er meget søde. Jeg føler mig hjemme her. Jeg har også lært meget mere dansk,” siger 28-årige Daniela, der ellers arbejder som danselærer i København.

Daniela kom til Danmark for 2 ½ år siden, da hendes mand havde fået et job som videoprogrammør i et dansk firma. I begyndelsen havde hun ikke så meget at lave, så derfor søgte hun om at blive frivillige hos flere forskellige dyreværnsforeninger. Men de sagde alle sammen nej, fordi hun ikke talte dansk , men kun engelsk. Da hun sendte en ansøgning som frivillig til Inges Kattehjem, var hun ret sikker på, at hun igen ville få et afslag. Men hun blev glædeligt overrasket, da de på engelsk svarede, at det ikke var noget problem.

Dyrepasserne er gode til at lære fra sig

På Kattehjemmet fik Daniela hurtigt lært, hvordan hun skulle gøre rent og forholde sig til både rolige og sky katte. I begyndelsen kom hun to gange om ugen og efter behov, men efter hun startede på sprogskole og job, kommer hun en gang om ugen.  På Kattehjemmet fodrer hun kattene, gør rent i burene og støvsuger.

”Om morgenen giver jeg kattene mad. Jeg er ret sikker på, at de ved, at jeg kommer med mad, for når jeg kommer ind om morgenen, bliver de helt vilde. De elsker også, når jeg børster kradsetræerne,” siger Daniela og smiler bredt.

”Dyrepasserne her tog en uddannelse [om dyr], så de ved hvad de gør og ved, hvordan de skal lære fra sig. Det er utroligt, hvad jeg har lært siden jeg har været her,” siger Daniela.

Katte har altid fyldt meget

Daniela har ellers haft katte, siden hun var barn. Den første kat blev 17 år gammel og var meget rolig. Derefter havde hun en anden kat og også hunde.  Hun fortæller, at herreløse katte er et alvorligt problem i Argentina.

”Der er mange herreløse katte og hunde i Argentina. Men der er også mange internater, der går ud og redder dem fra gaden. I Argentina er det gratis at adoptere en kat og det er også gratis at få den neutraliseret, fordi herreløse katte er så stort et problem,” siger Daniela.

Siden hun er kommet til Danmark har hun adopteret to katte – en perserkat, der nu er syv år, og en rødstribet huskat, der nu er to år gammel. Perserkatten fik hun fra en dame, der ikke kunne have den pga. allergi og den anden fik hun som lille killing.

Lidt gør også en stor forskel for kattene

Daniela kan kun anbefale at være frivillig – også selv om man er lidt bange for katte eller ikke synes, at man har tid. Selv tre timer om ugen kan betyde en stor forskel for kattene.

”Det betyder ikke noget, hvis man er lidt bange for katte, for der er andre ting at lave end at tage sig af kattene. Man kan gøre rent eller rydde op. Før eller siden vil man lære, hvordan man håndterer de lidt mere sky katte, og så er man ikke bange mere,” fortæller Daniela.

Noget af det bedste Daniela ved er da også, når hun får en sky kat til at åbne sig op og kan begynde at kæle med den. Hun forklarer, at hun bl.a. lærte at kommunikere med de mere sky katte ved hjælp af lukke og åbne øjnene.

”De [sky katte] har også brug for at kunne være sammen med mennesker. Ellers vil de ikke kunne få et hjem,” siger Daniela.

 

Beboere hjælper herreløse katte i Farum

Herreløse katte er en integreret del af det boligsociale arbejde i boligbyggeriet ‘Rustenborg’, der ligger i Farum Midtpunkt. Her har man valgt at oprette et katteprojekt som et aktivitetsprojekt under bestyrelsen. Katteprojektet tager sig af alle henvendelser og giver råd om herreløse katte i boligområdet.

”Hver gang der er en beboer, der kommer om herreløse katte, henviser vi dem til Katteprojektet. Det er et projekt, der er godkendt af beboerne,” siger Lise Buhelt fra Furesø Boligselskab, der administrerer området.

“Vi er ikke alene kendt [af beboerne]. Vi er anerkendt,” siger Asger Roth, som siden 2010 har kørt katteprojektet sammen med sin kone. Han understreger, at projektet kun opererer i Farum Midtpunkt, da de har et lille budget.

“Vi synes selv, at vi udfylder en plads og at vi også får kredit for den. Vores ejendomskontor støtter os på linje med deres egne medarbejdere.”

I dag virker katteprojektet som en integreret del af det sociale arbejde i boligområdet. I 2015 fangede de 15 katte, hvor seks katte blev afleveret tilbage til ejer og ni katte kom til Inges kattehjem. Indtil videre har de i 2016 fanget 12 katte, hvor otte blev afleveret tilbage til ejer og fire er kommet til Inges Kattehjem. Inges Kattehjem har samarbejdet med boligselskabet i over 10 år.

“Samarbejdet har fungeret upåklageligt. De har styr på tingene og hjælper en masse katte i Farum,” siger Christina Christensen Agerskov, der er dyrepasser på Inges Kattehjem.

Umærkede katte er herreløse katte
Når katteprojektet får en henvendelse fra en beboer om en kat, tager de derud, taler med beboeren og sætter fælder op. Når katten er fanget, bliver de checket for øremærkning eller chipmærkning med en scanner, som katteprojektet har fra Inges Kattehjem.

”Når vi får en henvendelse om en herreløs kat, fanger vi den ind og hænger opslag i blokke samt efterlyser den på vores hjemmeside og Facebook. Hvis den ikke er mærket, betragter vi den som herreløs og efter en 4-5 dage, afleverer vi den til Inges Kattehjem. Kattene skal være så kort tid hos os som muligt,” siger Asger Roth.

”Mange af kattene er søde og rare, men umærkede. Hvis ejeren ikke dukker op, er det bedste for dem at komme til Inges Kattehjem, så de kan få et nyt hjem,” siger Asger.

Asger viser det rum med to bure, hvor kattene sidder, når de er blevet fanget og enten venter på deres ejer eller på at komme videre til Inges Kattehjem. Her har de vand, mad, et sted at ligge og kattegrus, indtil de skal videre. Hvis ejeren kommer, skal han betale 100 kr. per påbegyndt døgn – en pris, der er overkommelig, men dækker omkostninger og minder ejeren om at passe bedre på sin kat næste gang. Hvis ejeren ikke kommer, kører Asger den efter 4-5 dage til Inges Kattehjem i sin bil. Katteprojektet betaler Inges Kattehjem 500 kr. per kat for sterilisering, mærkning og videreformidling

Kriser klares ofte på telefonen
Men mange gange kan situationen klares med telefonisk rådgivning, da flere katte dukker op af sig selv.

”Mange gange ringer de [beboerne] og siger, at Sorte Mis er stukket af. Vi fortæller dem, at den ofte kommer tilbage efter et par dage. Et par dage farum_katteprojekt_web4efter ringer de og siger, at Sorte Mis er kommet tilbage,” siger Asger.
Vi går forbi en af de steder, hvor en af kattedamerne fodrer kattene. Asger fortæller, at det er sværere at fange kattene, hvis de bliver fodret. Men de herreløse katte er også selv gode til at lære at undgå fælderne, særligt hvis de har været lige ved at gå en fælde en gang.

”Nogle katte er meget snedige. Vi havde en kat, der snuppede maden i fælden og derefter gik. Men vi fik fanget den til sidst ved at hænge en pølse fast, som den ikke kunne få fat i uden at fælden klappede,” fortæller Asger.

Ikke alle beboere bryder sig om katte
Boligbyggeriet blev opført i 1970erne som sociale boliger, liggende tæt som en by og med store lejligheder til en overkommelig pris. Det blev kaldt ’Rustenborg’, fordi det er bygget i metallegeringen Corten, der patinerer med et beskyttende underrustlag. I alt er der 1.645 lejeligheder, hvor de fleste er på 130 kvm, mens resten er 1-3 værelseslejligheder og er terrasseret med tre lejligheder ovenpå hinanden.

farum_katteprojekt_web1

”Vi dækker fire kvarterer med seks blokke i hver. Langt hovedparten af de herreløse katte fanger vi på blokkene. Det er hovedsageligt tamme katte, som har forvildet sig væk hjemmefra. Hvis de ikke er mærkede, anser vi dem for herreløse,” siger Asger Roth.

Asger Roth går forbi en legeplads med to krokodiller i træ og hilser på en ældre mand i hvide short og T-shirt , der går tur med en stor, muskuløs rottweiler. Hunden logrer og lader sig gerne kæle for. Asger peger mod bygningerne og forklarer, hvordan lejlighedernes opbygning i opdelte tagterrasser virker som en oplagt legeplads – i hvert fald hvis man ser på det med katteøjne. Der er da også fra tid til anden katte, der får forvildet sig fra den ene lejlighed til den anden.
”Det skaber forvirring, hvis katten smutter ind i en af de andre lejligheder,” siger Asger Roth.farum_katteprojekt_web2

Han fortæller, at han en gang fik en opringning fra en dame, som sagde, at der var en kat inde i hendes skab. Hun turde ikke selv få den ud.

”Jeg bliver bare så bange for de kløer,” sagde hun og holdt afstand, selv da han havde fået den ud og sad og kælede for den.

En anden gang blev katteprojektet tilkaldt af en oprevet moder, da en bortløben kat var vandret over på en altan, hvor der stod et lille barn i barnevogn. Moderen var oprevet over, at katten kom i nærheden af barnet, så Katteprojektet fik fjernet katten. Naboer kan klage til boligselskabet, hvis de er meget trætte af en kat. De spørger så katteprojektet. Asger har dog kun oplevet, at det er sket en gang. Men der kunne de ikke gøre noget ved det, for damen ville ikke have foder på terrassen og så var det umuligt at få lokket katten i fælden.

Katteprojektet forebygger nabokonflikter
Der er også andre beboere, som ikke er nær så glade for kattene, og katteprojektet bliver ofte tilkaldt for at undgå nabostridigheder. Med beboere fra 42 forskellige nationer er der mange forskellige holdninger til katte.

”Gennemgående er det meget søde og omgængelige mennesker. Vi har kultursammenstød, men det er noget vi løser.”
Asger viser vej gennem en udhuling i væggen og viser et åbent rum omgivet af beton, hvor han fandt en kat, helt drænet og afkræftet. Der havde været en plade for åbningen, så den ikke kunne komme ud. Den viste sig også at være noget aggressiv.

”Vi fik fanget den og taget den med hjem. Da den havde fået mad, ville den slå mig ihjel. Vi fik den aflivet,” fortæller Asger.

Utilpassede unge kan være onde ved kattene
Rummet bliver ellers brugt af unge utilpassede i området til at ryge hash.

”Så er der de utilpassede unge og det er ligegyldigt om de er gule, grønne eller blå. Vi har set så meget, bl.a. har de klappet fælder sammen, så vi ikke kunne fange kattene. Vi prøver at imødegå det ved at gøre fælder utilgængelige ved f.eks. at spærre dem inde i bur, så mennesker ikke kan komme til dem, oppe på terrasser, m.m.,” siger Asger.

“Det er dog vores opfattelse, at mange af dem, der laver alvorlig uro og skaber en utryg stemning i Farum Midtpunkt, slet ikke bor her. Der er ofte tale om personer udefra, som har venner og bekendte, der bor i Midtpunktet, og som kommer hertil og gør stedet ubehageligt og utrygt for flere af beboerne. Derfor er det også vigtigt, at Midtpunktets egne unge bliver gjort bekendt med, at de selv har et ansvar for, at deres gæster opfører sig ordentligt, når de er på besøg her.”

Af samme grund har flere blokke også en nabohjælp, som beboerne kan tilkalde, hvis der er uønskede elementer. Så kommer der andre og støtter op og får gelejdet ballademagerne væk. Hvis det går rigtig galt, koordinerer de med politiet. Det skaber en vis tryghed for beboerne. De har talt om, at det skulle være mere organiseret, men det er endnu ikke sket.

Bortløbne katte finder hjem igen
Vi ender tilbage i blokken, hvor der er sat op til loppemarked. Et par damer med tørklæder og lange nederdele går rundt og ser på tingene.

”Det at se kat og ejer blive genforenet, er det bedste. Du kan se det på dyret, at nu kommer dens ejer,” siger Asger Roth og tilbyder en stol og en sodavand.

Han fortæller, at de havde en meget sød kat, hvis ejer var kommet helt fra Stevns, men hvor ejeren var flyttet. Den var øremærket, så de fik fat i ejeren. Katten var på vej ud af buret, da den så den, men da ejeren sagde ’Her bestemmer jeg’, så satte katten sig ned. Manden prøvede med forskellige navne, men da han sagde det rigtige, så hoppede katten op i favnen på ham.

Heldigvis finder de fleste katte hjem igen inden katteprojektet når at fange dem og mange ejere finder også deres bortløbne kat, når katteprojektet først har fanget den.

Som Asger siger: ”De ved, hvor de kan finde os. ”

Her er nogle af de katte, som kom fra Farum projektet og som Inges Kattehjem har fundet nye hjem:

Bambi
Bambi
Buller
Buller
Fister
Fister

Rebecca: Som frivillig gør jeg en forskel for kattene

Rebecca er fra England og har været her i Danmark i seks år. Da hun er glad for katte, blev hun i januar frivillig på Inges Kattehjem.  Her gør hun rent, vasker op og fodrer kattene fire timer en gang om ugen.

”Jeg har altid elsket dyr, men altid været lidt bange for dem, så det har været godt for mig [at være her],” siger 26-årige Rebecca Neale på perfekt dansk.

Hun forklarer, at hun ikke er så bange for katte mere, fordi hun på Inges Kattehjem har blevet bedre til at skelne mellem om kattene er bange eller om de er vilde. Hvis de er bange, så hjælper det, hvis hun er rolig. Hvis de er lidt vilde, passer hun mere på.

Nu har hun selv to katte derhjemme, som hun fik fra dyreinternatet i Rødovre for fire år siden. De hedder Ernesto og Jean Pierre og er syv og otte år gamle. De er ikke søskende, men har været sammen hele livet.

Gør en indsats for kattene

Rebecca kom til Danmark efter at være blevet bachelor i antropologi. Hun arbejde i tre år og startede derefter på kandidatuddannelsen i antropologi, som hun blev færdig med sidste år. Da hun gerne ville have noget at lave, meldte hun sig som frivillig på Inges Kattehjem.

”Jeg kan lide, at jeg kan se resultater hurtigt. Det er klart, at jeg gør en forskel for kattene,” siger Rebecca og smiler.

Hun forklarer, at det især var dejligt at få noget praktisk at lave efter at have studeret i to år.

Introduktionen er rigtig god

De første par gange hun var på Kattehjemmet som frivillig, blev hun introduceret til opgaverne ved at følge en af dyrepasserne og se, hvordan de gjorde tingene.

”Alle er meget flinke og venlige. Jeg tror, at det er godt, at man går rundt med en anden, før man får lov at prøve selv. Det er altid bedre at få det forklaret først,” siger Rebecca.

Nu er Rebecca helt inde i opgaverne og er selv med til at oplære andre frivillige. Hun er meget glad for at være her og kan kun anbefale det til andre.

”Nu gør jeg det alene. Det er godt at se, hvor meget jeg har lært, når jeg tager en anden med rundt,” siger Rebecca ikke uden en vis portion stolthed.

Nu glæder hun sig også til at starte på et nyt job her til august. Rebecca syntes selv, at arbejdet som frivillig har hjulpet med til at holde hende i gang og føle, at hun gjorde en forskel, mens hun var arbejdsløs.

 

Artiklen er skrevet af Annette Birch. Billede viser Rebecca med sine katte og kommer fra Rebecca.