På Inges Kattehjem i Glostrup tager vi den stigende smitterisiko meget seriøst. Det ville være katastrofalt hvis vores medarbejdere blev ramt og vi derfor ikke havde mulighed for at passe kattene. Da vi henover julen har et stort antal katte siddende i vores pension, vælger vi derfor at lukke en smule ned for vores aktiviteter. Resten af uge 51 holder vi åbent som normalt og håber at kunne give så mange som muligt af vores katte nye hjem. Fra mandag d. 21. december og indtil andet bliver meldt ud, holder vi kun åbent for ind- og udlevering af katte til vores pension. Vi vil begrænse indtaget af katte, medmindre der er tale om akut opståede situationer. Ser du en kat på vores hjemmeside der kunne passe til dig/jer, bedes du ringe til os, så vi kan lave en special-aftale, hvor du har mulighed for at møde katten og evt. adoptere den.

 

Dyrlægen holder åbent som normalt, så har du tid eller ønsker du tid, til konsultation eller neutralisering er dette stadig muligt.