Mandag morgen stod der allerede flere personer foran Inges Kattehjem i Glostrup. De ville høre om gratis neutralisering til deres vildkat – et tilbud, som kattehjemmet havde annonceret i forbindelse med Kattens Uge 39.
“Der var især rigtig mange de første par dage. Derefter aftog det,” fortæller Christina Christensen Agerskov, der er dyrepasser på Inges Kattehjem i Glostrup.
Glostrup afdelingen fik personlige henvendelser om 40 katte fra seks forskellige personer. Der var bl.a. en, som sagde, at hun havde 16 katte, en anden havde 10, mens der også var nogle, som havde en eller to katte. Det endte med, at tre katte faldt ind under definitionen ‘vildtlevende’.
Hvad er en vildkat?
Telefonerne begyndte allerede at kime i Glostrup, Næstved og Odense ugen før, da Inges Kattehjem i uge 38 havde indrykket annoncer i lokalaviser over hele landet om gratis neutralisering af vildtlevende katten.

En af af de største udfordringer viste sig at være at forklare folk, hvad vi mener med en vildkat. Flere af dem, der ringede ind, ringede om katte, som de havde haft i flere år og som også var inde i huset. Andre ringede om katte, der var meget tamme, men løb udenfor.
I Næstved afdelingen var der 4-5 stykker, der havde vildtlevende katte, som skulle neutraliseres og genudsættes, mens en fik et tilbud på en kat til neutralisering og videreformidling. Men mange henvendte sig også med tilløberkatte, der var håndtamme, og hvor tre katte hurtigt var blevet til 20.
Travlt i Odense
I Odense var der også mange, som ved personligt fremmøde troede, at de kunne få deres private kat neutraliseret.
I Odense var der også mange, som ved personligt fremmøde troede, at de kunne få deres private kat neutraliseret.
“Flere folk mødte op med katten under armen, siddende i bilen eller stod med den i transportkasse og troede at vi kunne ordne neutraliseringen med det samme på alt fra killinger til velvoksne katte,” fortæller Sidsel Nymark fra Odense afdelingen.
Men der var da også nogle katte, der faldt ind under definitionen ‘vildtlevende’, og i sidste ende havde afdelingen lavet aftaler om gratis neutralisering af 30 katte.
Frivillige i Maxi Zoo og PetWorld
Inges Kattehjem havde i uge 39 sat standere med foder til vildtlevende katte i Maxi Zoo i Høje Taastrup, Næstved og Greve samt Petworld i Herlev og Rosengårdscentret i Odense. Frivillige hjalp til
på udvalgte dage. Det var en succes med frivillige fredag og lørdag i Maxi Zoo Næstved.
Inges Kattehjem havde i uge 39 sat standere med foder til vildtlevende katte i Maxi Zoo i Høje Taastrup, Næstved og Greve samt Petworld i Herlev og Rosengårdscentret i Odense. Frivillige hjalp til

“Vi havde nogle gode snakke med folk, der ellers ikke kunne drømme om at henvende sig på et kattehjem,” sagde Kirsten Andersen. fra Næstved afdelingen.
Derimod havde vores frivillige på trods af en ihærdig indsats ikke så meget held onsdag og torsdag i Maxi Zoo Høje Taastrup og Petworld i Herlev og Rosengårdscentret.
Positiv oplevelse i Hillerød
På Hillerød Kattehjem havde de haft en god oplevelse af Kattens Uge.
På Hillerød Kattehjem havde de haft en god oplevelse af Kattens Uge.
“Vi havde en del henvendelser. Dem, der henvendte sig, var især folk, som i forvejen hjalp kattene, men ikke havde råd
til at få dem neutraliseret,” sagde Peter Gamborg fra Kattehjemmet i Hillerød.
til at få dem neutraliseret,” sagde Peter Gamborg fra Kattehjemmet i Hillerød.
Peter forklarerde at netop pengene er det, som fik mange til at afstå fra at få neutraliseret kattene. Pengene blev brugt på en i forvejen trang økonomi og andre formål og så blev de herreløse katte nedprioriteret. Kattehjemmet i Hillerød fik i alt 7-8 katte, som skal gratis neutraliseres og genudsættes, mens 4-5 tog imod et tilbud på neutralisering i uge 39.
Kattens succes i Sønderjylland
For Sønderjyllands Dyreværnsforening var det første gang, at man var med til Kattens Uge. Her havde foreningen frit spil da de var den eneste dyreværnsforening i Syd- og Sønderjylland, der deltog i kampagnen.

Foreningen sørgede for en livlig aktivitet både før og efter Kattens Uge. Foreningen annoncerede nyheden på Facebook, var i lokalaviserne og var med til loppemarkeder op til uge 39. Det medførte en voldsom interesse – i Kattens Uge kom der 50 katte, der skal gratis neutraliseres, og 15, som skal neutraliseres med tilskud.
Stadig lang vej igen
Rom blev ikke bygget på en dag – men der blev lagt nogle mursten. Det må nok blive konklusionen på Kattens Uge. Nej, vi fik ikke ordnet problemet med herreløse katte i Danmark. Vi fik ikke engang alle dem i tale, som vi gerne ville have i tale.
Rom blev ikke bygget på en dag – men der blev lagt nogle mursten. Det må nok blive konklusionen på Kattens Uge. Nej, vi fik ikke ordnet problemet med herreløse katte i Danmark. Vi fik ikke engang alle dem i tale, som vi gerne ville have i tale.
Men vi fik talt med en del flere og med nogle mennesker, som vi ellers ikke ville få i tale – og der var mere opmærksomhed om problemet. Det skete især i Hillerød , Odense og Sønderjylland, hvor der også er et større opland for vildtlevende katte på gårde end i Glostrup og Odense.
Baggrund for Kattens Uge 39
Inges Kattehjem og syv andre dyreværnsorganisationer har siden 2014 været med til at holde Kattens Uge 39 for at have en årlig begivenhed, hvor der bliver sat fokus på kattens velfærd.
Inges Kattehjem og syv andre dyreværnsorganisationer har siden 2014 været med til at holde Kattens Uge 39 for at have en årlig begivenhed, hvor der bliver sat fokus på kattens velfærd.
Inges Kattehjem var ikke den eneste, der afholdt arrangementer og havde specielle tilbud. Rundt omkring på dyreklinikker og dyrehospitaler hang plakater med kattens uge 39. De havde også taget det idekatalog, som arbejdsgruppen sendte ud til dem, til sig, og der var både tilbud på neutralisering og foder over hele landet.
På hjemmesider og Facebook var videoen “Føj for katten” nu med undertekster også meget populær.
Pressen var også interesseret i de nye initiativer, der kom frem i forbindelse med Kattens Uge, bl.a. har det væert bragt hos MetroExpress, TV2 Bornholm, Fyens.dk. og Haderslev lokalavis.