I 50 år har Inges Kattehjem arbejdet for at forbedre forholdene for de danske katte og højne deres status.
I 20 år har vi bedt politikerne om hjælp, da det er en umulig opgave for dyreværnsorganisationerne at stå med alene. Gennem årerne har vi haft mange politiske møder for at oplyse dem omkring problematikkerne med hjemløse katte i Danmark. Siden november 2018 har vi arbejdet meget intens for en bedre lovgivning.
Nu ser det endelig ud til at give pote. Den 4. marts 2021 var der første behandling af et lovforslag om en ændring i mark- og vejfredsloven. Til stede ved behandlingen var Ordførerne Anders Kronborg (S), Pia Kjærsgaard (DF), Erling Bonnesen (V), Carl Valentin (SF), Zenia Stampe (RV), Søren Egge Rasmussen (EL), Per Larsen (KF) og Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn.
Herunder ses et uddrag fra lovforslaget der er lavet på baggrund af rapporten “Herreløse katte – folkesag der kræver handling”. Rapporten er lavet i samarbejde mellem DOSOs organisationer heriblandt Inges Kattehjem, Kattens værn, The Voice of Pets og Anima. Læs den fulde rapport her: https://inges-kattehjem.dk/wp-content/uploads/2020/02/Rapport-version-2.pdf
”Katte adskiller sig fra de fleste andre hus- eller kæledyr ved, at samme art forekommer både som kæledyr, som husdyr (de såkaldte gårdkatte) og som vildtlevende dyr. Katteinternaterne har oplevet en stigende tilgang af herreløse tamkatte og ønsker derfor lettere adgang til at videreformidle de optagne katte. Dyrenes Beskyttelses 8 internater fik i 2019 således indleveret ca. 9.000 katte, hvilket var 40% flere end normalt. Man er ikke bekendt med årsagen til denne stigning. Langt de fleste dyr indleveres af private, meget sjældent af politiet. Internaterne registrerer og fremlyser de indleverede katte. I det omfang, de fremlyste katte ikke afhentes efterudløbet af fristen, klargøres disse til videreformidling, dvs. sundhedstjekkes, mærkes og evt. kastreres henholdsvis steriliseres. Gennemløbstiden for katte på internaterne svinger mellem 1-2 uger, primært i de større byer, og op til et år. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil gerne hjælpe internaterne til en smidigere sagsgang, både i forhold til tilbagegivelsen af katte med kendt ejer og i forhold til videreformidlingen af katte uden ejer eller uden kendt ejer. Lovforslaget indeholder derfor en lempelse af reglerne for fremlysning af herreløse katte, således at katte, der ikke er ejermærkede, umiddelbart vil kunne videreformidles, medens ejermærkede katte vil kunne videreformidles umiddelbart efter udløbet af den eksisterende frist på 24 timer for afhentning. Det er hensigten at evaluere lovændringen to år efter, at denne er trådt i kraft. Ved evalueringen vil man lægge vægt på, hvorvidt ændringen har resulteret i en øget mærkning af katte og dermed i den ønskede reduktion af indleveringen af umærkede ejerkatte til internaterne.”
Læs det fulde forslag her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l138/20201_l138_som_fremsat.pdf
Tidligere har loven påkrævet at en kat skal fremlyses i 72 timer, inden den kan optages eller videreformidles. Hvis lovforslaget vedtages, træder dette ud af kraft. Dvs. at en umærket kat kan optages eller videreformidles uden fremlysning. Dette skal give katteejere et større incitament til at få deres kat mærket og forhåbentligt på sigt nedbringe antallet af hjemløse katte.
Under behandlingen af lovforslaget kom dyrevelfærdsordførerne med deres synspunkter og input til forslaget og overordnet var der en positiv stemning og opbakning til at forslaget gennemføres.
Anders Kronborg fra Socialdemokratiet lægger ud med følgende: ” Vi har drøftet det grundigt med hinanden – om der er nogle incitamenter, der kan gøre, at flere vil overveje at mærke deres katte. Vi har ligeledes drøftet, om det er muligt at skabe nogle initiativer, der afhjælper det bureaukratiske pres på internaterne. Og der er vi nået frem til, at det giver god mening at lave en ændring af mark- og vejfredsloven, hvor vi skaber nogle øgede incitamenter til, at folk ad frivillighedens vej vælger at mærke deres kat. Med det her lovforslag bliver det sådan, at hvis katten ikke er mærket med øretatovering, halsbånd eller for den sags skyld en indbygget chip, kan man hurtigere afhandle, om man så må sige, katten. Det vil sige, at alle katteejere ved, at det vil være en rigtig, rigtig formålstjenlig ting at få mærket sin kat, hvis den skulle løbe bort.”
Som den eneste af de tilstedeværende ønsker Pia Kjærsgaard dog at mærkning af katte skal gøres obligatorisk. Hun siger følgende: ”Jeg fatter simpelt hen ikke, at man, når man nu skal stå her i Folketingssalen og forhandle det her en gang til, så ikke tager skridtet fuldt ud og siger, at det her skal være obligatorisk. Jeg er ret sikker på, at i løbet af noget tid vil vi stå her igen, fordi det er nødvendigt med en obligatorisk ordning, og derfor fatter jeg oprigtigt simpelt hen ikke, at man ikke gør det i stedet for.”
Zenia Stampe fra Radikale Venstre blander sig i debatten med følgende udtalelse: ”Det er jo en drøftelse, vi har haft med regeringen over længere tid, og for nu at sige det, som det er, har vi jo også været i tvivl, om vi skulle gå efter den obligatoriske ordning, for det er den, Dyrenes Beskyttelse og også Dyrlægeforeningen har foreslået og haft rigtig gode argumenter for. Omvendt må vi jo konstatere, at DOSO, som også organiserer en del dyrevelfærdsorganisationer, bl.a. Kattens Værn og Inges Kattehjem, altså er glade for den her løsning. Og derfor synes vi egentlig, vi har ramt det helt rigtige snit, hvor vi starter med at ændre fremlysningspligten, så vi gør det nemmere, billigere og mindre bureaukratisk for internaterne, og også bedre for kattene, fordi de hurtigt kan videreformidles. Men hvor vi jo også skaber et incitament til at mærke sine katte, hvis man vil være sikker på at få katten hjem igen, hvis den løber væk. Og der synes vi, at det her forslag er et rigtig godt skridt.”
Behandlingen afsluttes med et oplæg fra Fødevareminister Rasmus Prehn. Han siger blandt andet følgende: ”Jeg er glad for, at der her i Folketinget er bred tilslutning til det her mål. Et af de punkter, der har været drøftet, er, om der også skulle etableres en obligatorisk mærkningsordning, og det har vi jo hørt
bl.a. Dansk Folkepartis fru Pia Kjærsgaard argumentere stærkt for. Der kan være argumenter for det, og det har vi også hørt her i salen, men jeg mener dog ikke, at en obligatorisk mærkningsordning er vejen frem, særlig fordi den vil være meget svær, tung og ressourcekrævende at håndhæve. Og jeg går ikke ind for regler, som er svære at håndhæve, eller som kan være meget tunge og ressourcekrævende at realisere.”
Inges Kattehjem er meget glade for at ministeren vælger at bakke op og bygge deres lovforslag ud fra udtalelser og undersøgelser som vi har været med til at lave og præsentere for ministeren. Det er et kæmpe skridt på vejen for at forbedre lovgivningen omkring katte. En vej som Inges kattehjem har kæmpet for de sidste 20 år. Efter denne 1. behandling står det tydeligt at lovforslaget højst sandsynlig vil blive godkendt og vil træde i kraft pr. 1 juli 2021.
Når og hvis dette træder i kraft, vil der blive et stort arbejde for at informere alle katteejere om vigtigheden af hurtigst muligt får mærket og registreret deres kat i en af de to landsdækkende katteregistre. Så er de sikret at få den hjem igen, hvis den skulle blive væk. Det er deres pligt som katteejer at sørge for at de oplysninger der står i en af de to landsdækkende katteregistre er opdateret og korrekte.
Som en del af lovforslaget fremgår det at der efter 2 år skal foretages en evaluering af ændringens virkning. Falder antallet af hjemløse katte? – og kommer de mærkede katte hjem til deres ejer igen, i tilfældet af at de bliver afleveret på internat?
Vi på Inges kattehjem glæder os meget til at se virkningen af dette forslag og være med til at indsamle de data, der er nødvendig, for at evaluere om det er den rigtige løsning, der er valgt eller om en obligatorisk mærkning er en bedre løsning.
Den fulde 1. behandling kan ses og læses her: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L138/BEH1-75/forhandling.htm#launchPlayer