Daniela er fra Argentina og har været frivillig på Inges Kattehjem i 1½ år år. Hun blev frivillig, da hun elsker dyr, særligt katte. Da hun søgte Inges Kattehjem, blev hun taget imod med åbne arme.
”Folk her er meget søde. Jeg føler mig hjemme her. Jeg har også lært meget mere dansk,” siger 28-årige Daniela, der ellers arbejder som danselærer i København.
Daniela kom til Danmark for 2 ½ år siden, da hendes mand havde fået et job som videoprogrammør i et dansk firma. I begyndelsen havde hun ikke så meget at lave, så derfor søgte hun om at blive frivillige hos flere forskellige dyreværnsforeninger. Men de sagde alle sammen nej, fordi hun ikke talte dansk , men kun engelsk. Da hun sendte en ansøgning som frivillig til Inges Kattehjem, var hun ret sikker på, at hun igen ville få et afslag. Men hun blev glædeligt overrasket, da de på engelsk svarede, at det ikke var noget problem.
Dyrepasserne er gode til at lære fra sig
På Kattehjemmet fik Daniela hurtigt lært, hvordan hun skulle gøre rent og forholde sig til både rolige og sky katte. I begyndelsen kom hun to gange om ugen og efter behov, men efter hun startede på sprogskole og job, kommer hun en gang om ugen. På Kattehjemmet fodrer hun kattene, gør rent i burene og støvsuger.
”Om morgenen giver jeg kattene mad. Jeg er ret sikker på, at de ved, at jeg kommer med mad, for når jeg kommer ind om morgenen, bliver de helt vilde. De elsker også, når jeg børster kradsetræerne,” siger Daniela og smiler bredt.
”Dyrepasserne her tog en uddannelse [om dyr], så de ved hvad de gør og ved, hvordan de skal lære fra sig. Det er utroligt, hvad jeg har lært siden jeg har været her,” siger Daniela.
Katte har altid fyldt meget
Daniela har ellers haft katte, siden hun var barn. Den første kat blev 17 år gammel og var meget rolig. Derefter havde hun en anden kat og også hunde. Hun fortæller, at herreløse katte er et alvorligt problem i Argentina.
”Der er mange herreløse katte og hunde i Argentina. Men der er også mange internater, der går ud og redder dem fra gaden. I Argentina er det gratis at adoptere en kat og det er også gratis at få den neutraliseret, fordi herreløse katte er så stort et problem,” siger Daniela.
Siden hun er kommet til Danmark har hun adopteret to katte – en perserkat, der nu er syv år, og en rødstribet huskat, der nu er to år gammel. Perserkatten fik hun fra en dame, der ikke kunne have den pga. allergi og den anden fik hun som lille killing.
Lidt gør også en stor forskel for kattene
Daniela kan kun anbefale at være frivillig – også selv om man er lidt bange for katte eller ikke synes, at man har tid. Selv tre timer om ugen kan betyde en stor forskel for kattene.
”Det betyder ikke noget, hvis man er lidt bange for katte, for der er andre ting at lave end at tage sig af kattene. Man kan gøre rent eller rydde op. Før eller siden vil man lære, hvordan man håndterer de lidt mere sky katte, og så er man ikke bange mere,” fortæller Daniela.
Noget af det bedste Daniela ved er da også, når hun får en sky kat til at åbne sig op og kan begynde at kæle med den. Hun forklarer, at hun bl.a. lærte at kommunikere med de mere sky katte ved hjælp af lukke og åbne øjnene.
”De [sky katte] har også brug for at kunne være sammen med mennesker. Ellers vil de ikke kunne få et hjem,” siger Daniela.