Politisk handling nødvendig for at redde svigtede katte

De danske katte har hårdt brug for hjælp – dyreværnsforeninger og dyrlæger opfordrer nu til lovgivning på området.

En samling af danske dyreværnsorganisationer har ugen igennem sat fokus på katte. Katten er det mest holdte kæledyr i Danmark – alligevel er der en række punkter, der må forbedres, så kattens velfærd højnes markant og tiltrængt.

”Der er helt overordnet flere store udfordringer; Vi mangler en lovgivning, der gør det obligatorisk at mærke og registrere ejerkatte, vi mangler oplysning om vigtigheden af at neutralisere ejerkatte, vi mener, der skal løftes et politisk ansvar kommunalt, og så skal vi også have vendt udviklingen med dumpede katte, hvor nogle ejere simpelthen smider katte ud”, siger Jens Jokumsen, projektleder i Dyrenes Beskyttelse.

Obligatorisk mærkning er afgørende
”En klar forudsætning for at placere et ansvar for en kat er at kende ejerforholdet eller mangel på samme. Derfor er det også min opfattelse, at ejerkattenes ejere skal mærke og registrere deres katte. Det er den eneste måde, vi kan minimere problemet vedrørende de herreløse katte”, siger Vibeke Haslund”, formand for Det Danske Katteregister.

Den Danske Dyrlægeforening understreger også vigtigheden af obligatorisk mærkning: ”Dyrlæger må aflive mange sunde og raske katte, fordi det ikke er muligt at finde ejeren, og det ikke er muligt at få dem afsat. En obligatorisk mærkning vil gøre det muligt at pålægge ansvaret for katten hos den retsmæssige ejer og ikke hos de frivillige organisationer”, siger formand Carsten Jensen.

Neutralisering kan bremse udvikling
Den store bestand af herreløse katte kan også kontrolleres bedre. Hvis man ikke er villig til at tage ansvar for kattekillinger, så skal man lade sin kat neutralisere, hvis den færdes udenfor.

”Oplysning om neutralisering af private såvel som vildtlevende katte er i sidste ende den eneste vej frem. Dette skal ske i samarbejde mellem borgere, dyrlæger og dyreværnsorganisationer, og staten skal på banen. Staten bør afsætte penge til at få neutraliseret vildtlevende katte fordelt over hele Danmark”, siger Fransiska Jacobsen, kommunikationschef hos Inges Kattehjem.

Også hos Kattens Værn opfordrer man til at neutralisere.
”Det er i høj grad politikerne, der skal tage ansvar i form af en kattelov, der både forpligter til mærkning og neutralisering af tamkatte. Mens vi venter på politisk handling, starter det hos katteejerne, der bør mærke og neutralisere allerede nu, siger Mogens Wilbert, direktør i Kattens Værn.

Vi skal alle hjælpe
Fælles for alle organisationerne bag kampagnen er et ønske om en lov for katte, som de mener er første skridt på vejen. Derfor har de udfærdiget og sendt en handlingsplan til fødevareministeren og kommunerne.

”De store problemer med herreløse katte er i princippet alles ansvar. Vi har brug for langt større ansvarlighed hos katteejere, og for at få defineret hvornår en kat betragtes som en ejerkat. Vi har brug for, at kommunerne tager ansvar, og ikke blot overlader det til dyreværnsforeningerne, og vi har brug for at politikerne lytter til os og lovgiver på området. Kun ved fælles indsats kan vi løse den store udfordring”, siger internatbestyrer i Dansk Dyreværns Aarhus Anne Trane.

Fra Kattens Værn lyder også en opfordring til danskerne:
”Jeg vil opfordre alle til at holde øje med kattene i nærområdet. Ser de ud til at have det godt? Hvis ikke, er det på tide at reagere. Ikke først, når de er på nippet til at dø af sult, eller er blevet så syge, at man ikke kan undgå at se det, selvom man står med lukkede øjne. Hvis vi alle tager ansvar for de katte, der er i Danmark, vil vi kunne vende den negative udvikling”, siger Mogens Wilbert.

Fakta:
Dyreværnsorganisationernes handlingsplan indeholder forslag til en kattelov, der blandt andet gør mærkning og registrering obligatorisk.

Handlingsplanen er sendt til fødevareministeren, til kommunerne, til Kommunernes Landsforening og alle dyrevelfærdsordfører.

Der er ca. 650.000 ejerkatte i Danmark. Derudover er der en bestand af vilde, herreløsekatte på op mod 500.000 katte.

Herreløse katte har ingen ejer, der hjælper dem, når de eksempelvis er syge, kommer i nød, ligesom der heller ikke er nogen, der sørger for, at kattene neutraliseres, så de ikke formerer sig og bliver til endnu flere herreløse katte.

Dyreværnsorganisationerne oplever alle flere og flere henvendelser om herreløse katte i nød.

De mange katte i nød koster dyreværnsorganisationerne mange penge. Kattens Værn bruger årligt omkring tre millioner kroner på herreløse katte, Dansk Dyreværn Aarhus bruger over en million kroner, og Dyrenes Beskyttelse bruger ca. 26 millioner kroner.

DANMARK SVIGTER KATTENE
Danmarks dyreværnsorganisationer samt dyrlægerne sætter i denne uge fokus på Danmarks store katteproblem. Der er nemlig langt flere katte i Danmark, end de frivillige organisationer kan hjælpe.

I en række af fem artikler delt ud over uge 39 fortæller organisationerne om de mange problemer og udfordringer, der er forbundet med Danmarks store katteproblem.

Foreningerne bag er Kattens Værn, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Dyreværn Aarhus, DOSO, Inges Kattehjem, Dyrefondet, Dansk Katteregister, Det Danske Katteregister og Den Danske Dyrlægeforening.

KONTAKTPERSONER:
Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen, 50 60 73 80
Kattens Værn, Mogens Wilbert, 40 42 76 18
Dansk Dyreværn Aarhus, Anne Trane, 87 33 44 40
Det Danske Katteregister, Vibeke Haslund, 23 34 48 97
Inges Kattehjem, Jørgen S. Petersen, 44 85 35 55
Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen, 27 80 17 24