Ny kat – gode historier før 2016

Inges Kattehjem har gennem årene hørt mange gode historier om ny kat til kærligt hjem. Her er nogle af de ældre historier, som vi har fået ind fra vores adoptanter.

Lulu – adopteret 5. juni 2012

Kære Inges Kattehjem

Kaluah har nu fundet sig til rette i Albertslund og bliver nu kaldt Lulu.

Den første dag tror jeg ikke, hun sov. Hun havde rigtig travlt med at kigge ud af vinduerne, hvor hun kunne se en masse fugle – og det kan nok være at tænderne klaprede af ophidselse.

Vi har haft gæster og det har hun taget meget afslappet – ikke mindst fordi at de var rigtig gode til at klø og klappe. Hun leger rigtig meget med sin legetøjsmus, som hun angriber fra sit skjul under en stol.

Næste uge – inden hun indtager haven – vil naboerne blive inviteret på hvidvin og jordbær, så de kan se Lulu. Så er vi sikre på, at de synes meget bedre om hende, hvis hun kommer til at gå ind i deres have.

Mange tak for Lulu. Jeg er sikker på, at hun bliver ligeså elsket, som den gamle kat.

Hilsen Lisa

Perle – adopteret 26. november 2010

“Jeg valgte en voksen kat og det var kærlighed ved første blik.”

Perle-1aSådan starter det brev vi fik fra Anita.

En efterårsdag i 2010 kørte en spændt lille familie afsted mod Glostrup efter at de på nettet havde forelsket sig totalt i hunkatten Perle. Glæden var stor, da de nåede frem igennem sneen og kunne konstatere at Perle stadig opholdt sig på hjemmet og ikke var blevet reserveret.

Jeg var simpelthen solgt på stedet og børnene forelskede sig i hende med det samme siger Anita. Det bedste var dog næsten at forelskelsen tilsyneladende var gensidig , for hun kunne næsten ikke vente med at komme ud af sit bur for at hilse på.

Perle overtog lynhurtigt ejerskab af både hus og have, for allerede samme aften flød hun hjemmevant i sofaen sammen med husets datter.

Nu knap 2 år efter at have hentet Perle er det tydeligt at hun stortrives – er en kat med karakter der helst vil være i centrum.  Hun elsker at være ude i haven og følge fuglene, men den store jæger bli’r hun nok aldrig, for hun har ikke forstået ( og gør det nok aldrig) at jagt kræver stilhed. Perle snakker utrolig meget, også når hun jager, men så er det da godt at hun kan komme hjem og få maden serveret efter endnu en mislykket jagt.
Fornylig har Perle knyttet sig til en lille ungkat fra nabolaget og har taget den under sine beskyttende vinger. Hun har det helt fint med at den kommer på besøg i hendes have og ofte ligger de sammen, under solbærbusken, og nyder det gode vejr og hinandens selskab.

Så tusind tusind tak for at have bragt Perle ind i vores liv, hun giver os så mange dejlige stunder.

Herbert – Nyt hjem 8. december 1996 – 27. juli 2012

Herbert-1Vi vil gerne takke Inges Kattehjem i Odense for den dejligste kat, vi fik en kold december dag i 1996.  Herbert var en voksen kastreret hankat på omkring et år. Han forstod at sælge sig selv og lå i sit bur og så meget veltilpas ud, da vi mødte ham.

Herbert blev en del af familien og har flyttet med os rundt i Odense og omegn i de mange år der er gået. Han har haft et liv som gårdkat, bykat, inde- og udekat. Herbert startede i sit nye liv som gårdkat. Her fangede han hurtigt mus, som blev lagt foran soveværelsesdøren som tak for det nye hjem. En dag kom han sågar hjem med en stålorm, som stolt blev fremvist i køkkenet.
Herbert var glad for at ligge foran brændeovnen. En dag ville han prøve at ligge på brændeovnen, men det blev dog kun til denne ene gang – en pote blev passet og plejet og han var klar til musejagt igen.

Vi flyttede til byen og Herbert blev indekat i en lejlighed, for derefter at indtage vejene i et parcelhuskvarter. Hér måtte bilerne da bare køre udenom, når han lå og fik sin middagslur. Han var glad for at gå lange ture i nabolaget med os, og naboerne blev besøgt når han kunne høre de fik chips. Én dag kom han dog noget slukøret hjem, fordi det kun var knækbrød naboen kunne byde på. Han blev en rigtig gourmet kat på sine ældre dage og røget kylling blev hofretten.
Herberts otium blev nydt i et rækkehus med en lille have lige passende i størrelse til en ældre herre. Desværre kunne Herberts hofter ikke mere på grund af slidgigt, og vi måtte den svære vej forbi dyrlægen en sidste gang den 27. juli 2012.

Vi har mange dejlige minder om Herbert.
Når vi med tiden er klar til et nyt medlem af familien, er vi ikke i tvivl om at turen igen går til Inges Kattehjem.

Tak og på gensyn.

Med venlig hilsen
Lene Mau Nielsen