Opslået: 31.10-2025
Vi søger en fleksibel og katteerfaren kollega til Inges Kattehjem i Næstved 
Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en eller to medarbejdere til et vikariat fra snarest muligt og frem til 31. januar 2026: enten én medarbejder på 20-25 timer ugentligt, eller to medarbejdere på 10-12 timer ugentligt.
Om jobbet
Hos Inges Kattehjem i Næstved får du en hverdag, hvor ingen dage er ens. Du bliver en del af et engageret team, der arbejder for kattevelfærd og sikrer, at kattene får den bedst mulige pleje, mens de venter på nye hjem.
Arbejdsopgaverne kan blandt andet omfatte:
- Pleje, fodring og daglig pasning af kattene
- Rengøring og vedligeholdelse af kattehjemmets faciliteter
- Kundekontakt, formidling og rådgivning
- Administrative opgaver og IT-brug i forbindelse med registrering og formidling
- Samarbejde med kolleger, dyrlæge, frivillige og plejefamilier
Vi søger dig, der er:
- Selvstændig, fleksibel og mødestabil
- En teamplayer, som også kan tage initiativ på egen hånd
- Erfaren med katte og fagligt nysgerrig
- IT-kyndig og har gode kommunikationsevner
- Service minded og trives i en travl og omskiftelig hverdag
- Ikke bange for at tage fat – du må gerne have god fysik
- Omstillingsparat og kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- Indstillet på at arbejde weekender og helligdage efter vagtplan
Praktisk
Stillinger: Vikariat (enten 1 x 20-25 timer eller 2 x 10-12 timer pr. uge)
Ansættelse: Hurtigst muligt
Varighed: Til og med 31. januar 2026 – med evt. mulighed for forlængelse
Arbejdssted: Inges Kattehjem, Næstved
Løn: Timelønnet
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV til Naestved@inges-kattehjem.dk hurtigst muligt.
Vi ansætter løbende, og der er derfor ingen formel ansøgningsfrist.