Bobs og søskende – Odense

Køn: Hankat
Race: Huskat
Type: Kat til hus og have
Alder: Uge 35
Farve: Blå
Kan omgås børn: Ja
Kan omgås hunde: Ved ikke
Kan omgås katte: Ja

Se vilkår her

Bobs er en dejlig blid killing som elsker at blive nusset på maven. Han er legesyg, men elsker en god lang lur – gerne i pudsige stillinger hvor det er svært at set hvad der er op og ned på ham. Bobs synes støvsugeren er meget spændende, og kan godt lide at køre rundt på den når den er tændt på lav kraft.

Nemo er en robust og stærk killing, som elsker vilde lege med sine søskende og suser rundt og op og ned. Når han er kørt træt er han kælen og elsker at blive nusset.
Bobs og Nemo er sammen blevet adopteret den 19/11.

Simba er en blid og en smule til den forsigtige side. Han elsker at putte og nusse, men kan godt blive forskrækket af høje lyde. Simba har den 1/12 fået et nyt hjem.

Freddie er en frisk, men også kælen, killing som elsker at løbe stærkt og hoppe højt. Han er en enormt sjov killing, som nok skal blive en dygtig jæger når han bliver stor nok til at gå på jagt.

Frida er en blid pige som sagtens kan lege med sine mere vilde søskende, men også holder af at ligge på en stol og betragte de andre når de jagter hinanden. Frida er kælen og helt utrolig kær. Har den 21/11 fået et nyt hjem.

Hvis man vil have to killinger kunne Frida gå godt sammen med Simba eller evt. Bobs, og Freddie kunne gå godt med Nemo eller evt. Bobs. De kan alle fint med hinanden, men nogle er blidere hhv. vildere end andre 🙂

Killingerne formidles kun to ad gangen