Anton – Odense

RESERVERET! Anton er en rigtig kæle-mis, der søger menneskerne omkring sig og spinder højt, så snart man rører ham. Han elsker at putte, og han viser gerne sin påskønnelse med et enkelt slik eller to. Han vil helst være i samme rum som sine mennesker, og han sover også gerne i sengen sammen med dem om natten. Den eneste ulempe er blot, at han vågner præcis kl. 6 hver morgen – og så skal der leges! Det skal han nok sørge for, om så han skal vække sine mennesker. Man skal nemlig ikke tage fejl af, at han stadig er killing, og derfor har utroligt meget energi, der skal brændes af. Hertil fungerer kattelegetøj med fjer rigtig godt, og kan han få en papkasse med en masse papir, han kan flænse, så er han underholdt i lang tid. Fjerlegetøj er dog alligevel det bedste, der findes, og han hopper højt i forsøget på at fange de falske fugle – og de rigtige har hans store interesse! Anton har været ude under opsyn og elsker at klatre i træer.
Kom og se katten i kattehjemmets åbningstid.
Du skal ikke booke tid i forvejen.
Vi opdaterer siden dagligt, så når katten har fået nyt hjem, bliver den fjernet fra siden.
Åbningstider Odense
Mandag: | Lukket |
Tirsdag: | kl. 16.00 – 18.00 |
Onsdag: | Lukket |
Torsdag: | kl. 16.00 – 18.00 |
Fredag: | Lukket |
Lørdag: | Lukket |
Søndag: | kl. 16.00 – 18.00 |
Lukket alle helligdage samt 24/12 og 31/12.