Katte med nye hjem

Omkring 4000 killinger og voksne katte får nye, kærlige hjem via vores internater hvert år. Ind imellem modtager vi en hilsen fra det nye hjem med et dejligt billede. Vi har valgt at lægge nogle af disse historier ud her på siden, så I kan dele vores glæde over, at kattene trives så godt i deres nye familier.

Læs vores historier om katte med nye hjem

Ingolf -adopteret maj 2016

Ingolf er en flot fyr på fire år, klædt i smoking med hvide sko og handsker med en fin hvid stribe i panden, der blev adopteret fra Inges Kattehjem i maj 2016. I dag bor han hos Conny i et hus med have i Søborg og har taget både huset og haven i besiddelse. Her er hans historie:

“Jeg ankom til mit nye hjem om eftermiddagen [d. 20.maj] og blev lukket ind i et værelse med mad, vand og bakke. Jeg benyttede det hel. Min nye menneskemor var der også og kælede og snakkede med mig. Jeg undersøgte værelset minutiøst og fandt det ok. På et tidspunkt sagde min menneskemor, at hun skuklle ud i køkkeneet for at spise aftensmad. Jeg syntes, at det var kedeligt at være i værelset alene, så jeg forsøgte at grave mig ud under døren, men fik kun løftet gulvtæppet. Min menneskemor kom ind til mig mange gange i løbet af aftenen. Hun var ikke glad for det med tæppet, men jeg lod som om det ikke var noget jeg kendte til. Da hun gik i seng i værelset ved siden af, prøvede jeg at kalde flere gange i løbet af natten og jeg kradsede lidt mere i tæppet og på døren.

Næste morgen fik jeg lov at komme med i køkkenet, mens min menneskemor spiste morgenmad. Det var dejligt, så var der noget nyt jeg kunne gennemsnuse. Men så skulle min menneskemor ud og handle og hun syntes, at jeg skulle ind i værelset igen, mens hun var væk. Det var jeg ikke meget for, så da hun kom hjem en times tid senere, havde jeg selv åbnet døren og var gået på opdagelse i resten af huset. Hun blev godt nok noget overrasket over, at jeg kunne åbne døren selv. Siden da har jeg været over det hele.

Et par uger efter tog min menneskemor mig med ud i haven. Først i sele – men det gik ikke så godt. Når jeg havde den på, var det som om mine ben slet ikke virkede. Så jeg blev nødt til at ligge ned, indtil jeg fik selen af. Nu kan jeg godt gå rundt i haven uden sele, men er meget forsigtig, når jeg bevæger mig rundt og vil helst kun være der, når min menneskemor også er der. Jeg har hilst på et par andre katte fra kvarteret, som er kommet igennem min have. Jeg er meget tilfreds med komforten udenfor, der er både vand, et telt og andre steder jeg kan ligge i tørvejr.

Mange tilfredse hilsner fra

Ingolf.”

 

Chilla – adopteret april 2016

update_glostrup_ chilla_nuddelkat_redChilla er en flot sort-hvid kat, der bor hos Majbrit i en lejlighed i Tølløse. I dag sidder hun og knejser i lejligheden, som hun kun har kunnet kalde sit hjem i 1½ måned.

”Hun bliver møg forkælet og er en rigig lille mokke. Katten har alt, hvad den kan trække ,” siger Mette Kildegaard, der er en af Majbrits venner og tit er i hjemmet.

Men sådan har det ikke altid været. For bare et par måneder siden var hun en ud af otte katte, der blev indleveret til Inges Kattehjem efter at have levet i uhumske forhold. De blev kaldt ”Nudelkattene”, da ejeren mente, at de skulle leve af nudler. De havde alle helbredsproblemer, en havde en skæv ryg og en var dybt leversyg, men det lykkedes at få bortadopteret seks af kattene.

Venter i gangen på Majbrit

Chilla var en af de heldige nudelkatte. Da Majbrit og Mette var ude at kigge på hende faldt de for den smukke kat – og det på trods af, at hun første gang fandt på at gå til angreb. Men selv om Majbrit var lidt forskrækket, ville hun alligevel godt prøve Chilla og det har hun ikke fortrudt.

” Der har ikke været noget siden, bortset fra en enkelt gang hvor svigersønnen overskred Chillas grænser. Chilla kommer altid hen og vil nusse. Chilla sover hos Majbrit, nedenunder sengen, om natten. Chilla sidder og venter i gangen, når Majbrit kommer hjem,” fortæller Mette.

På vejen hjem fra kattehjemmet lå hun og småsov i buret. Hun løb straks ind under sofaen. Efter en lille times tid kom hun ud. Hun var faldet godt til efter et par dage.

Det perfekte match

Chilla var meget forsigtig i begyndelsen, men er nu tøet op, selv om hun stadig ikke bryder sig om larm og fremmede mennesker.  Men Majbrit har lært at læse Chilla og kender hendes grænser. Chilla har også sine gemmesteder, som hun kan bruge, hvis det bliver for meget.

”De passer rigtig godt sammen. Majbrit kæler, når katten vil kæle og det passer godt til Chilla, som går sine egne veje. De lever i fredelig sameksistens,” siger Mette og fortæller, at hun får meldinger om Chilla hver eneste dag.

Chilla er blevet en integreret del af hjemmet, det er der ingen tvivl om og Majbrit er glad for, at der er en, der har brug for hende og venter på hende, når hun kommer hjem.

Skrevet af Annette Birch, maj 2016.

 

Cookie og Muffin – adopteret marts 2016

Update_glostrupCookie og MuffinDa jeg kom ind ad døren til Marianne og hendes mand, varede det ikke længe, før jeg blev mødt af en brun-og hvidstribet kat. Den snoede sig kælent om mine ben og spandt, da jeg kælede for den. Det var Cookie. Dens bror, Muffin, holdt et vågent øje med mig, men kom snart frem for at blive kælet for.

”De er så søde. Vi er meget glade for dem,” siger Marianne og strækker hånden ud mod Muffin.

Cookie og Muffin har i dag fundet deres hjem hos Marianne og hendes mand i en stuelejlighed i Husum – men sådan har det ikke altid været.  For ca. to måneder siden blev de fundet i en papkasse omviklet med tape på togskinnerne i Ballerup og bragt til Inges Kattehjem.

”De var meget skræmte og reagerede med hvæssen og sprutten,” siger Christina Christensen Agerskov, der er dyrepasser på Kattehjemmet. Men da de blev flyttet til et område med mere plads, blødte først Cookie og så Muffin op, begyndte at snuse rundt og lod sig kæle for. Efter en måneds tid kom Marianne og hendes bror så til Inges Kattehjem, da Marianne lige havde mistet sin gamle kat og meget gerne ville have en ny.

”Jeg valgte Cookie og Muffin, fordi de var søskende. Det var sødt, at de gik sådan sammen,” sagde hun. Det har hun ikke fortrudt. I dag kan Marianne ikke undvære dem.

”Den største glæde er bare at have dem,” siger hun.

Skrevet af Annette Birch, maj 2016.

 

Læs om tidligere gode historier her: Tidligere historier om nye katte.