Forgiftning ses jævnligt hos katte. Det ses oftest i forbindelse med indtag af planter som fx julestjerner, tulipaner, liljer og azalea eller ved at katten spiser fødevarer den ikke kan tåle som fx løg, hvidløg, kartofler, tomater, citrus, druer, rosiner, avocado, nødder eller chokolade.
Der kan også komme forgiftninger i forbindelse med loppekur, enten ved at man giver en overdosis eller giver et loppeprodukt der ikke er lavet til katte. Forgiftninger ses også hvis katten har indtaget tilgængelige rengørings- eller desinfektionsmidler.
Udendøre kan katte få forgiftninger af bl a rotte- eller musegift og denne forgiftning er én af de mest almindelige hos kat. Det sker når man ikke lægger eller opbevarer rottegift korrekt. Eller ved at katten fanger og spiser en sløv rotte der har spist rottegift. Har man mistanke om at katten kan være forgiftet, skal dyrlægen kontaktes straks, så behandling kan opstartes med det samme.
Symptomer på forgiftning:
- Manglende appetit og forøget tørst.
- Opkast og/eller diarre evt. med blod iblandet.
- Besværet vejrtrækning.
- Savlen og blege slimhinder.
- Nedstemthed og apati.
VÆR ALTID OPMÆRKSOM PÅ…
- Giv aldrig katten mad og drikke, i tilfælde af at dyrlægen skal medicinere eller lægge katten i narkose.
- Giv aldrig katten menneskemedicin.
- Forhold dig roligt og vær nænsom med katten.
- Ved enhver tvivl – kontakt en dyrlæge.
- Den normale rektale temperatur for en kat er 38-39 grader, en kat har derfor feber hvis temperaturen er over 39 grader.
- Temperaturen tages i endetarmen med et rektaltermometer.
- En normal puls for en kat ligger på 100-130 slag i minuttet i hviletilstand.
- Katten trækker vejret 20-30 gange i minuttet.
- Sørg for at lægge et kompres der hvor katten er skadet.