Corona/COVID-19 nyt

Mandag d. 14. Juni 2021

Efter regeringens nye forholdsregler er det nu ikke længere nødvendigt at bære mundbind i Inges kattehjems afdelinger og klinikker.


Mandag d. 1. Marts 2021

Efter regeringens nye forholdsregler er det nu ikke længere nødvendigt at bestille tid, for at komme ud og se og adoptere vores katte. Vi er dog stadig nødt til at begrænse antallet af kunder og du vil derfor kunne opleve at skulle vente udenfor, indtil der er plads indenfor. Vi håber på jeres fortsatte forståelse.

Vi følger selvfølgelig myndighedernes retningslinjer og vil melde ud, hvis og når dette ændres.

Dyrlægen holder åbent som normalt, så har du tid eller ønsker du tid, til konsultation eller neutralisering er dette stadig muligt. Det er dog ikke muligt at komme med indenfor når der er konsultation. HUSK at du skal ringe på forhånd, for at få en tid til dyrlægen.

Disse forholdsregler er gældende i alle afdelinger!


Torsdag d. 21. januar 2021

På Inges Kattehjem i Glostrup tager vi stadig smitterisikoen meget seriøst. Det ville være katastrofalt hvis vores medarbejdere blev ramt og vi derfor ikke havde mulighed for at passe kattene. Det er nu nødvendigt at bestille en tid for at indlevere en kat eller for at komme og se på de katte vi har siddende. På denne måde undgår vi at have for mange mennesker på kattehjemmet af gangen.

Vi følger myndighedernes retningslinjer og vil melde ud, hvis og når dette ændres.

Dyrlægen holder åbent som normalt, så har du tid eller ønsker du tid, til konsultation eller neutralisering er dette stadig muligt. Det er dog ikke muligt at komme med indenfor når der er konsultation.

Indtil videre er der ingen ændringer i vores andre afdelinger, men der vil selvfølgelig blive opdateret hvis dette ændrer sig.


Onsdag d. 16 december 2020

På Inges Kattehjem i Glostrup tager vi den stigende smitterisiko meget seriøst. Det ville være katastrofalt hvis vores medarbejdere blev ramt og vi derfor ikke havde mulighed for at passe kattene. Da vi henover julen har et stort antal katte siddende i vores pension, vælger vi derfor at lukke en smule ned for vores aktiviteter. Resten af uge 51 holder vi åbent som normalt og håber at kunne give så mange som muligt af vores katte nye hjem. Fra mandag d. 21. december og indtil andet bliver meldt ud, holder vi kun åbent for ind- og udlevering af katte til vores pension. Vi vil begrænse indtaget af katte, medmindre der er tale om akut opståede situationer. Ser du en kat på vores hjemmeside der kunne passe til dig/jer, bedes du ringe til os, så vi kan lave en special-aftale, hvor du har mulighed for at møde katten og evt. adoptere den.

Dyrlægen holder åbent som normalt, så har du tid eller ønsker du tid, til konsultation eller neutralisering er dette stadig muligt.

Indtil videre er der ingen ændringer i vores andre afdelinger, men der vil selvfølgelig blive opdateret hvis dette ændrer sig.


Torsdag d. 30. april 2020

Nu 2 mdr. inde i Coronakrisen begynder vi så småt at åbne mere op og Næstved afdelingen vil igen være åben. Det er vigtigt, at vi stadig kan begrænse antallet af fremmødte kunder, og derfor vil vi indtil videre også holde 2 meters afstand mellem kattene, hvilket vil sige, at der åbnes for 50% af indtaget. Vi vil forsøge at sprede fremmødet af kunder over åbningstiden, så vi undgår kø ved dørene, men der kan forekomme ventetid udenfor. Pensionen i Glostrup er åben og ind- og udlevering af kattene vil selvfølgelig foregår på betryggende vis.

Klinikkerne i Glostrup og Odense er klar til at modtage katte til kastration og sterilisation samt anden dyrlægebehandling. Ring og bestil tid.

Gældende åbningstider pr. 1. maj 2020:

Glostrup: Tirsdag 14-16, torsdag 14-18, fredag 14-18 og søndag 11-14.
Odense: Tirsdag kl. 16-17, torsdag kl. 16-17 og søndag 16-18.
Næstved: Tirsdag 15-18, torsdag 15-18 og søndag 11-14.

FREDAG D. 20 Marts 2020

revidering af åbningstider:

Odense: Tirsdag kl. 16-17 og torsdag kl. 16-17. Det er også muligt at lave en telefonisk aftale andre dage i ugen.
Næstved: afdeling holder lukket pr. dags dato 20/3-2020 (der henvises til Glostrupafdelingen for akutte, livstruende situationer)
Glostrup: Mandag kl. 14-16, tirsdag kl. 14-16, torsdag k. 14-18 og søndag kl. 11-14. Onsdag, fredag og lørdag vil der være lukket.

TIRSDAG D. 17 marts 2020

Kære Katteven

Som følge af udviklingen af COVID19 har vi intensiveret vore tiltag:

  • Nye åbningstider i vores butikker gældende fra mandag den 23. marts
Glostrup: Mandag kl. 14-16, tirsdag kl. 14-16, torsdag k. 14-18 og søndag kl. 11-14. Onsdag, fredag og lørdag vil der være lukket.
Odense: Fastholder deres nuværende åbningstider. dvs.: tirsdag kl. 16-18, torsdag kl. 16-18 og søndag kl. 16-18.
Næstved: Afdelingen vil være lukket (der henvises til Glostrup afdelingen for akutte livstruende situationer)
  • Fortsat lukning for modtagelse af katte til nye hjem. Tilløber katte i akutte livstruende situationer for katten tages fortsat ind, i det omfang vi har kapacitet. Ring og book en tid.
  • Konsultationer i vores dyrlægeklinikker skal aftales på forhånd

Ring og bestil tid for konsultation i Glostrup og Odense

Vi følger udviklingen tæt, og vil opfordre alle til at orientere sig på vores hjemmeside, hvor vi løbende vil orientere om ændringer og nye forholdsregler.


TORSDAG D. 12 marts 2020

Corona Virus har nu bidt sig fast i det danske samfund.

Regeringen har påbudt en række tiltag, som gør, at vi også i Inges Kattehjem må tage vores forholdsregler.

Fra og med dags dato (torsdag d. 12. marts) vil der være begrænset kapacitet på Inges Kattehjems afdelinger i Glostrup, Odense og Næstved, idet alle vore medarbejdere med børn sendes hjem i foreløbig 14 dage.

Det har følgende konsekvenser:

Vi lukker midlertidigt for modtagelse af katte til nye hjem. Tilløber katte i akutte livstruende situationer tages fortsat ind, i det omfang vi har kapacitet. Ring og book en tid.
Begrænset åbningstider i vores dyrlægeklinikker i Glostrup og Odense –  hold øje her på hjemmesiden
Har du allerede booket en tid til operation/konsultation i vores dyrlægeklinik, vil du blive kontaktet i tilfælde af aflysning.
Der kan forekomme begrænsede åbningstider i vores butikker i Glostrup, Odense og Næstved –  hold øje her på vores hjemmeside.
Begrænset antal kunder i vores butikker og klinikker i Glostrup, Odense og Næstved
Vi lukker max 4 kunder ind i vores butikker af gangen. Kunder der er syge eller i karantæne bedes venligst holde sig væk. Skal du afhente en kat i pension, se nedenfor. Følg vores opslag og retningslinier på indgangsdøre og på vores hjemmeside.
Katte i pension – indlevering
Vi vil i den kommende tid tage et begrænset antal katte i pension, og forventer en helt naturlig aflysning fra kunder på grund af aflysning af rejser og ferier.
Katte i pension – afhentning
Er du syg af coronavirus, sat i karantæne eller har du været ude at rejse i et af de kritiske lande, kan afhentning af katten ske udendørs på vores gårdsplads. Ring og aftal et tidspunkt.

Coronavirus og kæledyr
Mange af jer vil have spørgsmål omkring, hvorvidt katte kan blive inficeret eller sprede den nye coronavirus COVID-19. For nuværende er der intet der tyder herpå, men du bør begrænse kontakten med kæledyr og andre dyr hvis du er bekræftet syg med coronavirus.
Den Danske Dyrlægeforening har udarbejdet et sæt retningslinjer til dig som dyreejer om, hvordan du skal forholde dig, hvis du bliver syg med coronavirus COVID-19 og har kæledyr i hjemmet.

Vi henviser til Den Danske Dyrlægeforenings hjemmeside, hvor du kan læse mere herom: https://www.ddd.dk/dyreejere/coronavirus-og-kaeledyr/

Vi følger udviklingen tæt, og vil opfordre alle til at orientere sig her på vores hjemmeside, hvor vi løbende vil orientere om ændringer og nye forholdsregler.

Vore telefoner vil fortsat være åbne for telefonrådgivning hverdage (undtagen onsdag og i weekenden) fra kl. 10-16, men vi opfordrer til at i kun at ringe om absolut nødvendige spørgsmål.

Desværre ser vi os også nødsaget til at aflyse fejringen af Inges Kattehjems 50 års jubilæum den 18. april 2020.

Med venlig hilsen
Medarbejderne i Inges Kattehjem