FIV

FIV, som også kaldes Felin Immunodefekt Virus eller katte AIDS, er som HIV og AIDS hos mennesker en alvorlig og ofte dødelig sygdom. FIV er udbredt over hele verden og har været kendt i Danmark siden 1970. FIV kan desværre ikke helbredes og sygdommen kan ikke forebygges via vaccination.

Spredning

Infektionen overføres primært fra kat til kat gennem spyt, f.eks. hvis kattene smitter hinanden med virus, når de slås og bider hinanden. Derfor har udekatte en større risiko for at blive smittet end inde katte. Desuden kan smitte fra en FIV-inficeret moderkat til killinger spredes via morkattens mælk, mens det er yderst sjældent, at sygdommen spredes fra moderkat til killinger via moderkagen.

Symptomer

Virussen angriber kattens immunforsvar. Katten bliver nedstemt, holder op med at spise og bliver afmagret. Den kommer med tiden til at lide af blodmangel og får hævede lymfeknuder. Desuden vil den muligvis også få infektioner i mundhulen, i mave-tarmsystemet og evt. få diarré og feber. Smittede katte kan dog være smittet i mange år, før de viser symptomer og bliver syge.

Diagnose

Diagnosen stilles på baggrund af en simpel blodprøve, der kan foretages af enhver dyreklinik. Når man undersøger for FIV via blodprøven, kan man være uheldig at få et falsk-negativt blodprøvesvar. Det vil sige, at testen viser, at katten ikke er smittet, selvom den er. Dette kan forekomme, hvis katten er blevet smittet umiddelbart inden, blodprøven udtages, og der derfor er et for lavt indhold af antistoffer i blodet til, at det kan måles i testen.

Desværre kan vi ikke helbrede katte med FIV. Er katten FIV positiv men symptomløs, bør den isoleres fra andre katte eller aflives for at undgå smittespredning,