Kattens uge 39

Inges Kattehjem og andre dyreværnsorganisationer, der arbejder for katte, dedikerer i uge 39 til katte. I år vil vi sætte fokus på det ansvarlige ejerskab. Der vil være arrangementer i dyreklinikker, supermarkeder, m.m. over hele landet.

Formålet med Kattens Uge 39 er at:
– øge bevidstheden om det ansvarlige ejerskab.
– øge antallet af mærkede og registrerede katte.
– øge antallet af neutraliserede katte.
– mindske antallet af katte på internaterne.
– mindske antallet af dumpede katte, uønskede killinger og herreløse katte.

De otte dyreværnsorganisationer, der står bag Kattens Uge 39 er: Inges Kattehjem, Kattens Værn, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Dyreværn Århus, Dyrefondet, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO), Dansk Katteregister, Det Danske Katteregister og Den Danske Dyrlægeforening.

Baggrund for Kattens Uge 39
Vi har siden 2014 været med til at holde Kattens Uge 39 for at have en årlig tilbagevendende begivenheder, hvor alle otte dyreværnsorganisationer fokuserer på kattens velfærd, og hvor producenter af katteprodukter støtter op om arrangementet. Det er målet, at vi derved kan nå ud til mennesker, som f.eks. fodrer katte, men ikke tager ansvar for dem; ikke får steriliseret katten men sætter killingerne ud eller drukner dem; etc.

Sidste år producerede arbejdsgruppen af dyreværnsorganisationer en video om herreløse katte “Føj for Katten”, som du kan se her:

Du kan også følge med i debatten om Kattens Uge 39 på den fælles Facebook side her:

https://www.facebook.com/TaAnsvarNu/?fref=ts

Hvilke aktiviteter afholdes i Kattens Uge 39?
Arbejdsgruppen har lavet et idekatalog, der er sendt ud til dyreklinikker og internater, der forhåbentligt kan inspirere aktiviteter. Vi har også flere tilbud fra producenter af katteprodukter, som klinikkerne og internaterne kan benytte sig af.

Desuden har vi fået designet et logo og trykt en plakat, som gerne skulle hænge rundt omkring på klinikker og internater.

Du kan se mere om vore tilbud her.

Du kan også se mere om vores arrangementer her.

 

Vi arbejder for herreløse katte

Inges Kattehjem arbejder desuden løbende for bedre forhold for herreløse katte. Det kan du læse mere om her.

Du kan følge med i vores seneste nyheder her: Nyheder.