En sørgelig bekendtgørelse

Det er med stor sorg at vi kan meddele at Inge Sørensen, 86, stifter af Inges Kattehjem, i søndags, d. 10. December 2017 kl. 10, sov stille ind. Dyreværnsfonden Inges Kattehjem fortsætter efter et sæt vedtægter og nogle formålsparagraffer, som Inge Sørensen ved organisationens stiftelse i 1970 har formuleret, og Kattehjemmet agerer til hver en tid i hendes ånd. Der vil således ikke ske nogen ændringer i Kattehjemmets fokusområder og holdninger som følge af, at Inge Sørensen ikke længere er iblandt os.

 

Inge blev født d. 3. November 1931 i Nakskov og har hele sit liv arbejdet for dyrene.

 

Bisættelsen vil foregå i stilhed, med den nærmeste familie.

 

Ønsker man at vise sin kondolence kan man gøre dette, ved at overføre et beløb der går ubeskåret til kattene. Enten via Mobilepay på tlf. 22 35 44 85 eller via Netbank kodelinje +01<+6586600.

 

Æret være hendes minde.

DR Magasinet Penge: Inges Kattehjem er billigst

Inges Kattehjem blev i DR1 magasinet Penge d. 8. februar nævnt som det sted, hvor det er billigst at få neutraliseret sin kat. Behandlingen er inkluderet øremærkning og registrering af katten. Magasinet Penge havde undersøgt, hvor meget det kostede at få steriliseret en kat på dyreklinikker i Danmark.

Du kan se udsendelsen her:

https://www.dr.dk/tv/se/penge/penge-tv/penge-2017-02-08#!/

Men er kvaliteten af behandlingen så i orden? Det var det spørgsmål, som blev stillet i udsendelsen. Det mener MyVet.dk og nedenfor vil du kunne se, at vi opfylder følgende kriterier:

  1. Katten bliver undersøgt inden behandling.
  2. Der bliver holdt øje med katten under narkosen.
  3. Fagpersoner foretager behandlingen.

Inges Kattehjem har over 40 års erfaring med at behandle katte. Vi har specialiseret os i katte og enkle indgreb som sterilisering, kastrering, mærkning, sundhedscheck og vaccinationer. Inges Kattehjem foretager ikke større operationer og behandler f.eks. ikke kræft hos katte, blodprøver eller røntgen.

Dyret bliver undersøgt inden behandlingen

Dyrlægen undersøger altid katten inden behandlingen. Assistenten forbereder katten til operationen, mens dyrlægen opererer.

Der bliver holdt øje med katten under narkosen

Der vil altid være en person til stede hos katten under narkosen.

Fagpersoner foretager behandlingen

Behandlingen bliver foretaget af en dyrlæge og en assistent. Vi har dyrlæger tilknyttet fra lokale dyrlægeklinikker.

Sydsjællands herreløse katte

I det sydlige Sjælland er kommunerne desværre næsten enige om en ting. Der er ikke penge til herreløse katte. De eneste kommuner, som bruger penge på herreløse katte, er Næstved, Vordingborg og Stevns. Men selv i Vordingborg er politikerne begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om det skal fortsætte.
”Det er voldsomt mange penge, og jeg vil tage op i udvalget, om det er en udgift, vi skal fortsætte med at have,” siger formand for teknik- og miljøudvalget i Vordingborg kommune, Thomas Christfort (K) til Folketidende d. 18. august 2016. Han påpeger, at der er meget andet, der er sparet væk siden kommunen indgik aftalen med Kattens Værn.
Inges Kattehjem oplever løbende mange henvendelser fra kommunerne i det sydlige Sjælland fra folk, der spørger, hvad de skal gøre med en herreløs kat, som de enten har observeret løbende rundt i et område uden ejer eller selv har fodret over en periode. De har ofte ikke råd til at betale for den indfangning, neutralisering og overlevering af en herreløs kat, som de skal betale, når kommunen ikke har overtaget ansvaret for de herreløse katte. Kattens Værn oplyser på deres hjemmeside, at det ellers koster 550 kr. per kat samt 250 kr. for udkørsel. Hvis man ønsker genudsætning koster det yderligere 500 kr. til neutralisering, mærkning og registrering. Problemet eskalerer, når kattene får killinger, fordi de ikke er blevet neutraliseret.
Inges Kattehjem har i perioden 2005-2016 fået 131 katte fra det sydlige Sjælland (2014-2016: 18). De fordeler sig som følger: Næstved: 25 (8), Faxe: 15 (1); Stevns: 3 (1); Vordingborg: 22 (0); Lolland: 38 (4); Guldborgsund: 3 (2); Falster: 25 (2).
Pres på politikerne på Lolland og i Guldborgsund
På det sydligste Sjælland har en gruppe borgere imidlertid fået nok. På Lolland har 1.036 personer skrevet under på, at kommunen skal tage ansvar for de mange herreløse katte, mens 1.200 personer har gjort det samme i Guldborgsund kommune.
”I Nakskov, hvor jeg bor, er der mange hjemløse katte ved blandt andet Kvickly, Meny, i Svingelen og i Birkevænget,” fortæller Ilse Kjær Petersen til Folketidende d. 17. juni 2016.
Jeanette Vellier er enig. Hun har stået for underskriftindsamlingen i Guldborgsund og tager sig selv af mange af de herreløse katte. Hun har nu allieret sig med et kattehjem i Kalundborg, der kan tage flere af de halvvilde killinger og deres mødre, som er for vilde til f.eks. Inges Kattehjem, socialisere dem, og få adopteret dem til gode hjem.
”Det er voldsomt hernede med vildtlevende katte. Jeg knokler, men interessen falder og det er svært at få folk engageret,” fortæller Jeanette Vellier.
Hun har indsamlet underskrifter og annoncerer efter plejefamilier til killinger med og uden kattemødre via Facebook gruppen.
’Vildkatte i Guldborgsund’. Hun er ikke i tvivl om, at flere ville ringe om herreløse katte, hvis kommunen tog ansvar for dem, så de ikke selv skulle betale.
De herreløse katte på Lolland fik deres dag på tinge, men mere blev det desværre ikke til. Lokalpolitikerne i klima-, teknik- og miljøudvalget besluttede d. 10. august 2016, at de ikke ville igangsætte en undersøgelse af, om kommunen skulle tage ansvar for de herreløse katte og evt. indgå en aftale med Kattens værn. I Guldborgsund får de 1.200 underskrifter udvalgsformanden til at love at sætte en undersøgelse af problemets omfang i værk, men vil ikke love noget.
Hjælp i Næstved og Stevns, men ikke Faxe
Derimod har både Næstved og Stevns iværksat initiativer for herreløse katte. I Næstved har kommunen et samarbejde med Inges Kattehjem om, at borgerne kan få rådgivning om og låne fælder til at indfange herreløse katte. Borgerne kan også indlevere herreløse katte til neutralisering og få hjælp til genudsætning og videreformidling af kattene.
I Stevns Kommune må indfangning af vilde, herreløse katte kun ske efter godkendelse af kommunen og det er også kommunen, der betaler udgiften. Kommunen har en aftale med kattens Værn fra sag til sag. Baggrunden er, at kommunen gerne selv vil have hånd i hanke med det.
Derimod proklamerer Faxe kommune på sin hjemmeside, at Teknisk udvalg har besluttet, at kommunen ikke vil påtage sig ansvar for de herreløse katte. Borgeren bliver henvist til Kattens Værn, hvilket sker for egen regning.
For få penge
Netop pengene er det vægtigste argument for, at kommunerne i det sydlige sjælland ikke vil gøre mere for herreløse katte.
”I øjeblikket er vi i en situation, hvor selv 10.000 kroner sparet er en stor gevinst for kommunen, men det er op til udvalget om de kan finde pengene,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S) til Folketidende d.17. juni 2015.

Det er meget forskelligt, hvor meget kommunerne har afsat til herreløse katte ved aftale med Kattens Værn. Et notat fra Holbæk Kommune, der i januar 2016 indgik en aftale med Kattens

Værn, viser, at det svinger fra alt mellem 10.000 kr. for kommuner som Rødovre og Glostrup til 100.000 kr. for Vordingborg. Lolland var en af de kommuner, der indtil 2010 selv tog ansvaret for de herreløse katte og havde et budget for indfangning, neutralisering og mærkning af herreløse katte samt en aftale med lokale dyrlæger. Men i 2010 blev det sparet væk og siden har der ikke været penge til det.
“Der har været besparelser hvert år, da der flytter flere fra kommunen end der kommer til. I år er det den offentlige transport, der står for skud. Det kommer til at gøre ondt,” siger Bent Lund, der sidder i sekretariatet i Teknik- og Miljøafdelingen.
Ansvar kræver holdningsændring
En aftale ville hjælpe på situationen for herreløse katte, men ikke neutralisering af folks egne katte i Guldborgsund.
”Det ville gøre det lettere for folk at ringe om herreløse katte, hvis de ikke skulle betale for det. Det er værre med deres egne katte. De forstår ikke det med neutralisering og vil ikke betale for det. Det er jo bare en kat,” siger Jeanette Vellier.
—————————————————————————————————————————————————————————
LØSNINGSMULIGHEDER
INGEN AFTALER:
Borgere kan kontakte Kattens Værn, men skal selv betale for udkørsel, indfangning og neutralisering.
AFTALE MED INGES KATTEHJEM:
Borgere kan kontakte kommunen / Inges Kattehjem om rådgivning om og lån af fælder til at indfange herreløse katte samt neutralisering og genudsætning / videreformidling af kattene.
AFTALE MED KATTENS VÆRN:
Borgere kan kontake kommunen / Kattens Værn om indfangning, og evt. neutralisering / videreformidling af herreløs kat. De fleste kommuner har aftaler om, at det vil være gratis for borgerne, men i Gentofte Kommune betaler kommunen halvdelen af udgifterne, mens borgeren betaler den anden halvdel. Der er samarbejde mellem Kattens Værn og 45 kommuner.
KOMMUNENS EGNE AFTALER:
Borgere kan kontakte kommunen, der sørger for indfangning og selv har aftaler med dyrlæger og internater. Lollands Kommune valgte denne løsning indtil 2010..

Det skal være obligatorisk at mærke og neutralisere katte

Det skal være obligatorisk at mærke og neutralisere katte

Saml reglerne om katte i en kattelov og gør det lovpligtigt at mærke og neutralisere katte. Det mener Inges Kattehjem, der særligt her om sommeren, hvor der er mange killinger, har problemet tæt inde på livet. Emnet blev senest rejst af Dansk Folkeparti d. 25. juni 2016 i TV2Nyhederne.

”Hvis vi havde regler om neutralisering og øremærkning, ville vi ikke have alle de problemer med herreløse katte, som vi har nu. Selvfølgelig ville en kattelov ikke automatisk føre til, at alle katte bliver neutraliseret og øremærket. Men hvis signalværdien kunne få 20-30% flere katteejere til at tage et ansvar, så er vi nået et langt stykke hen ad vejen, siger Jørgen S. Petersen, der er leder for Inges Kattehjem. Han mener også, at det vil være en fordel for katteejere at øremærke og neutralisere deres kat.

”Hvis katten løber væk og ikke er øremærket, kan de miste alle muligheder for at få deres kat igen.”

Inges Kattehjem har sammen med andre dyreværnsorganisationer løbende kæmpet for en kattelov, hvor det bliver gjort obligatorisk for alle katteejere at få deres kat neutraliseret og øremærket. Kattehjemmet har stor erfaring med, at mange herreløse katte er tamkatte, der er blevet sat ud eller løber hjemmefra. Hvis de ikke er øremærket, kan det være meget svært at finde frem til den rette ejer. Desuden vil ikke-neutraliserede katte hurtigt producere en jævn strøm af killinger, som vil blive mere eller mindre vilde, hvis de ikke har en ejer.

Det er ikke dyrt

Inges Kattehjem er uenig med folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) i, at det ville blive meget dyrt for staten med en obligatorisk mærkning og neutralisering af katte.

”Reglen kan jo udformes på forskellige måder. Vi mener, at der skal være tale om en generel regel, der giver en signalværdi til katteejere om at øremærke og neutralisere deres katte. Politiet vil først skulle gøre noget, hvis de får en indberetning om umærkede og ikke-neutraliserede katte,” siger Jørgen S. Petersen.

Han mener heller ikke, at det vil give den store udgift for katteejerne at få neutraliseret og øremærket deres kat.

”Priserne for neutralisering og øremærkning er p.t. helt i bund I Københavnsområdet og vi kan håbe på, at det spredes til resten af landet. Desuden er det gratis at få registreret katten i Dansk Katteregister, der drives af Inges Kattehjem.”

 

Inges Kattehjem finder årligt hjem til ca. 4000 herreløse katte. Vi er med i en arbejdsgruppe, der bl.a. arbejder for at få indført regler om mærkning og neutralisering i en samlet kattelov. Arbejdsgruppen består desuden af Kattens Værn, Dyrenes Beskyttelse, Dyrefondet og Dyreværnet Århus.  Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: www.inges-kattehjem.dk og om Dansk Katteregister på www.dansk-katteregister.dk

Mød os i Rødovre Centrum 21. og 22. marts

Husk at det er i den kommende weekend – den 21. og 22. marts 2015 – I kan komme og hilse på os og møde nogle af vores dejlige katte i Rødovre Centrum, hvor TICA Viking Cats holder international katteudstilling og har inviteret Inges Kattehjem og Kattens Værn. Der vil både være tidligere internatskatte samt nuværende, og sidstnævnte kan man forelske sig i og adoptere på vores internater efterfølgende.

Vi håber, at mange vil kigge forbi til en dag, hvor vi er meget glade for, at vi får mulighed for at sætte fokus på vores arbejde for Danmarks herreløse katte.

 

Læs mere på Rødovre Centrums hjemmeside: KATTEMESSE

frostbite_7uge_1

Politisk handling: Red svigtede katte!

Politisk handling nødvendig for at redde svigtede katte

De danske katte har hårdt brug for hjælp – dyreværnsforeninger og dyrlæger opfordrer nu til lovgivning på området.

En samling af danske dyreværnsorganisationer har ugen igennem sat fokus på katte. Katten er det mest holdte kæledyr i Danmark – alligevel er der en række punkter, der må forbedres, så kattens velfærd højnes markant og tiltrængt.

”Der er helt overordnet flere store udfordringer; Vi mangler en lovgivning, der gør det obligatorisk at mærke og registrere ejerkatte, vi mangler oplysning om vigtigheden af at neutralisere ejerkatte, vi mener, der skal løftes et politisk ansvar kommunalt, og så skal vi også have vendt udviklingen med dumpede katte, hvor nogle ejere simpelthen smider katte ud”, siger Jens Jokumsen, projektleder i Dyrenes Beskyttelse.

Obligatorisk mærkning er afgørende
”En klar forudsætning for at placere et ansvar for en kat er at kende ejerforholdet eller mangel på samme. Derfor er det også min opfattelse, at ejerkattenes ejere skal mærke og registrere deres katte. Det er den eneste måde, vi kan minimere problemet vedrørende de herreløse katte”, siger Vibeke Haslund”, formand for Det Danske Katteregister.

Den Danske Dyrlægeforening understreger også vigtigheden af obligatorisk mærkning: ”Dyrlæger må aflive mange sunde og raske katte, fordi det ikke er muligt at finde ejeren, og det ikke er muligt at få dem afsat. En obligatorisk mærkning vil gøre det muligt at pålægge ansvaret for katten hos den retsmæssige ejer og ikke hos de frivillige organisationer”, siger formand Carsten Jensen.

Neutralisering kan bremse udvikling
Den store bestand af herreløse katte kan også kontrolleres bedre. Hvis man ikke er villig til at tage ansvar for kattekillinger, så skal man lade sin kat neutralisere, hvis den færdes udenfor.

”Oplysning om neutralisering af private såvel som vildtlevende katte er i sidste ende den eneste vej frem. Dette skal ske i samarbejde mellem borgere, dyrlæger og dyreværnsorganisationer, og staten skal på banen. Staten bør afsætte penge til at få neutraliseret vildtlevende katte fordelt over hele Danmark”, siger Fransiska Jacobsen, kommunikationschef hos Inges Kattehjem.

Også hos Kattens Værn opfordrer man til at neutralisere.
”Det er i høj grad politikerne, der skal tage ansvar i form af en kattelov, der både forpligter til mærkning og neutralisering af tamkatte. Mens vi venter på politisk handling, starter det hos katteejerne, der bør mærke og neutralisere allerede nu, siger Mogens Wilbert, direktør i Kattens Værn.

Vi skal alle hjælpe
Fælles for alle organisationerne bag kampagnen er et ønske om en lov for katte, som de mener er første skridt på vejen. Derfor har de udfærdiget og sendt en handlingsplan til fødevareministeren og kommunerne.

”De store problemer med herreløse katte er i princippet alles ansvar. Vi har brug for langt større ansvarlighed hos katteejere, og for at få defineret hvornår en kat betragtes som en ejerkat. Vi har brug for, at kommunerne tager ansvar, og ikke blot overlader det til dyreværnsforeningerne, og vi har brug for at politikerne lytter til os og lovgiver på området. Kun ved fælles indsats kan vi løse den store udfordring”, siger internatbestyrer i Dansk Dyreværns Aarhus Anne Trane.

Fra Kattens Værn lyder også en opfordring til danskerne:
”Jeg vil opfordre alle til at holde øje med kattene i nærområdet. Ser de ud til at have det godt? Hvis ikke, er det på tide at reagere. Ikke først, når de er på nippet til at dø af sult, eller er blevet så syge, at man ikke kan undgå at se det, selvom man står med lukkede øjne. Hvis vi alle tager ansvar for de katte, der er i Danmark, vil vi kunne vende den negative udvikling”, siger Mogens Wilbert.

Fakta:
Dyreværnsorganisationernes handlingsplan indeholder forslag til en kattelov, der blandt andet gør mærkning og registrering obligatorisk.

Handlingsplanen er sendt til fødevareministeren, til kommunerne, til Kommunernes Landsforening og alle dyrevelfærdsordfører.

Der er ca. 650.000 ejerkatte i Danmark. Derudover er der en bestand af vilde, herreløsekatte på op mod 500.000 katte.

Herreløse katte har ingen ejer, der hjælper dem, når de eksempelvis er syge, kommer i nød, ligesom der heller ikke er nogen, der sørger for, at kattene neutraliseres, så de ikke formerer sig og bliver til endnu flere herreløse katte.

Dyreværnsorganisationerne oplever alle flere og flere henvendelser om herreløse katte i nød.

De mange katte i nød koster dyreværnsorganisationerne mange penge. Kattens Værn bruger årligt omkring tre millioner kroner på herreløse katte, Dansk Dyreværn Aarhus bruger over en million kroner, og Dyrenes Beskyttelse bruger ca. 26 millioner kroner.

DANMARK SVIGTER KATTENE
Danmarks dyreværnsorganisationer samt dyrlægerne sætter i denne uge fokus på Danmarks store katteproblem. Der er nemlig langt flere katte i Danmark, end de frivillige organisationer kan hjælpe.

I en række af fem artikler delt ud over uge 39 fortæller organisationerne om de mange problemer og udfordringer, der er forbundet med Danmarks store katteproblem.

Foreningerne bag er Kattens Værn, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Dyreværn Aarhus, DOSO, Inges Kattehjem, Dyrefondet, Dansk Katteregister, Det Danske Katteregister og Den Danske Dyrlægeforening.

KONTAKTPERSONER:
Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen, 50 60 73 80
Kattens Værn, Mogens Wilbert, 40 42 76 18
Dansk Dyreværn Aarhus, Anne Trane, 87 33 44 40
Det Danske Katteregister, Vibeke Haslund, 23 34 48 97
Inges Kattehjem, Jørgen S. Petersen, 44 85 35 55
Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen, 27 80 17 24

Forlang frie søer

KAMPAGNE FOR AT SÆTTE SØERNE FRI

Forestil dig følgende…

En so er fikseret i 21 uger om året, hvilket svarer til 40 % af dens levetid.

Mangel på halm og beskæftigelsesmuligheder giver stress og stereotyp adfærd.

Skuldersår og andre sår opstår, fordi soen ligger direkte på et goldt cementgulv eller støder mod metalbøjlerne, som fikserer hende.

250.000 søer destrueres årligt, fordi de er så elendige, at slagteriet ikke vil have dem.

Læs mere og skriv under her:

http://www.dyrenesvenner.dk/httpwwwdyrenesvennerdkhttpmononetv2d2

20 års jubilæum i Næstved den 26. maj 2013

Inges Kattehjems afdeling i Næstved fylder 20 år i 2013. Det fejrer vi

Søndag d. 26 maj kl. 11.00 – 14.00

Vi byder på kaffe og lidt til den søde tand, en lille konkurrence hvor der vil være chance for at vinde en fin præmie, og der vil være nogle rigtigt fordelagtige tilbud.

Resten af ugen vil der også være tilbud, der er værd at køre efter.

Så kom og besøg os og se vores nye lokaler, få en hyggelig snak og et godt tilbud med hjem.

Ny adresse:  Kasernevej 1, 4700 Næstved

Støt dyrevenners ytringsfrihed

Formanden for DOSO (DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation) har ordet:

“Som dyrevenner er vores fornemste opgave at give en stemme til dyrene, som ikke kan tale selv. Men en rystende dom fra Østre Landsret har vakt opsigt og bekymring og sendt danske dyrevenner på barrikaderne. Foreningen Anima er blevet dømt for at kalde billeder af mink med store sår for dyremishandling og skal betale en helt urimelig godtgørelse til næstformanden i Kopenhagen Fur. Det er en alvorlig trussel mod alle dyrevenners ytringsfrihed, derfor støtter DOSO (DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation) en indsamling for at hjælpe Anima.

Er dyr med afbidte lemmer ofre for dyremishandling?
Da TV-Avisen i 2011 kunne afsløre forholdene på minkfarme rystede det Danmark. Billederne viste dyr med blodige sår og afbidte lemmer, samt døde dyr i burene. Anima kaldte billederne for grov og grusom dyremishandling. Det fik næstformanden i Kopenhagen Fur til at sagsøge Anima for injurier.

Vores ytringsfrihed er under pres
Da sagen kom for byretten var kendelsen dog helt klar. Dyreværnsforeninger har ret til at sige deres mening om billeder af skadede dyr. Anima blev frifundet og pelsdyravlerne skulle betale sagens omkostninger. I Landsretten blev resultatet dog det modsatte. Anima skal nu betale 160.000 for at sige deres ærlige mening.
Anima var langt fra alene om sine udtalelser. Flere politikere og medier kaldte bil-lederne for dyremishandling. Alligevel er Anima de eneste som er blevet sagsøgt.
Vi mener sagerne er et forsøg på at kvæle dyreværnsforeninger, der retter et kritisk blik mod en stor industri i Danmark. Det må de ikke få lov til!

Vi stopper ikke her
Vi kan ikke leve med ikke at kunne tale dyrenes sag åbent og ærligt. Sagen skal nu for Højesteret. Alligevel skal godtgørelsen betales nu. Med din hjælp kan vi vise, at vi ikke lader os kue og fortsat vil kalde en spade for en spade.

Støt landsindsamlingen ved at bruge girokortet herunder, eller på reg 5328 konto 0246056. Med din hjælp kan vi fortsat sikre dyrene en stærk og ukuelig stemme.

Tak for din hjælp

Peter Mollerup,
formand for DOSO”