Nyt blad på gaden – maj 2014

Så er Inges Kattehjems nye medlemsblad på gaden – lige til at downloade herfra hjemmesiden og læse som gratis pdf. Du kan også bruge den smarte bladrefunktion.

Læs om Kattehjemmets arbejde for Danmarks udsatte og svigtede katte

Få gode tips og idéer til din egen kat

Læs dyrlægens spændende artikel og bliv klogere på kattesyge

Bliv inspireret til selv at hjælpe kattene

… og meget, meget mere.

 

Bladet finder du HER

Vi bygger om i Glostrup

Vores lille afdeling på 1. salen bliver flyttet ned ved siden af de store afdelinger i stueplan. Det bliver meget lettere for os at klare alle de daglige opgaver, når alle afdelinger er i samme plan. Og kattene får endnu mere plads.

Men bare rolig – trods byggerod kører vi for fuld kraft, som vi plejer!

Billedet forestiller den ene af vores store afdelinger, som samtidig får noget af en ansigtsløftning.

Vi glæder os til at byde velkommen til vores “opgraderede” afdelinger.

Mange hilsner

alle os på IK i Glostrup

Ombygning

 

Vinderne af jubilæumskonkurrencen i Næstved

Så er vinderne af vores 20 års jubilæumskonkurrence i Næstved den 26. maj 2013 fundet. De er udtrukket af Sarah Beck fra Falke Dyreklinik.

Søren Birch Jensen fra Næstved løb med førstepræmien: En lækker wok.

Andenpræmien gik til Tina Gamst fra Haslev: 3 1/2 kilo foder fra Royal Canin

Og tredjepræmien, som udløste 2 flotte Hunter skåle, gik til Janni Kongsgaard fra Holme Olstrup

Vinderne har fået direkte besked. Vi ønsker tillykke.

Forlang frie søer

KAMPAGNE FOR AT SÆTTE SØERNE FRI

Forestil dig følgende…

En so er fikseret i 21 uger om året, hvilket svarer til 40 % af dens levetid.

Mangel på halm og beskæftigelsesmuligheder giver stress og stereotyp adfærd.

Skuldersår og andre sår opstår, fordi soen ligger direkte på et goldt cementgulv eller støder mod metalbøjlerne, som fikserer hende.

250.000 søer destrueres årligt, fordi de er så elendige, at slagteriet ikke vil have dem.

Læs mere og skriv under her:

http://www.dyrenesvenner.dk/httpwwwdyrenesvennerdkhttpmononetv2d2

20 års jubilæum i Næstved den 26. maj 2013

Inges Kattehjems afdeling i Næstved fylder 20 år i 2013. Det fejrer vi

Søndag d. 26 maj kl. 11.00 – 14.00

Vi byder på kaffe og lidt til den søde tand, en lille konkurrence hvor der vil være chance for at vinde en fin præmie, og der vil være nogle rigtigt fordelagtige tilbud.

Resten af ugen vil der også være tilbud, der er værd at køre efter.

Så kom og besøg os og se vores nye lokaler, få en hyggelig snak og et godt tilbud med hjem.

Ny adresse:  Kasernevej 1, 4700 Næstved

Støt dyrevenners ytringsfrihed

Formanden for DOSO (DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation) har ordet:

“Som dyrevenner er vores fornemste opgave at give en stemme til dyrene, som ikke kan tale selv. Men en rystende dom fra Østre Landsret har vakt opsigt og bekymring og sendt danske dyrevenner på barrikaderne. Foreningen Anima er blevet dømt for at kalde billeder af mink med store sår for dyremishandling og skal betale en helt urimelig godtgørelse til næstformanden i Kopenhagen Fur. Det er en alvorlig trussel mod alle dyrevenners ytringsfrihed, derfor støtter DOSO (DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation) en indsamling for at hjælpe Anima.

Er dyr med afbidte lemmer ofre for dyremishandling?
Da TV-Avisen i 2011 kunne afsløre forholdene på minkfarme rystede det Danmark. Billederne viste dyr med blodige sår og afbidte lemmer, samt døde dyr i burene. Anima kaldte billederne for grov og grusom dyremishandling. Det fik næstformanden i Kopenhagen Fur til at sagsøge Anima for injurier.

Vores ytringsfrihed er under pres
Da sagen kom for byretten var kendelsen dog helt klar. Dyreværnsforeninger har ret til at sige deres mening om billeder af skadede dyr. Anima blev frifundet og pelsdyravlerne skulle betale sagens omkostninger. I Landsretten blev resultatet dog det modsatte. Anima skal nu betale 160.000 for at sige deres ærlige mening.
Anima var langt fra alene om sine udtalelser. Flere politikere og medier kaldte bil-lederne for dyremishandling. Alligevel er Anima de eneste som er blevet sagsøgt.
Vi mener sagerne er et forsøg på at kvæle dyreværnsforeninger, der retter et kritisk blik mod en stor industri i Danmark. Det må de ikke få lov til!

Vi stopper ikke her
Vi kan ikke leve med ikke at kunne tale dyrenes sag åbent og ærligt. Sagen skal nu for Højesteret. Alligevel skal godtgørelsen betales nu. Med din hjælp kan vi vise, at vi ikke lader os kue og fortsat vil kalde en spade for en spade.

Støt landsindsamlingen ved at bruge girokortet herunder, eller på reg 5328 konto 0246056. Med din hjælp kan vi fortsat sikre dyrene en stærk og ukuelig stemme.

Tak for din hjælp

Peter Mollerup,
formand for DOSO”

Forsøgsdyrenes Dag den 24. april

Forsøgsdyrenes Dag bliver i år markeret med et spændende seminar, som man gratis kan deltage i.

Arrangementet foregår i auditoriet i Københavns Zoologiske Have, Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg

Tidspunkt: Onsdag den 24. april kl. 10.00 – 15.30

Tilmelding på www.dyrenesbeskyttelse.dk/forsoegsdyrenes-dag-2013

Tilmeldingsfrist den 21. april 2013

Kom og hør og mød:

Erwin Roggen, Ph.D., Science Manager, Novozymes A/S taler om alternativer til dyreforsøg – og flaskehalsene.

Dr. Irmela Ruhdel, Deutscher Tierschutzbund, Tyskland taler om status på situationen vedr. alternativer i Tyskland

Mette Gjerskov, Fødevareminister, Danmark taler om forsøgsdyr og alternativer i Danmark

Nick Jukes, B.Sc., InterNICHE co-ordinator, Storbritannien taler om alternativer inden for undervisning.

Forsøgsdyrs Cafe, kl. 15.30-?

Fortsæt den spændende debat, bliv klogere på alternativerne, og nyd den hyggelige stemning.

Deltag i workshops:

InterNICHE’s lånesystem v/Nick Jukes; Træning af forsøgsdyr v/Dorte Bratbo Sørensen, lektor, Ph.D., KU SUND og dyrepasser Heidi Henningsen, AnimalAction.dk; Miljøberigelse i rottebure v/Helle Nordahl Hansen, DVM, Novo Nordisk; Flaskehalse ved udvikling af alternativer v/Erwin Roggen; Bioetik v/Mickey Gjerris, lektor, Ph.D., KU SCIENCE; m.fl.

Kæledyrsmesse i Fredericia 16. – 17. marts 2013

KÆLEDYRSMESSEN ”VILD MED DYR” I FREDERICIA DEN 16. OG 17. MARTS 2013

Inges Kattehjem er atter i år at finde med en stand på årets største messe for alle, der interesserer sig for kæledyr.

Vi har engageret en professionel ansigtsmaler, så børnene gratis kan blive sminket som en rigtig kat, og så har vi besøg af en dygtig kattetræner, som har sine egne to dejlige perserkatte med og giver gode tips til, hvordan man opdrager katten derhjemme. Desuden kan man selvfølgelig få en snak med vores ansatte og frivillige og hilse på et par af de skønne katte fra vores afdeling i Odense. Vi hører også gerne fra folk, som vil hjælpe os i gang med vores kommende afdeling i Jylland.

Vi håber, I kigger forbi vores stand; vi lover, det ikke bliver kedeligt.

Læs mere om kæledyrsmessen her: Vildmed2013.dk

Ny afdeling i Næstved

Vores afdeling i Næstved, som vi har haft siden 1993, er flyttet til nye og bedre lokaler.

Vores nye adresse er:

Kasernevej 1
4700 Næstved

Åbningstiderne er de samme som altid:

Tirsdag kl. 15.00 – 18.00
Torsdag kl. 15.00 – 18.00
Søndag kl. 11.00 – 14.00

Telefontid: Alle hverdage fra kl. 13.00 – 15.00 på telefonnummer 70203550

 

Vi håber at hilse på mange nye som gamle kunder, og vi inviterer snart til åbent hus. Følg med her på hjemmesiden under “Nyheder” om hvornår.

susan_n_k@tele2adsl.dkingeskattehjem2