I killingernes tegn Sønderjylland

I killingernes tegn Sønderjylland

Ligesom hos alle øvrige dyreværnsforeninger har det i Sønderjylland i de sidste måneder stået i killingernes tegn, og det er desværre ikke slut endnu. Vi har modtaget rigtig mange dumpede missemødre med killinger og killinger der er fundet enkeltvis. Vores internat er fyldt til bristepunktet og vi har p.t. venteliste til en plads i internatet. Vi må desværre hele tiden vurdere hvilken kat/katte der er i størst akut nød.

Hjertegribende  historier

Her er et par historier om nogle af vores missemødre og killinger.

Ronja havde i en periode holdt til på Hammelev Skole, hvor børnene havde fodret hende med deres madpakker.  En dag fødte hun pludselig  3 killinger i et lille skur på legepladsen. Ronja og hendes killinger Emma, Alberte og Sofie  kom selvfølgelig omgående ind i internatet og fik  trygge og gode forhold.

Tiger blev fundet dumpet i en container på Skærbæk genbrugsplads. Et af vores medlemmer arbejder på genbrugspladsen og fik transporteret Tiger til genbrugspladsen i Toftlund. Vores sekretær hentede Tiger og efter en nat hjemme hos hende og et grundigt dyrlægetjek den efterfølgende morgen kom Tiger ud til en missemor og mange ”nye” søskende i internatet. Tiger viste sig efterfølgende at være en Tigerinde…

Fighter blev fundet i Agerskov på en ejendom, som ligger ude på landet, hvor der er rigtig langt til de nærmeste naboer. Hvordan han er havnet der, kan vi kun gisne om. Fighter havde brandsår og brandmærker på poterne da han blev fundet. Fighter er måske ved et uheld blevet slæbt efter en bil ? Eller det der er endnu værre…

Tarzan og hans 3 søskende blev fundet i et udhæng på en ejendom – skrigende af sult ca 8 dage gamle. Trods ihærdig eftersøgning, var det ikke muligt at finde missemor. Tarzan, Peanut, Puma og Samson kom ind i internatet, hvor vores fantastiske missemor Pjevs  tager sig rigtig godt af Tarzan og hans søskende. Det har været nødvendigt at give de 4 killinger sutteflaske 3 gange om dagen for at være sikre på, at de fik nok at spise. Vores næstformand har nærmest boet i internatet i den periode og har gjort et fantastisk stykke arbejde. Vi  håber og tror på, at de på trods af en dårlig start på livet, vil få et fantastisk katteliv, når de bliver store nok til at forlade internatet.

Kø ved internatet

Vi troede ikke vores egne øjne – men det er rigtigt!  Der har været kø udenfor internatet!  Vi er utroligt glade for at der har været- og stadigvæk er  stor efterspørgsel efter vores dejlige killinger.  Ca 85% af alle killinger er reserveret og deres nye familier venter kun på at deres nye familiemedlem /familiemedlemmer  bliver store nok til at blive neutraliseret m.v. og kan komme med  hjem. De kommende katteejere har været utroligt flittige til at besøge netop deres lille nye familiemedlem /familiemedlemmer. Det har været en fornøjelse! Og det er en endnu større fornøjelse at se og læse alle de positive tilkendegivelser vi får efterfølgende:  mails – SMS – billeder og videoer på Facebook – ja nogle af vores katte har endda fået egen Facebook side det  er da fornemt!

Flere af vores ungkatte har også fået nyt hjem hen over sommeren. Vi er utroligt glade for den store opbakning vi får og vi er meget glade for,  at så mange vælger at give en herreløs kat en ny chance.

Tusind tak til alle vores fantastiske frivillige. Det er et meget stort arbejde når vi har så mange killinger i internatet og I gør en forskel hver eneste dag.

 

 

Killinger, efterladte katte og pension i Glostrup

Killinger, efterladte katte og pension i Glostrup

Højsæson med killinger, efterladte katte og pension er for alvor skudt i gang på vores afdeling i Glostrup. Den kører fra midt juni frem til start september og er den periode, hvor vi har allermest travlt.

For det første er det ferietid og på afdelingen i Glostrup har vi en tilhørende kattepension hvor vi passer folks katte. I denne periode har vi op til 110 katte af gangen. Det er dog indtægten herfra, der driver en stor del af vores arbejde for herreløse katte.

Ferietid byder også på katte, hvis ejere ikke ønsker at betale omkostningerne ved at sende deres kat i pension og i stedet lukker katten ud. Nogle gange er det desværre lejlighedskatte, som aldrig har været ude før og derfor forvilder sig væk. Dem har vi desværre fået rigtig mange af i år. De fleste bliver aldrig hentet igen, hvilket efterlader det op til os dyrepassere at finde nye hjem til dem.

Killingesæsonen rammer ind i samme periode. Det er ikke unormalt at vi når op på 300 killinger på en sæson i alle aldre og størrelser, nogen med deres mor, andre desværre uden. Er killingerne under 12 uger, hvilket de som oftest er, bliver de sendt ud til en af vores frivillige plejefamilier, der lægger hus og omsorg til de små, indtil de er store nok til at returnere til kattehjemmet og få nye hjem.

Heldigvis er omfanget af særligt slemme sager, væsentlig mindre i forhold til den første periode af året. Vi har dog desværre haft et par stykker:

LUSKE:

En formiddag i august bemærkede en medarbejder en sølvfarvet Volvo der kørte ned mod kattehjemmet, men vendte rundt igen. Det er dog ikke unormalt at folk kører ned og vender, eller finder ud af de kommer uden for åbningstid og kører igen. Ca. 10 min senere går medarbejderen ud igen for at slå græs og opdager der står en transportkasse der bevægede sig. Disse afsatte katte på vores område kalder vi morgengaver. Vi ved aldrig hvad vi kan forvente at finde i dem. Denne gang var det en smuk vildtfarvet ca. 4 måneders gammel hankilling vi døbte Luske.  Vi skrev historien på vores facebookside. Opmærksomheden var enorm og Luske fik nyt hjem dagen efter.

CONTAINERKILLINGERNE:

En middag i juni får vi besøg af to politibetjente, der bragte 4 killinger ind til os, dumpet i en affaldscontainer.

Killingerne var ca. 2 uger gamle og fyldt med utøj og øjenbetændelse. Til trods for en ihærdig indsats og fundet af en katteplejemor der tog dem til sig, lå de desværre alle døde i buret morgenen efter. Ingen ved hvor lang tid de havde opholdt sig i containeren uden vådt og tørt, men det er ultimativt det, der har forårsaget deres bortgang. Det var en frygtelig sag og visheden om at der er en kattemor derude et sted der mangler sine små killinger, er ikke til at bære.

PJUSKE

Pjuske blev indleveret til os fra et kollektiv, der ikke kunne have hende mere, da hun blev stresset af de mange mennesker omkring hende.

Hun er en smuk, 4 årig, semilanghåret sort/hvid hunkat, som vi var sikre på hurtigt ville finde en ny familie.

Månederne gik dog og pjuske var skiftesvis i vores løbegård og få frisk luft og vores kontor med masser af menneskekontakt. Det var en gåde for os, hvorfor ingen valgte hende.

Hun endte med at være hos os i 4 måneder, hvilket er det længste for en kat i kattehjemmets historie. Men dagen oprandt en søndag i August, hvor en meget sød familie hilste på hende. Der var øjeblikkelig kemi og de tog hende med hjem. Man kan roligt sige at medarbejdere og frivillige havde en lille tåre i øjnene, da vi sagde farvel.

 

 Artiklen er skrevet af Christina Christensen Agerskov, dyrepasser på Inges Kattehjem.

 

 

 

Herreløse katte i Guldborgsund står for tur

Herreløse katte i Guldborgsund står for tur

Kattemødre ligger rundt omkring på havnen, mens deres killinger løber rundt og leger. Der er katte ved supermarkederne og de bliver fodret ved husene af velmenende mennesker. Fælles for mange af kattene i Guldborgsund er, at der ikke er nogen, der tager ansvar for dem. De er herreløse.

Herreløse katte på Bøtø.
Herreløse katte på Bøtø.

Guldborgsund Kommune har ligesom Lolland mange herreløse katte og ingen aftaler om, hvem der skal tage sig af dem. Nu har en gruppe borgere besluttet, at det skal være nok og at kommunen må indgå en aftale med Kattens værn om indfangning af herreløse katte. Indtil videre har de indsamlet 1.171 underskrifter.

”Det er voldsomt hernede med vildtlevende katte. Jeg knokler, men interessen falder og det er svært at få folk engageret,” fortæller Jeanette Vellier, der for et år siden tog initiativ til underskriftindsamlingen og Facebook gruppen ’Vildkatte i Guldborgsund’.

På Facebook siden annoncerer Jeanette Vellier efter plejefamilier til kattemødre med killinger og killinger uden mødre, som hun har fundet. Hun har også fået samlet lidt penge ind til neutralisering af herreløse katte. For tiden søger hun plejefamilier til fire killinger og to missemødre. Hun prøver også at finde hjem til 3-4 kattemødre og deres killinger, som ligger ved havnen uden, at der er nogen, som vil vedkende sig dem. Forleden fandt hun en død killing i en skraldespand.

Inges Kattehjem får mange henvendelser om herreløse katte i Guldborgsund. I perioden 2006-2016 har der kun været 30 katte fra Guldborgsund til adoption i Glostrup eller Næstved, da kattehjemmet enten ikke har haft plads eller folk synes, at der er for langt at køre.

 

Behov for hjælp til indsats for herreløse katte

guldbordsund_havn2
Herreløse kat ved havn.

Jeanette Vellier har altid hjulpet katte og har også tidligere adopteret en kat fra Inges Kattehjem, som hun havde i 14 år. Men hun ville gerne gøre mere. Derfor startede hun Facebook gruppen. Hun har også gjort opmærksomme på de herreløse katte i avis og radio.

”Jeg følte ikke, at jeg kunne gøre nok. Jeg blev nødt til at få noget hjælp,” siger Jeanette Vellier.

Hun tog kontakt til Kattens Værn og fandt ud af, at der ikke var nogen samarbejdsaftale mellem kommunen og Kattens Værn om indfangning af herreløse katte. Det betød, at borgerne selv skulle betale for en evt. indfangning, neutralisering og overlevering af en herreløs kat – og det er der ikke mange, der er villige til.

 

Her kan du se nogle af de katte og killinger, som Jeanette har hjulpet: Herreløse katte i Guldborgsund.

 

Ansvar for egne katte kræver holdningsændring

En aftale ville hjælpe på situationen for herreløse katte, men ikke nødvendigvis for neutralisering af folks egne katte i Guldborgsund.

”Det ville gøre det lettere for folk at ringe om herreløse katte, hvis de ikke skulle betale for det. Det er værre med deres egne katte. De forstår ikke det med neutralisering og vil ikke betale for det. Det er jo bare en kat,” siger Jeanette Vellier.

Hun har nu allieret sig med et kattehjem i Kalundborg, der kan tage flere af de halvvilde killinger og deres mødre, socialisere dem, og få adopteret dem ud til gode hjem.

 

Artikel skrevet af Annette Birch. Billeder af Jeanette Vellier.

Det bedste er at have nogen at komme hjem til

Det bedste er at have nogen at komme hjem til

Balou og Freja trives godt i Rafals lille to-værelses lejlighed på Amager.

freja 2 (2)
Freja.

”Jeg vil gerne have lov at fortælle, hvor glad og taknemmelig jeg er for at have fået de to skønne guldklumper. De er sjove, Balou er ret fascineret af vand og han elsker at lege med det. Noget af det bedste Freja ved er at lege med en papirkugle,” fortæller Rafal Kukula Raneri Tokarski-Uldahl, der adopterede Balou og Freja d. 6. november 2015.

”Jeg synes, at det er hyggeligt at have nogen at komme hjem til og de er der altid – også hvis man har haft en dårlig dag.”

Hans familie har haft katte så længe hun har været til og han kunne derfor ikke forestille sig ikke at have katte omkring sig. Så da han flyttede hjemmefra, ventede han seks måneder – for at have tiden til dem – og begyndte så at kigge nærmere på adoptionskatte. Da mange af hans families katte var kommet fra Inges Kattehjem, var det det naturlige sted at begynde.

Det skulle være to voksne katte

balou 2 (2)
Balou.

Da Rafal første gang så Balou og Freja på Inges Kattehjems hjemmeside, vidste han, at det skulle være de to. De var vant til at gå sammen og voksne, hvilket er en stor fordel, da han arbejder og de derfor skulle kunne være alene hjemme. Et indtryk, som han kun fik forstærket, da han var ude at se dem.

”De var søde og rolige. Balou var mere imødekommende end Freja som er lidt tilbageholdende. Sådan er det til dels stadig, ,” fortæller Rafal.

Hjemturen gik fint. De miavede lidt, men de stod med front imod hinanden i deres transportkasser. Det gik fint. Rafal viste dem med det samme kattebakkerne, så de vidste hvor de stod. Ellers fik de lov til at benytte hele lejligheden.

To små charmerende banditter

Freja gemte sig meget i den første tid, mens Balou var meget nysgerrig og kælen. Rafal var hjemme hos dem de første par dage, så de kunne lære hinanden at kende – og freja og balou 3der gik da heller ikke lang tid, før også Freja tøede op.

”Freja er meget mere tryg og livlig nu end dengang. Hun har dog stadig det lidt forsigtige over sig, når der er fremmede eller ved høje lyde,” fortæller Rafal.

En af de største udfordringer er, at være på forkant med deres narrestreger, for eksempel kan man ikke lade en pakke brød ligge på køkkenbordet, så ligger den i småstykker på gulvet et par minutter efter. Han skal altid huske at lukke vinduerne og hans familie mener, at han køber for meget legetøj og kradsetræer til dem. Til gengæld prøver han at få sin familie til at forstå, at de ikke må købe og give dem godbidder hele tiden.

Rafal har absolut ikke fortrydt at have fået Balou og Freja.

”Det bedste er at have nogen at komme hjem til. De er altid glade og frække og vi deler både stort og småt,” siger Rafal.

 

Skrevet af Annette Birch. Billeder af Rafal Kukula Raneri Tokarski-Uldahl.

 

 

Et liv med katte fra Inges Kattehjem

Et liv med katte fra Inges Kattehjem

Laban vil gerne være med overalt – om det er i køkkenet, øverst på brændestablen, eller i haven. Han har sammen med Heidis to andre katte været en fast del af Heidis liv siden hun hentede dem fra Inges Kattehjem.

”Vi ville ikke være vores tre katte foruden,” fortæller Heidi Bethina Rytoft.

Heidis liv har i over 25 år været fyldt med katte, som hun har adopteret fra Inges Kattehjem. Hun ville derfor også gerne fortælle om dem, da hun deltog i Facebook konkurrencen i juni.

Han så tynd og sørgmodig ud

Laban
Laban.

Laban kom til Heidi i efteråret 2002. Hendes forrige kat, Lewis var lige død, og det var egentlig ikke meningen, at de skulle have en ny kat lige med det samme. Men alligevel gik turen til Inges Kattehjem den førstkommende weekend. Her sad en 1-årig sort/hvid handkat, som var grøn der hvor han burde være hvid pga. øretatoveringsfarven.

”Det var en tynd og sørgmodig dreng. Ham fik vi med hjem og han kom til at hedde Laban,” fortæller Heidi.

Laban fandt hurtigt sin plads sammen med deres kat Lulu, der også kom fra Inges Kattehjem. Det var hende, der bestemte, men så længe han fik lov at putte med hende, når han havde brug for en lur, var han godt tilfreds.

 

Først Lewis, derefter Lulu

Lewis og Lulu.
Lewis og Lulu.

Heidi fik sin første kat fra Inges Kattehjem, Lewis, i 1989. På Glostrup-afdelingen så hun en lille 12-ugers grå killing, som bestemt skulle med hende med hende hjem.

”Lewis faldt hurtigt til og var mors kat. Da min datter kommer til verdenen i 1990 blev han en rigtig vagtkat, der passede godt på hende, når hun sov på sofaen, i barnevognen eller på sengen,” siger Heidi.

Men som årene gik, virkede det som om Lewis havde brug for selskab, og i 2001 besluttede Heidi at få en kat til, der kunne holde ham med selskabet. Så turen gik igen til Inges Kattehjem i Glostrup. Her faldt Heidi med det samme for den 1½ år gamle Lulu.

”Her sidder der en grå dame og kigger bedende på mig. Da jeg tager hende ud, spinder hun højt og dejligt, og jeg tvivlede aldrig på, at hun skulle med mig hjem,” siger Heidi.

Lulu faldt til med det samme og hun og Lewis lærte at tåle hinanden, indtil Lewis døde i 2002.

Laban kommer til

Lulu og Laban havde det godt sammen. Om sommeren lå de på spisebordet på altanen og nød udsigten. Skaderne fandt hurtigt ud af, at misserne ikke kunne nå ud til dem.  De satte sig på altankasserne og ordnede fjerdragten, alt imens Lulu og Laban lå på den anden side og var svært utilfredse.

Laban også kaldet bjergeden (2)
Laban – også kaldet bjerggeden

I sommeren 2008 flyttede Heidi og hendes familie med de to katte i hus. De to katte fandt sig hurtigt til rette – på hver sin måde.

”Lulu var aldrig ret langt væk fra hun, hun var en tryghedskat og ville helst være der, hvor jeg var. Laban var mere modig og fandt hurtigt ud af, hvordan man fangede dyr som mus, fugle og frøer. Han kom altid hjem og viste den store fangst frem, inden den blev spist,” fortæller Heidi.

Vinteren er Labans bedste højtid. Det var hvådt og koldt, men sjovt at lege i, og juletræet kunne han bruge til kradsebræt og klatretræ. Gavernes fine bånd skulle tygges i og hvis pakken også kom med var det ekstra sjovt, ligesom han fik meget tid til at gå med at slå til julepyntet og lege med det nye legetøj på gulvet.

 

Laban bliver alene

det seneste billede af Laban
Det seneste billede af Laban.

Så i januar 2015 måtte Heidi en tur forbi dyrlægen og sige farvel til Lulu, da Lulus gigt i bagbenene var blevet for smertefuld for hende. Heidi mindes stadig de 14 år hun havde sammen med hende, når hun sætter sig på katteværelset, hvor hendes urne står. Laban mistede også en trofast ven, som han havde gået sammen med i 13 år.

”Det har været meget hårdt for ham. Han har sørget længe,” fortæller Heidi.

I dag fylder Laban snart 15 år, og alderen er ved at sætte sine spor. Laban har lige været forbi dyrlægen, fordi han har tabt sig meget og han spiser kun sin mad i små mængder. Så han har fået lagt fem portioner vand under huden og appetitstimulerende piller med hjem.

”Vi håber, at det hjælper, for vi ønsker ikke at sige farvel til den mest lækre og kærlige dreng endnu,” siger Heidi.

 

Af Annette Birch og Heidi Bethina Rytoft. Billeder af Heidi Bethina Rytoft.

 

 

 

Sofus blev adopteret lillejuleaften

Sofus blev adopteret lillejuleaften

Sofus er en 5-årig rødstribet hankat med en flot pels og store gule øjne, der nyder sit hjem i lejligheden i Næstved sammen med Else Marie og den yngre kat Zeus.

”Der er altid en, der bliver glad, når man kommer hjem. Han er så glad og spinder nemt. Han kommer altid over og skal se, hvad man laver,” siger Else Marie Munther.

Hun hentede Sofus på Inges Kattehjem lillejuleaften i 2012, da hendes daværende kat havde brug for selskab.

”Inges Kattehjem i Næstved hjalp med at vælge den helt rigtige til mig. Sofus er halvt perser og har et meget roligt sind, der passede fint til min anden kat,” sagde Else Marie.

Hun husker, at den dengang 8-måneder gamle Sofus virkede lidt betuttet, som han lå og så op på hende i sit bur på Inges Kattehjem. Men allerede samme aften lå han på skødet af hende og der gik heller ikke længe, før de to katte legede fint sammen.

Zeus kommer til

Desværre måtte hendes første kat senere aflives, fordi han angreb hende. Han havde også tidligere været aggressiv og det var desværre ikke blevet bedre med Sofus, selv om de to katte altid havde det godt sammen.sofus

Et stykke tid efter fik Else Marie Zeus, en 12 uger gammel killing. Sofus kiggede lidt på ham og prøvede at følge efter ham. Det var ikke helt let, da Zeus spurtede gennem stuen og skulle undersøge alt. Men snart legede de fint sammen.

I dag kan Else Marie ikke se, hvordan hverken hun eller Zeus kunne undvære Sofus.

”Jeg nyder ham 110 % og det samme gør hans bror,” siger Else Marie.

 

Skrevet af Annette Birch. Billeder af Else Marie Munther.

 

 

 

Daniela: Da alle sagde nej, sagde Inges Kattehjem ja

Daniela: Da alle sagde nej, sagde Inges Kattehjem ja

Daniela er fra Argentina og har været frivillig på Inges Kattehjem i 1½ år år. Hun blev frivillig, da hun elsker dyr, særligt katte. Da hun søgte Inges Kattehjem, blev hun taget imod med åbne arme.

”Folk her er meget søde. Jeg føler mig hjemme her. Jeg har også lært meget mere dansk,” siger 28-årige Daniela, der ellers arbejder som danselærer i København.

Daniela kom til Danmark for 2 ½ år siden, da hendes mand havde fået et job som videoprogrammør i et dansk firma. I begyndelsen havde hun ikke så meget at lave, så derfor søgte hun om at blive frivillige hos flere forskellige dyreværnsforeninger. Men de sagde alle sammen nej, fordi hun ikke talte dansk , men kun engelsk. Da hun sendte en ansøgning som frivillig til Inges Kattehjem, var hun ret sikker på, at hun igen ville få et afslag. Men hun blev glædeligt overrasket, da de på engelsk svarede, at det ikke var noget problem.

Dyrepasserne er gode til at lære fra sig

På Kattehjemmet fik Daniela hurtigt lært, hvordan hun skulle gøre rent og forholde sig til både rolige og sky katte. I begyndelsen kom hun to gange om ugen og efter behov, men efter hun startede på sprogskole og job, kommer hun en gang om ugen.  På Kattehjemmet fodrer hun kattene, gør rent i burene og støvsuger.

”Om morgenen giver jeg kattene mad. Jeg er ret sikker på, at de ved, at jeg kommer med mad, for når jeg kommer ind om morgenen, bliver de helt vilde. De elsker også, når jeg børster kradsetræerne,” siger Daniela og smiler bredt.

”Dyrepasserne her tog en uddannelse [om dyr], så de ved hvad de gør og ved, hvordan de skal lære fra sig. Det er utroligt, hvad jeg har lært siden jeg har været her,” siger Daniela.

Katte har altid fyldt meget

Daniela har ellers haft katte, siden hun var barn. Den første kat blev 17 år gammel og var meget rolig. Derefter havde hun en anden kat og også hunde.  Hun fortæller, at herreløse katte er et alvorligt problem i Argentina.

”Der er mange herreløse katte og hunde i Argentina. Men der er også mange internater, der går ud og redder dem fra gaden. I Argentina er det gratis at adoptere en kat og det er også gratis at få den neutraliseret, fordi herreløse katte er så stort et problem,” siger Daniela.

Siden hun er kommet til Danmark har hun adopteret to katte – en perserkat, der nu er syv år, og en rødstribet huskat, der nu er to år gammel. Perserkatten fik hun fra en dame, der ikke kunne have den pga. allergi og den anden fik hun som lille killing.

Lidt gør også en stor forskel for kattene

Daniela kan kun anbefale at være frivillig – også selv om man er lidt bange for katte eller ikke synes, at man har tid. Selv tre timer om ugen kan betyde en stor forskel for kattene.

”Det betyder ikke noget, hvis man er lidt bange for katte, for der er andre ting at lave end at tage sig af kattene. Man kan gøre rent eller rydde op. Før eller siden vil man lære, hvordan man håndterer de lidt mere sky katte, og så er man ikke bange mere,” fortæller Daniela.

Noget af det bedste Daniela ved er da også, når hun får en sky kat til at åbne sig op og kan begynde at kæle med den. Hun forklarer, at hun bl.a. lærte at kommunikere med de mere sky katte ved hjælp af lukke og åbne øjnene.

”De [sky katte] har også brug for at kunne være sammen med mennesker. Ellers vil de ikke kunne få et hjem,” siger Daniela.

 

Beboere hjælper herreløse katte i Farum

Beboere hjælper herreløse katte i Farum

Herreløse katte er en integreret del af det boligsociale arbejde i boligbyggeriet ‘Rustenborg’, der ligger i Farum Midtpunkt. Her har man valgt at oprette et katteprojekt som et aktivitetsprojekt under bestyrelsen. Katteprojektet tager sig af alle henvendelser og giver råd om herreløse katte i boligområdet.

”Hver gang der er en beboer, der kommer om herreløse katte, henviser vi dem til Katteprojektet. Det er et projekt, der er godkendt af beboerne,” siger Lise Buhelt fra Furesø Boligselskab, der administrerer området.

“Vi er ikke alene kendt [af beboerne]. Vi er anerkendt,” siger Asger Roth, som siden 2010 har kørt katteprojektet sammen med sin kone. Han understreger, at projektet kun opererer i Farum Midtpunkt, da de har et lille budget.

“Vi synes selv, at vi udfylder en plads og at vi også får kredit for den. Vores ejendomskontor støtter os på linje med deres egne medarbejdere.”

I dag virker katteprojektet som en integreret del af det sociale arbejde i boligområdet. I 2015 fangede de 15 katte, hvor seks katte blev afleveret tilbage til ejer og ni katte kom til Inges kattehjem. Indtil videre har de i 2016 fanget 12 katte, hvor otte blev afleveret tilbage til ejer og fire er kommet til Inges Kattehjem. Inges Kattehjem har samarbejdet med boligselskabet i over 10 år.

“Samarbejdet har fungeret upåklageligt. De har styr på tingene og hjælper en masse katte i Farum,” siger Christina Christensen Agerskov, der er dyrepasser på Inges Kattehjem.

Umærkede katte er herreløse katte
Når katteprojektet får en henvendelse fra en beboer om en kat, tager de derud, taler med beboeren og sætter fælder op. Når katten er fanget, bliver de checket for øremærkning eller chipmærkning med en scanner, som katteprojektet har fra Inges Kattehjem.

”Når vi får en henvendelse om en herreløs kat, fanger vi den ind og hænger opslag i blokke samt efterlyser den på vores hjemmeside og Facebook. Hvis den ikke er mærket, betragter vi den som herreløs og efter en 4-5 dage, afleverer vi den til Inges Kattehjem. Kattene skal være så kort tid hos os som muligt,” siger Asger Roth.

”Mange af kattene er søde og rare, men umærkede. Hvis ejeren ikke dukker op, er det bedste for dem at komme til Inges Kattehjem, så de kan få et nyt hjem,” siger Asger.

Asger viser det rum med to bure, hvor kattene sidder, når de er blevet fanget og enten venter på deres ejer eller på at komme videre til Inges Kattehjem. Her har de vand, mad, et sted at ligge og kattegrus, indtil de skal videre. Hvis ejeren kommer, skal han betale 100 kr. per påbegyndt døgn – en pris, der er overkommelig, men dækker omkostninger og minder ejeren om at passe bedre på sin kat næste gang. Hvis ejeren ikke kommer, kører Asger den efter 4-5 dage til Inges Kattehjem i sin bil. Katteprojektet betaler Inges Kattehjem 500 kr. per kat for sterilisering, mærkning og videreformidling

Kriser klares ofte på telefonen
Men mange gange kan situationen klares med telefonisk rådgivning, da flere katte dukker op af sig selv.

”Mange gange ringer de [beboerne] og siger, at Sorte Mis er stukket af. Vi fortæller dem, at den ofte kommer tilbage efter et par dage. Et par dage farum_katteprojekt_web4efter ringer de og siger, at Sorte Mis er kommet tilbage,” siger Asger.
Vi går forbi en af de steder, hvor en af kattedamerne fodrer kattene. Asger fortæller, at det er sværere at fange kattene, hvis de bliver fodret. Men de herreløse katte er også selv gode til at lære at undgå fælderne, særligt hvis de har været lige ved at gå en fælde en gang.

”Nogle katte er meget snedige. Vi havde en kat, der snuppede maden i fælden og derefter gik. Men vi fik fanget den til sidst ved at hænge en pølse fast, som den ikke kunne få fat i uden at fælden klappede,” fortæller Asger.

Ikke alle beboere bryder sig om katte
Boligbyggeriet blev opført i 1970erne som sociale boliger, liggende tæt som en by og med store lejligheder til en overkommelig pris. Det blev kaldt ’Rustenborg’, fordi det er bygget i metallegeringen Corten, der patinerer med et beskyttende underrustlag. I alt er der 1.645 lejeligheder, hvor de fleste er på 130 kvm, mens resten er 1-3 værelseslejligheder og er terrasseret med tre lejligheder ovenpå hinanden.

farum_katteprojekt_web1

”Vi dækker fire kvarterer med seks blokke i hver. Langt hovedparten af de herreløse katte fanger vi på blokkene. Det er hovedsageligt tamme katte, som har forvildet sig væk hjemmefra. Hvis de ikke er mærkede, anser vi dem for herreløse,” siger Asger Roth.

Asger Roth går forbi en legeplads med to krokodiller i træ og hilser på en ældre mand i hvide short og T-shirt , der går tur med en stor, muskuløs rottweiler. Hunden logrer og lader sig gerne kæle for. Asger peger mod bygningerne og forklarer, hvordan lejlighedernes opbygning i opdelte tagterrasser virker som en oplagt legeplads – i hvert fald hvis man ser på det med katteøjne. Der er da også fra tid til anden katte, der får forvildet sig fra den ene lejlighed til den anden.
”Det skaber forvirring, hvis katten smutter ind i en af de andre lejligheder,” siger Asger Roth.farum_katteprojekt_web2

Han fortæller, at han en gang fik en opringning fra en dame, som sagde, at der var en kat inde i hendes skab. Hun turde ikke selv få den ud.

”Jeg bliver bare så bange for de kløer,” sagde hun og holdt afstand, selv da han havde fået den ud og sad og kælede for den.

En anden gang blev katteprojektet tilkaldt af en oprevet moder, da en bortløben kat var vandret over på en altan, hvor der stod et lille barn i barnevogn. Moderen var oprevet over, at katten kom i nærheden af barnet, så Katteprojektet fik fjernet katten. Naboer kan klage til boligselskabet, hvis de er meget trætte af en kat. De spørger så katteprojektet. Asger har dog kun oplevet, at det er sket en gang. Men der kunne de ikke gøre noget ved det, for damen ville ikke have foder på terrassen og så var det umuligt at få lokket katten i fælden.

Katteprojektet forebygger nabokonflikter
Der er også andre beboere, som ikke er nær så glade for kattene, og katteprojektet bliver ofte tilkaldt for at undgå nabostridigheder. Med beboere fra 42 forskellige nationer er der mange forskellige holdninger til katte.

”Gennemgående er det meget søde og omgængelige mennesker. Vi har kultursammenstød, men det er noget vi løser.”
Asger viser vej gennem en udhuling i væggen og viser et åbent rum omgivet af beton, hvor han fandt en kat, helt drænet og afkræftet. Der havde været en plade for åbningen, så den ikke kunne komme ud. Den viste sig også at være noget aggressiv.

”Vi fik fanget den og taget den med hjem. Da den havde fået mad, ville den slå mig ihjel. Vi fik den aflivet,” fortæller Asger.

Utilpassede unge kan være onde ved kattene
Rummet bliver ellers brugt af unge utilpassede i området til at ryge hash.

”Så er der de utilpassede unge og det er ligegyldigt om de er gule, grønne eller blå. Vi har set så meget, bl.a. har de klappet fælder sammen, så vi ikke kunne fange kattene. Vi prøver at imødegå det ved at gøre fælder utilgængelige ved f.eks. at spærre dem inde i bur, så mennesker ikke kan komme til dem, oppe på terrasser, m.m.,” siger Asger.

“Det er dog vores opfattelse, at mange af dem, der laver alvorlig uro og skaber en utryg stemning i Farum Midtpunkt, slet ikke bor her. Der er ofte tale om personer udefra, som har venner og bekendte, der bor i Midtpunktet, og som kommer hertil og gør stedet ubehageligt og utrygt for flere af beboerne. Derfor er det også vigtigt, at Midtpunktets egne unge bliver gjort bekendt med, at de selv har et ansvar for, at deres gæster opfører sig ordentligt, når de er på besøg her.”

Af samme grund har flere blokke også en nabohjælp, som beboerne kan tilkalde, hvis der er uønskede elementer. Så kommer der andre og støtter op og får gelejdet ballademagerne væk. Hvis det går rigtig galt, koordinerer de med politiet. Det skaber en vis tryghed for beboerne. De har talt om, at det skulle være mere organiseret, men det er endnu ikke sket.

Bortløbne katte finder hjem igen
Vi ender tilbage i blokken, hvor der er sat op til loppemarked. Et par damer med tørklæder og lange nederdele går rundt og ser på tingene.

”Det at se kat og ejer blive genforenet, er det bedste. Du kan se det på dyret, at nu kommer dens ejer,” siger Asger Roth og tilbyder en stol og en sodavand.

Han fortæller, at de havde en meget sød kat, hvis ejer var kommet helt fra Stevns, men hvor ejeren var flyttet. Den var øremærket, så de fik fat i ejeren. Katten var på vej ud af buret, da den så den, men da ejeren sagde ’Her bestemmer jeg’, så satte katten sig ned. Manden prøvede med forskellige navne, men da han sagde det rigtige, så hoppede katten op i favnen på ham.

Heldigvis finder de fleste katte hjem igen inden katteprojektet når at fange dem og mange ejere finder også deres bortløbne kat, når katteprojektet først har fanget den.

Som Asger siger: ”De ved, hvor de kan finde os. ”

Her er nogle af de katte, som kom fra Farum projektet og som Inges Kattehjem har fundet nye hjem:

Bambi
Bambi
Buller
Buller
Fister
Fister

Rebecca: Som frivillig gør jeg en forskel for kattene

Rebecca: Som frivillig gør jeg en forskel for kattene

Rebecca er fra England og har været her i Danmark i seks år. Da hun er glad for katte, blev hun i januar frivillig på Inges Kattehjem.  Her gør hun rent, vasker op og fodrer kattene fire timer en gang om ugen.

”Jeg har altid elsket dyr, men altid været lidt bange for dem, så det har været godt for mig [at være her],” siger 26-årige Rebecca Neale på perfekt dansk.

Hun forklarer, at hun ikke er så bange for katte mere, fordi hun på Inges Kattehjem har blevet bedre til at skelne mellem om kattene er bange eller om de er vilde. Hvis de er bange, så hjælper det, hvis hun er rolig. Hvis de er lidt vilde, passer hun mere på.

Nu har hun selv to katte derhjemme, som hun fik fra dyreinternatet i Rødovre for fire år siden. De hedder Ernesto og Jean Pierre og er syv og otte år gamle. De er ikke søskende, men har været sammen hele livet.

Gør en indsats for kattene

Rebecca kom til Danmark efter at være blevet bachelor i antropologi. Hun arbejde i tre år og startede derefter på kandidatuddannelsen i antropologi, som hun blev færdig med sidste år. Da hun gerne ville have noget at lave, meldte hun sig som frivillig på Inges Kattehjem.

”Jeg kan lide, at jeg kan se resultater hurtigt. Det er klart, at jeg gør en forskel for kattene,” siger Rebecca og smiler.

Hun forklarer, at det især var dejligt at få noget praktisk at lave efter at have studeret i to år.

Introduktionen er rigtig god

De første par gange hun var på Kattehjemmet som frivillig, blev hun introduceret til opgaverne ved at følge en af dyrepasserne og se, hvordan de gjorde tingene.

”Alle er meget flinke og venlige. Jeg tror, at det er godt, at man går rundt med en anden, før man får lov at prøve selv. Det er altid bedre at få det forklaret først,” siger Rebecca.

Nu er Rebecca helt inde i opgaverne og er selv med til at oplære andre frivillige. Hun er meget glad for at være her og kan kun anbefale det til andre.

”Nu gør jeg det alene. Det er godt at se, hvor meget jeg har lært, når jeg tager en anden med rundt,” siger Rebecca ikke uden en vis portion stolthed.

Nu glæder hun sig også til at starte på et nyt job her til august. Rebecca syntes selv, at arbejdet som frivillig har hjulpet med til at holde hende i gang og føle, at hun gjorde en forskel, mens hun var arbejdsløs.

 

Artiklen er skrevet af Annette Birch. Billede viser Rebecca med sine katte og kommer fra Rebecca.

Furesø Kommune gør ikke noget for herreløse katte

Furesø Kommune gør ikke noget for herreløse katte

Furesø Kommune mener ikke, at herreløse katte er et problem i Furesø, da kommunen sjældent får henvendelser fra borgere om herreløse katte. Det lave antal af henvendelser om herreløse katte kan dog dække over, at det koster penge og er tidskrævende at indberette herreløse katte, ifølge Inges Kattehjem og Kattens Værn. Kommunen har nemlig ikke en aftale med Kattens Værn eller andre foranstaltninger til at tage sig af herreløse katte. Det kan især gå ud over borgere, der hverken har ressourcer eller økonomi.

”Det er synd og skam, hvis betalingen betyder, at kattene ikke får bedre vilkår, fordi folk ikke henvender sig for at få dem indfanget,” siger Jan Flesborg, der er inspektør i Nordsjælland for Kattens Værn.

Borgerne i Farum Midtpunkt har dog selv taget initiativ til at tage sig af de herreløse katte, der især befinder sig i boligbyggeriet ’Rustenborg’. I over 10 år har katteprojektet under boligselskabet samarbejdet med Inges Kattehjem, der løbende modtager herreløse katte herfra.  Katteprojektet beskæftiger sig dog kun med herreløse katte i boligområdet omkring Farum Midtpunkt og Inges Kattehjem får sjældent herreløse katte fra andre steder i Furesø Kommune.

Derimod har Kattens Værn registreret et fald af sager sager om herreløse katte i Furesø Kommune fra 17 sager om året i 1993 til 3-5 sager om året 2012-2014, hvor en sag er alt fra en til 10 katte. De fleste sager er fra Værløse Bymidte, hvor Kattens Værn har haft nogle henvendelser fra Boligselskabet Toftebo og en kattedame, der fodrer kattene i Værløse Bymidte Til sammenligning har Kattens Værn i gennemsnit 30 sager per år for Ballerup Kommune, som de også har en aftale med. Kattens Værn havde en aftale med Farum Kommune indtil 1993 og med Værløse Kommune indtil 1995.

Kommunen oplever ikke herreløse katte som problem

Furesø Kommune får sjældent henvendelser fra borgerne om herreløse katte og oplever det derfor ikke som et problem.

”Det er meget sjældent, at jeg hører om et problem med herreløse katte. Men vi hjælper selvfølgelig altid vores borgere, hvis de oplever det som et problem,” siger Susanne Kjær Nielsen, der er natur- og miljøchef i Furesø Kommune.

Furesø Kommune henviser på deres hjemmeside til Kattens Værn og skriver, at de kun tager sig af rottebekæmpelse. Alle udgifter i forbindelse med indfangning af herreløse katte er for borgerens regning.

Formanden for miljø-, plan og teknikudvalget John C. Allentoft (c) har tidligere oplyst, at hvis ansatte i kommunen finder en herreløs kat bliver den afleveret til en dyrlæge.

”Hvis vores vejfolk eller andre ansatte finder en død kat, scanner de den og afleverer den på rette sted. Hvis de finder en herreløs kat, scanner de den også og afleverer den til en dyrlæge,” siger John C. Allentoft (C) til Furesø Avis d. 27. november 2014.

Susanne Kjær Nielsen oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen aftale med en dyrlæge om aflevering af herreløse katte.

Regningen overlades til borgerne

Jan Flesborg forklarer, at antallet ikke kun hænger sammen med antallet af herreløse katte, men også med om folk indberetter de herreløse katte. Og det gør de ofte ikke, hvis de selv skal betale, fordi kommunen ikke har en aftale med Kattens Værn eller har taget andre foranstaltninger.

”Jeg mener dybest set også, at hvis man som kommune har nogle svage borgere med mange katte, så skulle det håndteres efter bistandsloven. Hvis det er den måde kommunen kan afhjælpe sagen på, så er det jo fint. Desværre sker det ikke så tit,” siger Jan Flesborg.

Det kan f.eks. være også være tilfældet, hvis man som kommune har nogle svage borgere med mange katte, som de ikke selv kan tage sig af. Det skete en gang i forbindelse med en psykisk syg mand med otte katte. Alternativet [til en aftale med Kattens Værn] kunne være, at kommunen havde en aftale med f.eks. en dyreklinik om neutralisering, mærkning, m.m. Når man gik ind på kommunens hjemmeside og tastede hjemløse / vilde katte som søgeord, så fik man en vejledning på, hvad man kunne gøre.

Susanne Kjær Nielsen oplyser, at Furesø ikke har nogen aftale med dyrlæge om herreløse katte og heller ikke har planer om at få det, ligesom de kun henviser til Kattens Værn på hjemmesiden. Kommunen er dog indstillet på så vidt muligt at hjælpe særligt de mindre ressourcestærke borgere.

”I det omfang det bliver et hygiejnisk problem, vil vi vurdere om vi kan gøre noget,” siger Susanne Kjær Nielsen.

Kommunen har ingen planer om kattepolitik

Furesø Kommune har ingen planer om at lave en kattepolitik. Susanne Kjær Nielsen bekræfter tidligere udtalelser fra John I. Allentoft (C) om, at kommunen ikke anser det som et problem.

”Vi har ikke planer om at lave en kattepolitik, men måske skulle vi skrive lidt på vores hjemmeside om, hvad man kan gøre som borger, hvis man finder en herreløs kat, ” sagde formand for miljø-, plan og teknikudvalget John I. Allentoft (C) til Furesø Avis 27. november 2014.

Susanne Kjær Nielsen mener imidlertid ikke, at det er nødvendigt at skrive mere på hjemmesiden om, hvad man som borger skal gøre, hvis man finder en herreløs kat. Kommunen hjælper derimod gerne med telefonisk vejledning.

Facebook vinder kæmper for herreløse katte

Facebook vinder kæmper for herreløse katte

Da Tina vandt Inges Kattehjems Facebook konkurrence vidste hun straks, hvad hun ville bruge logo-armbåndet til.

”Jeg tænker på at bruge det som et kædearmbånd, hvor jeg sender det rundt til forskellige. De skal så betale 20 kr. til Inges Kattehjem,” sagde Tina Thybo, der selv er aktiv for at hjælpe herreløse katte og som p.t. har hele huset fyldt med flere kattefamilier.

Hun vil dog først selv gå med armbåndet et stykke tid.

”Jeg er helt vild med armbåndet og jeres logo. Det er meget flot.”

Inges Kattehjem udskrev konkurrencen om logo armbåndet i anledning af den nye hjemmeside, www.inges-kattehjem.dk, der blev lanceret i maj . Vinderen blev fundet blandt de over 900 indmeldinger, der svarede rigtigt på, hvornår Inges Kattehjem blev etableret. Der var mange gode historier og søde tilkendegivelser imellem.

Det begyndte med en kattefamilie

Tina har altid selv haft dyr, men det er først i de senere år, at hun aktivt er gået ind i arbejdet for at hjælep herreløse katte. I Det begyndte i 2012, da en af hendes kollegaer henvendte sig til Tina om en morkat, som ikke ville have sine killinger mere. Tina kørte derud og fandt, at moderen ikke havde mælk til de små kræ, der kun vejede 237 g. Så hun tog dem alle sammen med i sin bil og kørte over stok og sten hjem. Her fik de godt med mad og snart gik hunkattens mælkeproduktion også i gang.

Tina holder en af sine plejekillinger.

Snart efter begyndte hun på Killingehjælpen og med plejekillinger, hvor Tina hurtigt fandt ud af, at hun var god til katte. Snart begyndte hun selv at hjælpe herreløse katte og har i dag hjulpet 60-65 katte og killinger videre til nye hjem. I dag får Tina ofte henvendelser fra folk, der har fundet herreløse katte. De vil gerne hjælpe, men giver hurtigt op, hvis de skal køre længere for at aflevere katten på et internat med plads, betale penge for aflevering og neutralisering af katten eller det på anden måde er besværligt.

”Udgangspunktet er, at jeg henviser dem [herreløse katte] til Inges Kattehjem, Kattens Værn eller Min Ven Katten. Jeg hjælper bl.a. med at få dem kørt hen til det nærmeste internat, men nogle gange tager jeg dem også selv,” siger Tina.

Tina forklarer, at hun har et rigtig godt samarbejde med tre dyrlæger på Fyn, som neutraliserer, vaccinerer og tester kattene.

Tina tager sig både af mennesker og katte

Til daglig arbejder Tina som natsygeplejerske i Odense Kommune og tager rundt til plejecentre og borgere, der har brug for akuthjælp eller støtte op om døende patienter. Det er hårdt, men hun elsker sit job, som hun har haft de sidste otte år. Det har også inspireret hende til at arbejde mere intensivt for at hjælpe herreløse katte.

”Jeg har ændret mig meget af at blive sygeplejerske. Det har også medvirket til, at jeg har gjort alt det her for kattene,” siger Tina.

 

 

Se flere billeder af Tinas katte og killinger:

tina_bobbitina_plejebarn

tina_plejebørn2 tina_plejebørn4

 

 

Dyremishandling bliver straffet hårdere

Dyremishandling bliver straffet hårdere

Dyremishandling af katte, hunde og andre dyr vil fremover blive straffet dobbelt så hårdt som før. Folketinget har lige vedtaget et lovforslag, som fordobler strafferammen og bødestørrelserne i grove dyreværnssager. Det oplyser Miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse af 2. juni 2016.

”Alle har en forpligtelse til at passe på de dyr, de anskaffer sig – hvad enten dyrene bor i en stald eller har hjemme i stuen. De, der ikke er deres ansvar bevidst, skal meget klart have at vide, at vi ikke tolererer misrøgt af dyr,” sagde miljø- og fødevareminister Esben Lund Larsen (V) i pressemeddelelsen.

I dag straffes grov misrøgt mod dyr med fængsel i op til et år. Når den nye strafferamme træder i kraft, kan dyremishandlere idømmes fængsel i op til to år. Tilsvarende fordobles bøden for ”grovere uforsvarlig behandling” af kæledyr og andre dyr i privat hold fra 5.000 til 10.000 kr.

Baggrunden for, at regeringen i februar fremsatte lovforslaget var sende et klart signal om, at dyremishandling er uacceptabelt.

”Hvis man mishandler dyr, skal det have en konsekvens. I dag er straffen for at mishandle dyr ganske enkelt for lav. Uanset om man holder dyr privat eller i erhvervsmæssig sammenhæng, skal de behandles ordentligt,” sagde daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i en pressemeddelelse af 25. februar 2016.

Lovforslaget om dyremishandling blev enstemmigt vedtaget af alle partier i Folketinget og træder i kraft den 1. juli 2016.

 

Artiklen er skrevet af Annette Birch.

Chilla: Fra nudelkat til lille mokke

update_glostrup_ chilla_nuddelkat_redChilla er en flot sort-hvid kat, der bor hos Majbrit i en lejlighed i Tølløse. I dag sidder hun og knejser i lejligheden, som hun kun har kunnet kalde sit hjem i 1½ måned.

”Hun bliver møg forkælet og er en rigig lille mokke. Katten har alt, hvad den kan trække ,” siger Mette Kildegaard, der er en af Majbrits venner og tit er i hjemmet.

Men sådan har det ikke altid været. For bare et par måneder siden var hun en ud af otte katte, der blev indleveret til Inges Kattehjem efter at have levet i uhumske forhold. De blev kaldt ”Nudelkattene”, da ejeren mente, at de skulle leve af nudler. De havde alle helbredsproblemer, en havde en skæv ryg og en var dybt leversyg, men det lykkedes at få bortadopteret seks af kattene.

Venter i gangen på Majbrit

Chilla var en af de heldige nudelkatte. Da Majbrit og Mette var ude at kigge på hende faldt de for den smukke kat – og det på trods af, at hun første gang fandt på at gå til angreb. Men selv om Majbrit var lidt forskrækket, ville hun alligevel godt prøve Chilla og det har hun ikke fortrudt.

” Der har ikke været noget siden, bortset fra en enkelt gang hvor svigersønnen overskred Chillas grænser. Chilla kommer altid hen og vil nusse. Chilla sover hos Majbrit, nedenunder sengen, om natten. Chilla sidder og venter i gangen, når Majbrit kommer hjem,” fortæller Mette.

På vejen hjem fra kattehjemmet lå hun og småsov i buret. Hun løb straks ind under sofaen. Efter en lille times tid kom hun ud. Hun var faldet godt til efter et par dage.

Det perfekte match

Chilla var meget forsigtig i begyndelsen, men er nu tøet op, selv om hun stadig ikke bryder sig om larm og fremmede mennesker.  Men Majbrit har lært at læse Chilla og kender hendes grænser. Chilla har også sine gemmesteder, som hun kan bruge, hvis det bliver for meget.

”De passer rigtig godt sammen. Majbrit kæler, når katten vil kæle og det passer godt til Chilla, som går sine egne veje. De lever i fredelig sameksistens,” siger Mette og fortæller, at hun får meldinger om Chilla hver eneste dag.

Chilla er blevet en integreret del af hjemmet, det er der ingen tvivl om og Majbrit er glad for, at der er en, der har brug for hende og venter på hende, når hun kommer hjem.

 

Tag ansvar for sommerhuskattene

Tag ansvar for sommerhuskattene

Det bliver snart sommer og du er måske en af de mennesker, der skal i sommerhus. Her løber kattene frit omkring og børnene synes ofte, at det er sjovt at lege med killingerne, mens de voksne fodrer de tilløbne katte. Men medmindre I er indstillede på at tage kattene og / eller killingerne til jer, så lad være.

Mange katte efterlades hvert år i sommerlandet, hvor de hen på efteråret dør en ynkelig død. Lad være med at tro, at en tamkat kan klare sig i naturen, og tro ikke at katten kan finde tilbage til den går, hvor den kom fra. De ”gamle” katte på gården vil simpelthen ikke anerkende en for dem fremmed kat, og de vil jage den bort.

I vil gøre kattene en bedre tjeneste ved at sørge for, at de bliver neutraliseret og ørechippede / mærkede på det nærmeste internat samt efterlyser kattens ejer.

Du kan læse mere om sommerhuskatte på vores hjemmeside.

Katten har lav status i hjemmet

Katten har lav status i hjemmet

Selv om katten efterhånden er det mest populære familiedyr i Danmark, holder en væsentlig del af katteejere igen med at mærke og vaccinere deres katte og tager kun katten med til dyrlægen, hvis de virkelig er syge. Derimod tager de fleste danske katteejere ansvar for at få deres kat kastreret eller steriliseret.

Det viser en første del af en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, der udkom i Dansk Veterinær tidsskrift, maj 2016. Anden del kommer i et engelsk tidskrift senere på året.

Undersøgelsen viser desuden

Kattens popularitet

  • at katten er særlig populær i husstande med børn og lidt over flertallet kommer fra gård eller hus på landet
  • at husskatte er mest populære, mens 13 % har racekatte, mest norsk skovkat og Maine Coon
  • Lidt over halvdelen af kattene kommer fra private hjem og holder til på en gård eller et hus på landet.

Nabostridigheder

  • at der kan være grundlag for konflikter mellem naboer, hvis en kat går ude, særligt mellem kattemennesker og dem, der aldrig har haft kat.
  • Kattene har for flertallets vedkommende stor frihed, men den frihed indeholder samtidigt potentiale til konflikter med de relativt mange mennesker, som ikke bryder sig om katte.
  • Cirka hver femte kan ikke lide kat; 60 %, fordi de ikke kan lide kattens adfærd.
  • Det er især, når katten bevæger sig uden for ejerens grund og ud i andres haver eller ud på offentlige arealer, at der kan opstå konflikter, f.eks. pga. kattens efterladenskaber.
  • Et flertal blandt de skeptiske (15 %) mener, at katteejere simpelthen skulle holde deres katte inde.

Du kan læse mere her:

  • ”Kattens adfærd kan føre til nabostrid”, Videnskab.dk, 11. april 2016.
  • ”Katten er populær, men har også lav status i mange hjem,” Dansk Veterinær tidsskrift, maj 2016.

Undersøgelsen bygger på en spørgeundersøgelse af 2003 personer med og uden kat. Undersøgelsen er foretaget af professorerne Sandøe, Charlotte Reinhard Bjørnvad og Bjørn Forkman og dyrlæge Annika Patursson Nørspang fra Institut for Produktionsdyr og Heste på Københavns Universitet, samt Thomas Bøker Lund, adjunkt på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

 

Artiklen er skrevet af Annette Birch.

 

 

 

 

 

Vær opmærksom på kattens behov

Vær opmærksom på kattens behov

Din kat kan begynde at kradse i møbler, tisse i hjørnerne og blive aggressiv, hvis den ikke føler sig godt tilpas. Det gode er, at du relativt let kan forebygge problemerne. Det viser et nyt speciale fra Københavns Universitet, der er en del af et netop offentliggjort projekt om katte. Specialet vil blive offentligt i et engelsk tidsskrift senere på året.

“Undersøgelsen viser, at man skal tænke sig om, før man anskaffer sig en kat. Hvis man ikke er opmærksom på kattens behov, kan den få adfærdsproblemer,” sagde Annika Patursson Nørspang i forbindelse med specialeforsvaret d. 29. januar. Hun slår til lyd for, at der kunne laves en kampagne om, at katte også kan få adfærdsproblemer.

Der er befolkningsmæssigt et grundlag for kampagnen, da ca. en femtedel af alle husstande i Danmark har kat og flere har mere end kat. Det gør katten til det mest udbredte kæledyr i Danmark – mere populær end hunden. Heraf er 16,8 % indendørskatte, som ikke har mulighed for at komme ud. Annika konkluderer, at det særligt er denne gruppe, der kan få adfærdsproblemer, hvis katteejeren ikke er opmærksom på kattens behov.

Adfærdsproblemerne viser sig især ved, at katten begynder at kradse i møbler og ting, er urenlig eller kan blive aggressiv mod ejeren, gæster eller andre kæledyr. Årsagerne kan f.eks. være kedsomhed, stress eller mangel på stimulering.

Annika har i specialet undersøgt om domesticeringen af huskatte særligt de sidste 150 år har påvirket deres adfærd og helbred. Hun har stillet 415 katteejere hver 45 spørgsmål. Specialet er en del af et større projekt under Københavns Universitet, der også kigger på holdninger til domesticeringen af katte, fordelt efter alder, køn og geografisk placering. Første del er offentliggjort i en artikel i Dyreetik. Den viser, at selv om katten er populær og langt de fleste katteejere sørger for at få deres kat steriliseret, så bruger katteejere også igen med at bruge penge på anskaffelse af og dyrlægeudgifter amt mærkning af katten. Du kan læse mere om projektet i bladet Dansk Veterinær tidsskrift, maj 2016.

Du kan forebygge adfærdsproblemer

Det er imidlertid ikke svært at sørge for, at katten ikke får adfærdsproblemer, hvis der tages hensyn til kattens behov. Annika understreger, at mange ejere af indekatte heldigvis går meget op i, hvordan de er som ejere og hvad det kræver at have en indekat.

“En indekat kommer til at mangle naturlig katteadfærd. Men prøver man at simulere dens naturlige miljø mere, så er der ikke nogen problemer,” siger Annika og henviser til, at to tredjedele leger med deres kat, mens langt de fleste kæler med deres kat. De fleste katte har også legetøj og mulighed for at komme op i højderne. Undersøgelsen viser da også, at halvdelen af katteejerne ikke havde oplevet nogen problemer med deres kats adfærd.

Professor i bioetik Peter Sandøe fra Københavns Universitet, der har været Annikas vejleder og har skrevet en del om katte, mener, at kattens adfærdsproblemer ikke behøver at betyde, at der er noget galt med katten.

“Adfærdsproblemer kan være udtryk for mange forskellige ting. Selv normal katteadfærd kan blive et problem for ejeren. Det kan indirekte også blive et problem for katten, da den risikerer at komme af dage i utide,” siger professor Peter Sandøe.

Tilbage til Færøerne

Specialet er ikke det sidste Annika Patursson Nørspang får at gøre med katte. Hun vil fortsætte sit arbejde for at hjælpe katte og andre dyr, når hun sidst i februar vender tilbage til Færøerne, som hun forlod for ca. 10 år siden for at studere til dyrlæge i København. Nu har hun fået job som dyrlæge på en privat klinik i Thorshavn.

Du kan læse et portræt af Annika og hendes passion for katte her.

 

Artiklen er skrevet af Annette Birch.

 

 

Katte er Annikas passion

Katte er Annikas passion

Det har altid været Annikas store drøm at blive dyrlæge. Her kunne hun kombinere sin store kærlighed til dyr med sin interesse for sygdomslære og medicin. Den drøm blev til virkelighed i januar i år.

”Jeg har aldrig drømt om at blive andet end dyrlæge. Jeg har altid haft en stor kærlighed for dyr, men samtidig en stor interesse for sygdomslære og medicin,” siger 29-årige Annika Patursson Nørspang.

Hun er i marts begyndt som dyrlæge for familiedyr som katte og hunde på en klinik på Færøerne, hvor hun kommer fra. Hun har tidligere arbejdet som ferieafløser på klinikken, når hun har været hjemme for at besøge familie og venner.

Kattene fangede interessen

Men det er især kattene, som Annika brænder for – og hendes afsluttende speciale omhandlede da også katte og deres adfærd.

”Katte er fantastiske dyr på alle måder. De er utrolig intelligente, selvstændige dyr. Mange tror, at katte ikke kan trænes, men det kan de sagtens,” siger Annika.

Katte har altid været en del af Annikas liv og hun var derfor ikke i tvivl om, at hun skulle søge, da projektgruppen søgte efter en dyrlægestuderende. Hun var især fascineret af, at der modsat for hunde var så lidt viden katte i Danmark, herunder hvordan de holdes og passes samt folks holdninger til katte. Annika fokuserede i specialet især på kattens adfærd, mens det større projekt også omfattede demografi og holdninger i forhold til katte. Første del af projektet er blevet offentliggjort i Dansk Veterinærtidsskrift, mens anden del med Annikas speciale bliver offentliggjort i et engelsk tidsskrift.

Ramos skulle aflives

Annika har selv to katte; Ramos på fire år og Buddy på otte måneder. Den første kat hun selv anskaffede sig var Ramos, en sort tabby huskat på 14 uger, der var i fare for at skulle aflives.

”Desværre har vi ikke katteinternater på Færøerne, så det sker forholdsvist tit at killinger bliver aflivet, der ikke bliver fundet nye hjem. Jeg har godt set, at det som svarer til Dyrenes Beskyttelse på Færøerne havde prøvet at finde et hjem til Ramos, men det var ikke lykkedes dem,” siger Annika, der faldt pladask for billeder af den smukke killing.

Hun fik ham kastreret, vaccineret, chipmærket og udstyret med et pas, så han kunne flytte til København med hende, når sommerferien var ovre.  Hun har ikke fortrudt beslutningen, for Ramos er både klog, lærenem, sjov og meget kælen. Annika klikkertræner med Ramos, så klikkertræner, så han kan flere tricks, som “sit”, “giv pote” og give high fives. Men da hun syntes, at hans liv som indekat var lidt kedeligt, anskaffede hun ham en ven, Europé killingen Buddy.

Opvokset i et hjem med katte

Annika er selv opvokset med kat i hjemmet og har altid været omgivet af dem. En af de katte hun voksede op med var huskatten Jimmy, som var en killing fra hendes søsters kat.

” Jimmy var en fantastisk sød og rolig kat, der altid søgte kontakt. Jeg kan huske, at da min mor var ude i haven og luge, plejede den at ligge ovenpå hendes ryg og sove imens,” fortæller Annika.

Men da hun flyttede til København for at læse til dyrlæge, havde hun ikke kat i nogle år.

”De år savnede jeg at have kat. Mit hjem var tomt og det var nærmest uudholdeligt at ikke have kat. Et hjem uden en kat er for mig slet ikke et hjem,” siger Annika.

 Fremtiden vil også være med katte

Annika brugte dog først tiden på at en rejse til Australien, hvor hun arbejdede frivilligt med dyr. Da hun kom ind på studiet, valgte hun også at bruge et år mere for at nyde studietiden og kunne fordybe sig i nogle af de fag, der interesserede hende mest. I øjeblikket fokuserer hun på at få udgivet sit speciale til en artikel og på hendes nye job som dyrlæge.

”Som nyuddannet er der stadigvæk masser at lære. Der er kun to klinikker på Færøerne og 5 fastansatte dyrlæger. Vi tager os af alle dyr i klinikken og kører også ud til heste, køer og får. Dog beskæftiger jeg mig primært med katte og hunde,” fortæller Annika.

Hun er imidlertid ikke i tvivl om, at hendes fremtid indebærer arbejde med katte. Hun kunne bl.a. godt tænke sig at lave en undersøgelse af, hvilke parasitter, der er blandt kattene på Færøerne.

 

Skrevet af: Annette Birch.

Update fra Sønderjyllands Dyreværnsforening

Update fra Sønderjyllands Dyreværnsforening

Det er nu et halvt år siden Sønderjyllands Dyreværnsforening fik etableret sit nye internat i Hammelev og de har gang i rigtig mange forskellige aktiviteter:

  • Vi har haft en lang række besøgende i internatet og mange er kommet langvejs fra. Vi har fået rigtig mange roser for det flotte internat og vores dejlige katte.
  • MM skilte i Vojens har sponsoreret vinduesudsmykning og en flot roll up. Nu er vi endnu mere synlige i bybilledet i Hammelev!
  • I januar, februar og marts har vi kørt en katte-aids-kampagne. For kun 400 kr. i egenbetaling kunne man få sin kat testet for katte-aids, øremærket og neutraliseret. Vi har haft over 50 katte igennem og der blev desværre fundet flere katte med katte-aids. I kampagnen lagde vi stor vægt på at fortælle om, hvor vigtigt det er at få neutraliseret sin kat for at undgå katte-aids og uønskede killinger!
  • Ligesom så mange andre landsbyer har Maugstrup ved Vojens et problem med herreløse katte. Vi har derfor lavet en aftale med ansvarlige borgere i Maugstrup om, at de kan indfange et antal katte for vores regning. Kattene bliver testet for katte-aids, øremærket og neutraliseret. Der er selvfølgelig tilknyttet foderværter til de katte der bliver genudsat.
  • I foråret har mange af vores voksne katte fået nyt hjem. Det er bare SÅ dejligt da det alt andet lige er sværere at finde hjem til voksne katte end killinger.
  • Killingesæsonen er startet! Vi har allerede to missemødre med i alt 7 killinger i internatet.
  • Vi holdt loppemarked foran internatet pinsemorgen. Loppemarkedet var åbent fra 10.30 til 16.30 på Hammelev Bygade 15, 6500 Vojens

Update fra Hillerød Kattehjem

Den 1. september er det 15 år siden at vi slog dørene op på Hillerød Kattehjem. Der har i årenes løb gået mange katte igennem kattehjemmet. Vi har også fået mange trofaste
kunder, som kommer og køber både kat og foder. Det er dejligt, for vi hygger os rigtig meget med det.

Vi er i dag ca. 30 mennesker, som kommer og hygger om kattene. Det er hver dag året rundt. Nogle af de frivillige har været med fra starten, det er helt fantastisk.
Der er også mange unge, som finder vej ned til os og er til stor hjælp med kattene.

Vi har i en periode haft meget nedadgående salg af katte, dvs. at kattene har siddet længe hos os. Det er meget frustrerende både for katte og mennesker. Men
vi har heldigvis endnu ikke været nødt til at aflive nogen katte pga. af dette.

Vi har derfor forsøgt at tænke om der er andre måder,hvorpå vi kan hjælpe kattene og deres mennesker på.

I 2016 har Hillerød Kattehjem åbnet op for kattepension, hvor katteejere kan få passet deres kat i ferien. Vi har plads til 10-12 kattead gangen og med ca. 30 frivillige vil pensionskattene
få rigtig meget omsorg og kæl. Desuden har vi en dygtig dyrlæge, som kommer en gang om ugen og tilser kattene. Alle interesserede er meget velkomne til at ringe til
os i vores åbningstid eller komme ned og besøge os.

/ af Anne Birte og Peter

Update fra Næstved

Der har været stille på kattehjemmet i Næstved i de første par måneder af 2016. I 2015 har vi fået 20 katte ud om måneden. I 2015 fik vi også lavet en aftale med dyrlægen om genudsætningskatte, så folk kunne henvende sig for at få hjælp til at have en kat, der skal genudsættes. De kan nu komme ind til Næstved afdeling (og behøver ikke at tage helt til Glostrup) for at få en vildkat neutraliseret og vaccineret, hvis de forpligter sig til at fodre den og sørge for læ til den. Det har bevirket, at flere har henvendt sig med genudsætningskatte.

/ af Kirsten Andersen