Nyheder

Det er nu meget tæt på 25 år siden, at Inges Kattehjem i Odense slog dørene op for første gang. Helt præcis var det den 3. juni 1992. I den anledning holder vi ÅBENT HUS, hvor vi bl.a. byder på:

• 25% rabat på udvalgte Royal Canin produkter.
• Fiskedam og ansigtsmaling til børn og andre barnlige sjæle.
• Friskbagte, dyrevenlige pandekager og lidt at drikke til.
• Mulighed for at hilse på vores katte, ansatte og se internatet.

Se opslaget på Facebook.

I januar var alle katte formidlet ud til nye gode hjem. Derfor holdt Kattehjemmet i Hillerød ekstraordninært lukket i perioden 17. januar – 13. februar 2017.

Vi ser frem til at være tilbage igen i midten af februar og gøre vores til at give flere hjemløse katte et nyt hjem og en ny start i livet.

Der har været forholdsvist stille med herreløse katte i Glostrup afdelingen i november – januar. Vi har haft flere killinger, som dog enten hurtigt er kommet videre til plejefamilier
eller blevet adopteret ud. Fem voksne katte kom ind på en social sag, men da de alle var tamme, kom de hurtigt videre.

RENOVERING, PENSIONER OG JULEHYGGE
Ellers har Glostrup afdelingen været præget af renovering af kattehuset. Der er blevet både lysere og mere åben for både dyr og mennesker.

Vi har også passet en del ejerkatte mellem jul og nytår, hvor mange folk skulle på ferie.

Endelig har vi holdt jul både på Facebook med kattekalender og for vores mange dygtige frivillige med gløgg, æbleskiver og julegaver.

CÆSAR FINDER ET NYT HJEM
En dag i januar kom en af vores frivillige med en 12-årig mørkt musegrå hankat med hvidt, som hun havde fundet. Vi kontaktede ejer og det viste sig, at han var løbet væk for otte år siden,
da han ikke kunne med ejerens hund. Han havde holdt til i nærheden, særligt i nærheden af bageren, men ville ikke ind på grunden, hvor hunden var. Ejeren kunne af samme grund heller
ikke tage Cæsar tilbage. Så vi fandt inden længe et nyt hjem til ham hos nogle søde mennesker

Inges Kattehjem var den 17. november 2016 til konference om dyrevelfærd på Crowne Plaza Copenhagen Tower. Vi var sammen med andre dyreværnsorganisationer, landbrugsorganisationer,
forskere, private virksomheder, offentlige myndigheder og andre interesserede. Konferencen var arrangeret af Videncenter for Dyrevelfærd under Miljø- og fødevareministeriet.

Miljø- og fødevareminister Esben Lund Larsen lagde ud med at pointere, at dyrevelfærd var vigtigt for ham som minister, men at der også skulle være en balance mellem dyrenes interesser og
producenters interesse.

”Dyrevelfærd er en afgørende prioritet, men det skal heller ikke gå ud over vores producenters muligheder for at have en indtjening. Det skal være et win-win for dyr og for producent,”
sagde Esben Lund Larsen.

Regeringen er i gang med at modernisere lovgivningen på området, samt dele mere viden om dyrevelfærd med forbrugerne, så de selv kan tage medansvar.

FORBRUGERNE EFTERSPØRGER MERE VELFÆRD
Dyrevelfærd og produktion er heller ikke længere to modsatrettede interesser, da de fleste danske forbrugere går op i, at dyrene har haft det godt. Det viser en undersøgelse fra Q-Pork-
Chains Consumer Survey, hvor 85 % af danskerne svarer, at det er vigtigt for dem, at dyrene ikke bliver mishandlet.

Andre undersøgelser viser imidlertid, at danske forbrugere har haft svært ved at gennemskue de mange forskellige betegnelser som økologisk, fritgående, Bornholmerhanen, etc. Derfor har
man i Danmark indført et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke. Dette skal gøre det lettere for forbrugeren at gennemskue, hvilke forhold dyrene har levet under, og give dem flere valgmuligheder
i forhold til pris og kvalitet.

Charlotte Vilstrup, kontorchef i Fødevarestyrelsen oplyste, at både Sverige og Tyskland har vist interesse for den danske model og Tyskland har også planer om at indføre et lignende
mærke. Fødevarestyrelsen forventer, at dyrevelfærdsmærket vil være at finde på hylderne i de danske supermarkeder i foråret 2017.

GLEM IKKE FAMILIEDYRENE – OG ANDRE DYR
Men man måtte heller ikke glemme familiedyrene. Katte, hunde, marsvin, kaniner og skildpadder har også krav på respekt og der er stadig behov for mere oplysning.

”Vi skal ikke bare glemme familiedyr, for der er stadig behov for mere oplysning og information om, hvordan man behandler dem. Når man har familiedyr er der en god chance for, at man
vil dem det godt. Derfor kan oplysning virke godt,” sagde Bengt Holst, der er formand for dyreetisk råd.

Han understregede, at vi allerede er kommet langt med at behandle familiedyr med respekt. Der er en pasningsvejledning om, hvordan man skal behandle dyr, der holdes som kæledyr.
Men det er stadig uklart i hvilken udstrækning ejerne kan forventes at skulle tilgodese dyrenes adfærdsmæssige behov. Det kan f.eks. diskuteres om flokdyr, som hunde og kaniner, har et
behov for at være flere sammen.

DET BEGYNDER I BØRNEHAVEN
Flere oplægsholdere var enige i, at oplysning om dyrevelfærd skulle begynde så tidligt som muligt – gerne allerede i børnehaven.

”I Østrig er dyrevelfærd obligatorisk for skoleskemaet. Det vil vi ikke gøre i Danmark, men vi vil gøre det nemmere at undervise i dyrevelfærd,” sagde Esben Lund Larsen.

I Østrig begynder man allerede at uddanne børnene i børnehaven via programmet Tierschutz macht Schule, der er sponsoreret af flere ministerier og går fra børnehaven til skolens 12. år, hvor børnene er 18 år. Man uddanner både lærere, forældre og elever i dyrenes behov og hvordan de skal behandle både familiedyr som katte og hunde og landbrugsdyr.

Du kan læse mere om præsentationerne og konferencer på Fødevarestyrelsens hjemmeside her, www.bedre-dyrevelfærd.dk

De syv langhårede logerende er hurtigt blevet en del af Marias liv siden hun fandt hunkatten Candi og hendes seks nyfødte killinger i hendes have. Tre uger efter fik de ophold med fuld forplejning i hendes vaskerum.

”Jeg gør det, fordi de her katte bare er så søde og ellers har vi syv katte til næste år.  Det bedste har været, når killingerne kommer mig løbende i møde og se både dem og Candi blive så tamme, at jeg kan kæle for dem,” siger Maria Dynesen.

Inges Kattehjem har hjulpet Maria med råd og vejledning – og vil videreformidle killingerne, når de i uge 42 bliver 12 uger og gamle nok til at blive taget fra deres mor.

”Det er rigtig godt, at hun gjorde den indsats for at gøre killingerne tamme .Det betyder, at vi har mulighed for at finde et nyt hjem til dem,” fortæller Heidi Brygger, der er konsulent på Inges Kattehjem.

Maria har taget sig af killingerne og deres mor Candi siden killingerne blev født – selv om Candi egentlig er naboens kat.  Hun bor sammen med sin mand og 7-årige datter i et landhus omgivet af gårde med marker og skov, hvor der holder flere katte til, der ikke er neutraliserede. Men da Candi fik killinger, var manden på gården lige blevet syg, og de kunne ikke tage sig af hverken Candi eller killingerne. Så det påtog Maria sig.

Killingerne fødes i en kompostbeholder
Det begyndte en dag, da Maria så den langhårede hunkat Candi gå rundt i hendes have og pibe. Candi begyndte at gå efter hende, men pludselig var hun væk. Maria tænkte, at der var noget galt.

”Min første tanke var, at hun kunne være med killinger. Så jeg begyndte at lede efter hende,” fortæller Maria.

Hun fandt Candi og de nyfødte killinger i en kompostbeholder. Candi hvæste af hende, så hun kunne ikke komme i nærheden af dem. Maria satte en parably over dem, så de fik lidt læ og et kamera, så hun kunne holde øje med, hvornår Candi var væk. Så gik hun ud og kælede for killingerne. Hun kunne også fodre Candi og efterhånden kæle lidt for hende.

Maria tager sig af Candi og killingerne
Det første Maria gjorde var at gå op til naboen og fortælle dem om killingerne. Men manden var lige blevet ramt af alvorlig sygdom og havde næsten mistet synet.

“Mine naboer var lagt ned og kunne ikke tage sig af dem.  Derfor har jeg gjort det. Hvis jeg ikke hjalp dem, ville de leve en kummerlig tilværelse. De ville nok blive fodret, da gårdene rundt omkring stiller foder frem til kattene, men moderen ville som langhåret have problemer med pelsen og det ville killingerne nok også få,” forklarer Maria.

Nu var gode råd dyre, for Maria havde ikke 14.000 kr. til at få neutraliseret alle kattene. Hun ringede til Næstved Kommune, men de ville ikke hjælpe. Hun ringede til Kattens Værn, som gerne ville hjælpe – mod betaling. Så ringede hun til Inges Kattehjem og fik en aftale om, at hvis hun kunne gøre killingerne tamme, ville kattehjemmet tage dem uden beregning, når de var 12 uger gamle og kunne forlade moderen.

Killingerne bliver flyttet
Da killingerne var tre uger gamle, flyttede Maria Candi og killingerne ud i udhuset. Der var de i to døgn, så fjernede Candi dem. Maria så, at Candi havde lagt dem under et net tættere på hendes gård,.Maria lagde en voksdug over dem og fodrede dem i en uge. Så flyttede Candi igen killingerne.

”Det tog 1½ dag, før jeg fandt dem. De kom mig løbende i møde og jeg kunne tage dem op og kæle for dem. Det var godt, for ellers kunne jeg ikke være kommet til dem, da Candi havde anbragt dem under en masse byggemateriale,” siger Maria.

Hun orkede ikke blive ved med at gå ud og fodre dem og flyttede derfor Candi og hendes killinger ind i deres vaskerum. Candi blev fra tid til anden lukket ud, men døren blev lukket, da Maria var bange for, at Candi igen ville rende med killingerne.

Det var ved at tage livet af Maria
Det passede ikke Candi at være spærret inde. Hun hvæste mere af Maria og kunne finde på at rive, hvis hun følte sig truet. Det var kun i forbindelse med fodring, at Maria kunne komme ind for at tømme kattebakker og gøre rent, og killingerne kunne hun kun kæle med, når Candi var ude.

”Det var lige ved at tage livet af mig. Nogle gange var jeg lige ved at kaste håndklædet i ringen.,” siger Maria.

Det blev ikke bedre, da killingerne blev syge. Maria måtte køre fire timer til Inges Kattehjem og vente i to timer, før hun kunne komme til dyrlægen og få deres medicin. Allerede dagen efter havde killingerne det bedre og spiste snart godt igen.

Maria vil beholde Candi
Candi begyndte også at blive mere tilgængelig og Maria kunne efterhånden både kæle og redde hende, mens hun tolererede hendes mand og datter, Johanna. Maria begyndte at ønske at beholde den smukke hunkat.

“Candi kan blive en fantastisk kat, hvis jeg holder til det.  Jeg ville gerne begynde med at have hende udenfor og, hvis hun bliver mere tam, få hende indenfor,” siger Maria. Det gælder især i forhold til Johanna og deres kat, Bellis.

Men det går fremad. Candi har været på Inges Kattehjem for at  blive neutraliseret, og killingerne var otte uger gamle så tamme, at Johanna både kan lege med dem og tage dem op.

Det var første gang vi deltog i kattens uge i år – som den eneste dyreværnsforening i Syd-og Sønderjylland – og vi tilbød med succes gratis neutralisering af ”vilde” herreløse/tilløber katte.  I alt blev 50 katte neutraliseret gratis og 15 med tilskud fra foreningen.

Fire uge før ”kattens uge” informerede vi om vores aktiviteter  på vores Facebook profil. Opslaget blev ”livligt” delt, liket og kommenteret. I løbet af kort tid havde vi den første henvendelse om vores tilbud fra Ringkjøbing, der ligger 120 km fra os!

I ugen op til kattens uge  Kattens Uge var der artikler i både de elektroniske og fysiske udgaver af Haderslev Ugeavis, LokalAvisen og Jydske Vestkysten om os, vores tilbud om gratis neutralisering og formålet med Kattens Uge. Det udløste ”seerstorm” hos vores udlejere som bor på samme adresse som vores internat, ligesom der var en katteejer der resolut puttede en missemor med 6 killinger i sin transportkasse og kørte til dyrlæge lige efter hun havde læst om tilbuddet i ugeavisen. I weekenden op til kattens uge deltog vi et loppemarked i Vojens under temaet Kattens Uge”, og et af vores mangeårige trofaste medlemmer holdt loppemarked til fordel for os og vores aktiviteter i Kattens uge.

Kattens uge – så gik det løs…

Allerede en time før ”vi åbnede” var der lang kø foran internatet. Vi uddelte numre for at være sikre på at alt gik retfærdigt til.

Vi fik en rigtig god snak med alle de fremmødte. Nogle faldt uden for tilbuddet om gratis neutralisering, men tog i stedet for imod vores tilbud om at få sin kat(te) neutraliseret mod 700 kr.  i egenbetaling pr. kat. I løbet af to timer havde vi brugt 85% af de midler vi havde afsat til aktiviteten. Der kom katteejere fra både Esbjerg og Varde til Hammelev (over 100 km’s kørsel). Det viser hvilket kæmpe stort behov der er for et tilbud om neutralisering og hvor stort et område vores forening skal dække!!

En af de fremmødte var Pia Sørensen og hendes mand John Kristensen. De bor på en landejendom ved Vejen og har selvfølgelig vilde tilløber katte på ejendommen. Blandt andet en missemor som havde lagt sine killinger i et skur på ejendommen. Desværre havde missemoderen lagt killingerne så de faldt ned og alle døde på nær en. Pia fik med held indfanget den vilde missemor og hendes sidste killing og fik dem installeret i et rum på ejendommen.

Vi havde en rigtig god Kattens Uge og vi har  været med til at gøre en forskel! Vi håber at mange flere dyreværnsforeninger i Syd- og Sønderjylland vil støtte op om ”Kattens uge” næste år

Stof til eftertanke: En katteejer fra Esbjerg som havde overtaget en gård med en masse vildkatte fortalte,  at det kostede 2.400 kr. at få neutraliseret en hunkat hos flere  dyrlæger i Esbjerg. Det er måske også en af grundene til at folk ”sparer” neutralisering af deres katte.

Skrevet af Lone Hansen, Sønderjyllands Dyreværnsforening.

af Sidsel Nymark

September måned har været en meget travl måned på internatet i Odense. Vi har alene i denne måned modtaget 81 katte af alle typer – fra helt små moderløse killinger, halvstore killinger, store hankatte og hele misse familier.

Vi modtog bl.a. en højdrægtig hunkat, der dagen efter hun blev indleveret på internatet fødte seks killinger. Det var heldigt at hunkatten nåede at komme ind inden fødslen, for det er ikke til at sige om killingerne ellers ville have klaret det på denne årstid.

Alle killingerne var små ved fødslen, sikkert både fordi morkatten, der ikke var mere end en stor killing selv, har klaret sig på egen pote et stykke tid. Morkatten blev fremlyst uden held. Så den lille familie flyttede hjem til en af vores frivillige hjælpere og de har det godt; killingerne vokser planmæssigt og morkatten har taget på.

Vi modtog også et kuld killinger fra et sommerhusområde på syd Langeland, hvor der går en hel del katte – de fleste halvvilde, da der ikke er nogen mennesker, der passer kattene. Kattene bliver sporadisk fodret og må ellers klare sig selv. De formerer sig og det kuld vi modtog sidst i september havde holdt til på terrassen ved et beboet sommerhus.

En af vores meget dedikerede plejefamilier havde fået et tip fra en bekendt om killingerne havde brug for hjælp. Plejefamilien kørte hele vejen til syd Langeland og brugte flere timer på at lokalisere killingerne. Da hun endelig fandt dem, blev hun mødt af et sørgeligt syn. Alle fem killinger var syge med influenza og morkatten var ikke at finde. Beboerne af sommerhuset kunne fortælle at morkatten ikke var tam og de havde ikke set den længe.

Alle fem killinger er sat i behandling og fire har det meget bedre, mens en desværre ikke kunne klare det. De har alle taget på og er blevet livlige og legesyge. Efterfølgende er vi gået i dialog med beboerne i sommerhus området for at sætte foranstaltninger i stand for at hjælpe flere af kattene i området.

Hunkat med seks killinger fandt ly i Odense afdelingen.

Den lille sorte hunkat var absolut ikke tilfreds. Det var tid for Mis Valborgs årlige sundhedscheck og hun havde allerede protesteret højlydt, da hun skulle ned i transportkassen. Hele vejen til dyrlægen jamrede hun sig.

”Hun kan ikke fordrage at blive transporteret. Men det er kun, når hun skal af sted. Derude er hun nysgerrig, sød og rar,” fortæller hendes ’tjener’ Nis.

Dyrlægen var meget imponeret over den lille 4-årige hunkat, der ikke fejlede noget, og som ellers opførte sig eksemplarisk. Da hun skulle hjem igen til lejligheden i Søborg, var det imidlertid med samme ballade og Nis måtte give hende to skiver skinke som straf.

Mis Valborg er chefen i huset

Nis så Mis Valborg på Inges Kattehjems hjemmeside i 2013. Hun lignede hans nabos kat, som han havde taget sig lidt af, så han måtte ud at kigge på hende.

”Da jeg kom derud var hun meget kælen og sur på buret, som hun gerne ville ud af. Jeg kunne ikke stå for hende,” siger Nis.

Mis Valborg overtog med det samme huset og begynde at undersøge alting. Hun hoppede op på dørkarme, lagde sig i skuffer og undersøgte, hvor vandet blev af i toilettet, når hun ikke fortalte Nis, hvad han skulle lave for hende.

”Hun er chefen i huset og jeg er tjeneren,” siger Nis, som har haft katte siden 1988.

Hvad er et hjem uden en kat?

Hans første kat Musse fik han i 1988. Hun var også fra Inges Kattehjem og blev 14 år. Der gik 1-2 måneder, så måtte han ud på Inges Kattehjem igen. Her fandt han Mischa, som han havde indtil 2010. Derefter fik han en skildpaddefarvet kat, Luke, fra Kattens Værn, der desværre døde tre år efter af knoglekræft.

”Det eneste, der er bedre end en kat er to katte,” siger Nis.

Mis Valborg ser ud som om hun er enig som hun velbehageligt slænger sig i skuffen. Det er hendes hjem. Hende er der ikke nogen, der skal få uden for døren.

”Hun vil ikke ud. Hvis der er nogen, der skal ud, så er det nok mig,” siger Nis og tilføjer:

”Den største glæde er, at hun er her. Hun er glad og frisk. Det smitter.”

Artikel er skrevet af Annette Birch. Billeder taget af Nis Weihrauch.

Der har været travlt på kattehjemmet i Næstved i sommerperioden. Vi har tydeligt mærket, at det har været højsæson for uønskede kattekillinger, højsæson for uønskede katte, der efterlades; højsæson for drægtige hunkatte, som ingen ønsker at tage ansvaret for.

Desværre har det været lavssæson for adoptioner. I begyndelsen af juli var antallet af katte, der kommer ind omvendt propertionalt med antallet af adoptanter.

Heldigvis vendte det i midten og slutningen af juli, hvor der begyndte at komme en langsom fremgang i adoptioner. Vi så flere, som havde besluttet at benytte ferien til at anskaffe sig et ekstra familiemedlem. Og så var der dem, som vendte tilbage fra ferie med nye kræfter til at introducere et nyt medlem til familien.

Vi har også fået ryddet op i kattehjemmets genbrugsbutik og sat i system, så det er mere overskueligt og indbydende. Her kan man gøre en god handel, for vi har både bøger, dvd’er, bluser og mange andre ting.

Til sidst en god historie om forsigtige Balou. Hans madfar var kommet på plejehjem og han havde svært ved at indfinde sig og adoptere ud, da han havde både alder, farve og sind imod sig. Han fandt sidst i juli sit forevigt-hjem hos Ulla og er blevet en helt ny kat at se på. Ulla skriver, at han både snakker og leger og nyder sit nye hjem.

I Guldborgsund Kommune får 1200 underskrifter udvalgsformanden til at love at se på problemet med herreløse katte.

“Jeg vil gerne sætte en undersøgelse af problemets omfang i værk. Og så må vi se på det efterfølgende,” siger formanden for Guldborgsund Kommunes teknik- og miljøudvalg, Flemming Jantzen (V), til Folketidende d. 18. august 2016.

Underskriftindsamlingen efterspørger, at Guldborgsund indgår en aftale med Kattens Værn om herreløse katte i kommunen. En aftale ville betyde, at hvis en borger finder en herreløs kat, kan de kontakte kommunen eller Kattens Værn for at få indfanget katten og videreformidlet den. I dag vil borgeren også kunne kontakte Kattens Værn, men skal selv betale for det. Underskrifterne er indsamlet via Facebook-siden Vildkatte i Guldborgsund, som bliver drevet af Jeanette Vellier.

Du kan se udsendelsen i TV Øst d. 5. september 2016 om vildkattene i Guldborgsund Kommune:

Du kan også linke til udsendelsen her.

Politikerne undersøger men lover intet

Men han vil dog ikke love noget.

“Det er sympatisk, at dyrevenner gerne vil hjælpe, og at de vil have kommunen til at hjælpe. Men 1.200 underskrifter siger ikke noget om problemets omfang. Det skal vi have afklaret, inden vi går ind i det som kommune,” siger Flemming Jantzen til Folketidende d. 18. august 2016.

Du kan læse artiklen i Folketidende her:

Da Dorthe, Søren og deres 5-årig søn Mads adopterede den 3-måneder gamle killing Sally vidste de ikke, at de havde adopteret en rejselysten dame. Dengang boede de i et hus i Odense, men kort efter flyttede de til Tronhjem i Norge på grund af en udstationering med Sørens arbejde – og de ønskede, at Sally skulle med.

”Vi ønskede, at Sally skulle flytte med og gik straks igang med at undersøge, om det var tilladt at have den med på flyet. Vi var heldige, da både SAS og Norwegian tillader katte,” fortæller Dorthe. Hun valgte SAS, hvor Sally kunne komme med i kabinen i en meget lille taske, mens hun skulle have været i lastrummet med Norwegian.

Dorthe var meget spændt på, hvordan Sally ville tage hele rejsen. De sørgede for at spraye Sallys taske med det beroligende “Feliway” samt undlade at give den mad nogle timer inden afrejse. Men alt gik godt. Både bilturen fra Odense til København, det at være i en lille taske så længe, at komme igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen med dyrepas, checkning af chip og kattetaske, og ikke mindst op- og nedstigningen med flyet. Sally mjavede måske fem gange og forholdt sig ellers rolig under hele rejsen, havde ingen uheld og besørgede heller ikke under flyrejsen.

Kærlighed ved første blik

Dorthe og hendes familie adopterede Sally som 3 måneder gammel i august 2015. Dorthe ville gerne have en ny kat, fordi hun elsker katte, og fordi deres tidligere kat desværre lige var blevet kørt over. På Inges Kattehjem i Odense var det kærlighed ved første blik.

”Hun gik lige ind i hjertet på os alle tre. Da den frivillige åbnede buret, hvor hun lå sammen med et par andre kattekillinger, kom hun stormende os i mødet. Det var som om hun fornemmede, at det var nu det gjaldt om at slå charmen til, hvis man skulle formidles videre,” fortæller Dorthe.

Sally gjorde sin entre i hjemmet med pomp og pragt. Da hendes nye familie åbnede katteburet, spankulerede hun uden tøven direkte ud af det og begyndte at afsøge det første rum. Hun fik hurtigt smag for mere, og indenfor et par dage var hele huset underlagt hende.

Den altædende kat

Den største udfordring for Dorthe og hendes familie var at få Sally til at lade være med at spise alt spiseligt, den kunne komme i nærheden af. Sally benyttede enhver chance til at hoppe op på bordene og spise mad.

”Kattehjemmet sagde godt, da vi valgte Sally (Joha), at den var ekstremt glad for mad, og at vi måske ville komme til at skulle holde lidt igen på dens mad. Det viste sig at holde stik.  Vi kunne ikke vende ryggen til i selv få sekunder, så var den oppe at slikke i havregrøden, leverpostejen, hapse en vaffel eller stikke sin lille krop ind i en pose chips,” siger Dorthe.

I dag er Sally 1 år og 3 måneder gammel og stortrives i Norge. Dorthe og hendes familie bor i byen, men i et roligt kvarter med langsom kørsel på vejene, så Sally tager det hele med ophøjet ro og slænger sig tit på gaden. De har også en høj stueetage med altan, hvor hun nyder at sidde på altankanten med overblik over al aktivitet på gaden.

”Den største glæde ved Sally er at følge dens gøren og laden, nusse med den og få min søn til at opleve glæden ved at have en kat,” fortæller Dorthe.