Marias killinger finder et hjem

Så oprandt den store dag. Killingerne skulle flytte hjemmefra.

Maria og hendes datter Johanne, ankom til Inges Kattehjem i Glostrup med de små bløde killinger.

De havde klaret turen fra Næstved godt i transportkasser, mens deres mor blev derhjemme. Nu skulle de klare den på egen hånd.

Der var allerede bud efter dem, før de trådte ind af døren til kattehjemmet. To kvinder var på vej ud af døren, men da de så killingerne vendte de om igen og måtte hilse på dem.

Der kom snart andre hen og se på dem og den ene killing var solgt samme dag. De andre fik nye ejere i de næste par dage.

Imens har deres mor, Candi, fået et godt hjem hos Maria.

————————————————————————————————

Her kan du se billeder af killingerne (fotograf: Sofie Dahlberg):

  

Beboere tager sig af herreløse katte i Rødovres kolonihavehuse

Beboere tager sig af herreløse katte i Rødovres kolonihavehuse

I kolonihavehusene på Solbærstienog Stikkelsbærstien i Rødovre har beboerne slået sig sammen om at tage sig af de herreløse katte i området. Inges Kattehjems journalist besøgte d. 11. oktober 2016 Kirsten og Lars, der har taget initiativ til projektet.

De tre katte kigger opmærksomt op, da vi træder ind i skuret, og to af dem flyver ud af døren. Den tredje, en lille sort-hvid kat stirrer på os med store øjne fra sin forede kattekurv. Så piler den også forbi os.

artikel1_web”De er ikke helt vant til fremmede mennesker. Jeg kan komme tæt på dem, men de er stadig meget sky,” siger Kirsten Røgenes, der tager sig af de herreløse katte på Solbærstien og Stikkelsbærstien i Rødovre og tidligere [før kattene blev neutraliseret] har sørget for at bortadoptere killingerne til nye hjem.

”Men de gør deres til for at holde bestanden af rotter og mus nede hele året og de fleste bliver også tamme nok til på et tidspunkt at få et nyt hjem.”

Kirsten kontaktede i foråret 2016 sammen med Lars Johansen Inges Kattehjem for at få rådgivning om og hjælp til at indfange kattene og få dem neutraliserede. Beboerne på Solbærstien og Stikkelsbærstien var i stigende grad blevet irriteret over de 12 halvvilde katte, der løb rundt blandt kolonihavehusene. De efterlod deres afføring i haver og sandkasser, strintede og lugtede, ligesom de smittede beboernes tamkatte med katteaids og katteleukæmi. Nogle af beboerne var også bange for kattene. Kirsten havde tidligere kontaktet Kattens Værn, men det var løbet ud i sandet, da haveforeningen ikke ville godkende projektet. Inges Kattehjem satte ikke samme betingelse om foreningens godkendelse.

Vildkattene bliver genudsat

Kirsten og Lars lånte fælder fra Inges Kattehjem og startede så med at indfange de katte, der ikke havde killinger.

Kirsten og Lars tager sig kolonihavehusenes herreløse katte.
Kirsten og Lars foran skuret til de herreløse katte.

Vi var seks i nabolaget, der i foråret slog os sammen om udgifterne og om at sørge for dem. Vi lavede en aftale med Inges Kattehjem, at vi ikke skulle betale for dem, der blev aflivet,” sagde Lars.

De fangede vildkattene, som blev kørt til Inges Kattehjem i Glostrup. Fem måtte aflives pga. katteleukæmi, mens syv katte, to hankatte og fem hunkatte, blev hentet tilbage til kolonien til genudsættelse. Her sørger Kirsten for, at de af kattene, der ikke er tamme nok til nye hjem, har tag over hovedet og mad nok.

”Med projektet ønsker vi at opnå en lidt mindre, men stabil bestand af raske katte, som ikke kan formere sig, ikke smitte områdets andre katte med alvorlige sygdomme, men som til gengæld kan holde bestanden af mus og rotter i området nede,” skriver Kirsten og Lars i kolonihaveforeningens blad ”Havelågen”, nr. 5, august 2016.

Læs mere om katte og killingerne, som Kirsten har taget sig af her: Kirstens katte.

Alle har fået det bedre

Da vi går videre, ser vi to af katte, der sidder og kigger på os på sikker afstand. Det er både Kirstens og Lars’ indtryk, at kattene har fået det bedre og at beboerne også har fået et bedre forhold til kattene.

”Nu kan vi bedre sørge for dem. Flere har også bemærket, at der ikke ligger så meget kattelort rundt omkring mere,” siger Kirsten.

Det er også blevet bedre i forhold til tamkattene, hvilket ligger både Kirsten og Lars på sinde, da de begge har katte. De halvvilde katte er også blevet tykkere og der er ikke flere killinger i området.

”Vi har ikke, af det vi ved, nogen katte tilbage, der kan få killinger. Men der kan selvfølgelig komme tilløbere,” siger Lars. Kirsten peger op mod gavlen på taget, hvor en af kattene sidder og holder udkig.

”Og kattene virker som om de har det bedre,” tilføjer hun med et lille smil.

artikel2_web2

 

Artiklen er skrevet af Annette Birch.

Billeder af Kirsten Røgenes, Lars Johansen og Annette Birch.

Kirstens katte

Kirstens katte

Kirsten Røgenes har i de foregående år sørget for, at mange de herreløse katte og killinger i kolonihaven.

”Når de blev gamle nok, skaffede jeg nye hjem til killingerne,” siger Kirsten.

En af de killinger, som Kirsten husker bedst er en lille sort-hvid killing, Pjevs. Hun hørte den skrige i buskadset hele ugen.

”Vi satte den over til de andre killinger og den endte med at blive meget kælen. I fredags fandt vi et hjem til den,” fortæller Kirsten.

To af hunkattene, Nora på 4 år og Mille på 2 år, er der stadig. Nora har været der siden hun var killing, da hun blev født af en anden vildkat, som holdt til i kolonihaven. Siden har hun fået killinger hvert år. Men nu er både hun og Mille blevet neutraliseret.

”De er begge to blevet tykkere og ser ud som om de har fået det bedre, ” fortæller Kirsten.

En tredje af de halvvilde katte, hunkatten Molly, kommer også en gang imellem og får mad.

killinger_web

 

13-årige Arnold fandt sit nye hjem

13-årige Arnold fandt sit nye hjem

Arnold kigger veltilfreds ud over haven fra sin plads på bordet foran det lille hus få km fra Frederiksværk. Der er ikke tvivl om, at den 13-årige røde hankat er glad for sit nye hjem. Det er gengældt.

”Han er den mest vidunderlige, kærlige og søde kat og meget talende. Det er en kæmpe fornøjelse at få en gammel kat i huset,” siger Susanne. Hun var ikke i tvivl om, at hun skulle have en ældre kat.

”Jeg føler, at jeg hjælper mere ved at tage en ældre kat. Desuden får jeg en kat, der ved hvem den er.”

Arnold var blevet fundet kort tid forinden strejfende om på Frederiksberg og bragt til Inges Kattehjem. Her sad han i buret og ventede, mens han både blev promoveret på hjemmeside og Facebook.

“Han var meget rolig og sød, ville rigtig gerne kæles for. Der var en del, som var interesseret i ham efter, at han kom på Facebook,” siger Christina Christensen Agerskov, der er dyrepasser på Inges Kattehjem.

TABT OG FUNDET IGEN

Susanne havde ikke tænkt på allerede at få en kat igen. Hendes sidste kat, Mille, var død året i forvejen, 16 år gammel, efter, hun havde haft hende og hendes bror i otte år. Derfor kunne hun godt tænke sig et par år uden kat. Men da hun så Arnold på hjemmesiden var hun solgt.

”Jeg havde tænkt på, at hvis jeg skulle have en kat, skulle det være en lidt ældre, gerne en rød kat. Da jeg så Arnold, var min første tanke, at han ville have svært ved at finde et hjem, da han var 13 år gammel. Så han kunne komme på plejehjem hos mig,” siger Susanne.

arnold3_web2Da hun kom ud på Inges Kattehjem d. 29. juli var hendes første indtryk af ham var, at hun ikke kunne få ham hjem hurtigt nok. Han lå i buret og så stresset og modløs ud. Det gik dog hurtigt over; ½ time efter, at han var kommet til sit nye hjem, lå han i vasken på badeværelset. Så sad de og snakkede lidt, den første nat fik han lov at være på badeværelset og i gangen. Den næste dag kom han mere ud i huset og efter 2-3 dage styrede han det hele.

Arnold styrer hjemmet

Arnold har nu vænnet sig helt til at være i både huset og haven og han har også fået mere sul på kroppen. Susanne har sat hønsenet langs hækken, så han være ude i haven, men ikke løbe væk.

”Det elsker han. Han er oppe med mig klokken 5 om morgenen. Så sætter han sig på måtten og skal ud.  Han farter rundt i græsset, fanger edderkopper og stankelben,” siger Susanne.

Arnold kommer ind, når Susanne skal på arbejde, men han bliver lukket ud igen, når hun kommer hjem om aftenen, og brokker sig højlydt hvis hun ikke følger med ud i haven. Dagen ender med, at han kommer ind igen og når det er sengetid lægger han sig mageligt tilrette hos Susanne og så skal han have den helt store kæletur inden de sover og drømmer om næste dag.

 

Fotos: Susanne. Det øverste billede er taget, da Susanne i begyndelsen havde sat hønsenet ved terrassen. Senere flyttede hun det ud langs hækken, så Arnold kunne få mere plads.