Tema: Mærk din kat

Det er ukompliceret at få mærket sin kat – og hvis den bliver væk, kan du finde den igen. Inges Kattehjem anbefaler øremærkning.

Inges Kattehjem registrerer årligt mere end 25.000 nye katte, og antallet af ejere og dyrlæger, som selv registrerer katte på nettet, er stærkt stigende. Det er Dansk Katteregisters filosofi, at det ikke skal koste ejeren ekstra at registrere katten, når man har været så ansvarlig, at man har fået den mærket.

For Inges Kattehjem er det bare endnu et eksempel på, hvor vigtigt det er at mærke sin kat – særligt med øremærkning, der er synlig for alle.

“Fordelen ved øremærkning er, at den er synlig, så alle kan se, at den er ejet af nogen. Du kan ikke forvente, at fru Hansen længere nede på gaden kan vide, at den er chippet,” siger Marianne Steffensen der er konsulent på Inges Kattehjem. Hun fortsætter: “Dyrlægen tjekker heller ikke automatisk, at katten er chippet. Så katten kan gå hele livet uden, at man ved om den er mærket. Det kan give problemer, hvis den en dag løber væk.”

Inges Kattehjem registrerer årligt mere end 25.000 nye katte, og antallet af ejere og dyrlæger, som selv registrerer katte på nettet, er stærkt stigende. Det er Dansk Katteregisters filosofi, at det ikke skal koste ejeren ekstra at registrere katten, når man har været så ansvarlig, at man har fået den mærket.

Marianne fortæller, at cirka halvdelen af dem, der ringer til Inges Kattehjem, har spørgsmål om tilløbne øremærkede katte. Derudover kan det dreje sig om adresseændringer, ny ejer, efterlysninger og lignende. Der kan også være dyrlæger, der har spørgsmål om katteregistret, såsom registrering, afmelding af katte, m.m.

FOR KATTENS SKYLD

Inges Kattehjem anbefaler, at man som minimum år lader katten øremærke, men anbefaler, at den både bliver øremærket og chipmærket, da tatoveringen kan ‘gå af’ med tiden.

“Vi skal tænke på, at det er for kattens skyld, at vi mærker den. Mange synes, at det ser grimt ud med den grønne tatovering i øret, men katten er jo ligeglad,” siger Marianne.

For lige pludselig er uheldet ude. Katten har været med i sommerhus og er forvildet sig så langt væk, at den ikke kan finde hjem. Det kan også være, at den er begyndt at holde til ved et hus i nærheden, fordi der er bedre mad og ejeren måske har fået et barn, hund eller anden kat, som den ikke kan lide. Eller den er sprunget ud af vinduet fra lejligheden, er landet på alle fire ben og gået på opdagelse og nu ikke kan finde tilbage.

Hvis den ikke er mærket, kan det være svært for ejeren at finde den igen og katten kan se frem til en kummerlig tilværelse som herreløs kat (hvis den ikke bliver taget ind af andre mennesker).

Hos Inges Kattehjem er øremærkning indkluderet i prisen, når man får neutraliseret sin kat. Alle katte, som adopteres fra Inges Kattehjem, er både neutraliserede og øremærkede. Hvis du skal have din egen kat øremærket hos vores dyrlæge koster det 450 kr.