Vaccine i Glostrup-afdelingens klinik

INFO TIL BRUGERE AF VORES KLINIK I GLOSTRUP: Vi har desværre vores vacciner i restordre og det er derfor ikke muligt at få sin kat vaccineret i den åbne konsultationstid i dag d. 9/8-2018 og i morgen d. 10/8-2018 – Vi beklager ulejligheden.

Afdelingen i Odense er flyttet!

I Odense har der været store flytte dag og vi er nu at finde på adressen:

Landbrugsvej 18
5260 Odense S

Kom ud og besøg os og se vores nye sted.

En sørgelig bekendtgørelse

Det er med stor sorg at vi kan meddele at Inge Sørensen, 86, stifter af Inges Kattehjem, i søndags, d. 10. December 2017 kl. 10, sov stille ind. Dyreværnsfonden Inges Kattehjem fortsætter efter et sæt vedtægter og nogle formålsparagraffer, som Inge Sørensen ved organisationens stiftelse i 1970 har formuleret, og Kattehjemmet agerer til hver en tid i hendes ånd. Der vil således ikke ske nogen ændringer i Kattehjemmets fokusområder og holdninger som følge af, at Inge Sørensen ikke længere er iblandt os.

 

Inge blev født d. 3. November 1931 i Nakskov og har hele sit liv arbejdet for dyrene.

 

Bisættelsen vil foregå i stilhed, med den nærmeste familie.

 

Ønsker man at vise sin kondolence kan man gøre dette, ved at overføre et beløb der går ubeskåret til kattene. Enten via Mobilepay på tlf. 22 35 44 85 eller via Netbank kodelinje +01<+6586600.

 

Æret være hendes minde.

Odense afd fylder 25 år

Odense afdeling

Det er nu meget tæt på 25 år siden, at Inges Kattehjem i Odense slog dørene op for første gang. Helt præcis var det den 3. juni 1992. I den anledning holder vi ÅBENT HUS, hvor vi bl.a. byder på:

  • 25% rabat på udvalgte Royal Canin produkter.
  • Fiskedam og ansigtsmaling til børn og andre barnlige sjæle.
  • Friskbagte, dyrevenlige pandekager og lidt at drikke til.
  • Mulighed for at hilse på vores katte, ansatte og se internatet.

Se opslaget på Facebook.

Åbningstider i pinsen

Åbningstider i pinsen:

Glostrup, Næstved og Hillerød er lukket både pinsedag og 2 pinsedag.

Odense vil være åben både pinsedag og 2 pinsedag.

Dyrlægen skriver: Tænder og tandsygdomme hos katte

Killinger har mælketænder der bryder frem i 2-3 ugers alderen, men allerede ved 3-4 måneders alderen begynder de at skifte dem til de blivende tænder. Tandskiftet afsluttes i 6 måneders alderen. Den voksne kat har i alt 30 tænder.

PLEJE AF KATTENS TÆNDER

Pleje af din kats tænder er en lige så vigtig del af kattens pasning som korrekt fodring, pelspleje og motion. Hvis tænderne ikke passes ordentligt er der risiko alvorlige tandsygdomme.

Daglig tandbørstning fjerner de bakterieholdige belægninger på tænderne. Hvis tænderne ikke børstes vil din kat med tiden danne tandsten, som ses på tanden som gule/brune hårde belægninger. Ud over tandbørstning findes der også forskellige diæter der forebygger tandsten samt noget mundskyl til hunde og katte (Fx Virbac Vet aquadent) til at komme i drikkevandet. Disse tiltag er ikke lige så gode som tandbørstning, men er bedre end ingenting hvis tandbørstningen slet ikke fungerer. Nogle gange kan det være nødvendigt at kombinere alle 3 ting.

TANDKØDSBETÆNDELSE OG PARADENTOSE

Tandkødet reagerer på belægningerne med tandkødsbetændelse, som ses som rødt og hævet tandkød. Dette kan med tiden udvikle sig til paradentose. Ved paradentose kommer der lommer ned langs tanden med bakterier. Det kan resultere i at tanden mister sit fæste til kæbeknoglen, kæbeknoglen trækker sig tilbage og til sidst kan tanden blive løs. Dette kan ende med at katten mister tanden. Det gør ondt på katten og katten lugter grimt ud af munden. Paradentose kan forebygges med tandbørstning.

Nogle katte reagerer kraftigt imod kun en smule belægning på tænderne med tandkødsbetændelse, som igen ses ved at tandkødet bliver rødt og hævet samt dårlig lugt fra munden. Det er smertefuldt for katten. I milde tilfælde kan det afhjælpes med tandbørstning og i svære tilfælde bliver man nødt til at fjerne de fleste af kattens tænder så den ikke har smerter. Hvis du opdager at din kat har belægninger på tænderne og/ eller rødt og hævet tandkød er det en god idé at gå til din dyrlæge og få din kat undersøgt.

TANDRESORPTIONER (TR) TANDSKADER

Denne sygdom nedbryder tanden. Årsagen er ukendt, men der forskes i sygdommen. Ofte starter sygdommen i tandens rod og kan kun ses på et røntgenbillede. Senere rammes tandes halsområde eller krone, hvor der først går hul på emaljen, dette spreder sig ind til kattetandens indre (pulpahulen) hvor kar og nerver sidder. Dette gør ondt på katten og hvis man ikke gør noget vil tanden enten forsvinde helt eller knække. Hos mange katte rammer sygdommen over tid flere tænder hos den samme kat. Den eneste behandling er at fjerne de angrebne tænder hvilket fjerner smerten hos katten. Det kan være en god idé at få taget røntgen af alle tænder når katten er under behandling, for at sikre at der ikke er et hul på vej.

TANDSKADER

Kattetænder kan udover de ovennævnte sygdomme få brudskader fra for eksempel fald eller trafikuheld. Hvis tanden er knækket, så dens indre (pulpahulen) er beskadiget er der direkte adgang for mundhulens bakterier til at skabe infektion i pulpahulen og i tandroden. Det er smertefuldt for katten og det anbefales at tanden behandles hurtigst muligt med enten rodbehandling eller fjernelse af tanden.

SÅDAN LÆRER DU DIN KAT AT FÅ BØRSTET TÆNDER

At børste en kats tænder kan hurtigt komme til at lyde kompliceret, men det er i virkeligheden ikke nogen større videnskab. Det vigtigste er at komme i gang. Med øvelsen kan du forfine teknikken.
Det er den mekaniske afrensning af belægningerne, der gør en forskel, og almindeligt vand på tandbørsten er derfor tilstrækkeligt. Kattetandpasta kan give en bedre oplevelse på grund af den gode smag. Tandbørsten skal helst være blød, men udover det, er der ingen krav. Find én i en passende størrelse som du selv kan lide. En klud på fingeren er ikke lige så effektiv.

Det er vigtigt, at tandbørstningen bliver en behagelig oplevelse for dig og din kat. I nogle tilfælde kræver det en del øvelse og tilvænning. Det er også vigtigt, at du starter, mens tænderne og gummerne er sunde og uden smerter, helst når katten er ung. Start på et tidspunkt, hvor katten normalt har det godt og er afslappet. Brug gerne det samme tidspunkt hver dag og beløn med godbidder, en leg eller legetøj katten godt kan lide. Det kan også være en fordel at bruge et særligt bord, tæppe eller andet underlag. Det sender et klart signal om, hvad der skal ske, hvis du ikke bruger det til andre aktiviteter. Brug mindst 3 uger.

 

Artiklen er skrevet af Rikke Nyeman, dyrlæge, Husum Dyreklinik

Østrig underviser børn i kattevelfærd

Børn i Østrig lærer allerede fra børnehaven om, hvordan man skal behandle familiedyr som katte, hunde, marsvin og kaniner. Ekspert mener, at Danmark kunne lære noget af det.

Kattene Simba, Bio, Foxy, Rasputin og Tiger er blevet afleveret på et dyreinternat, fordi deres ejere ikke forstod dem. Så får de en god ide: Hvis de nu kunne fortælle deres historier, så kunne de måske lære menneskene at forstå dem.

Sådan begynder bogen ‘Well-KA-HU-KA-MEER-PLOPP’, som børn i Østrig bliver undervist i fra børnehaven af. Her fortæller fem katte deres historie og lærer derigennem børnene, hvordan de bedre kan forstå deres kat.

“Østrig har gjort dyrevelfærd til alles ansvar. Det indgår som en del af den almindelige skoleundervisning og er finansieret af ministerierne. Det kunne Danmark lære af,” siger Malene Kirchner, der er adjunkt på Københavns Universitets sektion for Dyrevelfærd og Sygdomsbekæmpelse.

“Det er vigtigt, at det er børnenes egne lærere, der underviser i dyrevelfærd. Så bliver det mere en hverdagsting og ikke nogle eksperter, der kommer en eller to gange. Det giver mere respekt for dyrene og gør dyrevelfærd mere naturligt for børnene.

“I Østrig begynder man allerede at uddanne børnene i børne- haven om dyrevelfærd og stopper ikke, før børnene er 18 år.

Via programmet ‘Tierschutz macht Schule’ uddanner man lærere, forældre og elever i dyrenes behov. De små børn (fra 5 år) lærer om familiedyr som katte, hunde, marsvin og kaniner, mens de 8-13 årige bliver undervist i landbrugsdyr som grise og køer. De lærer først om forsøgsdyr, når de er er 11 år og ældre. Programmet er sponsoreret af flere ministerier.

MÅL: BEDRE DYREVELFÆRD

Formålet med programmet er at forbedre livsvilkårene for kæledyr, landbrugsdyr, forsøgsdyr og vilde dyr ved at give børn, unge og offentligheden viden om deres behov og adfærd. Romana Bräuer, der er konsulent hos ‘Tierschutz macht Schule’, fortæller, at programmet udarbejder pjecer og lærebøger om både kæledyr og landbrugsdyr, som indgår i undervisningen, afholder workshops og seminarer for lærere, og uddanner udvalgte børn og forældre i at være ambassadører for dyrevelfærd (kæledyrsvenner).

Der er indtil videre udarbejdet tre brochurer om katte – en for voksne og to til brug for undervisningen. Børnene lærer gennem historier og medfølgende spil, sange og opgaver, hvordan de kan lære at forstå deres kat og give den et kattevenligt liv.

Den østrigske organisation ‘Tierschutz macht Schule’ startede officielt den 8. maj 2006. Men projektet tog allerede sin begyndelse i 1998, da dyrlæge Erik Schmid udarbejdede undervisningsmateriale om dyrevelfærd for lærere, der underviste 5.-9. klasse i Østrig. Materialet var inspireret af undervisningsmateriale fra det føderale veterinærkontor i Bern, Schweiz. Det blev hurtigt poulært og i 2001 blev det besluttet at sprede det til resten af landet. Forskellige initiativer rundt omkring i landet understøttede projektet og i 2002 startede et nyt projekt, der skulle uddanne lærere i dyrevelfærd. Initiativerne fangede landsdækkende opmærksomhed, og efter vedtagelse af en landsdækkende dyrevelfærdslov i 2005, besluttede man at lægge det sammen til organisationen ‘Tierschutz macht Schule’. Ifølge loven skal offentlige myndigheder, både nationalt og i de enkelte provinser, informere offentligheden – og særligt børn og unge – om dyrevelfærd og fremme forståelsen for vigtigheden heraf.

ELEVER OG LÆRERE ER BEGEJSTREDE

Siden programmets start for 10 år siden. Siden da har over 600.000 elever og børn brugt det udarbejdede læremateriale, 3.100 uddannelsesorganisationer har bestilt materialet, og tusinder af lærere har deltaget i workshops og seminarer om dyrevelfærd. Desuden har programmet nået omkring 49.000 med deres initiativ om dyrevenligt forbrug og sikker håndtering af hunde og katte.

“Lærerne har fortalt os, at børnene er begejstrede for undervisningsmaterialet. Det er farverigt, klart, ligetil og børnene kan også bruge det hjemme hos dem selv,” siger Romana Bräuer. Hun tilføjer, at det ikke kun er børnene, som er glade for materialet:

“Vi fik mest positiv feedback på vores undersøgelse blandt lærere i 2016. Lærerne værdsætter særligt de interaktive komponenter af vores magasiner og er også glade for de quizzer, sange, lege, instruktioner, m.m., der følger med historierne.”

En af de interaktive komponenter er bl. a. et terningespil for børn og voksne. Der kan deltage op til fire personer og der skal bruges en terning og 2-4 spillebrikker.

BØRN BLIVER KÆLEDYRS VENNER

Børn, forældre og lærere kan også indgå aktivt i undervisningen, bl.a. kan børn være kæledyrsvenner for en hund, kat, marsvin eller kanin. Fra 2012 til 2016 er antallet af børn, der er blevet kæledyrsven steget fra 201 til 532.

For at blive kæledyrsvenner skal børnene undervises i dyrevelfærd over to halve dage på to forskellige dyrefaciliteter. De kan være kæledyrsven for katte, hunde, marsvin og kaniner.
Lærere, som vil undervise i dyrevelfærd, introduceres til det af nationale eksperter på ‘blokerede’ weekender over to semestre med udflugter til forskellige dyrefaciliteter. De skal bestå en teo- retisk og praktisk eksamen for at kunne undervise i dyrevelfærd.

BØRNENE TAGER ANSVAR- OGSÅ PÅ SIGT

Romana Bräuer mener, at undervisningen også gør børnene bedre i stand til på længere sigt at tage ansvar for katte generelt og når de evt. skal have deres egen kat.
“Hver brochure indeholder en test for ansvarlige dyrefans, der skal sikre mod fejlkøb og undgå dyremishandling. Forældre og børn kan lave testen sammen, hvis de planlægger at få en kat. Den vil hjælpe dem med at bestemme om familien er klar til at have en kat i huset,” siger Romana Bräuer.

Malene Kirchner mener, at et lignende projekt vil hjælpe danske børn til at passe bedre på deres dyr og forbedre dyrevelfærden generelt.

“Det er selvfølgelig vigtigt at få afklaret, hvilke dyr projektet skal omfatte. Skal børnene undervises i kæledyrs adfærd eller landbrugsdyr – eller måske begge dele?” siger Marlene Kirchner.

Du kan læse mere om det østrigske program på www.tierschutzmachtschule.at

 

Artiklen er skrevet af Annette Birch

Aktivering af indendørs katte

Katte kan sagtens have et godt liv – også i en lejlighed eller hus uden udeadgang. Men det kræver, at katten får mulighed for at jage og lege, enten sammen med en anden kat eller sammen med ejeren.

Du kommer hjem til en stue, der er helt raseret. Gardinerne ligger nede på gulvet, potteplanterne er væltet, og der lugter af kattetis. Din kat virker hyperaktiv og miaver konstant.
“Vi har en del, der ringer med katte, der keder sig, mens deres menneske er væk 8-10 timer om dagen. Katten er ekstremt aktiv og har splittet det hele ad,” siger Christina Christensen Agerskov, der er dyrepasser og dyreadfærdskonsulent på Inges Kattehjem.
På Inges Kattehjem oplever Christina flere eksempler på, at indendørs katte kan blive stressede, fordi de ikke bliver aktiveret. Katte i lejlighed, er mest udsatte for stress men også katte, som er i hus og ikke kan komme ud, kan blive stressede, hvis de ikke bliver tilstrækkeligt aktiveret.

“Det kan stresse en kat, hvis den ikke bliver aktiveret nok eller har været vant til at være ude. Det viser sig ved urenlighed, destruktion, konstant kalden, aggressivitet, m.m.” siger Christina.

Det er der ikke noget mærkeligt i, da katten i en lejlighed ikke får brugt sit jagtinstinkt. En vild kat skal have 10-14 mus i døgnet for at kunne blive mæt, hviket betyder, at det meste af dens vågne tid går på jagt. Derudover skal den passe på sit territorie – og så sover den 18 timer i døgnet.

KATTEN SKAL KÆMPE FOR SIN MAD

I en lejlighed vil kattene få maden serveret. Christina forklarer, at det ikke betyder, at jagtinstinktet forsvinder og at det derfor er vigtigt, at de også får lov til at bruge det.

“De fleste katte med tørkost jager kun for jagtinstinktets skyld. Det er vigtigt, at katten skal kæmpe for at få noget mad og at det ikke bare står tilgængeligt 24 timer om dagen i en madskål,” siger Christina.

Du kan aktivere katten ved at gemme maden i aktiveringslegetøj, oppe på hylderne eller i skabe. Når man leger med katten, skal den kunne fange legetøjet til sidst, så legen (jagten) afsluttes – ellers bliver katten frustreret. Laserpinde er derfor ikke et godt aktiveringslegetøj, da katten aldrig kan fange ’byttet’.

TO KATTE SAMMEN ER BEDST

En af de bedste måder at aktivere katten på er at give den selskab. Hvis du bor i lejlighed og tilbringer en stor del af din tid væk fra hjemmet, er det en god ide at få to katte i stedet for en – hvis du ellers må for dit boligselskab.

“Hvis din kat kan med andre katte og boligselskabet tillader det, er en anden kat en glimrende måde at aktivere katten på. De to katte vil berige og lege med hinanden,” siger Christina.

Hun pointerer, at det er en udbredt misforståelse, at katte er asociale dyr, der foretrækker deres eget selskab og ikke kan med andre katte. Det er rigtigt, at katten er ikke er et flokdyr. De jager alene og kan være alene. Men det betyder ikke, at de foretrækker at være alene. Da katten er semi solitær, vil den finde sammen med andre katte, hvis der er nok føde og liggepladser nok. De vil kunne berige hinanden med leg, selskab og soignering.

Ronja finder sit nye hjem

Ronja blev indleveret på Sønderjyllands Dyreværnsnternat den 7. juni sidste år med sine to små killinger. De var blevet fundet i en hæk – smidt ud som affald! Ronja og killingerne var meget bange og ikke glade for mennesker. Killingerne var heldigvis meget små og dermed var de forholdsvis lette at socialisere. De fik hurtigt nyt hjem da de blev 14 uger.

Ronja var meget underkuet og havde overhovedet ikke tillid til mennesker. Det gik meget langsomt med at vinde hendes tillid. Der var kun få frivillige, der kunne komme til hende. Vi er overbevist om, at hun har været udsat for noget forfærdeligt i sit liv. Hun var meget håndsky og kunne finde på at bide, hvis det ikke passede hende at blive snakket med. Ronja er en utrolig smuk kat, så der var mange, der kom for at se hende. Men når der kom besøgende i Internatet trak hun sig væk og gemte sig i sin hule. Vi troede hun blev hos os i trygge rammer som internatskat.

RONJA VILLE HAVE SIN EGEN FAMILIE

En søndag kom en familie for at kigge på kat. Ronja lå på sin sædvanlige udkigspost og sov. Normalt ville hun være gået ind i sin boks og først komme ud igen når der var ”fri bane”. Men denne gang blev hun liggende på sin udkigspost.

Familien som havde to store piger med, gik rundt og snakkede med kattene. Den ene pige bemærkede kønne Ronja og gik hen til hende. Ronja kiggede op på hende og viste stor interesse. Pigen satte sig i en stol ved siden af Ronja og vups så hoppede Ronja over på skødet af hende og spandt og gjorde sig lækker. Resten af familien kiggede på de andre katte, men pigen blev siddende med Ronja. Datteren gav på et tidspunkt en klar melding om, at hun ikke forlod internatet uden Ronja, for det var hende hun ville have.

Ronja kan normalt ikke lide at blive løftet, men faderen bad datteren sætte Ronja ned på gulvet og det gjorde hun uden problemer. Ronja fulgte efter hende og da hun satte sig på gulvet hoppede Ronja op til hende igen og gjorde sig så lækker. Det tog ikke lang tid så var beslutningen taget og Ronja havde selv fundet sin nye familie. Ronja hoppede selv ind i transportkassen, noget hun ellers aldrig har gjort, lagde sig ned og ventede bare på afgang.

Både Ellen (bestyrelsesmedlem) og Birte vores frivillige har brugt rigtig mange timer på Ronja og der blev grædt mange tårer da Ronja rejste fra Internatet. En fantastisk oplevelse som beviser at vores store arbejde lønner sig! Familien er stadig ovenud lykkelige for dejlige Ronja, som er faldet så godt til i sit nye hjem. Vi holder kontakten ved lige så vi stadig kan følge med i Ronjas liv.

DR Magasinet Penge: Inges Kattehjem er billigst

Inges Kattehjem blev i DR1 magasinet Penge d. 8. februar nævnt som det sted, hvor det er billigst at få neutraliseret sin kat. Behandlingen er inkluderet øremærkning og registrering af katten. Magasinet Penge havde undersøgt, hvor meget det kostede at få steriliseret en kat på dyreklinikker i Danmark.

Av spel ifrån marknadens lättaste leverantörer erbjuder LeoVegas designat en ovanlig casinoplattform vars du kan ta lärdom av igenom surfplatta, mobiltelefon och pc. LeoVegas eget app utför det oxå riktigt smidigt att navigera bland casino spelen.

Du kan se udsendelsen her:

https://www.dr.dk/tv/se/penge/penge-tv/penge-2017-02-08#!/
http://videospelautomater.com/svenska-casinon/leovegas.html

När det kommer till internet casino spelen i sig äger LeoVegas ganska allt. Progressiva jackpotspel, klassiska video slots, bingospel, table games, och speciella spel som troligen Mega Money Rush samt LeoVegas Vädja the King!

Men er kvaliteten af behandlingen så i orden? Det var det spørgsmål, som blev stillet i udsendelsen. Det mener MyVet.dk og nedenfor vil du kunne se, at vi opfylder følgende kriterier:

  1. Katten bliver undersøgt inden behandling.
  2. Der bliver holdt øje med katten under narkosen.
  3. Fagpersoner foretager behandlingen.

Inges Kattehjem har over 40 års erfaring med at behandle katte. Vi har specialiseret os i katte og enkle indgreb som sterilisering, kastrering, mærkning, sundhedscheck og vaccinationer. Inges Kattehjem foretager ikke større operationer og behandler f.eks. ikke kræft hos katte, blodprøver eller røntgen.

Dyret bliver undersøgt inden behandlingen

Dyrlægen undersøger altid katten inden behandlingen. Assistenten forbereder katten til operationen, mens dyrlægen opererer.

Der bliver holdt øje med katten under narkosen

Der vil altid være en person til stede hos katten under narkosen.

Fagpersoner foretager behandlingen

Behandlingen bliver foretaget af en dyrlæge og en assistent. Vi har dyrlæger tilknyttet fra lokale dyrlægeklinikker.

Odense afdelingen fylder 25 år

Odense afdelingen

Inges Kattehjem kan i maj fejre, at vi i 25 år har fundet hjem til hjemløse katte i Odense. 1992 åbnede Odense afdelingen med åbent hus for de mange mennesker, der var kommet
for at se det nye kattehjem.

Inges Kattehjem havde taget sig af hjemløse katte fra sin Glostrup afdeling i over 20 år, da det kom Inge Sørensen for øre, at der var et behov for hjælp til de mange hjemløse katte i Odense.
Hendes reaktion var, at det måtte der gøres noget ved.

”Vi havde hørt fra nogle bekendte i Odense, at der var storeproblemer med katte i Odense og at der ikke var et katteinternat. Så vi besluttede os at holde et møde for at høre nærmere,”
siger Jørgen S. Petersen, der er leder på Inges Kattehjem og sammen med Inge Sørensen var med til at starte Odense afdelingen.

Der kom ca. 20 mennesker til mødet i efteråret 1991, fyldt med ideer og glade over, at der var nogle, der ville gøre noget for kattene. Man blev enige om, at det var en god ide at oprette
et kattehjem. I maj åbnede Odense afdelingen så med åbent hus for de mange mennesker, der var kommet for at se det nye kattehjem.

SKØNT AT HJÆLPE HJEMLØSE KATTE I ODENSE
Odense afdelingen begyndte i maj 1992 med en stab af frivillige, der hver dag tog sig af kattene. Der var åbent for formidling tre gange om ugen, nøjagtigt som i dag. Desuden havde afdelingen
en dyrlæge tilknyttet, som kom to gange om ugen og tog kattene med tilbage til sin klinik.

For Sidsel Nymark, der har været med siden august 1992, har det været en kæmpe oplevelse at være med i alle 25 år.

”Belønningen er at hjælpe alle kattene, især de svære tilfælde. Det er skønt, når man har sendt en vanskelig kat ud og får at vide, at den er blomstret op. Det er det, som driver det hele,”
siger Sidsel Nymark. Hun havde selv lige fået sin første kat i 1991 fra Dyrenes Beskyttelse, studerede biologi og var meget interesseret i dyr, da hun involverede sig i den nystartede Odense afdeling.

”Det er også skønt, at der er nogle mennesker, der gerne vil gøre noget for disse katte. En af de bedste ting ved arbejdet er at finde de rette mennesker til den rette kat – og se, hvordan
det hjælper både kat og mennesker.”

Efter nogle år blev det imidlertid vanskeligt at drive internatet udelukkende på frivillig basis, ikke kun mht. videreformidling af kattene men lige så meget det daglige arbejde med pasning,
rengøring og administraitons af kattehjemmet. Der blev derfor først ansat en og senere en til i Odense.

KATTEHJEMMET BRÆNDTE NED NYTÅRSAFTEN
Sidsel husker især branden nytårsaften 2008/09, hvor kattehjemmet brændte ned til grunden. Hun var derhjemme, da hun blev ringet op af en frivillig.

”Hun fortalte mig, at der var brand på kattehjemmet. Så jeg tog straks derud. Det var helt surrealistisk, lidt som en film, med store brandbiler, der spulede løs på vores pavillon,” sagde Sidsel.
Heldigvis var der på det tidspunkt kun fem katte på kattehjemmet.

Nogle unge mænd havde været hurtige til at slå vinduerne ind og redde de fleste katte, da de så flammerne. I sidste ende var der en kat, der døde, mens de andre nåede ud i tide.
Branden var startet i et skur for enden af pavillonen. En raket var røget ned i plastiktaget og havde antændt ilden i nogle aviser, der blev opbevaret der. Da branden var overstået, var der
ikke meget kattehjem tilbage.

KATTEHJEMMET BYGGES OP IGEN
Så stod kattehjemmet uden internat i et lille stykke tid. Men i februar fik de en mindre pavillon til låns indtil den nye stod opført samme sted i maj. Et par år efter fik de så egen klinik, der
lå lige ved pavillonen.

”Vi havde god erfaring med egen klinik fra Glostrup afdelingen. Det var praktisk og godt for kattene ikke at skulle transporteres så langt, når de skulle tilses. Det har bestemt været en succes,”
siger Jørgen S. Petersen.

KATTEHJEMMET INVOLVERER SIG
Hovedopgaven i Odense er stadig at tage de hjemløse katte ind, få dem øremærket, neutraliseret og videreformidlet. En anden af de store opgaver er at formidle viden om katten
generelt og hjælpe vildtlevende katte, der ikke har mulighed for at komme på internat og få et nyt hjem. Det gøres ved genudsætningsprojekter, hvor folk, der har vildtlevende katte løbende
kan indfange katten og få den tilbage efter den er dyrlægeundersøgt, neutraliseret og øremærket.

”Der skal være nogle folk, som er interesseret i at lave et projekt og kommer til os, ellers kuldsejler det. Vi er ikke Kattens Værn, der tager ud og fanger vilde katte, men vi vil gerne hjælpe
med rådgivning, neutralisering og videreformidling,” siger Sidsel.

Det var en frivillig, der tog initiativ til et projekt med hjemløse katte i Korsløkkeparken og fra Dalum Kloster. Da Odense afdelingen fik indleveret flere kuld syge killinger fra Dalum Kloster,
tog en af deres frivillige derud. Her løb flere hjemløse katte rundt med deres killinger. Sammen fik de indfanget kattene og efterfølgende neutraliseret, mærket og videreformidlet de raske,
tamme katte.

ARBEJDET FOR HJEMLØSE KATTE I ODENSE
Der er fortsat brug for at videreformidle katte på Fyn – og derfor stadig brug for Inges Kattehjem.

“Vi fortsætter selvfølgelig arbejdet med de hjemløse katte i Odense. Der er både brug for formidling til nye hjem samt rådgivning og information om kattene,” siger Jørgen S. Petersen.

Der har været meget stille på hillerød kattehjem

I januar var alle katte formidlet ud til nye gode hjem. Derfor holdt Kattehjemmet i Hillerød ekstraordninært lukket i perioden 17. januar – 13. februar 2017.

Vi ser frem til at være tilbage igen i midten af februar og gøre vores til at give flere hjemløse katte et nyt hjem og en ny start i livet.

 

Glostrup – opdatering

Der har været forholdsvist stille med herreløse katte i Glostrup afdelingen i november – januar. Vi har haft flere killinger, som dog enten hurtigt er kommet videre til plejefamilier
eller blevet adopteret ud. Fem voksne katte kom ind på en social sag, men da de alle var tamme, kom de hurtigt videre.

RENOVERING, PENSIONER OG JULEHYGGE
Ellers har Glostrup afdelingen været præget af renovering af kattehuset. Der er blevet både lysere og mere åben for både dyr og mennesker.

Vi har også passet en del ejerkatte mellem jul og nytår, hvor mange folk skulle på ferie.

Endelig har vi holdt jul både på Facebook med kattekalender og for vores mange dygtige frivillige med gløgg, æbleskiver og julegaver.

CÆSAR FINDER ET NYT HJEM
En dag i januar kom en af vores frivillige med en 12-årig mørkt musegrå hankat med hvidt, som hun havde fundet. Vi kontaktede ejer og det viste sig, at han var løbet væk for otte år siden,
da han ikke kunne med ejerens hund. Han havde holdt til i nærheden, særligt i nærheden af bageren, men ville ikke ind på grunden, hvor hunden var. Ejeren kunne af samme grund heller
ikke tage Cæsar tilbage. Så vi fandt inden længe et nyt hjem til ham hos nogle søde mennesker

Dyrevelfærdskonference

Inges Kattehjem var den 17. november 2016 til konference om dyrevelfærd på Crowne Plaza Copenhagen Tower. Vi var sammen med andre dyreværnsorganisationer, landbrugsorganisationer,
forskere, private virksomheder, offentlige myndigheder og andre interesserede. Konferencen var arrangeret af Videncenter for Dyrevelfærd under Miljø- og fødevareministeriet.

Miljø- og fødevareminister Esben Lund Larsen lagde ud med at pointere, at dyrevelfærd var vigtigt for ham som minister, men at der også skulle være en balance mellem dyrenes interesser og
producenters interesse.

”Dyrevelfærd er en afgørende prioritet, men det skal heller ikke gå ud over vores producenters muligheder for at have en indtjening. Det skal være et win-win for dyr og for producent,”
sagde Esben Lund Larsen.

Regeringen er i gang med at modernisere lovgivningen på området, samt dele mere viden om dyrevelfærd med forbrugerne, så de selv kan tage medansvar.

FORBRUGERNE EFTERSPØRGER MERE VELFÆRD
Dyrevelfærd og produktion er heller ikke længere to modsatrettede interesser, da de fleste danske forbrugere går op i, at dyrene har haft det godt. Det viser en undersøgelse fra Q-Pork-
Chains Consumer Survey, hvor 85 % af danskerne svarer, at det er vigtigt for dem, at dyrene ikke bliver mishandlet.

Andre undersøgelser viser imidlertid, at danske forbrugere har haft svært ved at gennemskue de mange forskellige betegnelser som økologisk, fritgående, Bornholmerhanen, etc. Derfor har
man i Danmark indført et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke. Dette skal gøre det lettere for forbrugeren at gennemskue, hvilke forhold dyrene har levet under, og give dem flere valgmuligheder
i forhold til pris og kvalitet.

Charlotte Vilstrup, kontorchef i Fødevarestyrelsen oplyste, at både Sverige og Tyskland har vist interesse for den danske model og Tyskland har også planer om at indføre et lignende
mærke. Fødevarestyrelsen forventer, at dyrevelfærdsmærket vil være at finde på hylderne i de danske supermarkeder i foråret 2017.

GLEM IKKE FAMILIEDYRENE – OG ANDRE DYR
Men man måtte heller ikke glemme familiedyrene. Katte, hunde, marsvin, kaniner og skildpadder har også krav på respekt og der er stadig behov for mere oplysning.

”Vi skal ikke bare glemme familiedyr, for der er stadig behov for mere oplysning og information om, hvordan man behandler dem. Når man har familiedyr er der en god chance for, at man
vil dem det godt. Derfor kan oplysning virke godt,” sagde Bengt Holst, der er formand for dyreetisk råd.

Han understregede, at vi allerede er kommet langt med at behandle familiedyr med respekt. Der er en pasningsvejledning om, hvordan man skal behandle dyr, der holdes som kæledyr.
Men det er stadig uklart i hvilken udstrækning ejerne kan forventes at skulle tilgodese dyrenes adfærdsmæssige behov. Det kan f.eks. diskuteres om flokdyr, som hunde og kaniner, har et
behov for at være flere sammen.

DET BEGYNDER I BØRNEHAVEN
Flere oplægsholdere var enige i, at oplysning om dyrevelfærd skulle begynde så tidligt som muligt – gerne allerede i børnehaven.

”I Østrig er dyrevelfærd obligatorisk for skoleskemaet. Det vil vi ikke gøre i Danmark, men vi vil gøre det nemmere at undervise i dyrevelfærd,” sagde Esben Lund Larsen.

I Østrig begynder man allerede at uddanne børnene i børnehaven via programmet Tierschutz macht Schule, der er sponsoreret af flere ministerier og går fra børnehaven til skolens 12. år, hvor børnene er 18 år. Man uddanner både lærere, forældre og elever i dyrenes behov og hvordan de skal behandle både familiedyr som katte og hunde og landbrugsdyr.

Du kan læse mere om præsentationerne og konferencer på Fødevarestyrelsens hjemmeside her, www.bedre-dyrevelfærd.dk

Killinger, Killinger, Killinger – Glostrup

Killingsæsonen har kørt på højtryk i september måned. Vi har fået utrolig mange ind, som skulle plejes, passe og efterses af dyrlægen, for dernæst at blive sendt ud til vores frivillige plejefamilier. Da vi til tider har haft flere killinger end der var plejefamilier har det været et puslespil vi skulle få til at gå op. Det lykkedes altid i sidste ende.
Desværre har kattene, særligt killingerne været hårdt ramt af forkølelse og det har krævet en kæmpe indsats at få dem på ret køl, både fra dyrepassere, frivillige og dyrlæger. Det er ikke unormalt at særligt internater, der tager mange dyr ind fra gaden, bliver ramt af sygdomme, særligt i sensommeren og efteråret.
Når killingerne er 12 uger gamle, kommer de tilbage fra plejefamilien og der går ikke mange dage før de har fået nyt hjem. Dette ender desværre altid med at de voksne katte skubbes bag i køen, men i år har vi heldigvis ikke haft dette problem. De er nemlig alligevel blevet bortadopteret lige så hurtigt som ellers, nemlig indenfor 14 dage. Ydermere har vi bortadopteret mange senior katte i år – den ældste var 13 år.
Af alle de killinger vi har fået ind i år, er der særligt én vi næppe glemmer:
Porsche
Den 30 august ankom en mand til kattehjemmet med en lille ca. 5 ugers killing. Han havde fundet den i motorhjelmen på sin bil da han ankom til sit hjem i Albertslund. Der havde han kørt fra Nyborg på Fyn.
Vi bød den lille fynbo velkommen, som vi døbte Porsche. Da vi i forvejen lige havde fået en mor ind med 4 killinger, satte vi hende ind til dem og mormis tog godt imod hende. De kom alle ud i plejefamilie, returnerede til kattehjemmet i oktober og fandt hurtigt nye hjem.
Søndag den. 9 oktober var dagen for det største antal formidlede katte i 2016. 17 katte kom ud i nye hjem på 3 timer. Rekorden ligger dog mange år tilbage, med 36 bortadoptioner på en dag.
Afslutningsvis vil vi nævne at vores kollega Marianne, der har været på Inges Kattehjems afdeling i Glostrup i 7 år, kunne fejre 50 års fødselsdag d. 6. oktober. Det blev fejret med morgenmad og kage til kollegaerne på kattehjemmet og med ekstra godbidder til husets mange 4 benede beboer.
Artiklen er skrevet af Christina Christensen Agerskov

Marias killinger finder et hjem

Så oprandt den store dag. Killingerne skulle flytte hjemmefra.

Maria og hendes datter Johanne, ankom til Inges Kattehjem i Glostrup med de små bløde killinger.

De havde klaret turen fra Næstved godt i transportkasser, mens deres mor blev derhjemme. Nu skulle de klare den på egen hånd.

Der var allerede bud efter dem, før de trådte ind af døren til kattehjemmet. To kvinder var på vej ud af døren, men da de så killingerne vendte de om igen og måtte hilse på dem.

Der kom snart andre hen og se på dem og den ene killing var solgt samme dag. De andre fik nye ejere i de næste par dage.

Imens har deres mor, Candi, fået et godt hjem hos Maria.

————————————————————————————————

Her kan du se billeder af killingerne (fotograf: Sofie Dahlberg):

  

Sydsjællands herreløse katte

I det sydlige Sjælland er kommunerne desværre næsten enige om en ting. Der er ikke penge til herreløse katte. De eneste kommuner, som bruger penge på herreløse katte, er Næstved, Vordingborg og Stevns. Men selv i Vordingborg er politikerne begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om det skal fortsætte.
”Det er voldsomt mange penge, og jeg vil tage op i udvalget, om det er en udgift, vi skal fortsætte med at have,” siger formand for teknik- og miljøudvalget i Vordingborg kommune, Thomas Christfort (K) til Folketidende d. 18. august 2016. Han påpeger, at der er meget andet, der er sparet væk siden kommunen indgik aftalen med Kattens Værn.
Inges Kattehjem oplever løbende mange henvendelser fra kommunerne i det sydlige Sjælland fra folk, der spørger, hvad de skal gøre med en herreløs kat, som de enten har observeret løbende rundt i et område uden ejer eller selv har fodret over en periode. De har ofte ikke råd til at betale for den indfangning, neutralisering og overlevering af en herreløs kat, som de skal betale, når kommunen ikke har overtaget ansvaret for de herreløse katte. Kattens Værn oplyser på deres hjemmeside, at det ellers koster 550 kr. per kat samt 250 kr. for udkørsel. Hvis man ønsker genudsætning koster det yderligere 500 kr. til neutralisering, mærkning og registrering. Problemet eskalerer, når kattene får killinger, fordi de ikke er blevet neutraliseret.
Inges Kattehjem har i perioden 2005-2016 fået 131 katte fra det sydlige Sjælland (2014-2016: 18). De fordeler sig som følger: Næstved: 25 (8), Faxe: 15 (1); Stevns: 3 (1); Vordingborg: 22 (0); Lolland: 38 (4); Guldborgsund: 3 (2); Falster: 25 (2).
Pres på politikerne på Lolland og i Guldborgsund
På det sydligste Sjælland har en gruppe borgere imidlertid fået nok. På Lolland har 1.036 personer skrevet under på, at kommunen skal tage ansvar for de mange herreløse katte, mens 1.200 personer har gjort det samme i Guldborgsund kommune.
”I Nakskov, hvor jeg bor, er der mange hjemløse katte ved blandt andet Kvickly, Meny, i Svingelen og i Birkevænget,” fortæller Ilse Kjær Petersen til Folketidende d. 17. juni 2016.
Jeanette Vellier er enig. Hun har stået for underskriftindsamlingen i Guldborgsund og tager sig selv af mange af de herreløse katte. Hun har nu allieret sig med et kattehjem i Kalundborg, der kan tage flere af de halvvilde killinger og deres mødre, som er for vilde til f.eks. Inges Kattehjem, socialisere dem, og få adopteret dem til gode hjem.
”Det er voldsomt hernede med vildtlevende katte. Jeg knokler, men interessen falder og det er svært at få folk engageret,” fortæller Jeanette Vellier.
Hun har indsamlet underskrifter og annoncerer efter plejefamilier til killinger med og uden kattemødre via Facebook gruppen.
’Vildkatte i Guldborgsund’. Hun er ikke i tvivl om, at flere ville ringe om herreløse katte, hvis kommunen tog ansvar for dem, så de ikke selv skulle betale.
De herreløse katte på Lolland fik deres dag på tinge, men mere blev det desværre ikke til. Lokalpolitikerne i klima-, teknik- og miljøudvalget besluttede d. 10. august 2016, at de ikke ville igangsætte en undersøgelse af, om kommunen skulle tage ansvar for de herreløse katte og evt. indgå en aftale med Kattens værn. I Guldborgsund får de 1.200 underskrifter udvalgsformanden til at love at sætte en undersøgelse af problemets omfang i værk, men vil ikke love noget.
Hjælp i Næstved og Stevns, men ikke Faxe
Derimod har både Næstved og Stevns iværksat initiativer for herreløse katte. I Næstved har kommunen et samarbejde med Inges Kattehjem om, at borgerne kan få rådgivning om og låne fælder til at indfange herreløse katte. Borgerne kan også indlevere herreløse katte til neutralisering og få hjælp til genudsætning og videreformidling af kattene.
I Stevns Kommune må indfangning af vilde, herreløse katte kun ske efter godkendelse af kommunen og det er også kommunen, der betaler udgiften. Kommunen har en aftale med kattens Værn fra sag til sag. Baggrunden er, at kommunen gerne selv vil have hånd i hanke med det.
Derimod proklamerer Faxe kommune på sin hjemmeside, at Teknisk udvalg har besluttet, at kommunen ikke vil påtage sig ansvar for de herreløse katte. Borgeren bliver henvist til Kattens Værn, hvilket sker for egen regning.
For få penge
Netop pengene er det vægtigste argument for, at kommunerne i det sydlige sjælland ikke vil gøre mere for herreløse katte.
”I øjeblikket er vi i en situation, hvor selv 10.000 kroner sparet er en stor gevinst for kommunen, men det er op til udvalget om de kan finde pengene,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S) til Folketidende d.17. juni 2015.

Det er meget forskelligt, hvor meget kommunerne har afsat til herreløse katte ved aftale med Kattens Værn. Et notat fra Holbæk Kommune, der i januar 2016 indgik en aftale med Kattens

Værn, viser, at det svinger fra alt mellem 10.000 kr. for kommuner som Rødovre og Glostrup til 100.000 kr. for Vordingborg. Lolland var en af de kommuner, der indtil 2010 selv tog ansvaret for de herreløse katte og havde et budget for indfangning, neutralisering og mærkning af herreløse katte samt en aftale med lokale dyrlæger. Men i 2010 blev det sparet væk og siden har der ikke været penge til det.
“Der har været besparelser hvert år, da der flytter flere fra kommunen end der kommer til. I år er det den offentlige transport, der står for skud. Det kommer til at gøre ondt,” siger Bent Lund, der sidder i sekretariatet i Teknik- og Miljøafdelingen.
Ansvar kræver holdningsændring
En aftale ville hjælpe på situationen for herreløse katte, men ikke neutralisering af folks egne katte i Guldborgsund.
”Det ville gøre det lettere for folk at ringe om herreløse katte, hvis de ikke skulle betale for det. Det er værre med deres egne katte. De forstår ikke det med neutralisering og vil ikke betale for det. Det er jo bare en kat,” siger Jeanette Vellier.
—————————————————————————————————————————————————————————
LØSNINGSMULIGHEDER
INGEN AFTALER:
Borgere kan kontakte Kattens Værn, men skal selv betale for udkørsel, indfangning og neutralisering.
AFTALE MED INGES KATTEHJEM:
Borgere kan kontakte kommunen / Inges Kattehjem om rådgivning om og lån af fælder til at indfange herreløse katte samt neutralisering og genudsætning / videreformidling af kattene.
AFTALE MED KATTENS VÆRN:
Borgere kan kontake kommunen / Kattens Værn om indfangning, og evt. neutralisering / videreformidling af herreløs kat. De fleste kommuner har aftaler om, at det vil være gratis for borgerne, men i Gentofte Kommune betaler kommunen halvdelen af udgifterne, mens borgeren betaler den anden halvdel. Der er samarbejde mellem Kattens Værn og 45 kommuner.
KOMMUNENS EGNE AFTALER:
Borgere kan kontakte kommunen, der sørger for indfangning og selv har aftaler med dyrlæger og internater. Lollands Kommune valgte denne løsning indtil 2010..

Maria hjælper vildkillinger i Næstved

De syv langhårede logerende er hurtigt blevet en del af Marias liv siden hun fandt hunkatten Candi og hendes seks nyfødte killinger i hendes have. Tre uger efter fik de ophold med fuld forplejning i hendes vaskerum.

”Jeg gør det, fordi de her katte bare er så søde og ellers har vi syv katte til næste år.  Det bedste har været, når killingerne kommer mig løbende i møde og se både dem og Candi blive så tamme, at jeg kan kæle for dem,” siger Maria Dynesen.

Inges Kattehjem har hjulpet Maria med råd og vejledning – og vil videreformidle killingerne, når de i uge 42 bliver 12 uger og gamle nok til at blive taget fra deres mor.

”Det er rigtig godt, at hun gjorde den indsats for at gøre killingerne tamme .Det betyder, at vi har mulighed for at finde et nyt hjem til dem,” fortæller Heidi Brygger, der er konsulent på Inges Kattehjem.

Maria har taget sig af killingerne og deres mor Candi siden killingerne blev født – selv om Candi egentlig er naboens kat.  Hun bor sammen med sin mand og 7-årige datter i et landhus omgivet af gårde med marker og skov, hvor der holder flere katte til, der ikke er neutraliserede. Men da Candi fik killinger, var manden på gården lige blevet syg, og de kunne ikke tage sig af hverken Candi eller killingerne. Så det påtog Maria sig.

Killingerne fødes i en kompostbeholder
maria_vildkillinger1Det begyndte en dag, da Maria så den langhårede hunkat Candi gå rundt i hendes have og pibe. Candi begyndte at gå efter hende, men pludselig var hun væk. Maria tænkte, at der var noget galt.

”Min første tanke var, at hun kunne være med killinger. Så jeg begyndte at lede efter hende,” fortæller Maria.

Hun fandt Candi og de nyfødte killinger i en kompostbeholder. Candi hvæste af hende, så hun kunne ikke komme i nærheden af dem. Maria satte en parably over dem, så de fik lidt læ og et kamera, så hun kunne holde øje med, hvornår Candi var væk. Så gik hun ud og kælede for killingerne. Hun kunne også fodre Candi og efterhånden kæle lidt for hende.

Maria tager sig af Candi og killingerne
Det første Maria gjorde var at gå op til naboen og fortælle dem om killingerne. Men manden var lige blevet ramt af alvorlig sygdom og havde næsten mistet synet.

“Mine naboer var lagt ned og kunne ikke tage sig af dem.  Derfor har jeg gjort det. Hvis jeg ikke hjalp dem, ville de leve en kummerlig tilværelse. De ville nok blive fodret, da gårdene rundt omkring stiller foder frem til kattene, men moderen ville som langhåret have problemer med pelsen og det ville killingerne nok også få,” forklarer Maria.

Nu var gode råd dyre, for Maria havde ikke 14.000 kr. til at få neutraliseret alle kattene. Hun ringede til Næstved Kommune, men de ville ikke hjælpe. Hun ringede til Kattens Værn, som gerne ville hjælpe – mod betaling. Så ringede hun til Inges Kattehjem og fik en aftale om, at hvis hun kunne gøre killingerne tamme, ville kattehjemmet tage dem uden beregning, når de var 12 uger gamle og kunne forlade moderen.

Killingerne bliver flyttet
Da killingerne var tre uger gamle, flyttede Maria Candi og killingerne ud i udhuset. Der var de i to døgn, så fjernede Candi dem. Maria så, at Candi havde lagt dem under et net tættere på hendes gård,.Maria lagde en voksdug over dem og fodrede dem i en uge. Så flyttede Candi igen killingerne.

”Det tog 1½ dag, før jeg fandt dem. De kom mig løbende i møde og jeg kunne tage dem op og kæle for dem. Det var godt, for ellers kunne jeg ikke være kommet til dem, da Candi havde anbragt dem under en masse byggemateriale,” siger Maria.

Hun orkede ikke blive ved med at gå ud og fodre dem og flyttede derfor Candi og hendes killinger ind i deres vaskerum. Candi blev fra tid til anden lukket ud, men døren blev lukket, da Maria var bange for, at Candi igen ville rende med killingerne.maria_vildkillinger12

Det var ved at tage livet af Maria
Det passede ikke Candi at være spærret inde. Hun hvæste mere af Maria og kunne finde på at rive, hvis hun følte sig truet. Det var kun i forbindelse med fodring, at Maria kunne komme ind for at tømme kattebakker og gøre rent, og killingerne kunne hun kun kæle med, når Candi var ude.

”Det var lige ved at tage livet af mig. Nogle gange var jeg lige ved at kaste håndklædet i ringen.,” siger Maria.

Det blev ikke bedre, da killingerne blev syge. Maria måtte køre fire timer til Inges Kattehjem og vente i to timer, før hun kunne komme til dyrlægen og få deres medicin. Allerede dagen efter havde killingerne det bedre og spiste snart godt igen.

maria_vildkillinger5Maria vil beholde Candi
Candi begyndte også at blive mere tilgængelig og Maria kunne efterhånden både kæle og redde hende, mens hun tolererede hendes mand og datter, Johanna. Maria begyndte at ønske at beholde den smukke hunkat.

“Candi kan blive en fantastisk kat, hvis jeg holder til det.  Jeg ville gerne begynde med at have hende udenfor og, hvis hun bliver mere tam, få hende indenfor,” siger Maria. Det gælder især i forhold til Johanna og deres kat, Bellis.

Men det går fremad. Candi har været på Inges Kattehjem for at  blive neutraliseret, og killingerne var otte uger gamle så tamme, at Johanna både kan lege med dem og tage dem op.

De sidste killinger er ved at være ude i Næstved

På Næstved afdelingen kan vi godt mærke, at folk er kommet tilbage fra sommerferien og der kommer lidt flere mennesker på kattehjemmet. Til gengæld er killingesæsonen ved at være slut og der er færre af de små søde uldtotter, hvilket giver de voksne katte som Lullu (ovenfor) lidt plads.
Vi havde også travlt med Kattens Uge, både på internatet og i Maxi Zoo.  Interessen var stor, selv om mange kom for at få neutraliseret tilløberkatte, som de tog sig af – og derfor ikke faldt ind under den gratis neutralisering for vildtlevende katte. Det endte med, at vi fik 4-5 katte til neutralisering og genudsætning og nogle gode snakke i Maxi Zoo Næstved.
Til sidst vil vi gerne gøre lidt reklame for vores klinik og kattlopperi. Vidste du, at vi også kan foretage sundhedseftersyn af privatkatte (mod betaling)? Og at du i kattelopperiet kan få både sko, tasker, tøj, legetøj og mindre møbler til en rimelig pris? Hvis det har vakt din interesse, så kom forbi os i Næstved.

Beboere tager sig af herreløse katte i Rødovres kolonihavehuse

I kolonihavehusene på Solbærstienog Stikkelsbærstien i Rødovre har beboerne slået sig sammen om at tage sig af de herreløse katte i området. Inges Kattehjems journalist besøgte d. 11. oktober 2016 Kirsten og Lars, der har taget initiativ til projektet.

De tre katte kigger opmærksomt op, da vi træder ind i skuret, og to af dem flyver ud af døren. Den tredje, en lille sort-hvid kat stirrer på os med store øjne fra sin forede kattekurv. Så piler den også forbi os.

artikel1_web”De er ikke helt vant til fremmede mennesker. Jeg kan komme tæt på dem, men de er stadig meget sky,” siger Kirsten Røgenes, der tager sig af de herreløse katte på Solbærstien og Stikkelsbærstien i Rødovre og tidligere [før kattene blev neutraliseret] har sørget for at bortadoptere killingerne til nye hjem.

”Men de gør deres til for at holde bestanden af rotter og mus nede hele året og de fleste bliver også tamme nok til på et tidspunkt at få et nyt hjem.”

Kirsten kontaktede i foråret 2016 sammen med Lars Johansen Inges Kattehjem for at få rådgivning om og hjælp til at indfange kattene og få dem neutraliserede. Beboerne på Solbærstien og Stikkelsbærstien var i stigende grad blevet irriteret over de 12 halvvilde katte, der løb rundt blandt kolonihavehusene. De efterlod deres afføring i haver og sandkasser, strintede og lugtede, ligesom de smittede beboernes tamkatte med katteaids og katteleukæmi. Nogle af beboerne var også bange for kattene. Kirsten havde tidligere kontaktet Kattens Værn, men det var løbet ud i sandet, da haveforeningen ikke ville godkende projektet. Inges Kattehjem satte ikke samme betingelse om foreningens godkendelse.

Vildkattene bliver genudsat

Kirsten og Lars lånte fælder fra Inges Kattehjem og startede så med at indfange de katte, der ikke havde killinger.

Kirsten og Lars tager sig kolonihavehusenes herreløse katte.
Kirsten og Lars foran skuret til de herreløse katte.

Vi var seks i nabolaget, der i foråret slog os sammen om udgifterne og om at sørge for dem. Vi lavede en aftale med Inges Kattehjem, at vi ikke skulle betale for dem, der blev aflivet,” sagde Lars.

De fangede vildkattene, som blev kørt til Inges Kattehjem i Glostrup. Fem måtte aflives pga. katteleukæmi, mens syv katte, to hankatte og fem hunkatte, blev hentet tilbage til kolonien til genudsættelse. Her sørger Kirsten for, at de af kattene, der ikke er tamme nok til nye hjem, har tag over hovedet og mad nok.

”Med projektet ønsker vi at opnå en lidt mindre, men stabil bestand af raske katte, som ikke kan formere sig, ikke smitte områdets andre katte med alvorlige sygdomme, men som til gengæld kan holde bestanden af mus og rotter i området nede,” skriver Kirsten og Lars i kolonihaveforeningens blad ”Havelågen”, nr. 5, august 2016.

Læs mere om katte og killingerne, som Kirsten har taget sig af her: Kirstens katte.

Alle har fået det bedre

Da vi går videre, ser vi to af katte, der sidder og kigger på os på sikker afstand. Det er både Kirstens og Lars’ indtryk, at kattene har fået det bedre og at beboerne også har fået et bedre forhold til kattene.

”Nu kan vi bedre sørge for dem. Flere har også bemærket, at der ikke ligger så meget kattelort rundt omkring mere,” siger Kirsten.

Det er også blevet bedre i forhold til tamkattene, hvilket ligger både Kirsten og Lars på sinde, da de begge har katte. De halvvilde katte er også blevet tykkere og der er ikke flere killinger i området.

”Vi har ikke, af det vi ved, nogen katte tilbage, der kan få killinger. Men der kan selvfølgelig komme tilløbere,” siger Lars. Kirsten peger op mod gavlen på taget, hvor en af kattene sidder og holder udkig.

”Og kattene virker som om de har det bedre,” tilføjer hun med et lille smil.

artikel2_web2

 

Artiklen er skrevet af Annette Birch.

Billeder af Kirsten Røgenes, Lars Johansen og Annette Birch.